\id MRK - Timbe NT [tim] -Papua New Guinea 1987 (DBL 2014) \h Mareko \toc1 Yesugât den pat Marekoŋe kulemgoep \toc2 Mareko \toc3 Mar \mt1 Yesugât den pat Marekoŋe kulemgoep \c 1 \s1 Yohaneŋe âi keiŋe kalep. \p \v 1 Yesu Kristo Anutugât nanŋe yâkgât den pat âlepŋe aregât keiŋe amâ hin. \v 2 Propete siâ kotŋe Yesaia, yâkŋe den hinâk kulemgoep, \li1 Nune hoŋ bawane magaŋmâ huŋgun aŋdere laune lokom gâŋgât ulikŋân akgiŋmâ dâp heŋgemgo giŋbiap. \v 3 Hân pumângen manmâ luâk hin makyeŋgim manbiap, “Kembu Humo togowiapgât dâp megatbei. Gimbâŋe ukuleŋe me kundet kokoŋe hâgâm kigilikmâ ârândâŋ ketugumbiâ dâp huraguâk.” \p Yesaiaŋe hain kulemgoep aregât bunŋe akto Yohane togoep. \v 4 Togom tuân katyekberâm keiŋe katmâ hân pumângen arimbo luâk âmbâle togombiâ hin makyeŋgiep, “Bâleŋeyeŋe makmâ miawakbiâ âmâ Humoŋe are ekmâ dosayeŋe bo akyeŋgiâk dâmbo bo akyeŋgimbo tu puli yeŋgiwe.” dâep. \v 5 Hain dâmbo hân humo siâ kotŋe Yudaia aregât ambolupŋe dondâ akto kepia siâ kotŋe Yerusalem are ambolupŋe dondâ arekŋe yâkgâlân togom bâleŋeyeŋe makmâ miawakbiâ Yohaneŋe Yodaŋ tuân katyegep. \v 6 Yohane hâk pekeŋe yo hâkŋe akto tâkŋe pâŋân lalagep akto sotŋe kendemuŋ akto mumak koaŋe neminep. \v 7 Hain akmâ hin dâminep, “Hâmbâi luâk siâ togom penâniŋdo nâ yânŋe akmâ yâkgât ito goliaŋdere ârândâŋ bo akbop. \v 8 Akto nâŋe âmâ tu yânŋe puli yektân. Dâ yâkŋe âmâ Heakŋe magaŋdo kaut yeŋân meyekbiap.” Yohaneŋe Humogât hain dâep. \p \v 9 Sop ainâk Yesu Nasarete kepianba Galilaia hânân togombo Yohaneŋe Yodaŋ tuân mem puliep. \v 10 Hain akto Yesuŋe tu hepunmâ gambo âmâ ainâk himbim dâpŋe pâroŋ âgâmbo Anutugât Heakŋe arekŋe kembâ akmâ gem gem Yesugât kautŋân mendo egep. \v 11 Akto himbimânba Anutuŋe hin magaŋep, “Gâ nâŋgât nanne, nâŋe gekmâ ukenŋe aktân. Akto biwine heroŋe aktâp.” dâep. \v 12 Himbimânba den hain dâmbo ainâk Anutugât Heakŋande Yesu kewugumbo hân kamitŋângen ariep. \v 13 Arimbo ain hândâk hilâm 40 mando sinduk baniara bâleŋe areyeŋgât humo yeŋe arekŋe bâliâk dâm magaŋmâ biwiŋe dop kom hiaŋgiep. Hiaŋgim mando Yesuŋe kârikŋe akmâ malep. Kârikŋe akmâ halângen yo yeŋgât hânân mando aŋelo arekŋe tângoyi. \s1 Yesuŋe luâklupŋe imbât yeŋgonlep. \p \v 14 Akto Yohane kala busi katbiâ mando âmâ Yesuŋe Galilaia hânân togom Anutugât den pat âlepŋe are makyeŋgiep, \v 15 “Anutuŋe damunyeŋe akbiapgât sop tâlâguâp aregât bâleŋeyeŋe makmâ miawakmâ hamiaŋmâ den pat âlepŋe ire nâŋgâŋet.” hain dâm makyeŋgiep. \p \v 16 Den heroŋe are makmâ bam arim Galilaia bâtgum ginŋân arim luâk emi teu lâuwâ Anderea akto Simoŋ yelegep. Yâk iŋan âi meme luâk aregât bâtgumân ŋalu ŋalu yetŋe panmâ kiliat. \v 17 Âi are mem kinbela Yesuŋe hin dâm makyetkiep, “Gaet. Gambela nâ olop manne. Iŋangât âi mem mandat are hepunbela nâŋe luâk yeŋgâlân âi membiandatgât âi hekat yetkiwe.” dâmbo \v 18 ainâk âi are hepunbela Yesu olop ariyi. \v 19 Akto Yesuŋe baine luâk kotŋe Yeweri aregât nanlogâtŋe Yakobo akto Yohane kinbela yelegep. Yelekto yâk waŋgan tatmâ iŋangât ito yetŋe hâreagep are parutmâ heŋgemgom tatbela yelekmâ yetkolep. \v 20 Yetkondo nâŋgâm eweyetŋe Sebedaio are akto âi luâklupŋe waŋgan tatbiâ hepun yekmâ Yesu olop manbaet dâmbela Yesu olop ariyi. \s1 Yesuŋe Niambi walep. \p \v 21 Akto yâkŋe Kapanaum kepian arimbiâ hilâm âi bo meme sopŋe Sarere akto Yesuŋe kepia aregât den opmânŋân âgâmbo hoŋ bawalupŋe akto kepia ambolupŋe âgâmbiâ den pat âlepŋe are makyeŋgiep. \v 22 Makyeŋgimbo luâk âmbâle arekŋe nâŋgâm bâtyeŋe dâtyeŋân igim kinmâ hin dâyi, “Nengâlân gâtŋe den kârikŋe hekat nengi nengi luâkŋe maknengimbiâ âmâ nâŋgâenŋe porap porap akmap. Dâ den amboŋe irekŋe âmâ maknengimbo nâŋgâenŋe ârândâŋ aktâp.” dâyi. \v 23 Hain dâm kinbiâ den opmânân are luâk siâ sinduk baniara bâleŋande mâŋgiep siâŋe kamboŋmâ hin dâep, \v 24 “Yesu Nasarete kepian gâtŋe gâŋgât patge nâŋgân. Gâ Anutugât luâk âlepŋe manmat. Anutuŋe huŋgun giŋdo togoen gârâmâ hilip nenguwerâm togoen mon?” dâep. \v 25 Hain dâmbo Yesuŋe sinduk baniara bâleŋe are hin magaŋep, “Den bo ak. Luâk ire hepunmâ ari.” dâmbo \v 26 sinduk baniara arekŋe kamboŋmâ luâk are hâkŋe humoâk mem duwuŋ ketugum panmâ hepunmâ ariep. \v 27 Arimbo luâk âmbâle den opmânŋân tali arekŋe ongâyeŋe hogombo magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Yei, imâ wan arekŋaet siâ? Imâ pat âlep den keiŋe aŋgâ. Luâk irekŋe kârikŋeŋe olop sinduk baniara bâleŋe makyeŋgimbo arekŋe gai lauŋe lokomai.” dâyi. \v 28 Hain dâm aregât luâk âmbâle hârokŋe magaŋgim arimbiâ Yesugât pat arekŋe sambelem Galilaia hân hârok ârândâŋ agep. \s1 Yesuŋe dâmbo Petoro hewonŋe âlepŋe agep. \p \v 29 Akto den opmânŋânba gem Yakobo akto Yohane olop arim âmâ ainâk Simoŋ akto Anderea yetgât emelan âgâyi. \v 30 Akto Simoŋgât hewonŋe hâkŋe kâlâp akto kundat humo akmâ yiep. Hain akmâ yendo ainâk Yesu aregât magaŋi. \v 31 Magaŋbiâ Yesuŋe ba bâtŋân mem agalep. Hain akto ainâk hâkŋe sândugembo kundat hepundo sot om yeŋgiep. \s1 Yesuŋe dâmbo luâk âmbâle dondâ âlepŋe agi. \p \v 32 Emet dâgâmbo kepia ambolupŋande kundatdâ me sinduk baniara bâleŋande meyegi are meyekmâ arim \v 33 Yesuŋe emet talep aregât hâŋgi ginŋân mendugu yekmâ kili. \v 34 Akto Yesuŋe kundatdâ keiŋe keiŋe mem âlepŋe ketuguyegep. Akto luâk sinduk baniara bâleŋande meyekmai are sinduk yeŋe watyekto ariyi. Sinduk baniaraŋe yâkgât keiŋe nâŋgâyigât makbâi aregât makmâ hâreyeŋgiep. \s1 Yesuŋe Galilaia hân humo aregât kepia hârok manmâ makyeŋgim malep. \p \v 35 Akto emet boâk hauŋdo hândâkŋân Yesu agatmâ kepia are hepunmâ hân pumângen arim Anutu magaŋep. \v 36 Magaŋdo Simoŋ galarâŋe agatmâ ekbiâ bo akto yâgâten ariâp dâm undâgâlaŋmâ ariyi. \v 37 Arim ekmâ, “Luâk âmbâle biwirâŋe undâgât giŋdâi.” dâyi. \v 38 Hain dâmbiâ hin makyeŋgiep, “Nâŋe den âlepŋe makyeŋgiwerâm aktere kepia siâ siâ ewumâk ewumâk ariwaen. Nâ âi ire memberâm togoân aregât kepia ewumâk ewumâk ariwaen.” dâep. \v 39 Akto Galilaia hân humo aregât kepia hârok manmâ den opmânŋe ârândâŋ âgâm den pat âlepŋe are mem makyeŋgim malep. Hain manmâ sinduk baniara bâleŋe watyekmâ malep. \s1 Yesuŋe dâmbo hâk bâle bo agep. \p \v 40 Luâk diwi kârikŋe miawagaŋdo malep siâŋe Yesugâlân arim pâwutŋe ligim katmâ ulilaŋmâ hin dâep, “Yesu gâŋe kundatdâ yekmâ âlepŋe akŋet dâmenâ âlepŋe akmai. Aregât nâŋgât gain gain nâŋgât?” dâep. \v 41 Hain dâmbo Yesuŋe han kalem bâtgumŋaet akmâ okotŋe nâŋgâm bâtŋe hâkŋân katmâ hin magaŋep, “Nâŋgâ giŋdân aregât diwige pandagâk.” dâmbo \v 42 ainâk diwiŋe pandakto hâkŋe âlepŋe agep. \v 43 Akto ainâk luâk are huŋgunaŋmâ hin magaŋep, “Nâŋgât? Gâŋe iregât pat bo makyeŋgiwen. \v 44 Dâ Moseŋe hin dâep, “Gâŋgât kundat bo akto sumbe kat kat luâk gâlân arimenâ gekmâ diwige emelâk pandak giŋdâp aregât sumbe o dâm makgiŋdo soŋgo waŋmenâ ombiap. Akto ainba luâk âmbâle hârok sumbe kat kat luâk arekŋe makyeŋgimbo nâŋgâmbiâ âmâ hutyeŋân âlepŋe manben.” Moseŋe hain dâep aregât den are lokowen. Akto diwi bo akgiŋdâp aregât pat bo makyeŋgiwen.” dâep. \v 45 Hain dâep are bonâŋgâm arim makyeŋgim malep. Makyeŋgimbo den arekŋe sambelem ariep. Ariepgât Yesuŋe kepia humoân arimbo luâk âmbâle dondâ gam turuŋ aŋbiâ, “Gain gain akbian.” dâm aregât kepia tuŋguŋângen malep. Akto ain luâk âmbâle bikenba bikenba Yesugâlân togoyi. \c 2 \s1 Yesuŋe luâk bâtŋe keiŋe kârigem malep are heŋgemgoep. \p \v 1 Yesuŋe hilâm siân purik katmâ Kapanaum kepian arim emetŋân âgâep. Akto yâkgât den pat arekŋe sambelem arimbo kepia aregât ambolupŋande nâŋgâm yâkgâlân togoyi. \v 2 Togom luâk âmbâle dondâŋe emet kâlegen tatmâ hâŋgi gisapkoyi. Hain akbiâ den pat âlepŋe are makyeŋgiep. \v 3 Akto luâk imbât akmâ luâk siâ kei bâtŋe kârigem agep are lokom luâk bikŋe olop togoyi. \v 4 Lokom togo luâk âmbâle dondâŋe enemŋân kinbiâ yekmâ lokom tirekŋânba emet bokŋân gam âgâyi. Âgâm Yesuŋe emet talep are bokŋe gagaimbiâ dâpŋe miawakto arewa temdâk katbiâ giep. \v 5 Enemŋân gembo biwiyeŋe yâkgâlân kali aregât nâŋgâm hin magaŋep, “Gala gâŋgât dosa bo aktâp.” dâep. \v 6 Hain dâmbo luâk Mosegât den kârikŋe makmâ kepigi arekŋe magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, \v 7 “Luâk ire wangât hain maktâp? Anutuŋe konok âmâ dosa pulimap. Anutugât kot bâliwopgât den are hepulâk.” dâyi. \v 8 Hain dâmbiâ den are nâŋgâm âmâ hin makyeŋgiep, “Wangât biwiyeŋân hain nâŋgâi? \v 9 Gain gain arekŋe owâiŋe? Luâk bâleŋe hin dâm magaŋberân, “Dosage puligiŋdere Anutuŋe hâuŋe bo giŋbiap.” hain dâm me hin dâm magaŋberân, “Agatmâ tem tâkge are hulaŋmâ loko akmâ ari.” \v 10 Aregât maktere nâŋgâŋet. Nâ luâk akmâ geângât dosayeŋe hepunyeŋgiwiangât Anutuŋe dâm niŋep aregât keiŋe ekmâ nâŋgâŋet.” dâep. Hain dâm benŋe luâk miwindik akmâ yiep are hin magaŋep, \v 11 “Nâ makgiŋdere nâŋgâ. Gâ agatmâ tem tâkge are hulaŋmâ loko akmâ emetgân ari.” dâep. \v 12 Hain dâmbo tem tâk are lokoakmâ emetŋân ariep. Akto luâk âmbâle ain kili arekŋe ekmâ bâtyeŋe dâtyeŋân igim hin dâyi, “Wei, Anutu konok âlep âlepŋe dondâ akmap. Nen ire bo ekmaen ina uŋak konok pup pup ekten.” dâyi. \s1 Yesuŋe Lewi âigât konlep \p \v 13 Yesuŋe bâtgum humo ginŋân giep. Gembo luâk âmbâle hârok Yesu ekberâm gembiâ Anutugât den pat âlepŋe are makyeŋgiep. \v 14 Benŋe ainba arim luâk siâ kotŋe Lewi Alipaiogât nanŋe arekŋe gawaman yeŋgât puli emetŋân tato Yesuŋe magaŋmâ hin dâep, “Nâ olop manbaetgât gamenâ arire.” dâep. Akto Lewiŋe puligât âi hepunmâ puli emetŋânba gembo Yesu olop ariyiat. \v 15 Yesuŋe kewuguyekto arim Lewigât emelan tatmâ Yesu akto hoŋ bawalupŋe sot neyi. Akto sop ain puli meme luâk bikŋe akto luâk bâleŋe meme siâ hainâk olop Yesu olop tatmâ sot neyi. Amâ luâk âmbâle biwirâ watmâ maligât. \v 16 Akto Anutugât den hekat yeŋgi yeŋgi luâk bikŋe kotyeŋe Parisaio bikŋande Yesuŋe puli meme luâk akto luâk bâleŋe hutyeŋân tatmâ sot nendo ekmâ Yesugât hoŋ bawalupŋe hin dâm makyeŋgiyi, “Wangât humoyeŋande dosa luâk akto puli meme luâk are yeŋgât hutyeŋân tatmâ sot nendâp?” dâyi. \v 17 Hain dâmbiâ Yesuŋe den are nâŋgâm Parisaio luâk are hin makyeŋgiep, “Luâk âlepŋande dokta yeŋgâlân bo arimai. Luâk kundatdâŋe amâ dokta yeŋgâlân arimbiâ heŋgem yeŋgumbiâ âlepŋe akmai. Akto nâ hainâk luâk nen dosanenŋe bo dâm mandâi are âmâ hepunyekman. Dâ luâk bâleŋe meme akto dosayeŋe olop are âmâ heŋgem yeŋguwerâm geân.” dâep. \s1 Sotgât hanoko agi aregât den. \p \v 18 Akto sop ain Yohanegât hoŋ bawalupŋe akto Parisaio luâk yâkŋe Anutu maŋganminigât sot bâlâk yân mali. Akto luâk bikŋande Yesugâlân togom hin dâm magaŋi, “Yohanegât hoŋ bawalupŋe akto Parisaio luâk yâkŋe Anutu kambiamŋe âlepŋe agâkgât sot bâlâk manmai. Dâ gâŋgât hoŋ bawalupgande âmâ hilâm ârândâŋâk sot nemâk manmai.” dâyi. \v 19 Hain dâmbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Luâk siâ âmbâle membiapŋe galalupŋe olop hero âlepŋe manmai aregât galalupŋe okot âlep akyeŋgim sot ondo nemai. \v 20 Sot om nem heroŋe akmâ manbiâ gasalupŋande galayeŋe are membiâ kulâgâlaŋbiâ bo akto âmâ galalupŋande biwi bâle akmâ sot bâlâk manmai. \v 21 Nen sâŋgum tâmbâŋe tokto dâpŋe humo akbop dâm sâŋgum irakŋe bo puli puliŋe are katmâ bo parutmaen. Hain akmâ dâine tuân pulienŋe irakŋande gâwigem tâmbâŋe are oloŋdo tokto dâpŋe humo dondâ miawakbop. \v 22 Akto nen âmâ waiŋ tu irakŋe yo hâkŋe tâmbâŋân bo kâienŋe gemap. Hain akmaen dâine waiŋ tuŋe arekŋe yo hâkŋe tâmbâŋe are mendo bim âgâm hogoakbop. Akto waiŋ akto soŋgo hâkŋe lâuwâ lâuwâ bâliwat. Aregât waiŋ irakŋande yo hâkŋe irakŋân gembo âlepŋe akmap.” dâep. \s1 Sarere âi bo meme sop aregât den. \p \v 23 Âi bo meme sopŋe Sarere siân Yesu akto hoŋ bawalupŋe âi kalam hutŋânba ariyi. Arim hoŋ bawalupŋande seŋgo konok konok mem nem arim manbiâ \v 24 Parisaio luâkŋe yekmâ Yesu hin magaŋi, “Ek, hoŋ bawalupgande âi bo meme sopŋân siâ me siâ bo agakgât âi are akbiâ ârândâŋ bo aktâp.” dâyi. \v 25 Hain dâm hâwâtbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Anutuŋe makto kulemgoyi yendâp are siâ oyaŋmâ nâŋgâmai me bo? Ulikŋân sumbe kat kat luâk areyeŋgât humoyeŋe kotŋe Ambiata malep, \v 26 sop ain Dawidiŋe Anutugât sumbe kat kat emetŋân âgâm sotgât momberâm akto Abiataŋe sot kâmbokŋe waŋdo niep. Akto bikŋe hoŋ bawalupŋe yeŋgimbo neyi. Akto sot are âmâ sumbe kat kat luâk arekŋeak nemini. Dâ luâk yânŋe me Anutugât opmânân bo âgâmini arekŋe âmâ sot are bo nemini. \v 27 Aregât hin nâŋgâŋet. Anutuŋe hilâm iregât luâk ketugum hilâm ire tângoŋet bo dâep. Anutuŋe luâk heroŋe akŋet dâm aregât hilâm ire makmâ kalep. \v 28 Akto luâk akmâ geân nâŋe Sarere âi bo meme sopŋe aregât kautŋe akmâ mandân.” dâep. \c 3 \s1 Sarere siân Yesuŋe luâk siâ heŋgemgoep. \p \v 1 Yesuŋe Sarereân den opmânŋân âgâm luâk bâtŋe bâleŋe siâ ain tato egep. \v 2 Âgâmbo luâk kotyeŋe Parisaio arekŋe ekmâ magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Yesu denân katbaengât gain gain akmâ keiŋe ekne. Dâ luâk bâtŋe bâleŋe indâre magaŋdo âlepŋe akto ekmâ âmâ Sarereân âi mendâpgât dâm denân katbaen.” dâyi. \v 3 Dâmbiâ âmâ Yesuŋe luâk bâtŋe bâleŋe are hin dâm magaŋep, “Agatmâ dewunyeŋân kin.” dâmbo agatmâ kindo \v 4 Parisaio are hin makyeŋgiep, “Moseŋe den kulemgoep are gain gain tatâp? Hombaŋ sopŋân âlepŋe akbei dâep me bâleŋe akbei dâep? Me luâk mem heŋgem yeŋguwaen dâep me hilip yeŋguwaen dâep?” dâm makyeŋgimbo denyeŋe nâŋâk kili. \v 5 Kinbiâ hanyeŋe kârikŋe agep aregât biwiŋe umatŋe akto purik gurik akmâ luâk are yekmâ peiyekmâ luâk bâtŋe bâleŋe are hin magaŋep, “Bâtge panmenâ agalâk.” dâmbo pando âlepŋe akmâ agalep. \v 6 Agato Parisaio luâkŋe arim humoyeŋe kotŋe Herote yâkgât tembe lokolupŋe olop mendugum hin magaŋgiyi, “Nen gain gain akmâ Yesu kondenŋe mombiap.” dâyi. \s1 Yesuŋe luâk âmbâle dondâ makyeŋgiep. \p \v 7 Yesuŋe hoŋ bawalupŋe meyekto Galilaia bâtgum dâtŋângen ariyi. Arimbiâ Galilaia hânângenba luâk dondâ Yesugât den nâŋgâyigât eknerâm togoyi. \v 8 Togom luâk dondâ siâ siâ Yudaia hânângenba akto Yerusalem kepianba akto Idumaia hânângenba akto Yodaŋ tu bikenba akto kepia lâuwâ kotyetŋe Tiro akto Sidoŋ aregenba luâk âmbâle dondâ yâkgâlân togoyi. \v 9-10 Hârok togom mendugum kinbiâ Yesuŋe emelâk luâk âmbâle dondâ heŋgem yeŋguep aregât luâk âmbâle dondâŋe howaim âlepŋe akberâm togoyi. Togom papalakmâ kombâigât waŋga are membiâ gutmâ enemŋânâk kilâkgât hoŋ bawalupŋe makyeŋgiep. \v 11 Makyeŋgimbo sop ain sinduk baniara arekŋe togo ekmâ hânân gem kârikŋeâk konmâ hin dâyi, “Gâ Anutugât nanŋe.” dâmbiâ \v 12 ainâk kârikŋeâk konmâ den yeŋguep. Den yeŋgum hin makyeŋgiep, “Ya maktâi are lâuwâŋe bo makbei. Patnande sambelewopgât bo makyeŋgiwei.” dâep. \s1 Yesuŋe aposololupŋe meyegep. \p \v 13 Akto Yesuŋe gimbâŋân âgâwerâm akto luâk âmbâle dondâ olop âgâyi. Akto Yesuŋe hoŋ bawalupŋe bikŋe nunaet dâtâŋe dâm yeŋgonlep. Yeŋgondo enemŋân ba tali. \v 14 Ba tatbiâ âmâ ikiŋe olop manbaigât akto huŋgunyeŋgimbo den patŋe makyeŋgimbiâ nâŋgâwaigât yeŋgonlep. \v 15 Akto sinduk baniara bâleŋe watyeŋgiwerâm manbaigât luâk keiân lâuwâ meyegep. \v 16 Amâ kotyeŋe hin. Simoŋ kotge irakŋe gogonbe dâm Petoro dâm kolep. \v 17 Akto Sebedaio nanlogâtŋe kotyetŋe Yakobo akto Yohane, kârikŋe akmandatgât kotyetŋe Boanerges yetkolep aregât purikŋe amâ himbim kururuŋdâp. \v 18 Anderea, Pilipo, Batolomaio, Mataio, Toma, akto Alipaiogât nanŋe kotŋe Yakobo, Tandio, akto luâk siâ Roma yeŋgât hâkâŋ agi areyeŋgâlân gâtŋe siâ kotŋe Simoŋ \v 19 akto kepia siâ kotŋe Karioto ain gâtŋe siâ aregât kotŋe âmâ Yudasi arekŋe manmâ beirâŋângen Yesu gasa agaŋep. \s1 Yesuŋe Anutugât wâtŋân kinmâ sinduk baniara bâleŋe watyegep. \p \v 20 Gimbâŋânba gem Yesu olop emelan âgâmbiâ luâk âmbâle dondâ arekŋe togo turuŋyekbiâ Yesugât hoŋ bawalupŋande hin dâyi, “Luâk âmbâle dondâ irekŋe emet pikbiâ âmâ gain gain sot nemberen?” dâyi. \v 21 Hain dâmbiâ Yesugât ginbailupŋande den are nâŋgâm hin dâyi, “Yesu nâŋgâ nâŋgâŋe gulip akto aregât arim mene.” dâyi. \v 22 Akto Mosegât den kepikmâ makyeŋgimini are Yerusalem kepianba togoyi arekŋe hin dâyi, “Sinduk baniara bâleŋe yeŋgât humoyeŋe kotŋe Besebulu arekŋe Yesu kautŋân mendo yâkgât kârikŋân kinmâ sinduk baniara bâleŋe watyekmap. Akto sinduk humoyeŋande tângombo sinduk baniara bâleŋe watyekmap.” dâmbiâ nâŋgâep. \v 23 Aregât yeŋgondo togombiâ den ginŋe ginŋe siâ siâ makyeŋgiep, “Sinduk baniara humoyeŋe Niambi arekŋe ikiŋe kâmotlupŋe watyekmap dâine yâk akto ikiŋe kâmotlupŋe bo akbâi. \v 24 Akto luâk kepia konokŋe potalakmâ hanâk hanâk agumbiâ kepia are pum yembop. \v 25 Me kâmot siâ aregât luâkŋe potalakmâ gasa hanâk agaŋgimbiâ âmâ kâmot are bo akbiap. \v 26 Me Niambigât sinduk baniaralupŋande potalakmâ agumbiâ dâine Niambi kârikŋe bo miawagaŋbop. Akto Niambi akto kâmotlupŋe bo akbâi. \v 27 Me luâk siâŋe luâk kârikŋe siâgât emelan âgâm wan me wan kâmbu meaŋberâm akbiap. Hain akmâ gain gain memberâm yoŋâk âgâmbo amboŋe asiŋ yendo tâkŋe keiŋe bâtŋe hikom pando yendo âmâ âlepŋe wan me wan ekmâ pitiwiap. \p \v 28 Aregât den bunŋe hin makyeŋgire nâŋgâŋet. Luâk siâ bâleŋe mem manmai bâleŋe me Anutugât kot mem bâliaŋmâ sârek konmai aregât dosa Anutuŋe kutigitbiapgât dop tatâp. \v 29 Gârâmâ luâk siâŋe Anutugât Heakŋe amâ bâleŋe dâm makmâ bâliaŋmâ sârek konbiap âmâ luâk aregât dosa Anutuŋe puliaŋbiapgât dop bo yendâp. Anutugât Heakŋe amâ bâleŋe dondâ dâmbo âmâ dosa are ekmâ hainâk yeaŋâk.” dâep. \v 30 Yesuŋe Anutugât Heakŋe aregât kârikŋân kinmâ âi mendo ekmâ yâkŋe nâŋgâm hilip koyi aregât den hain makyeŋgiep. \s1 Yesugât memeŋe emilupŋe. \p \v 31 Den hain dâm makyeŋgimbo memeŋe emilupŋe togom betgen kinmâ, “Teunenŋe ge.” dâm siâ huŋgunaŋi. \v 32 Huŋgunaŋbiâ gambo luâk âmbâle Yesu ketokmâ emelan tali arekŋe Yesu hin magaŋi, “Memege emilupge betgen kinmâ kulâgât giŋdâi.” dâyi. \v 33 Hain dâmbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Niŋema memene me emilupne aktâi?” \v 34 Hain dâm turuŋaŋmâ tali are yekmâ hin dâep, “Nâŋgât memene akto emilupne garilupne amâ ire. \v 35 Akto Anutugât lau lokomai yeŋe âmâ nâŋgât memene akto emilupne akto garilupne aktâi.” dâm makyeŋgiep. \c 4 \s1 Anutugât den aregât dâp. \p \v 1 Yesuŋe hilâm siân bâtgum ginŋân gem den pat âlepŋe makyeŋgiep. Makyeŋgim âmâ luâk âmbâle dondâ togo mendugumbiâ âmâ waŋgan âgâep. Luâk âmbâle togoyi are bâtgum dâtŋân kinbiâ makyeŋgiwerâm waŋga siân âgâm getek baep. \v 2 Bam bâtgum ginŋân kinmâ den ginŋe dondâ makyeŋgiep. Are hutŋân den ginŋe siâ hin makyeŋgiep, \v 3 “Luâk siâŋe seŋgo alekŋe are hânân urutmâ âiângen ariep. \v 4 Hain akmâ arim uruto alekŋe bikŋe âmâ dâwân ge yiep are âmâ lâutŋe dowâk togo nem meteyi. \v 5 Dâ bikŋe âmâ hân bawalawân ain ge yiep arekŋe pâtkombo kâmŋe dowâk gambo \v 6 dewutâ kârikŋe pando kândârâŋe tâlâwâkgât dipkom moep. \v 7 Dâ bikŋe âmâ hele hewukŋe humo yiep are hutŋân ge yiep arekŋe sopŋân pâtkom kâmŋe gambo hewukŋe âkâ hainâk gam kârikŋe akmâ sot tigimbo bunŋe bo agep. \v 8 Akto seŋgo alekŋe bikŋe âmâ hân kelurâ ain ge yiep are bikŋande pâtkom agatmâ bunŋe âlepŋe agep. Dâ bikŋande âmâ pâtkom agatmâ bunŋe âlepŋe dondâ agep. Akto bikŋande âmâ pâtkom agatmâ bunŋe humomo âlepŋe dondâ akmâ bikŋe hârok ewangiyegep. \v 9 Gârâmâ ye den ire nâŋgâm biwiyeŋân katmâ heŋgemgom manbei.” dâep. \s1 Sot kâmelep aregât keiŋe. \p \v 10 Akto luâk âmbâle hârok arim metembiâ bikŋe konok konok kili are akto hoŋ bawalupŋe keiân lâuwâ arekŋe Yesu hin aikoyi, “Den ginŋe maknengiât are keiŋe gain gain?” dâyi. Hain dâmbiâ hin makyeŋgiep, \v 11 “Anutuŋe damunyeŋe akmap aregât keiŋe makyeŋgiân. Gârâmâ luâk bikŋe Anutuŋe damunyeŋe akmap aregât keiŋe bo nâŋgâm heŋgemgomai aregât den ginŋe ire makyeŋgiân. \v 12 Anutuŋe makto siâŋe kulemgoep are bikŋe hin tatâp, \li1 “Luâk bikŋe ondopyeŋe mem gisapkom âmâ bo nâŋgâmai. Akto dewunyeŋe mem tigim âmâ bo ekmai. Amâ hingât. Biwiyeŋe nâŋgâlân katbiâ dosayeŋe puliyeŋgiwomgât den bo heŋgemgomai.” Anutuŋe hain dâep \m are bunŋe agâk dâm luâk hainare yâk den ginŋeâk makyeŋgiman. \v 13 Akto yeŋe âmâ den ginŋe nâŋgâm heŋgemgomai dâre bo nâŋgâm heŋgemgomai aregât gain gain maktere âmâ âlepŋe nâŋgâwai? Den ginŋe maktân aregât keiŋe hin makyeŋgire nâŋgâŋet. \v 14 Luâk sot koaŋe urutmâ manmap arekŋe âmâ Anutugât den pat are makyeŋgimap. \v 15 Dâ koaŋe dâwân giep are âmâ wan? Hân are âmâ luâk manmai ire. Gârâmâ luâk siâ den âlepŋe aregât nâŋgâmbo amâ ainâk sinduk baniara yeŋgât humoyeŋe kotŋe Niambi arekŋe dowâk togo den âlepŋe biwiŋân kinmap are kondo momap hainare. Akto hanyeŋe purik katbop dâm den âlepŋe are mem heambukmâ gem arimap. \v 16 Dâ koaŋe kât kakŋân palepgât maktân are âmâ luâkŋe hin akmai. Luâk are âmâ hân aregât dop hainare yâkŋe âmâ Anutugât den âlepŋe nâŋgâm manmâ heroŋe akmai. \v 17 Akto hanyeŋân kândârâŋe bo yeyeŋgimapgât sop pâŋ konok mem manbai gârâmâ Anutugât dengât gasa akto bugâ miawakto ainâk hamep akmâ den are hepunmai. \v 18 Dâ koaŋe hele hewukŋe yiep are hutŋân palep. Hân aregât dopŋe âmâ luâkŋe akmai. Luâkŋe den nâŋgâm kinmâ manmâ âmâ \v 19 benŋe manman iregât hanokoakmâ âmâ hângât siâ me siâ aregât egâliaŋ gogâleaŋ akmâ puli sikumgât ukenŋe akmâ aregât egâliaŋmai. Arekŋe gem biwiyeŋân den aregât hanyeŋân tigimbo bunŋe bo miawakmap. \v 20 Dâ hân âlepŋân urulep hân aregât dop âmâ luâkŋe aktâi. Yâk âmâ luâk âmbâleŋe Anutugât den pat âlepŋe mem manmâ agak meme âlepŋe akmâ manbiâ Anutuŋe yekto ârândâŋ akmap. Dâ bikŋande nâŋgât den lokomai are âmâ agak meme âlepŋe akmai. Dâ bikŋande hain akmâ agak meme âlepŋe dondâ akmai. Dâ bikŋande âmâ agak meme âlepŋe hârok penâyeŋgimap.” Yesuŋe hain dâep. \s1 Pagaleŋaet dop. \p \v 21 Yesuŋe luâklupŋe den ginŋe siâ hin makyeŋgiep, “Kâlâp ululunŋe emet kâlegen mem âgâm kau kakŋân katmaen. Amâ emet kâleŋe pagaleâk dâm âmâ kau kakŋân katmaen. Akto hândâk akbop dâm âmâ umbâ kâlegen bo katmaen. Me dâgâmŋe bo tigimaen. \v 22 Siâ me siâ tiwâk yemap are yem bo yembiap. Are Anutuŋe mem miap panbiap. Dâ siâ me siâ akmâ totokom heambukmai are gai hainâk yem bo yembiap. Are mem hulaŋmâ metewiap. \v 23 Gârâmâ ye den ire nâŋgâm biwiyeŋân katmâ heŋgemgom manbei. \v 24 Amâ den siâ me siâ hokboâk hokboâk nâŋgâm potatmâ manbei. Yeŋeak siâ me siâ akmâ mem yeŋgiwai âmâ dop hainâk Anutuŋe gai hainagâk purikatyeŋgiwiap. Akto areâk bo. Umatdâk yeŋgiwiap. \v 25 Akto luâk siâ wan me wan lokomap me nâŋgâmap are damun akmâ mando âmâ hâmbâi Anutuŋe humoâk waŋbiap. Dâ luâk siâŋe wan me wan bâlensiâ mem manmap are Anutuŋe bâtŋânba keŋgoŋmâ membiap.” dâep. \s1 Sot pâtkomap aregât den ginŋe. \p \v 26 Hain dâm kinmâ siâ hin makyeŋgiep, “Anutuŋe damunyeŋe akberâm akmap aregât dopŋe hin. Luâk siâŋe arim wan me wan koaŋe kâmetmap. \v 27 Akto golâ manmâ me yem mando koaŋe arekŋe hogoakmâ kâmŋe gamap. Akto luâkŋe aregât keiŋe bo ekmap. \v 28 Hân arekŋeak tângombo hogoakmâ ulik gulik kâmŋe gamap. Hamiŋân esenŋe katmap. Hamiŋân bunŋe miawakmap. Akto bâiŋe âmâ bunŋe humo miawakmâ âlim yemap. \v 29 Âlim yendo âmâ ainâk luâk arekŋe, “Emelâk bunŋe akmâ âlim yendâp.” dâm âmâ tâwât mem arim oremap.” dâep. \s1 Lâwin koaŋe aregât den. \p \v 30 Hain dâm siâ hin makyeŋgiep, “Anutuŋe damunyeŋe akmapgât dâpŋe gain gain makyeŋgire nâŋgâwerâi? Anutuŋe damunyeŋe akmap aregât keiŋe âmâ hin. \v 31 Lâwin koaŋe bâlensiâ lâwin bikŋe koaŋyeŋe aregât bikŋân gegeŋe akmap. \v 32 Gârâmâ koaŋe ire âmâ kâmetenŋe humo akmâ siânba ewangiyekmâ lâwin humomo akmap. Akto aregât bât bâtŋân lâutŋe togo tatmai.” dâep. \v 33 Yâkŋe den keiŋe keiŋe hârok makmâ den âlepŋe are luâk âmbâle hârok togombiâ den ginŋân makyeŋgim malep. Akto luâk âmbâle bikŋe nâŋgâ nâŋgâyeŋe dopŋân makyeŋgim malep. \v 34 Dâ den miawâk âmâ bo makyeŋgiep. Gârâmâ hoŋ bawalupŋe olop yeŋeâk manmâ âmâ Anutugât den aregât keiŋe are makmâ miawak yeŋgiep. \s1 Yesuŋe seru magaŋdo sândugiep. \p \v 35 Sop ainâk emet dâgâmbo hoŋ bawalupŋe hin makyeŋgiep, “Nen bâtgum biken arine.” dâmbo \v 36 luâk âmbâle dondâ are hepun yekmâ waŋgan âgâm ariyi. Waŋgan arimbiâ waŋga siânba watyekbiâ olop ariyi. \v 37 Bâtgum biken ariwerâm akbiâ âmâ seru humo togombo bâtgumŋe kaulem waŋga kâlegen gembo pikberâm agep. \v 38 Akto Yesu âmâ waŋga hamiŋângen dâgâmŋe kautŋe korânŋe katmâ asiŋ yem tato hoŋ bawalupŋande goaŋbiâ agato hin dâyi, “Haruân gewerâm akten aregât nengât okotge nâŋgât me bo?” dâyi. \v 39 Hain dâmbiâ agatmâ kinmâ seru hin magaŋep, “Nâŋâgâ.” dâmbo nâŋâgâep, “Seru nâŋâgâ.” dâmbo nâŋâgâmbo harugât magep, “Bâin nâŋâgâm yeâk.” dâmbo haru nâŋâgâm yiep. \v 40 Seru akto haru nâŋâgâm yembela hoŋ bawalupŋe hin makyeŋgiep, “Wangât hamep aktâi? Bo nâŋgâniŋmâ kepilâm manmâ gayi mon?” hain dâm makyeŋgiep. \v 41 Hain dâmbo hamep dondâ akmâ ongâyeŋe hogombo magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Ire luâk me wano? Seru akto bâtgum yetgât makto lauŋe lokoat ire gain gain aktâp?” dâyi. \c 5 \s1 Yesuŋe sinduk baniara watyekto bau yeŋgât biwi yeŋân geyi. \p \v 1 Yesu akto hoŋ bawalupŋe waŋgan arim bâtgum hâtikom kepia siâ kotŋe Gerasene ain togoyi. \v 2 Togom waŋganba sopanmâ âgâmbiâ luâk siâ sinduk baniara bâleŋande kautŋân miep arekŋe Yesu egep. \v 3 Luâk are sum kâlegen manminep. Akto hân dâpŋân manminep. Hain akmâ manmâ metŋe akto kepia aregât ambolupŋande tâkŋe keiŋe bâtŋe hikom mendugumini. Hain akbiâ bo akminep. \v 4 Luâkŋe hilâmŋe hilâmŋe keiŋe bâtŋe dâgâm mendugumbiâ tâk hâreminep. Akto tâk kârikŋe kotŋe sein arekŋe dâgâmbiâ oloŋ akmâ âi humo mem hâreminep. Akto siânbaŋe gala katberâm togombiâ kârikŋe akto hepunmini. \v 5 Luâk sinduk baniara bâleŋande kautŋân miep arekŋe hilâm hândâk ârândâŋ sumân me tâumŋân yem agatmâ kamboŋmâ manminep. Akto kât pitim ikiŋe aguminep. \v 6 Akto Yesu togombo luâk arekŋe Yesu kâlewângen togom mando ekmâ yâkgâlân pârigim togom enemŋân kâŋgoep. \v 7-8 Kâŋgom kindo Yesuŋe sinduk baniara bâleŋe aregât hin dâep, “Gâ luâk iregât biwiŋânba hepunmâ ari.” dâmbo luâk arekŋe kamboŋmâ indem hin dâep, “Yesu, gâmâ Anutu Humogât nanŋe. Anutuŋe nâŋgâmbo ârândâŋ agâkgât nâŋgât den loko. Gâ hâk hilâlâm âi bo niŋ.” dâep. \v 9 Hain dâmbo hin magaŋep, “Kotge niŋe.” dâm aikombo, “Nâ kotne dondâ. Nen dondâ manden aregât kotne dondâ.” dâep. Hain dâm kârikŋe akmâ hin ulilaŋep, \v 10 “Sinduk baniara bâleŋe are watyekmenâ kâlewângen bo ariwerâi.” dâep. \v 11 Akto hân are pelepŋân bau dondâ siâ hemem kautŋe tete tâmut nem mali. \v 12 Akto sinduk baniara dondâ arekŋe hin magaŋi, “Maknengimenâ nen bau yeŋgât biwiyeŋân gene.” dâyi. \v 13 Hain dâmbiâ nâŋgâ yeŋgim, “Hepunŋet.” dâmbo luâk aregât kautŋânba hepunmâ âgâm bau yeŋgât biwiyeŋân geyi. Gembiâ bau arekŋe sân sân mem hemem kautŋânba tu bâtgum humoân gem tu nem metem moyi. Akto bau are getek bo. Dondâ 2,000 hain are geyi. \v 14 Gembiâ yekmâ damunlupyeŋande arim kepia ewumâk ewumâk talep aregât ambolupŋe makyeŋgiyi. Makyeŋgimbiâ ekberâm togoyi. \v 15 Yesugâlân togo ekberâmbiâ luâk sinduk baniara bâleŋe dondâŋe kautŋân memini are nâŋgâ nâŋgâŋe hulaŋ akto hâk peke lalakmâ âlepŋe tato togom egi. Hain akmâ tato luâk âmbâle togoyi arekŋe ekmâ hamep akmâ bâtyeŋe dâtyeŋân igim kili. \v 16 Ulik gulik egi arekŋe Yesuŋe luâk are wan agaŋep akto baugât pat are makyeŋgimbiâ nâŋgâm Yesu hin magaŋi, \v 17 “Arimân in nengât hânân ire bo manben.” dâm wârakmâ hâwâtbiâ ariep. \v 18 Arim waŋgan âgâmbo luâk sinduk baniaraŋe mem hepuli arekŋe hin dâep, “Nâ gâ olop arire.” dâep. \v 19 Hain dâm magaŋdo Yesuŋe hin magaŋep, “Bo. Kepiagângen arim ginbailupge olop manmâ Anutuŋe okot nâŋgâ giŋdâp iregât makyeŋgiwen. Akto Anutuŋe gâŋgâlân kulem humo mem heŋgem guguâp iregât pat luâklupge makyeŋgiwen.” dâm dengoep. \v 20 Hain dâmbo purik katmâ arim Yesuŋe wan agaŋep aregât denŋe kepia bât biken hârok ain makyeŋgim malep. Makyeŋgimbo nâŋgâmbiâ dâtŋe akto bâtyeŋe dâtyeŋân igim kili. \s1 Yesuŋe dâmbo den emetŋaet damun luâk siâ yâkgât baratŋe siâ momoŋânba agalep. \p \v 21 Yesu akto hoŋ bawalupŋe purik katmâ togom waŋganba sopanmâ gem nupiân kinbiâ luâk âmbâle dondâŋe ekberâm togo menduguyi. \v 22 Hain akmâ kinbiâ den opmânŋaet damun siâ kotŋe Yairo, arekŋe togom ekmâ enemŋân tatmâ kâŋgoep. \v 23 Hain akmâ kârikŋe akmâ hin magaŋep, “Baratne momberâm aktâp. Gâŋe gutmâ bâtgande howaimenâ âlepŋe agâk.” dâep. \v 24 Hain dâm magaŋdo nâŋgâm olop ariyiat. Arimbela luâk âmbâle biwirâ Yesu ekberâm togo ewumâk kinmâ olop ariyi. \v 25 Yesu watmâ arimbiâ are yeŋgât hutyeŋân âmbâle siâ ariep. Yâkgât keiŋe hin. Âmbâle yeŋgât dewutâ gambo kundat akmai dop hain bo akminep. Hilâm ârândâŋ gembo mando hombaŋ keiân lâuwâ bo agep. \v 26 Hain akmâ manmâ dokta yeŋgâlân arimbo kundatŋe bo agâkgât âi membiâ bo akto kundat humo akto malep. Akto kundatŋe bo agâkgât puli are dokta yeŋgimbo puli bo akto kundat hainâgâk yendo hombaŋ keiân lâuwâ akto humo akmâ hainâk yiep. \v 27 Hainâk manmâ Yesugât patŋe nâŋgâm luâk âmbâle arimbiâ are hutyeŋân arim Yesu howaiwerâm agep. \v 28 Arim hin nâŋgâep, “Nâ sâŋgumŋeâk howaim âlepŋe akberân.” dâep. \v 29 Hain nâŋgâm howaim ainâk âlepŋe akto nâŋgâep. \v 30 Âlepŋe akto Yesuŋe hin nâŋgâep, “Siâŋe togom nâŋgât kârikŋene mem âlepŋe aktâp.” dâm nâŋgâm purik katmâ hin aiyeŋguep, “Nâŋgât sâŋgum niŋande howaiâp?” dâep. \v 31 Hain dâmbo hoŋ bawalupŋande hin magaŋi, “Luâk âmbâle dondâ howai gekbiâ nâŋgât are konokŋe bo howai gektâp. Wangât hain maktât?” dâyi. \v 32 Hain dâm magaŋbiâ yâkŋe purikatmâ âmbâle are ekberâm wâragep. \v 33 Akto âmbâle kundat bo agaŋep arekŋe nâŋgâm hamewakmâ hâkŋe sân sân mendo togom enemŋân kâŋgom ikiŋe keiŋe hârok magaŋep. \v 34 Hain akmâ magaŋdo nâŋgâm hin magaŋep, “Meŋ, nâŋgâniŋdâtgât nâ hin makgiŋbe. Kambiamge sândugembo arim hâk hilâlâm bo nâŋgâm manben.” dâep. \v 35 Hain dâm magaŋmâ kindo luâk bikŋande Yairo aregât emelanba togom hin dâyi, “Baratge mondâp aregât Humonenŋe bo hâwâtmenâ inâk talâk.” \v 36 Hain dâmbiâ nâŋgâm Yesuŋe den opmânŋaet damun are hin magaŋep, “Biwige nâŋgâlân katmâ âmâ bo hamewak.” dâep. \v 37 Hain dâm siânba hepun yekmâ Petoro, Yakobo, akto Yakobogât emiŋe Yohane, areâk meyekto ariyi. \v 38 Arim den opmânŋaet damun aregât emelan peniaŋi. Emelan togombiâ luâk âmbâi gulip tatmâ umbi mem âgâ indem tali. \v 39 Hain akmâ tatbiâ emet kâlegen âgâm yekmâ hin makyeŋgiep, “Ye wangât togo indem tatâi? Âmbâi sitnan ire bo mondâp âmâ yân asiŋ yendâp.” \v 40 Hain dâmbo nâŋgâm giriŋaŋi. Giriŋbiâ âmâ Yesuŋe, “Ekeŋet.” dâm watyekto betgen ge kili. Kinbiâ âmbâi sitnan aregât memeŋe eweŋe akto hoŋ bawalupŋe âlâwu oloŋyekto âmbâi sitnan aregât ginŋân guli. \v 41 Gutmâ âmbâi sitnan aregât enemŋân kinbiâ bâtŋân mem ikiŋe denân hin dâep, “Talita kumi.” dâep. Amâ den purikŋe hin, “Âmbâi sitnan makgiŋdere agat.” dâep. \v 42 Hain dâmbo ainâk agatmâ bam gulep. Âmbâi sisik are âmâ hombaŋŋe keiân lâuwâ. Akto luâk âmbâle arekŋe ekmâ bâtyeŋe dâtyeŋân igiyi. Akto âmbâi sisik arekŋe âlepŋe akmâ bam guto aregât hin dâep, \v 43 “Iregât bo makyeŋgiwei.” dâm kârikŋe makmâ hâreyeŋgiep. Hain akmâ âmbâi sitnan aregât hin dâep, “Sot om waŋbiâ neâk.” dâm makyeŋgiep. \c 6 \s1 Nasarete kepian gâtŋande Yesu hâkâŋŋe agi. \p \v 1 Ainba Yesuŋe ikiŋaet kepian ariwerâmbo hoŋ bawalupŋe olop ariyi. \v 2-3 Arim manbiâ âmâ âi bo mem sopŋe miawakto den opmânŋân âgâm den makyeŋgiep. Makyeŋgimbo âmâ luâk âmbâle dondâŋe nâŋgâmbiâ dâtŋe akto hin dâyi, “Luâk ire amâ in gâtŋe. Ulikŋân emet ketugum manminep akto memeŋe âmâ Maria, akto emilupŋe âmâ kotyeŋe Yakobo, Yose, Yudasi, akto Simoŋ, akto garilupŋe nen olop in manmaen aregât yâkgât keiŋe nâŋgâmaen ina niŋande kulem keiŋe ire hekalaŋep. Nâŋgâ nâŋgâŋe humo akmap ire yâgâtenba mem togoep. Kulem mendo nen ekmâ kambiamnenŋe agatâp.” dâm bâtyeŋe igim kili. Hain dâm nâŋgâmbiâ kambiamyeŋe bâliep. Hain akmâ Yesu ingâtŋe dâmbiâ \v 4 aregât hin makyeŋgiep, “Luâk siâŋe kepia biken biken arim Anutugât keiŋe makyeŋgimbo nâŋgâmbiâ humo akmap. Dâ ikiŋaet kepia me emetŋân arim ginbailupŋe makyeŋgimbo nâŋgâmbiâ gemap.” dâep. \v 5 Hain dâm âmâ kundatdâ konok konok meyekto âlepŋe agi. \v 6 Akto Yesugât nâŋgâmbiâ giep aregât Yesuŋe nâŋgâmbo dâtŋe agep. Hain akmâ ikiŋaet kepia hepunmâ kepia siân siân arim kepia are ambolupŋe den pat âlepŋe makyeŋgiep. \s1 Yesuŋe aposololupŋe huŋgunyeŋgimbo âi keiŋe kali. \p \v 7 Kepia siân siân arim hoŋ bawalupŋe keiân lâuwâ are lâuwâk lâuwâk huŋgunyeŋgim hin makyeŋgiep, “Makyeŋgire nâŋgâŋet. Kepia siân siân arim nâŋe meme akyeŋgire nâŋgât kâriknân kinbai. Aregât huŋgun yeŋgire lâuwâk lâuwâk akmâ kepia siân siân arim âmâ sinduk baniara bâleŋe watyeŋgiŋet. \v 8 Akto ariwaiân âmâ sot me ito me puli sâŋgum dondâ bo mem ariwei. \v 9 Akto kei peke luguakbai are akto sâŋgum luguakbai arekŋe konok hâkyeŋân tatbiap akto tânagum ariwaigât huwan konokŋeâk panmâ tânagum sâŋgum konogâk lugu akmâ ariwei. \v 10 Akto ariwaiân kepian arim âmâ emet konogân asiŋ yembei. Akto emet hanâk hanâgân bo âgâm manbei. \v 11 Dâ kepia siân arimbiâ wan me wan denŋe makyeŋgimbiâ âmâ nâŋgâmâk bo akmâ gasa akyeŋgimbiâ âmâ ariwerâmân Anutuŋe hâuŋe yeŋgiwiap aregât dop akmâ keiyeŋân hamaŋ siâ tatbiap are tâlim pulimbiâ gewiap.” dâm lâuwâk lâuwâk huŋgunyeŋgiep. \v 12 Hain dâm huŋgun yeŋgimbo lâuwâk lâuwâk akmâ arim luâk âmbâle hin makyeŋgiyi, “Bâleyeŋe makmâ miawakmâ âmâ hepunŋet.” dâm makyeŋgiyi. \v 13 Akto sinduk baniara bâleŋe watyeŋgim mali. Arim hain akmâ manmâ makyeŋgimbiâ luâk kundatdâ togombiâ lâwin hâŋemŋe puliyekmâ âlepŋe akŋet dâmbiâ âlepŋe agi. \s1 Heroteŋe makto Yohane kombiâ moep. \p \v 14 Yesugât hoŋ bawalupŋande hain akbiâ pat arekŋe sambelembo luâk dondâŋe nâŋgâyi. Nâŋgâm âmâ bikŋande Yesugât hin dâyi, “Yohane tu puli yeŋgiep are luâk kembu nenŋe Herote, yâkŋe kondo moep arekŋe sumânba agatmâ mandâp. Luâk ire Yohane moep arekŋe golâ akmâ agatmâ yu mandâp ire.” dâyi. \v 15 Hain dâmbiâ bikŋande Yesugât patŋe nâŋgâm hin dâyi, “Propete luâk kotŋe Elia arekŋe purik katmâ gem mandâp.” dâyi. Dâ bikŋande âmâ hin dâyi, “Propete luâk ulikŋân moyi are yeŋgâlân gâtŋande mandâp.” dâyi. \v 16 Akto Heroteŋe hin dâep, “Yohane hanŋe hâreân arekŋe momoŋânba agatmâ mandâp.” dâep. \p \v 17-18 Aregât keiŋe hin. Herote are akto luâk siâ Pilipo, emiteu are tatminiat. Akto ulikŋân Pilipo arekŋe âmbenŋe kotŋe Herodia miep. Mendo âmâ âmbâle arekŋe luâkŋe Pilipo hepundo kandâŋe Herote, are olop meakbela aregât Yohaneŋe nâŋgâm hin dâep, “Den kârikŋe kom kandâge memenâ bâliâp.” dâep. \v 19 Hain dâmbo aregât âmbâle Herodia arekŋe âmâ Yohanegât nâŋgâm bâlim gain gain akmâ kombe dâm âsim manminep. Komberâm nâŋgâm kinmâ luâkŋe hâwâto kala busi kâlegen kato talep. \v 20 Dâ luâkŋe Herote arekŋe âmâ Yohanegât den are nâŋgâm han lâuwâ akmâ hin nâŋgâep, “Luâk ire âmâ Anutugât lauŋe lokom agak meme âlepŋeâk mem manmap.” dâm denŋe nâŋgâm heroŋe akmâ benŋe han lâuwâ agep. Hain akmâ luâk âlepŋe dâm damunŋe agep. \v 21 Hain akmâ Herote miawagepgât sopŋe akto luâk kembu akto tembe lokolupŋe yeŋgât humomolupyeŋe akto luâk kautŋe kautŋe me Galilaia yeŋgât humoyeŋe mendugu yekmâ sot om yeŋgiep. \v 22 Sot om yeŋgimbo mendugum nem tatbiâ âmbenŋaet baratŋe âmbâi sigan arekŋe hutyeŋân kinmâ kep keŋgu koep. Hain akto âmâ kambiam yeŋe âlepŋe akto aregât Heroteŋe hin dâep, “Barat, wan me wangât nâŋgâm makniŋmenâ nâ âlepŋe giŋbian. \v 23 Anutugât dewunŋân makgiŋdere nâŋgâ. Wan me wan ekmâ ulitniŋmenâ are âlepŋe giŋbian. Amâ nâŋgâ yâkŋe hân niŋâk dâm ulit niŋmenâ are âkâ bikŋe potatmâ giŋbian.” \v 24 Hain dâm magaŋdo âmbâle arekŋe arim memeŋe hin magaŋep, “Luâkgande wan me wan hârok niŋberâm aktâp aregât wangât ulilaŋbe?” dâmbo memeŋande hin dâep, “Luâk tu puli keiŋe kalep kotŋe Yohane, aregât kautŋe hârem niŋ dâmenâ hârem giŋâk.” dâep. \v 25 Hain dâm magaŋdo âmbâle sigan arekŋe pârigim luâk kembugâlae arim ulilaŋmâ hin dâep, “Gâ Yohane hanŋe hârem kautŋe kondoân katmâ niŋ.” dâep. \v 26 Dâmbo âmâ luâk kembu are biwiŋe dondâ bâliep. Dâ magep are Anutuŋe nâŋgâep aregât nâŋgâm den koko bo agep. Akto luâk tali are yeŋgât dewunyeŋân denŋe gewopgât magep hain agep. \v 27 Hoŋ bawaŋe siâ tâwât amboŋe are huŋgunaŋdo tâwât mem arim kala busi kâlegen âgâep. \v 28 Âgâm Yohanegât hanŋe hârembo mondo kautŋe kondoân katmâ mem gutmâ âmbâi sigan are waŋep. Waŋdo mem memeŋalae lokom ariep. Lokom arim memeŋe waŋdo miep. \v 29 Mendo âmâ Yohanegât hoŋ bawalupŋande pat are nâŋgâm ari hâkŋe mem hangoyi. \s1 Yesuŋe luâk 5,000 sot yeŋgimbo neyi. \p \v 30 Yesugât hoŋ bawalupŋe kepiaŋe kepiaŋe arim den pat âlepŋe are makyeŋgim manmâ purik katmâ Yesugâlân togoyi. Yâkgâlân mendugum kinmâ wan me wan agi me den makyeŋgiyi aregât pat hârok mem magaŋi. \v 31 Akto sop ain luâk âmbâle dondâŋe Yesu ekberâm togom ekmâ purik katmâ ariyi. Hain akbiâ aregât hoŋ bawalupŋande hin magaŋgi goaŋgi agi, “Gulip nengumbiâ gain gain sot nemberen.” dâyi. Hain dâmbiâ Yesuŋe hin dâep, “Bâin pumângen arine. Luâk dondâŋe togombiâ aregât pumângen nenŋeâk ari manmâ hâk mem biwiyeŋe sândugeâk.” dâep. \v 32 Hain dâmbo yeŋeâk waŋgan âgâm pumângen ariwerâm akmâ ariyi. \v 33 Arimbiâ luâk âmbâle kepia siânba siânba togoyi arekŋe yekmâ nâŋgâm yâkŋe soŋ dowâk pârigim bâtgum ginŋân togoyi. \v 34 Togom kinbiâ waŋganba sopanmâ gem yekmâ hin dâep, “Luâk âmbâi dondâ ire yeŋgât damun bo mandâi.” dâm okotŋe nâŋgâep. Hain akmâ den pat âlepŋe are makyeŋgiep. \v 35 Makyeŋgim kindo emet dâgâwerâm akto hoŋ bawalupŋande hin dâm magaŋi, “Ire âmâ pumângen mandenŋe dewutâ gewerâm aktâp \v 36 aregât huŋgun yeŋgimenâ ariŋet. Hân iren aŋgim nene emetŋe bo kindâp aregât huŋgun yeŋgimenâ kepia siân siân arim ain sot puligom neŋet.” dâyi. \v 37 Hain dâmbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Yeŋeak sot yeŋgiŋet.” dâmbo hin dâyi, “Nen gain gain lauge lokoweren? Luâk âmbâle kâmot ire yeŋgât sot âmâ 2,000 kina hainŋe puligoenŋe ârândâŋ bo akyeŋgiwerâp aregât gain gain lauge lokoweren?” dâyi. \v 38 Hain dâmbiâ hin makyeŋgiep, “Yeŋgât sot amon tatyeŋgiâp? Ba ekmâ gutmâ makniŋŋet.” dâmbo bam oyaŋmâ ekmâ gutmâ hin magaŋi, “Nengât sot momerâk akto iŋan lâuwâ tatâp.” dâyi. \v 39 Hain dâmbiâ, “Hârok kâmot ikiŋeâk ikiŋeâk umiliŋ kakŋân ain ge tatŋet.” dâep. \v 40 Hain dâmbo hainâk kâmot 50 âk hârok ain ain tatmâ ariyi. \v 41 Hain akbiâ sot are mem himbimân dewunŋe panmâ Anutu mepaiŋe miep. Hain makmâ sot are munditmâ hoŋ bawalupŋe yeŋgimbo potatmâ lokom bam luâk âmbâle tali are yeŋgiyi. Akto iŋan hainâk yeŋgiep. \v 42 Yeŋgimbo nem tepyeŋe pigep. \v 43 Nem tepyeŋe pikto hoŋ bawalupŋande pipiŋe haka keiân lâuwâ lugumbiâ pigep. \v 44 Akto luâk 5,000 hain arekŋe sot neyi. \s1 Yesuŋe bâtgum kakŋân ariep. \p \v 45 Akto Yesuŋe hoŋ bawalupŋe hin makyeŋgiep, “Yeŋe soŋ waŋgan âgâm Besaida kepian arimbiâ âkâ nâŋe luâk âmbâle ire huŋgun yeŋgire ariŋet.” dâep. Hain dâmbo hoŋ bawalupŋe waŋgan âgâm bâtgum biken kepia kotŋe Besaida ain ariwerâm akbiâ Yesuŋe luâk âmbâle ain kili are hin makyeŋgiep, \v 46 “Bâin ariŋet.” dâmbo arimbiâ gimbâŋân âgâm ikiŋak Anutu magaŋmâ talep. \v 47 Hain akmâ tato emet dâgâmbo hoŋ bawalupŋe emelâk haru tânâmŋângen arim manbiâ Yesu ikiŋak gimbâŋânba gem bâtgum ginŋân kinmâ yegep. \v 48 Yekto seru humoŋe meyekto gain gain akmâ arine dâm âi humo mem tatbiâ emet hauŋberâm agep. Hain akto hândâk pipiŋe tatoâk bâtgum kakŋân tâlim tâlim ari ewangiyekberâm agep. \v 49 Hain akto hoŋ bawalupŋande ekmâ, “Hat sinduk togoâp.” dâm hamewakmâ dâtyeŋe igim ongâyeŋe hogombo kamboŋi. \v 50 Hain akbiâ nâŋgâm ainâk hin dâep, “Nâŋe togoân. Bo hamewakŋet. Kambiamyeŋe sândugeâk.” dâep. \v 51 Hain dâm waŋgan âgâmbo ainâk seru nâŋâgâmbo ekbiâ bimbiâk agep. \v 52 Akto sot munditmâ yeŋgiep aregât keiŋe nâŋgâm heŋgemgoyi dâine wan me wan aregât nâŋgâmbiâ dâtŋe bo akbop. \p \v 53 Bâtgum hâtikom metem Genesaret hânân togom waŋga hikombiâ kilep. \v 54 Kindo luâk âmbâle togom ainâk Yesu ekmâ nâŋgâyi. \v 55 Ekmâ nâŋgâyi aregât kepia ewumâk ewumâk ain purik katmâ pârigim arim kundatdâ temân katmâ lokoyekmâ togoyi. Hain akmâ kundatdâ yâgâten tatâi dâm undâgât yeŋgim arewa temân katmâ lokoyekmâ Yesugâlân togoyi. \v 56 Togom âmâ Yesuŋe kepia humo me bâlensiâ me pâloŋângen ain togom kilep aregen kundatdâ kâmotdâk katbiâ yembiâ Yesu ulilaŋmâ hin dâyi, “Gâŋgât sâŋgumge howaim âmâ âlepŋe akŋet.” dâmbiâ, “Âlepŋe.” dâep. Hain dâm kindo bikŋande howaimbiâ heŋgem yeŋguep. \c 7 \s1 Sotŋe biwinenŋe bo hilip komap. \p \v 1 Akto Parisaio akto Mosegât den kârikŋe makmâ miawagi are bikŋe Yerusalem kepianba togo Yesugâlân menduguyi. \v 2 Mendugum tatbiâ Yesugât hoŋ bawalupŋande bâtyeŋe bo pulim sot nembiâ yekbiâ ârândâŋ bo agep. \v 3 Amâ Parisaio luâk akto Yuda luâk yâk hârokŋe bâgilupyeŋe yeŋgât den lokom sot nemberâm akmâ bâtyeŋe pulimâk sot nemini. \v 4 Akto aŋgim nene emetŋânba purik katmâ togom hainâk tu puliak puliak bâlâk sot bo nem manmini. Akto areâk bo. Bâgilupyeŋe yeŋgât den lokom umbâ akto kondo me sot kat katgât are tu pulimini. \v 5 Akto Yesugât hoŋ bawalupŋe yekbiâ ârândâŋ bo agepgât Parisaio akto Mosegât den kârikŋe makmâ miawagi arekŋe Yesu hin magaŋi, “Wei, hoŋ bawalupgande wangât bâgilupnenŋe yeŋgât den bo lokom bâtyeŋe tuân bo pulim yân sot mem nendâi?” dâm magaŋi. \v 6 Hain magaŋbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Ulikŋân Yesaia arekŋe yeŋgât keiyeŋe nâŋgâm hin kulemgoep are tatâp. \li1 Anutuŋe hin dâep, “Luâk kâmot irekŋe lauyeŋandeak gangerânekmâ maŋgannekmai. Dâ han biwiyeŋande âmâ hepun nekmâ sârekonekmai. \v 7 Nâŋgât den kârikŋe panmâ aregât dumŋân luâkgât den yânŋe are bunŋerâm makmâ kepikmai are nâŋgâm hâkŋeak nâŋgât kotne mem agatbiâ ektere yânŋe akmap.” dâep. \p \v 8 Yesaiaŋe hiaŋgi luâk yeŋgât hain kulemgoep aregât dopŋe akmâ ye Anutugât den are panmâ luâk yeŋgât den are lokom manmai. \v 9 Yeŋe yeŋgât dengât nâŋgâmbiâ humo aktâp. Dâ Anutugât den nâŋgâmbiâ geâp. \v 10 Aregât Moseŋe hin dâep, “Gâ memege ewege amukyetŋân manmâ den bâleŋe makyetkimenâ âmâ humomolupgande gugumbiâ mombiat.” dâep. \v 11 Gârâmâ yeŋe âmâ aregât den panmâ hin makmai, “Luâk siâŋe eweŋe memeŋe amukyetŋân tatmâ manmâ eweŋe memeŋe hin makyetkiwiap, Emelâk tânyetkuân gârâmâ hepun yelekmâ wan me wan yu yetkiwerân ire âmâ Anutugât pat katberân. \v 12 dâmbo nengât denŋe are mem kârikŋe ketugumbo memeŋe eweŋe bo tânyetkumbo ârândâŋ akbiap.” ye hain dâmai. \v 13 Ye hain dâm Anutugât den kombiâ gembo yeŋaet den makyeŋgimbiâ sambelem arimap are ârândâŋ bo akmap. Akto areâk bo. Siâ siâgât hainâk Anutugât den kom âmâ yeŋe den mem manmai.” Yesuŋe Parisaio akto Mosegât den kârikŋe makmâ miawakmini are hain makyeŋgiep. \s1 Wan me wan bâleŋaet nâŋgâm makmaen arekŋe âmâ heleŋ bâleŋe aknengimap. \p \v 14 Yesuŋe hain dâm luâk âmbâle yekmâ siâkâ togoŋet dâmbo togombiâ hinâk makyeŋgiep, “Nâ makyeŋgire luâk âmbâle ye hârok nâŋgâŋet. \v 15 Wan me wan tepyeŋân gemap are âmâ kâmbokŋe bo akto bâleŋe bo akmap. Dâ den bâleŋe makmai arekŋe âmâ luâk mem bâliyekmap. \v 16 Gârâmâ ye den ire nâŋgâm biwiyeŋân katmâ heŋgemgom manbei.” Yesuŋe hain dâep. \v 17 Hain dâm luâk âmbâle hepunyekmâ emelan âgâmbo hoŋ bawalupŋande den ginŋe magep aregât aikoyi, “Hinŋe maktât are keiŋe gain gaingât maktât?” dâyi. Hain dâmbiâ hin makyeŋgiep, \v 18 “Woe, ye nâŋgâ nâŋgâyeŋe bâlâk mandâi hainare me? Wan me wan nembiâ tepyeŋân gemap arekŋe bâleŋe bo akmap. A bonâŋgâi mon? \v 19 Akto wan me wan nembiâ arekŋe nâŋgâ nâŋgâyeŋe bo tângomap, are yân tepyeŋân gem potalakto panmai.” dâep. Akto magep aregât keiŋe âmâ hin. Sot hârok âlepŋe akto nendenŋe bâleŋe bo akmap. \v 20 Akto Yesuŋe lâuwâŋe hin dâep, “Wan me wan bâleŋaet nâŋgâm makmai arekŋe âmâ heleŋ bâleŋe akyeŋgimap. \v 21 Luâkgât kambiamŋânba me hanŋânba hinâk gamap. Nâŋgâ nâŋgâ bâleŋe me egâliaŋ keiŋe keiŋe me âiân kâmbu, me kuk heŋgân me âmbâle mem hepun hepun akmai. \v 22 Akto ukenŋe kotŋe siâ siâ bâleŋe hiaŋgi, âgâ âgâŋe bâleŋe me galagât hogo hogo me hâk mem agat agat me kopa agak meme. \v 23 Are hârok yu maktân irekŋe âmâ nâŋgâ nâŋgâyeŋânba heleŋ bâleŋe akmâ luâk âmbâle hilip yeŋgumap.” dâep. \s1 Âmbâle siâŋe Yesu ulilaŋep. \p \v 24 Hain dâm kepia are hepunmâ Tiro akto Sidoŋ ginŋân are yeŋgât hânân togoep. Togom siânbaŋe nâŋgât pat nâŋgâwâi dâm yoŋâk emet siân âgâep. Âgâmbo patŋande sambelem ariep. \v 25-26 Akto ainâk âmbâle siâ Girik âmbâle Siria hân aregât amboŋe arekŋe patŋe nâŋgâm togoep. Âmbâle aregât baratŋe sinduk baniara bâleŋe siâŋe kautŋân mendo tato aregât togoep. Âmbâle kepia siân gâtŋe arekŋe togom enemŋân kâŋgom ulilaŋmâ hin dâep, “Sinduk baniara bâleŋe watmenâ baratnaet kautŋânba hepunmâ ariâk.” dâep. \v 27 Hain dâmbo hin magaŋep, “Nenŋe âmâ nanaŋ soŋ sot om yeŋgimaen. Nanaŋ sot bâlâk tatbâi dâm dua soŋ bo yeŋgimaen.” dâep. \v 28 Hain dâmbo âmbâle arekŋe hin magep, “Kembu, bundâk maktât are nâŋgân amâ nanaŋlupnenŋande soŋ sot nem tatbiâ sot pipiŋe gembo âmâ duaŋe hanâk nemai.” \v 29 dâmbo Yesuŋe hin magaŋep, “Den hain maktât aregât nâŋgâ giŋdân. Gârâmâ gâ emetgân ari. Sinduk baniara bâleŋe arekŋe baratge emelâk hepundâp.” dâep. \v 30 Hain dâmbo emetŋân arim sinduk baniara arekŋe baratŋe emelâk hepundo welamŋân yendo egep. \s1 Yesuŋe makto luâk kopa den bo makminep siâ den magep. \p \v 31 Yesuŋe Tiro kepianba purik katmâ Sidoŋ kepia ewangim togo Galilaia bâtgum hâlâŋmâ kepia bât bip bip hârok tali are yeŋgâlân togoep. \v 32 Ain togombo luâk ondopŋe bokbokŋe kopa den bo makminep siâ tatminep are mem yâkgâlân kewugum arim bâtgande mem howai dâm ulilaŋi. \v 33 Hain dâm ulilaŋbiâ nâŋgâm kâmot humo hepun yekmâ kewugumbo ariyiat. Arimbela bâtŋande ondopŋân katmâ benŋe bâtŋân tâwutkom elewetŋân miep. \v 34 Hain akmâ âmâ himbimân ekmâ herâm, “Epata.” dâep amâ den purikŋe ondopge pâroŋ âgâk hain dâep. \v 35 Hain dâmbo ondopŋe pâroŋ âgâm elewetŋe purik âgâmbo den agep. \v 36 Den akto bikŋande nâŋgâyi aregât, “Iregât pat bo makyeŋgiwei.” dâep. Hain dâm makyeŋgimbo yâkŋe kârikŋe akmâ makbiâ sambelembo luâk âmbâle hârokŋe nâŋgâyi. \v 37 Akto ekbiâ dâtŋe akto magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Wan me wan mendo ârândâŋâk hârok akmap. Ondopyeŋe bok bokŋe pâroŋ âgâk dâmbo pâroŋ âgâmap. Akto luâk denyeŋe bo yeŋgât makto den âlepŋe akmai. Akto kotŋe siâ siâ hârokgât makto âlepŋeâk hârok akmai.” dâyi. \c 8 \s1 Yesuŋe luâk 4,000 sot yeŋgimbo neyi. \p \v 1 Sop ain luâk kâmot humo arekŋe lâuwâŋe Yesugâlân mendugum sot bâlâk tatbiâ hoŋ bawalupŋe hin makyeŋgiep, \v 2 “Gutŋet. Nâ luâk âmbâle ire yekmâ okot nâŋgân. Yâkŋe nâ olop mandenŋe hilâm âlâwu akto sot bâlâk mandâi. \v 3 Siânbaŋe hân kâlewângenba togoyi aregât huŋgun yeŋgire arim sotgât dâwân dewun biri yeŋguwop.” dâep. \v 4 Hain dâmbo hoŋ bawalupŋande hin magaŋi, “Hân pumân ire aŋgim nene emetŋe bo tatâp aregât sot humo wanânba mem miawakmâ yeŋgiweren?” dâyi. \v 5 Hain dâmbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Yeŋgâlân sot koaŋe amon kindâp?” dâmbo, “Nâmbulân lâuwâ.” dâyi. \v 6 Akto “Luâk âmbâle hârok hânân tatŋet.” dâmbo tatbiâ sot nâmbulân lâuwâ are mem Anutu mepaiŋe miep. Mepaiŋe mem sot are munditmâ hoŋ bawalupŋe yeŋgimbo kalem katmâ luâk âmbâle yeŋgiyi. \v 7 Akto iŋan amonsiâ talep arekâ mem hainâk Anutu magaŋmâ gâim potatmâ hoŋ bawalupŋe hin makyeŋgiep, “Ire yeŋgiŋet.” dâmbo hain agi. \v 8 Luâk âmbâle arekŋe nem tepyeŋe pikto sot pipiŋe hânân giep are pitim haka nâmbulân lâuwâ lugumbiâ pigep. \v 9 Luâk 4,000 hain are sot are neyi. Akto huŋgun yeŋgimbo purik kali. \s1 Yesuŋe kulem mendo eknegât makbiâ bo dâep. \p \v 10 Luâk âmbâle arekŋe arimbiâ ainâk hoŋ bawalupŋe olop waŋgan âgâm arim Dalimanuta kepian togoyi. \v 11 Ain togom waŋganba sopanmâ gembiâ Parisaio luâkŋe togom hin dâyi, “Makmenâ himbimânba kulem siâ miawakto ekne.” dâm magaŋmâ dop koyi. \v 12 Hain dâm hiaŋbiâ biwi umatŋe akto nâŋgâm herâm hin makyeŋgiep, “Kulem miawagâkgât egâliaŋmai amâ nâŋgâre ârândâŋ bo aktâp. Luâk âmbâle hârokŋe kulem gâlâk nâŋgâmai gârâmâ kulem siâ bo hekat yeŋgiwian.” dâep. \v 13 Hain dâm hepun yekto waŋgan âgâm bâtgum biken arim mali. \p \v 14 Waŋgan âgâm arim sotgât nelâm yeŋgimbo sot koaŋe konok waŋgan yiep. \v 15 Yendo hin makyeŋgiep, “Ye Parisaio akto Herote yâkŋe yeŋgât matuk pipikom nemai are nâŋgâm hanokoak akbei.” dâep. \v 16 Hain dâmbo yâkŋe den aregât keiŋaet pâpkom magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Ire âmâ sotgât nelâm nengimbo togoen aregât maknengiâp me gain?” dâyi. \v 17 Hain dâmbiâ nâŋgâm hin makyeŋgiep, “Ye wangât hain dâi? Ye iregât keiŋe bo nâŋgâm heŋgemgoâi me? Hanyeŋe kârikŋe aktâp mon? \v 18 Ye âmâ ekmai amâ bo ekmâ nâŋgâmai. Akto nâŋgâmai amâ bo nâŋgâm heŋgemgomai. Ye wan me wan ekmâ nâŋgâm âmâ benŋe wangât dowâk nelâm yeŋgimbo manmai? \v 19 Nâŋe sot momerâk potatmâ luâk 5,000 yeŋgire nembiâ pipiŋe yendo membiâ haka amon ge pigep?” dâep. Hain dâm aiyeŋgumbo, “Keiân lâuwâ.” dâyi. \v 20 “Dâ sot nâmbulân lâuwâ kalem katmâ luâk 4,000 yeŋgire nembiâ pipiŋe yendo membiâ haka amon ge pigep?” dâmbo, “Nâmbulân lâuwâ.” dâyi. \v 21 Hain dâmbiâ hin makyeŋgiep, “Aregât keiŋe boâk nâŋgâm heŋgemgoâi mon?” dâep. \v 22 Hain dâmbo Besaida kepian togoyi. \s1 Yesuŋe dâmbo luâk dewunŋe bokbokŋe siâŋe hârok ekmâ metiep. \p Togombiâ kepia ambolupŋande luâk dewunŋe bokbokŋe siâ mem Yesugâlân togom bâtŋande howaiâkgât ulilaŋi. \v 23 Ulilaŋbiâ luâk dewunŋe bokbokŋe are bâtŋân mem kepia ginŋângen ge kinmâ dewunŋân tâwutkom puliaŋmâ bâtŋe katmâ hin aikoep, “Wan me wan siâ ektât me bo?” dâep. \v 24 Hain dâmbo dewunŋe panmâ ekmâ hin dâep, “Nâ luâk yektere lâwin hinare akmâ arim togom tatâi.” dâep. \v 25 Hain dâmbo bâtŋande dewunŋân lâuwâŋe howaimbo luâk arekŋe âlepŋe akmâ dewunŋe pagalembo tâlâwâgân me kâlewân siâ siâ hârok ekmâ metiep. Hain akto Yesuŋe hin magaŋep, \v 26 “Gâ arim âmâ kepia humoân bo âgâm yoŋâk emetgân ariwen.” dâm magaŋmâ huŋgun aŋdo ariep. \s1 Petoroŋe Yesugât keiŋe makmâ miawagep. \p \v 27 Arimbo yâk hoŋ bawalupŋe olop Kaisarea Pilipo hân aregât kepia siâ siâ ewangiyekmâ ariyi. Arim manmâ hoŋ bawalupŋe aiyeŋgum hin dâep, “Luâkŋe nâŋgât keine gain gain dâm magaŋgi goaŋgi akbiâ nâŋgâmai?” dâmbo hin dâyi, \v 28 “Siânbaŋe âmâ Yohane tu puli luâk are dâmai. Dâ siânbaŋe âmâ Elia dâmai. Dâ bikŋande âmâ propete siâ dâmai.” dâyi. Hain dâmbiâ hin dâm makyeŋgiep, \v 29 “Dâ yeŋeak âmâ nâŋgât niŋe dâmai?” dâmbo Petoroŋe hin magaŋep, “Anutuŋe hoŋ bawaŋe huŋgun aŋdo gewiap dâmai are amâ gâ.” dâep. \v 30 Hain dâmbo den kârikŋe hin makyeŋgiep, “Luâk bikŋe ire bo makmâ miawak yeŋgiwai.” dâep. \s1 Yesuŋe mom agatbiapgât makyeŋgiep. \p \v 31 Akto hilâm ain keiŋe katmâ den hinâk makyeŋgiep, “Luâk humomolupyeŋe akto sumbe kat kat luâk akto Mosegât den makmâ kepigi yâkŋe mendugum luâk akmâ geân nâ haminiŋmâ mem hâk hilâlâm niŋbiâ mondere hilâm âlâwu akto momoŋânba agatbian.” dâep. \v 32 Den are makmâ miawak yeŋgimbo nâŋgâm Petoroŋe kuk akmâ Yesu ginŋângen kewugum gem den kârikŋe kugâk kugâk magaŋep. \v 33 Hain magaŋdo purik katmâ hoŋ bawalupŋe yeŋgâlân dewunŋe panmâ Petoro den kârikŋe agaŋmâ hin dâep, “Gâ Niambi aregât eke. Akto maktât are âmâ luâk nâŋgâ nâŋgâ hainare aktâp. Anutugât den bo.” dâep. \p \v 34 Hain magaŋmâ Yesuŋe luâk dondâ mali are akto hoŋ bawalupŋe yekmâ, yeŋgondo togom mendugumbiâ hin makyeŋgiep, “Luâk siâŋe nâ watnekberâm âmâ han hâkŋaet siâ me siâ are hamiaŋmâ lâwin parâŋe lokom watnekbiâp. \v 35 Luâk siâŋe manmanŋe gangerâmbo âmâ gulip agaŋbiap. Dâ luâk siâŋe nâŋgât akmâ pat âlep dengât hâk biwiŋe kondo âmâ miawagaŋbiap. \v 36 Dâ luâk siâŋe hângât egâliaŋ delem me ito mem manmâ âmâ manmanŋe mesokto gulip koaŋbiap. Amâ wan âlepŋe miawagaŋbiap? \v 37 Akto luâk siâ Anutu hamiaŋmâ manmap aregât hâmbâi Anutu manmawân ariwiapgât dop bo tatâp. \v 38 Akto kâmot agak meme bâleŋe akmai are yeŋgât hutyeŋân siâŋe manmâ hin dâwiap, “Yesu akto ikiŋe dengât hâkâŋ akmâ mandân.” dâm haminiŋdo âmâ benŋe hainâk luâk akmâ geân nâ lâuwâŋe gem ewenaet himbim pagaleŋe olop aŋelo olop togom luâk aregât hin dâwian, “Nâkâ hainâk bo nâŋgâ giŋdân.” dâm hamiaŋbian.” dâep. \c 9 \s1 Mose akto Elia Yesu olop den magaŋgi goaŋgi agi. \p \v 1 Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Makyeŋgire nâŋgâŋet. Anutuŋe damunyeŋe akbiap aregât sop tâlâguâp gârâmâ yu kindâi ire yeŋgât hutyeŋân gâtŋe bikŋande bo mom âmâ golâ manbaiân kulem pagaleŋe are olop miawakto ekbai.” dâep. \p \v 2 Akto arewa hilâm nâmbulân konok bo akto ain Yesuŋe Petoro Yakobo akto Yohane areâk kewuguyekto gimbâŋe siân âgâyi. Âgâm Yesuŋe hâk siâ mendo egi. \v 3 Yâkgât sâŋgumŋânba pagalem kau kau akto egi. \v 4 Hain akto Mose akto Elia ulikŋân maliat are ainâk miawakmâ kinbela yelekbiâ Yesu olop den magaŋgi goaŋgi agi. \v 5-6 Hain akbiâ hoŋ bawalupŋande hamewakmâ aregât Petoro nâŋgâ nâŋgâŋe guliwakto gain dâm hin magaŋep, “Humonenŋe wan siâ hekat nengimenâ ekten aregât ukenŋe nâŋgâen. Gârâmâ iren uligi âlâwu meyeŋgine. Gâŋgât siâ Mosegât siâ akto Eliagât siâ.” dâep. \v 7 Hain dâmbo ainâk hamandat humo siâŋe gem tigiyegep. Tigiyekto âmâ are kâlegenba den siâ hin miawagep, “Yâk âmâ nâŋgât nanne âlepŋe yâkgât okot âlep nâŋgân. Yeŋe âmâ yâkgât denŋe nâŋgâwei.” dâep. \v 8 Hain dâmbo den are nâŋgâm ainâk purik gurik akmâ ekbiâ Yesuŋe konok kindo egi. \p \v 9 Akto ainba gimbâŋe hepunmâ gem gem Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Âuren kulem ektâi aregât luâk bo makyeŋgim manbei. Nâmâ luâk akmâ geân nâ momoŋânba agatbian ain âmâ âlepŋe makyeŋgiwei.” dâep. \v 10 Hain dâmbo den are nâŋgâm kinmâ magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Wangât golâ akmâ momoŋânba agatbian dâp.” dâm \v 11 Yesu hin aikoyi, “Mosegât den kârikŋe makmâ miawakmai arekŋe hin dâmai, “Elia togowiap.” dâmai are wangât hainâk dâmai?” dâmbiâ \v 12 hin makyeŋgiep, “Elia bundâk togom siâ me siâ mem hulaŋ gulaŋ akbiap. Aregât Anutuŋe makto kulemgoep hin tatâp, nâ luâk akmâ geân nâŋgât akmâ bikŋande hâkâŋ nekbiâ hâk hilâlâm manbian kulemgoep. \v 13 Ulikŋân Anutuŋe propete makyeŋgimbo kulem kulemgoyi tatâp are den bunŋe. Elia emelâk lâuwâŋe togoep gârâmâ luâk in manmai irekŋe ukenyeŋaet akmâ bâleŋe agaŋi. Anutuŋe makto kulemgoyi are hain agaŋi.” dâep. \s1 Yesuŋe sinduk baniara bâleŋe walep. \p \v 14 Gimbâŋânba gem metem hoŋ bawalupŋe bikŋe yeŋgâlân togom yegi. Akto luâk âmbâle dondâŋe turuŋyekmâ kinbiâ Mosegât den kârikŋe makmâ miawagi arekŋe Yesugât hoŋ bawalupŋe olop den bao guto magaŋgim peiyekmâ kinbiâ Yesu akto hoŋ bawalupŋe bikŋe yâkŋe gem yegi. \v 15 Gem yekbiâ luâk âmbâle dondâ turuŋyekmâ kili arekŋe Yesu ge kindo ekmâ sân sân mem pârigim togom Yesu maŋganli. \v 16 Maŋganbiâ Yesuŋe hin dâep, “Ye wan den magaŋgi goaŋgi aktâi?” dâep. \v 17 Hain dâmbo yâk yeŋgâlânba siâŋe hin dâep, “Kembu, nâŋgât nanne sinduk baniara bâleŋande lauŋe mem gisapkombo tatmap. \v 18 Hain akmâ tatmâ hilâm ârândâŋ sinduk baniara bâleŋe arekŋe mem kârikŋe ketugumbo yendo lauŋânba tâwut gambo nekamŋe kândiŋ akmâ keiŋe bâtŋe kârikŋe akto yemap. Nâŋgât nanaŋ hain akmap aregât kewugum togom hoŋ bawalupge ulityeŋgiân, “Sinduk baniara bâleŋe ire walaŋŋet.” dâre walaŋberâm âsimbiâ bo aktâp.” dâep. \v 19 Hain dâmbo Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Ye wangât hanyeŋande bo nâŋgâniŋmâ kepilâmai? Nâ ye olop sopŋe sopŋe manmâ sokom katyekbian mon? Bâin. Nanaŋ are mem nâŋgâlân ga.” dâep. \v 20 Hain dâmbo luâk sigan are Yesugâlân mem âgâmbiâ sinduk baniara bâleŋe arekŋe Yesu ekmâ dowâk luâk sigan are mem hâkokombo hânân ge purik gurik akmâ yendo lauŋânba tâwut gem yiep. \v 21 Hain akmâ yendo Yesuŋe eweŋe hin aikoep, “Sop amuten miawagaŋep.” dâmbo hin dâep, “Nanaŋânbak miawagaŋdo hinâk akmâ gaep. \v 22 Akto sinduk baniara bâleŋe irekŋe nanne hilip aguâk dâm kâlâwân me tuân hâkokombo gewerâm akmap aregât Yesu gâ kârikge tatgiŋdâp me bo? Tatgiŋdâp akto netgât okot nâŋgâm tânnetku.” dâep. \v 23 Hain dâmbo hin magaŋep, “Wangât kârikŋe tatgiŋdâp me bo dâm han lâuwâ akmâ ainuguât? Aregât makgiŋdere nâŋgâ. Luâk siâ nâŋgâniŋmâ kepilâmap are tângore bunŋe miawagaŋmap.” dâep. \v 24 Hain dâmbo ainâk luâk sigan aregât eweŋande humoâk konmâ hin dâep, “Biwine getek gâŋgâlân katân gârâmâ tânnugumenâ gâŋgâlân bunewâk kârikŋe katberân.” dâep. \v 25 Hain dâmbo luâk âmbâle dondâ togom mendugumbiâ yekmâ aregât dowâk sinduk baniara bâleŋe walaŋberâm hin magaŋep, “Sinduk baniara bâleŋe gâŋe luâk ondopyeŋe akto elewetyeŋe mem bâlimat aregât makgiŋdere nâŋgâ. Agatmâ ari. Siâkâ purik katmâ lâuwâŋe luâk iregât kautŋe bo mem gulipkowen.” dâep. \v 26 Hain dâmbo sinduk baniara bâleŋe arekŋe kârikŋeâk kamboŋmâ luâk sigan are tâlim pando mom hin pâlâmŋe yendo ariep. Hain akmâ arimbo luâk âmbâleŋe are ekmâ hin dâyi, “Bunŋe mondâp.” dâmbiâ \v 27 Yesuŋe luâk sigan are bâtŋân mem oloŋdo agatmâ kilep. \v 28 Nanaŋ are agatmâ kindo arewa emelan âgâmbo hoŋ bawalupŋande pumân aikom hin dâyi, “Nen wangât watberâm âsienŋe bo aktâp?” dâyi. \v 29 Hain dâmbiâ hin makyeŋgiep, “Walaŋberâm âmâ kinmâ ain Anutu ulilaŋmâ âmâ âlepŋe walaŋbai.” dâep. \s1 Mombiap aregât makmâ miawagep. \p \v 30 Akto arewa arim Galilaia hân ewangim ain âmâ hoŋ bawalupŋe ikiŋaet pat makyeŋgiwerâmbo aregât yoŋâk ariyi. \v 31 Arim manmâ dâwân makyeŋgim hin dâep, “Siân âmâ luâk siâŋe gasalupne kewuguyekto luâk akmâ geân nâ mem nugumbiâ mombian. Akto hilâm âi meme âlâwu akto ain momoŋânba agatbian.” dâep. \v 32 Hain dâmbo den keiŋaet pâpkom aikowerâm hamewagi. \s1 Luâk gain hin arekŋe humo akmâ ewangiyekbiap. \p \v 33-34 Hain akmâ Kapanaum arim arim hutŋe siân hoŋ bawalupŋande yeŋeâk magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Nengât humonenŋe âmâ niŋande akbiap?” hain dâm yeŋeâk papalagi. Hain akbiâ âmâ emetŋân tatmâ hin aiyeŋguep, “Dâwân wangât dâm magaŋgiâi?” dâmbo aŋun aŋgim yân kamilem tali. \v 35 Hain akmâ tatbiâ ge tatmâ hoŋ bawalupŋe mendugu yekmâ hin makyeŋgiep, “Siâŋe Anutugât dewunŋân luâk kautŋe manberân dâm âmâ hârok yeŋgât amukyeŋân manmâ hâkŋe mendo gembo hoŋ bawayeŋe akto Anutuŋe ekto ârândâŋ akbiap.” dâep. \v 36 Hain dâm nanaŋ bâlensiâ siâ hutyeŋân katmâ bâtŋande mem kinmâ hin makyeŋgiep, \v 37 “Luâk siâŋe nanaŋ ire hinare ekmâ tângowiap âmâ nâ tânnuguwiap aktâp. Dâ areâk bo. Yâkŋe nâ akto huŋgun niŋep net tân netkumap.” dâep. \p \v 38 Akto Yohaneŋe Yesu hin magaŋep, “Humo, nen luâk siâŋe gâŋgât kotge konmâ sinduk baniara bâleŋe watyekto ekmâ nen olop bo manmapgât makmâ hâreyion.” dâep. \v 39 Hain dâmbo Yesuŋe hin dâep, “Hain bo akbei. Siâŋe nâŋgât kotne konmâ kulem membiap hain arekŋe gain gain akmâ nâŋgât owâiŋeâk makmâ bâliwiap? \v 40 Akto âinenŋe bo mem bâliwiap arekŋe gala tân nenguwiap. \v 41 Amâ luâk siâŋe Anutuŋe huŋgun niŋep nâŋgât hoŋ bawa mandâi ye tân yeŋguwerân dâm tu hâgâm yeŋgiwiap amâ lau loko loko ya akbiap aregât Anutuŋe hâuŋe waŋbiap. \s1 Hemem kâlâp aregât den. \p \v 42 Akto luâk siâŋe nanaŋ biwiyeŋe nâŋgâlân katmai are yeŋgâlânba konokŋe bâliwerâm hâkŋe hâkŋe hain akto gâuk, siâŋe kât humo dondâ hanŋân imbogoaŋmâ haru bâtgumân hâkokombo dâine arekŋe âmâ siâ me siâ owâiŋe miawagaŋbop. \v 43 Dâ bâtge arekŋe kambiamge oloŋdo bâleŋe akbiat âmâ bâtge hârem panben. Dâ wan âlepŋe? Bâtge konok umatŋân manmâ manman âlepŋân ariwai me bâtge lâuwâ âlepŋeâk manmâ mom âmâ kâlâwân manbiat? \v 44 Amâ hemem kâlâp bo bokmâ âgâwiap ain naneyeŋe bo mombiap. Dâ kâlâp bo bokbiap. \v 45 Akto keigande kambiamge oloŋdo bâleŋe akbian dâwiat gârâmâ aregât keige hârem panben. Wan âlepŋe? Keige konogâk manmâ manman âlepŋân ariwai me keige lâuwâ lâuwâ âlepŋe manmâ mom âmâ kâlâwân manbiat? \v 46 Amâ hemem kâlâwân naneyeŋe bo mombiap. Dâ kâlâp amâ bo bokbiap. \v 47 Dâ dewungande bâleŋaet paŋgoŋân kat gekberâmbo âmâ mem hârem panben. Gâ dewunge konok manbiat âmâ Anutugât amukŋân ariwen amâ âlepŋe. Dâ dewunge lâuwâ lâuwâ âlepŋe manmâ mom âmâ kâlâwân manbiat amâ bâleŋe. \v 48 Amâ hemem kâlâwân naneyeŋe bo mombiap. Dâ kâlâp bo bokbiap. \v 49 Luâk hârok kâlâp kâtembe olowâk miawakyeŋgiwiap. \v 50 Akto kâtembe are ukenŋe gârâmâ bâlimbo âmâ gain gain aktenŋe kârikŋeŋe lâuwâŋe miawakbiap? Amâ bo. Aregât ye kâtembe ukenŋe hinare akmâ manmâ galagât agaŋgi goaŋgi akbiâ biwiyeŋe sândugewiap.” dâep. \c 10 \s1 Âmbâle mem bo hepunyekbaengât den. \p \v 1 Yesu arewa togom Yudaia hânân Yodaŋ tu biken togoep. Togom ain mando luâk âmbâle dondâ yâkgâlân togombiâ akmâ malep hainâgâk den totokom makyeŋgiep. \p \v 2 Hain akto Parisaio luâkŋe dop koaŋberâm aregât hin magaŋi, “Luâk siâŋe âmbenŋe hepundo nengât den bâliwiap me bo?” dâyi. \v 3 Hain dâmbiâ den hâuŋe hin makyeŋgiep, “Moseŋe ulikŋân aregât den gain gain makmâ miawak yeŋgiep?” dâmbo \v 4 hin dâyi, “Siâŋe âmbenŋe hepunberâm âmâ kulem esenŋe kulemgom waŋmâ watbiap. Moseŋe aregât nâŋgâ nengiep.” dâyi. \v 5 Hain dâmbiâ Yesuŋe hin dâep, “Moseŋe ye hanyeŋe kârikŋaet akmâ den kârikŋe ire kulemgoep. \v 6 Dâ Anutuŋe ulikŋân hân me himbim me wan me wan kotŋe hârok ketugum luâk âmbâle katyelegep \v 7 aregât luâk siâŋe memeŋe eweŋe hepun yelekmâ âmbenŋe olop manbiandat. \v 8 Hain akmâ hâk me biwiyetŋe konogâk akmâ manbiandat. Den hain yendâpgât yâk lâuwâ bo konogâk akmâ mandat. \v 9 Anutuŋe mem mendugu yelegepgât luâkŋe bo mem potat yelekbai.” dâep. \p \v 10 Hain dâmbo arim metembiâ purik katmâ togom emelan âgâmbo hoŋ bawalupŋande hin magaŋi, “Hinŋe makyeŋgiât are den keiŋe gain gaingât?” dâmbiâ hin dâep, \v 11 “Luâk siâŋe âmbenŋe hepunmâ siâ membiap âmâ yâk âmbâle aregât hâkâŋ agaŋmâ mem bâlim dosa humo akbiap. \v 12 Dâ âmbâle siâŋe luâkŋe hepunmâ siâ membiap âmâ yâkŋe dewati dewatiyetŋe hârewiap aregât dosa humo membiap.” dâep. \s1 Yesuŋe nanaŋlupyeŋe Anutugât pat makyeŋgiep. \p \v 13 Akto luâk âmbâle bikŋande Yesugâlân nanaŋlupyeŋe meyekmâ arimbiâ bâtŋande mem howaiyegâk gât lokoyekmâ ariyi. Hain akbiâ hoŋ bawalupŋande watyekberâm akbiâ Yesuŋe nâŋgâmbo bâlimbo hin dâep, \v 14 “Ye hepunbiâ nanaŋ are nâŋgâlân togoŋet. Ye bo gangerâ yekŋet dâŋet. Nanaŋ hain arekŋe âmâ Anutugât amukŋân manmai. \v 15 Aregât makyeŋgire nâŋgâŋet. Nanaŋ hin arekŋe akmai âmâ luâk siâŋe areyeŋgât dop hainare akmâ Anutugât welam bo gangerâwiap âmâ Anutuŋe damunŋe bo akbiap.” dâep. \v 16 Hain dâm nanaŋ are mem menduguyekmâ yâk yeŋgât Anutu ulilaŋep. \s1 Luâk kotdâ siâŋe sikumŋe mem gangerâm biwiŋe Yesugâlân bo kalep aregât den pat. \p \v 17 Akto arewa arim mando dâwân luâk siâŋe pârigim togom kâŋgom tatmâ hin aikoep, “Humone, gâmâ âlepŋe amboŋe. Nâ agak meme gain hinare akmâ âlepŋe aktere Anutuŋe makto âmâ kârikŋe manmâ âgâwian?” dâmbo \v 18 hin magaŋep, “Âlepŋe amboŋe âmâ Anutu konok. Gârâmâ gâŋe âlepŋe amboŋe dâm makniŋdât aregât den makmakgaet damun akben. \v 19 Akto gâŋe den ainuguât aregât hâuŋe hin makgiŋdere nâŋgâ. Gâ Anutuŋe den kârikŋe kalep are nâŋgâmat me bo? Gâ kuk bo akben. Âmbenge bo hepunben. Kâmbu bo akben. Gâ siâgât hiaŋgi den bo makben. Siâŋe wan me wan giŋdo dop hainâk waŋmenâ ârândâŋ akbiap. Akto memege ewege yetgât lau lokowen.” dâep. \v 20 Hain dâmbo luâk arekŋe hin dâep, “Humo, nâ are nanaŋânbak akmâ gaman.” dâep. \v 21 Hain dâmbo Yesuŋe ekmâ yâkgât okotŋe nâŋgâ aŋmâ hin magaŋep, “Konok tatâp are akben. Amâ hin. Gâ arim âmâ ito sikum tatgiŋdâp are potatmâ luâk umburuk yeŋgimenâ nâ olop ariwaet. Gârâmâ aregât hâuŋe hâmbâi Anutuŋe giŋbiap.” dâep. \v 22 Hain dâmbo den are nâŋgâm siâ siâ dondâ yeaŋep aregât nâŋgâm biwiŋe umatŋe akto gem ariep. \p \v 23 Arimbo purik katmâ hoŋ bawalupŋe yekmâ hin makyeŋgiep, “Luâk sikumdâŋe Anutugâlân arienŋe damun nenŋe agâk dâm ariwerâm âi humo membai.” dâep. \v 24 Hain dâmbo nâŋgâm sân sân membiâ totokom hin makyeŋgiep, “Luâklupne makyeŋgire nâŋgâŋet. Luâk siâŋe Anutuŋe damunne agâk dâm âmâ biwiŋe Anutugâlân katberâm akmâ âi humo membiap. \v 25 Bau siâŋe piŋgi dâpŋânba gewopgât âmâ dâp bo yendâp. Hainâk luâk ito sikumyeŋe humo olopŋe Anutugât pat nâŋgâwerâm akbai amâ dâp bo miawakyeŋgiwiap.” dâep. \v 26 Hain dâmbo nâŋgâm sân sân mem hin magaŋgi goaŋgi akmâ dâyi, “Ya maktâp aregât niŋande âmâ âlepŋe Anutugât manman âlepŋân ariwiap?” dâyi. \v 27 Hain dâmbiâ yekmâ hin makyeŋgiep, “Anutugât manman âlepŋân ariwaigât luâk nâŋgâ nâŋgâyeŋe watbiâ bo meawakmap. Anutu konokŋe wan me wan mem miawakbiapgât bo pâpkomap.” dâep. \v 28 Hain dâmbo Petoroŋe den are nâŋgâm hin dâep, “Nâŋgât? Nen âmâ siâ siâ nenŋe hârok hepunmâ metem âmâ gâ olop manmaen.” \v 29 Hain dâmbo hin magaŋep, “Nâ bundâk makbe. Siâŋe emet me emiteu me mama gari me meme ewe nanaŋ me âi kalam me wan me wan are nâŋgât dennaet aregât akmâ hepun yekbiap aregât hâuŋe hâmbâi Anutuŋe waŋbiap. \v 30 Waŋdo sambe humo dondâŋe membiap. In hânân emet opmân emi teu akto mama gari meme ewe nan barat me âi kalam siâ me siâ are hâk hilâlâm kakŋân miawagaŋbiap. Dâ beirâ maleine âmâ manman kârikŋe mem manbiap. \v 31 Dâ siâŋe hinŋe hâkŋe mem agatbiap are âmâ hâmbâi Anutuŋe mem hamiŋângen katbiap. Dâ siâŋe hinŋe hâkŋe mem gewiap are âmâ Anutuŋe hâmbâi tângombo ulik gulik akbiap.” dâep. \s1 Kombiâ mombiap aregât den. \p \v 32 Yesuŋe Yerusalem kepian âgâwerâm akmâ yâkŋe soŋ akmâ arimbo hoŋ bawalupŋande are ekbiâ dâtŋe agep. Dâ hamiŋângenba luâk âmbâle watmâ togoyi arekŋe âkâ hamewagi. Hain akmâ arimbiâ Yesuŋe hoŋ bawalupŋe keiân lâuwâ are yoŋâk mendugu yekmâ wan me wan miawak aŋbiap aregât den hekat yeŋgim hin dâep, \v 33 “Nen Yerusalem kepian âgâenŋe ain mandenŋe âmâ luâk akmâ geân nâ siâŋe sumbe kat kat luâk areyeŋgât humomolupyeŋe akto Mosegât den kârikŋe makmâ miawakmai are kewuguyekto arekŋe togom menekmâ kondenŋe moâk dâm Roma yeŋgâlân katnekbai. \v 34 Hain akmâ den hembalik akniŋmâ tâwut nugum lâwinân nugumbiâ hâk hilâlâm nâŋgâm mombian. Hain akniŋbiâ mondere hannugumbiâ hilâm âlâwu akto golâ akmâ agatbian.” dâep. \s1 Yakopo akto Yohane yâkŋe Yesu ulilaŋiat. \p \v 35 Akto sop ain Sebedaio nanlogâtŋe Yakopo akto Yohane, yâkŋe Yesugâlân arim hin dâyiat, “Humonetŋe, net wan siâgât ulit giŋberâm aktet are netkiwerât me bo?” dâmbela hin makyetkiep, \v 36 “Aregât keiŋe makniŋbela nâŋgâwe.” dâmbo hin dâm magaŋiat, \v 37 “Sop siân pagaleŋe olop togom luâk âmbâle hârok damunyeŋe akbialân net menelekmenâ netŋe luâk âmbâle hârok damunyeŋe aktetŋe gâŋe âmâ nen hârok damun nenŋe akbiat.” dâyiat. \v 38 Hain dâm ulilaŋbela hin makyetkiep, “Yet aregât keiŋe pâpkom hain maktat. Nâ tu nembian are yet âlepŋe nembiandat mon? Me tu utunŋande puliakbian are yet âlepŋe puliakbiandat mon?” dâmbo \v 39 hin magaŋiat, “Âlepŋe aktetŋe miawaknetkiwiap.” dâmbela hin makyetkiep, “Nâ tu nembian are yet bundâk nembiandat. Akto tu puli puli are miawakniŋbiap arekŋe yet gai miawakyetkiwiap. \v 40 Gârâmâ biken biken ginnân tatbiandatgât amâ nâŋgât pat bo. Anutuŋe nâŋgâm kepilâm yetkiep. Irawot Humoŋe damunyeŋe akbiap sop ain Anutuŋe luâk lâuwâ nâŋgâm kârikŋe yetkimbo nâŋgât amuknân kinmâ wan me wangât damun akbiandat.” dâep. \v 41 Hain dâm makyetkimbo hoŋ bawalupŋe bikŋande yâk yetgât den are nâŋgâmbiâ ârândâŋ bo agep. \v 42 Akto Yesuŋe hoŋ bawalupŋe mendugu yekmâ hin makyeŋgiep, “Hângât luâk kembuŋe luâk damunyeŋe akmâ âmâ hoŋ bawalupŋe meyekbiâ manmai are âmâ nâŋgâmai. \v 43 Dâ yeŋgâlân âmâ hain bo miawakbiâp. Yeŋgâlânba siâŋe luâk kotdâ akberân dâm galalupŋe yâk yeŋgât hoŋ bawa manbiâp. \v 44 Gârâmâ yeŋgâlânba siâŋe Anutuŋe nekto ârândâŋ agâk dâwiap âmâ galalupŋe yeŋgât hoŋ bawa akmâ manbiâp. \v 45 Hoŋ bawalupnande tân nuguŋet dâm aregât bo geân. Hoŋ bawa âi mem luâk âmbâle dondâ are yeŋgât dosa bo akyeŋgiwiapgât mombian aregât Ewenande huŋgun niŋdo geân.” dâep. \s1 Yesuŋe dâmbo luâk siâ dewunŋe hulaŋ akto emet egep. \p \v 46 Yesu akto hoŋ bawalupŋe Yeriko kepian âgâyi. Âgâm arewa arimbiâ hami yeŋângenba luâk âmbâle dondâ ariyi. Arimbiâ dâp ginŋân luâk dewunŋe bokbokŋe puligât ulityeŋgim talep. Luâk are kotŋe Batimaio yâkgât eweŋe kotŋe Timaio, yâkŋe dâp ginŋân tatmâ ulityeŋgiep. \v 47 Akto Yesu Nasarete gâtŋe arekŋe togoepgât den are nâŋgâm konmâ hin dâep, “Yesu, gâ Dawidigât hakuŋe nâŋgât okotge agâk.” dâep. \v 48 Hain dâm kondo luâk âmbâle togoyi arekŋe nâŋgâm hâkâŋ akmâ den yoŋâk dâyi. Hain dâmbiâ yâkŋe denyeŋe bo nâŋgâm hainâk kolep, “Dawidigât hakuŋe nâŋgât okotge agâk.” \v 49 dâmbo nâŋgâm dâwân kinmâ hin dâep, “Magaŋbiâ gulâk.” dâmbo dewunŋe bokbokŋe are konmâ hin dâyi, “Gogondâp gârâmâ kambiamge sândugembo agatmâ ari.” \v 50 Hain dâmbiâ nâŋgâm ainâk sâŋgum kakŋân gâtŋe are hulaŋmâ katmâ agatmâ yâkgâlân gulep. \v 51 Guto hin dâm aikoep, “Gain gain akgiŋbegât nâŋgât?” dâmbo dewunŋe bok bokŋe arekŋe hin dâep, “Humo, âlepŋe ek dâmenâ dewunne hulaŋ akniŋdo âlepŋe ekbe dâm aregât ulitgiŋdân.” dâep. \v 52 Hain dâmbo hin magaŋep, “Gâŋe biwige nâŋgâlân katât aregât heŋgem guguwerân.” dâep. Hain dâmbo ainâk dewunŋe hulaŋ akto Yesu olop ariyi. \c 11 \s1 Yesuŋe Yerusalem kepian âgâm ariep. \p \v 1 Arim kepia kotŋe Betepage akto Betania ewangi yelekmâ arewa arim Yerusalem ewumâk akto Oliwa gimbâŋân togoyi. Ain togom Yesuŋe hoŋ bawalogâtŋe lâuwâ huŋgun yetkim hin dâep, \v 2 “Kepia ewumâk tatâp âuren âgâm arim ain doŋgi nanŋe hikombiâ kindâp are ekberat. Amâ doŋgi nanŋe are luâkŋe kakŋân bo tatmai irakŋe are ekmâ hulaŋmâ mem togoet. \v 3 Hulaŋbela âmâ luâk siâŋe, “Wangât hulaŋdat?” dâmbo hin dâm magaŋet, “Humonetŋande iregât dâm huŋgun netkiâp. Gârâmâ mem arietŋe âi bo akto benŋe mem purikatbaet.” yet hain dâwerat.” \v 4 Yesuŋe hain dâm huŋgun yetkimbo hoŋ bawalogâtŋe lâuwâ arekŋe arim doŋgi nanŋe emet siâgât hâŋgiân hikombiâ kindo ekmâ hulaŋiat. \v 5 Tâk hulaŋbela âmâ luâk kili arekŋe yelekmâ hin dâyi, “Woe, niŋande dâmbo hulaŋdat?” dâmbiâ \v 6 Yesuŋe den makyetkiep a makbela nâŋgâm âlepŋe mem ariet dâmbiâ mem ariyiat. \v 7 Hain akto Yesugâlân mem arim sâŋgum kakŋân luguakmini are kakŋân katbiâ yâkŋe âgâ talep. \v 8 Âgâ tato luâk dondâŋe sâŋgum kakŋân luguakmini are dâwân leŋgaim ariyi. Dâ bikŋande âmâ kalamânba siâ siâ esenŋe ligim katmâ ariyi. \v 9 Luâk âmbâle dondâ olop ariyi arekŋe âmâ hin koli, “Woe, heŋgemnengumapŋe kembugât laugât togonengiât aregât dâm âlepŋe akgiŋne. \v 10 Hakunenŋe Dawidi yâkŋe âmâ hân humo akto luâk âmbâle dondâ damunyeŋe agep are hainâk gâŋe damunnenŋe akbiat. Gâŋe damunnenŋe akbiatgât mâruŋe akten. Anutu kotŋe mem agatne.” dâyi. \p \v 11 Hain agaŋbiâ Yerusalem kepian togom sumbe kat kat emetŋân âgâep. Âgâm siâ siâ hârok yekmâ metem emet eŋgaiŋe akto gem hoŋ bawalupŋe keiân lâuwâ meyekto Betania kepian âgâyi. \s1 Yesuŋe makto lâwin siâ ululun âgâep. \p \v 12 Betania kepian âgâm yem kinbiâ hauŋdo yâk olop gem Yesuŋe sotgât mopŋe agumbo \v 13 lâwin siâ lowot hainare esenŋe olop kâlewângen ekmâ koaŋe yendâp me bo dâm ari ekto bo agep. Bunŋe sopŋe boâk akto esenŋeâk kilep. \v 14 Hain ekmâ lâwin aregât hin dâep, “Lâwin iregât koaŋe lâuwâŋe bo yembiap.” dâmbo hoŋ bawalupŋande nâŋgâyi. \s1 Yesuŋe sumbe opmânâba watyegep. \p \v 15 Akto Yesu olop Yerusalem kepian âgâyi. Âgâmbiâ Yesuŋe sumbe kat kat opmânŋân âgâm luâk âmbâleŋe kotŋe siâ siâ katmâ aŋgim kili are watyekmâ siâ siâyeŋe me kembâ welamŋe me puli kat kat welamŋe mem kâwulep. \v 16 Opmânân siâ me siâ agaŋgiyi are watyekmâ hin makyeŋgiep, “Sumbe kat kat opmânân inba wan me wan bo mem aŋgi goaŋgi akmâ bam gutŋet. Ye ariŋet.” dâep. \v 17 Hain dâm âmâ wan me wan hekat yeŋgiwerâm hin dâep, “Anutuŋe makyeŋgimbo kulemgoyi are hin tatâp, \li1 “Nâŋgât emet amâ wangât kindâp? Luâk âmbâle hân hârok nâ olop tatmâ magaŋgi goaŋgi akbaengât kindâp.” \p Miti kulem hainâk yendâp are hâkâŋ akmâ hepunbiâ bâleŋe akmai are yeŋgât emet hainare aktâp.” dâep. \v 18 Hain dâmbo sumbe kat kat luâk akto Mosegât den makmâ miawagi luâk arekŋe ekmâ, “Gain gain akmâ kondenŋe mombiap.” dâm magaŋgiyi. Luâk âmbâle hârok Yesugât den âlepŋe aregât nâŋgâmbiâ dâtŋe akto aregât sumbe kat kat luâk me Mosegât den kârikŋe makmini are luâk âmbâle dondâ Yesugât den âlepŋe nâŋgâm hamewakmai. Aregât, “Gain gain akmâ kondenŋe mombiap.” dâyi. \v 19 Emet dâgâmbo Yesu kepia humo hepunmâ ariep. \s1 Lâwin ululun dâep aregât keiŋe. \p \v 20 Yem kinbiâ hauŋdo âmâ dâwân ariyi. Akto arim arim lâwin magep are momberâm kândârâŋân bak âgâm ululun kârân kindo egi. \v 21 Hain kindo ekmâ Petoroŋe Yesuŋe magep are nâŋgâm Yesu hin magaŋep, “Wei, Apo ek. Lâwin den umatŋe kakŋân kalen ina ululun dâm kindâp.” dâmbo \v 22 hoŋ bawalupŋe hin makyeŋgiep, “Ye den bunŋe hin makyeŋgire nâŋgâŋet. Ye biwiyeŋe Anutugâlân katŋet. \v 23 Luâk siâŋe hân gimbâŋe ekmâ hin dâwiap, “Gimbâŋe are hogoakmâ haruân geâk.” dâm âmâ biwiŋe Anutugâlân katmâ han lâuwâ bo akmâ nâŋgâm heŋgemgom makto âmâ are bunŋe miawakto gimbâŋe are hogoakmâ gewiap. \v 24 Aregât hin makyeŋgiwe. Yeŋe siâ me siâgât nâŋgâm Anutu ulilaŋmâ are emelâk miawaknengiâp dâm han lâuwâ bo akbiâ âmâ are âmâ Anutuŋe yeŋgiwiap. \v 25 Dâ yeŋe ulilaŋberâm kinmâ, luâk siâŋe bâleŋe akgiŋep aregât dosa kutigitân dâmbiâ âmâ Eweyeŋande hainâk yeŋgât dosa hepunbiap. \v 26 Dâ yeŋe luâk yeŋgât dosa mem gangerâwai âmâ hainâk yeŋgât dosa mem gangerâwiap.” dâep. \s1 Parisaioŋe aikombiâ Yesuŋe ikiŋe keiŋe bo makyeŋgiep. \p \v 27 Hain dâm arewa Yesu akto hoŋ bawalupŋe arim Yerusalem kepian togom sumbe opmânŋân âgâmbiâ sumbe kat kat luâk areyeŋgât humomolupyeŋe akto Mosegât den kârikŋe magi luâk are akto Yuda yeŋgât damun yâkŋe yâkgâlân togom hin dâyi, \v 28 “Gâ wan me wan akmat are niŋaet lau lokom kinmâ akmat? Niŋande hain akdâm makgiŋdo akmat?” dâmbiâ \v 29 hin dâm makyeŋgiep, “Nâ den konok aiyeŋgure makniŋbiâ âmâ nâkâ hainâk niŋaet laugât wan me wan akman aregât hâuŋe makyeŋgiwerân. \v 30 Yohaneŋe tu puli âi miep a niŋaet laugât hain akminep. Anutugât laugât me luâk yeŋgât laugât akminep aregât makbiâ nâŋgâwe.” dâep. \v 31 Hain makyeŋgimbo yâkŋe hin dâm magaŋgi goaŋgi agi, “Nen Anutugât lau lokominep dâenŋe âmâ yâkŋe hin maknengiwerâp, “Woe, aregât wangât denŋe bo nâŋgâm lokoyi.” dâmbo aŋun aŋgiwâen. \v 32 Dâ, “Luâk yeŋgât lau lokominep.” dâenŋe luâk yu kindâi irekŋe Yohane propete dâm kuk nengiwâi. Aregât gain gain magaŋberen?” dâyi. \v 33 Hain nâŋgâm kinmâ Yesu hin magaŋi, “Yohane niŋaet laugât hain akminep nen bo nâŋgâen.” dâmbiâ yâkâ hainâk dâep, “Nâkâ hainâk niŋaet laugât iren wan me wan agân aregât hâuŋe bo makyeŋgiwerân.” dâep. \c 12 \s1 Luâk bâleŋande kalam damunŋe akmâ tali aregât den umatŋe. \p \v 1 Yesuŋe den ginŋe siâ hin makyeŋgiep, “Luâk siâŋe hân siân tâk kotŋe waiŋ are kâmetmâ metem lope dâgâep. Akto waiŋ tuŋe pipikowaengât dâm kondo ketugum heŋgemgom damun yeŋgât emet mem âi kalam hârok ketugum metem hoŋ bawalupŋe hin makyeŋgiep, “Kalam ire damunŋe akŋet.” dâm hân siângen ariep. \v 2 Arim manmâ sop kâlep mando sot bunŋe akto âi luâk siâ sot bunŋe bikŋe meâkgât huŋgun aŋdo ariep. \v 3 Arimbo damun luâkŋe mem kom watbiâ yân purik kalep. \v 4 Purik kato benŋe amboŋande âi luâk siâ huŋgun aŋdo arimbo kautŋe kom hioŋmâ mem bâliyi. \v 5 Benŋe amboŋande totokom hoŋ bawa siâ huŋgun aŋdo yâk yeŋgâlân arimbo kombiâ moep. Kombiâ mondo amboŋande luâk dondâ huŋgun yeŋgimbo arimbiâ âi damunŋande kuk akmâ bikŋe sâwâ yeŋgum bikŋe momoŋe yeŋguyi. \v 6 Akto kalam amboŋe aregât nanŋe konok malep. Akto amboŋande hin dâep, “Nune nanne okotne nâŋgaŋman aregât huŋgun aŋberân. Huŋgun aŋdere arimbo yâkgât amukŋân manbai.” dâep. \v 7 Hain dâm amboŋande nanŋe huŋgun aŋdo arimbo âi damunŋe nanŋe are ekmâ magaŋgi goaŋgi akmâ dâyi, “Humo nenŋaet nanŋe togoâp. Eweŋe mondo âi hân ire yâkŋe membopgât kondenŋe moâk. Hain aktenŋe âi ire nengât akbiap.” dâyi. \v 8 Hain dâm mem kombiâ mondo kalam ginŋângen panbiâ yiep. \v 9 Hain akbiâ âi amboŋe are gain gain akbiap? Yâk togom damun are momoŋe yeŋgum damun âlepŋe siânba katyekbiap. Aregât keiŋe makyeŋgire nâŋgâŋet. \v 10 Anutuŋe propete makyeŋgimbo kulemgoyi yendâp are oyaŋmâ nâŋgâmai me bo? Den are hin tatâp. \li1 Emet ketugu ketuguân luâkŋe lâwin siâ ekmâ hâkŋe hâkŋe dâm panbiâ yendo Anutuŋe lâwin are mendo emetgât kunkun kârikŋe agep. \v 11 Are dewunnenŋande ekmâ ire âmâ Humoŋe mem miawaktâp dâm kambiamnenŋe agatmap.” \p \v 12 Yesuŋe Anutugât den tâmbâŋe dâmbo Yuda yeŋgât humomolupyeŋande magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Den ire nen dop nenguwerâm maktâp.” dâm kambiamyeŋe bâlimbo aregât mem kala busi kâlegen ain katberâm agi. Hain agi arekŋe luâk âmbâle dondâ yeŋgât hamewakmâ hâumgom yân hepunmâ ariyi. \s1 Yesu puligât aikoyi. \p \v 13 Hepunmâ arim Parisaio luâk bikŋe akto Herotegât hoŋ bawalupŋe bikŋe Yesugât denŋe hami kom mâŋgi agaŋŋetgât huŋgun yeŋgiyi. \v 14 Huŋgun yeŋgimbiâ togom hin magaŋi, “Humo, gâŋgât keige nâŋgâen. Gâ hiaŋgi den bo makmat. Bunŋeâk makmat. Akto horat gorat bo akmat. Gâ luâk hârok Anutugât dâp âlepŋe makmâ hekat yeŋgimat aregât makmenâ nâŋgâne. Nen Roma luâk siâ damun nenŋe kotŋe Sisa are puli waŋmaen are âlepŋe me bo? \v 15 Puli waŋbaen me bo?” dâyi. Hain dop kombiâ biwiyeŋe keiŋe ekmâ nâŋgâm hin makyeŋgiep, “Ye nâ denne hami kom katmâ dop nuguâi me? Puli koaŋe siâ mem niŋbiâ ekbe.” dâep. \v 16 Hain dâmbo waŋbiâ mem agatmâ hekatyeŋgim hin dâep, “Puli ire ekŋet. Iregât otneŋe akto kot ire niŋaet?” dâmbo yâkŋe dâyi, “Romagât damun nenŋe kotŋe Sisa yâkgât otneŋe.” dâmbiâ \v 17 hin makyeŋgiep, “Wan me wan Sisagât are âmâ humo purik katmâ Sisa waŋbei. Dâ wan me wan Anutugât are âmâ purik katmâ Anutu waŋbei.” dâep. Hain dâm makyeŋgimbo den are nâŋgâmbiâ dâtŋe akto bâtyeŋe dâtyeŋân igim kinbiâ hanyeŋe undup agep. \s1 Momoŋân agatbaengât aikoyi. \p \v 18 Akto den makmak luâk siânba kotyeŋe Sadukaio luâk are togoyi. Luâk arekŋe momoŋânba luâk bo agatmai dâmini. Yâkŋe togom hin dâyi, \v 19 “Humo, Moseŋe ulikŋân hin dâm kulemgoep are oyaŋmaen, “Luâk siâŋe âmbâle mendo nanaŋ bo miawakto mondo emiŋande kambut mem teuŋaet pat nanaŋ mem miawakbiap.” Moseŋe hain kulemgoep aregât hin dâne. \v 20 Emi teu nâmbulân lâuwâ mali. Hain manmâ ulikŋân teuyeŋande âmbâle mem nanaŋ bâlâk manmâ moep. \v 21 Mondo emiŋande kambut are mem hainâgâk nanaŋ bâlâk manmâ manmâ mondo emiŋe siâŋe âmbâle kambut areâk miep. \v 22 Emiteu nâmbulân lâuwâ arekŋe âmbâle konok are mem nanaŋ bâlâk manmâ mom meteyi. Bâiŋe kambutyeŋe are hainâgâk moep. Akto luâk nâmbulân lâuwâ are hârogâk âmbâle konok areâk mem mom meteyi. \v 23 Gârâmâ sop bâiŋân agatbaiân âmbâle are niŋaet âmbenŋe akbiap?” dâyi. \v 24 Hain aikombiâ yâkŋe hin makyeŋgiep, “Ye Anutuŋe makyeŋgimbo kulemgoyi are akto Anutugât kârikŋeŋaet pâpkomai aregât nâŋgâm hilipkom hain dâmai. \v 25 Luâk me âmbâle momoŋânba agatmâ yâk himbimân aŋelo mandâi hainare akmâ luâk âmbâle meak meak are hepunmâ yân manbai. \v 26 Gârâmâ Anutugât denân momoŋânba agat agat aregât keiŋe makyeŋgire nâŋgâm heŋgemgoŋet. Den ire Moseŋe hin kulemgoep. Mose yâk lâwinân kâlâp ululunŋe miawakto ekmâ arimbo Anutuŋe hin magaŋep, “Nâ Abraham akto Isaka akto Yakopo yâk yeŋgât damunyeŋe akman.” dâep. \v 27 Anutuŋe hain dâep aregât ye wangât, “Luâk mom âmâ hâkŋe akto otneŋe hârok momo yânŋe akmap.” dâmai? A bo. Luâk âmbâle ulikŋân manmâ biwiyeŋe Anutugâlân katmâ manmâ moyi. Dâ otneyeŋe âmâ golâk mandâi.” dâm makyeŋgiep. \s1 Anutuŋe den kârikŋe kalep ain gâtŋe wan soŋ lokowaengât aikoep. \p \v 28 Akto den nâŋgâ nâŋgâ luâk siâŋe togom yekmâ kindo Sadukaio luâkŋe aikombiâ Yesuŋe den hâuŋe âlepŋe makyeŋgimbo ekmâ Yesu hin aikoep, “Anutuŋe den kârikŋe kalep ain gâtŋe wan soŋ lokowaen.” dâmbo \v 29 hin dâep, “Anutuŋe makto kulemgoyi are bikŋe hin tatâp. Israe yeŋgât hakulupyeŋe ye makyeŋgire nâŋgâŋet. Kembu Anutunenŋe kembu bunŋe yâk konok mandâp. \v 30 Yeŋe yâkgâlân biwi kambiamyeŋe me nâŋgâ nâŋgâyeŋe katbei. Yâkgât âi akto den me lau aregâlâk nâŋgâm kârikŋe akmâ hanyeŋe konogâk manbei. \v 31 Akto den siâ hin yendâp. Ye yeŋaet agaŋgimai hainâk luâk siâ agaŋbei. Anutugât den kârikŋe ire kakŋân siâ bo tatâp.” dâep. \v 32 Hain dâmbo Mosegât den kârikŋe makyeŋgimini areyeŋgâlân gâtŋande hin dâep, “Humo, gâŋe den dâmenâ nâŋgâre ârândâŋ aktâp. Anutu yâk bundâk kembu bunŋe. Yâk konok. Yâk hainare siâ bo mandâp. \v 33 Gârâmâ nâ han nâŋgâ nâŋgâ kârikŋe yâkgâlân katbian. Akto nenŋe agaŋgimaen are hainâk siânba akyeŋgienŋe ârândâŋ akbiap. Akto Anutugât sumbe me wan me wan siâ agaŋdenŋe den lâuwâ are bo ewangimap.” dâep. \v 34 Hain dâmbo Yesuŋe nâŋgâmbo ârândâŋ akto hin magaŋep, “Gâ Anutugât amukŋân manberâm ewumâk aktât.” dâep. Sop ain luâkŋe Yesu aikowerâm akmâ Yesuŋe den hâuŋe âlepŋe makyeŋgiep are nâŋgâmbiâ umatŋe akto hamewakmâ hepuli. \s1 Yesuŋe ikiŋaet keiŋaet aiyeŋguep. \p \v 35 Yesuŋe sumbe opmânŋân kinmâ hin dâm aikoep, “Mosegât den kârikŋe makmai are wangât hin dâmai, “Anutuŋe huŋgun aŋdo gewiap are âmâ Dawidigât kâmot are yeŋgât hutyeŋân miawakbiap.” dâmai? Amâ hiaŋgimai. \v 36 Akto ulikŋân Anutugât Heakŋande Dawidi kautŋân mendo hin dâep, \li1 Anutu Humoŋe nâŋgât Humone hin magaŋep, “Gâ enemnân togom bâtne bungen tatmenâ gasalupge keigaet amukŋân kâmot katere tâliyekbiat.” dâep. \p \v 37 Aregât den keiŋe hin. Dawidiŋe ikiŋe Humo dâm kolep. Aregât âmâ gain gain akmâ yâk âmâ Dawidigât kâmolân gâtŋe miawakbiap dâwai?” dâep. Hain dâmbo kâmot humo arekŋe denŋe nâŋgâmbiâ dâtŋe akto heroŋe agi. \v 38 Sop ain Yesuŋe den dewatim hin makyeŋgiep, “Ye Mosegât den kârikŋe maknengimai are hepun yekbei. Yâkŋe hâkyeŋe mem agat agat akmai. Hain akmâ luâkŋe dâwân nenekmâ, “Woe nâŋgâ nâŋgâ luâk yeŋgât agak meme âlepŋe akmai.” dâŋet dâm aregât sâŋgum kâlep lalakmai. \v 39 Akto areâk bo. Hâkyeŋe mem agatmâ hin akmai. Den opmânŋân me mendugu mendugu opmânŋân luâk âmbâle arekŋe tatmâ nenekmâ egâliaŋ nenekŋet dâm aregât enemyeŋân tatmâ yeŋaet nâŋgâmbiâ âgâmap. \v 40 Hain akmâ âmbâi kambut yeŋgât emet akto kotŋe siâ siâ kâmbu memai. Hain akmâ luâk âmbâle bikŋe yeŋgât dewunyeŋân kinmâ den kâkâlep Anutugâlân makmai aregât Anutuŋe hâuŋe bâleŋe yeŋgimbo dowâk hamep akbai.” dâep. \s1 Âmbâle kambut umburuk siâŋe Anutugât pat dâm puli kalep. \p \v 41 Yesuŋe sumbe emetŋân âgâmbo luâk âmbâle dondâ togom puli kat kat kondoân puli katbiâ gembo yegep. \v 42 Hain akbiâ yekmâ tato sikum luâkŋe puli katbiâ giep. Hain akbiâ âmâ âmbâi kambut siâŋe âmâ togom puli gutŋe gilâmŋe lâuwâk kalep. \v 43 Akto Yesuŋe are ekmâ hoŋ bawalupŋe yeŋgondo gutbiâ hin makyeŋgiep, “Imâ bunŋe makbe. Âmbâi kambut umburuk irekŋe âmâ yeaŋdâp are hârogâk katmâ meteâp aregât bikŋe yeŋgât dop ewangiâp. \v 44 Bikŋande âmâ humo yeyeŋgimbo bikŋeâk katâi. Dâ âmbâi kambut umburuk ire âmâ talaŋdâp dopŋân hârok katmâ meteâp. Siâ bo talaŋdâp.” dâep. \c 13 \s1 Sumbe emetŋe patakom hilipkowai aregât magep. \p \v 1 Hain dâm sumbe emetŋânba gem ariwerâmbo hoŋ bawaŋe siâŋe hin dâep, “Humo ek. Sumbe emetŋe âlepŋe dondâ kât hamepŋe olowâkŋe ketugum heŋgemgoyi.” dâmbo \v 2 hin magaŋep, “Sumbe emetŋe yu ektâi ire hâmbâi gasalupyeŋande togom hârem gagaim itiŋ gulam ketuguwai.” dâep. \p \v 3 Yesu akto hoŋ bawalupŋe gimbâŋe kotŋe Oliwa ain âgâyi. Âgâm âmâ sumbe emetŋe humo are gimbâŋe biken tato egi. Ain tatmâ Petoro, Yakopo, Yohane akto Anderea yâkŋe Yesu ikiŋaet aikom hin dâyi, \v 4 “Maktât are amuten miawakbiap? Akto den are bunŋe miawakberâm akto ain kulem gain gain hinare miawakbiap?” dâyi. \v 5 Hain dâmbiâ hin makyeŋgiep, “Siâŋe nâŋgâ nâŋgâyeŋe hilip kowopgât nâŋgâm manbei. \v 6 Luâk dondâ miawakmâ nâŋgât kolân hâk tunaŋgim hin dâwai, “Nâmâ Anutuŋe huŋgun niŋdo geân.” hain dâmbiâ luâk dondâŋe han gulip akbai. \v 7 Akto den o hilo kot kamboŋ miawakto kukgât pat nâŋgâm hanyeŋe bo bâlim yeugewiap. Hain are miawagâkgât mak makŋe miawakto sop humo dowâk bo miawakbiap. \v 8 Akto hânŋe hânŋe kâmot humo bâleŋe akmâ arekŋe gasa akmâ agum walakmâ ariwai. Akto hainâk wâriŋ mendo duwuŋ humo akbiap. Hain akmâ mop humo miawakmâ yembiap amâ hâk hilâlâm nâŋgâwai. Hinŋe maktere nâŋgâi are âmâ umatŋe aregât keiŋeâk miawakto hamiŋân umatŋe dondâ miawakbiap. \v 9 Ye heŋgem agum manbei. Yeŋgât gasalupyeŋande denân katyekmâ den opmânŋân bugâŋe yeŋguwai. Akto areâk bo. Nâŋgât akmâ luâk humomo yâk yeŋgâlân meyekmâ arimbiâ yâk yeŋgât dewunyeŋân kinmâ nâŋgât den makyeŋgiwai. \v 10 Akto denne hânŋe hânŋe sambelem arim metembo hârok nâŋgâwaiân âmâ sop humo miawakbiap. \v 11 Akto gasalupyeŋande hâkyeŋe tunmâ damunlupyeŋe yâk yeŋgâlân me kiap yeŋgâlân meyekmâ ariwaiân âmâ luâk yeŋaet den gain gain den hâuŋe dâwaen dâm nâŋgâmâk bo akbei. Sop ain âmâ den makbai are Anutugât Heakŋande dâm miawakmâ makyeŋgimbo âlepŋe dâwai. \v 12 Sop ain âmâ luâk âmbâleŋe hin akbai. Teuŋande emiŋe kiapgâlân katmâ hiaŋdo kombiâ mombiap. Akto eweŋande nanŋe kiapgâlân katmâ hiaŋdo kombiâ mombiap. Luâk âmbâi sisikŋe ewe memelupyeŋe kiapgâlân katmâ hiaŋbiâ nâŋgâmbo yeŋgumbiâ mombai. \v 13 Akto patne lokom manmai aregât luâk hârokŋe yekmâ nâŋgâmbiâ âmâ kukŋe olowâk umatŋe olop manbai. Gârâmâ bikŋande nâŋgât pat mem manbai âmâ Anutuŋe tânyeŋgumbo biwiyeŋe agato ârândâŋâk manmâ âgâwai are âmâ Anutuŋe meyekbiap. \s1 Siâ me siâ hâkŋe hâkŋe dondâ miawakbiap. \p \v 14 Ye kulem ire oyaŋmâ nâŋgâm heŋgemgowei. Ye manmâ hâkŋe hâkŋe kautŋe bâli bâliŋe olop are bo kin kinŋân kinbiap âmâ ye den ire nâŋgâmbiâ hain miawakto ekmâ nenguwâirâm Yudaia hânângenba pârigim gimbâŋe siân âgâwai. \v 15 Akto kepia ginŋân manbiapŋe emetŋe kâlegen purik katmâ âgâm ito sikumŋe bo membiap. \v 16 Akto âiângenba manbiapŋe kepian arim sâŋgum dâgâmŋe bo membiap. Nuguwâirâm pârigim dowâk gimbâŋe siân ariwiap. \v 17 Akto sop ain âmbâi tepdâŋe me namân gâtŋe olowâkŋe âmâ gain gain akbai? Umatŋe olowâk akbai. \v 18 Aregât Anutu hin ulilaŋbei, “Humo umatŋe are tânâk kâlegen bo miawakbiap.” dâwai. \v 19 Akto sop ain siâ me siâ hârok wilâgem poyagem metewiap, dop hainare Anutuŋe luâk liunmâ mâŋgiewân bak bo miawagep. Dâ manmâ gai bo miawakbiap. \v 20 Aregât kembuŋe sop are bo dâm hârembo dâine luâk me âmbâle siâ me siâ bo manmâ kârikŋe kinbop. Dâ Anutuŋe ikiŋe kâmotlupŋe yâk yeŋgât akmâ âmâ sop aregât makto tâlâwâk akbiap. \v 21 Anutuŋe hain dâwiap aregât nâŋgâm siâŋe Anutugât hoŋ bawa gewiap are, “Iren nengâlân miawaktâp me yâk indâgen yeŋgâlân miawaktâp.” dâmbiâ âmâ bo nâŋgâwei. \v 22 Sop ain hiaŋgi propete siâ me luâk siâ miawakmâ âmâ, “Anutuŋe huŋgun nengimbo damunyeŋe akberâm geyion.” dâm nâŋgât kâmotlupŋe heyeŋgim yeŋgâlân dewatiwaigât âi humo membai. Akto siâŋe miawakmâ nâŋgât kolân hâk tunaŋgim nâŋgât kâmotlupne hilipyeŋguwaigât kulem humo memberâm aregât âi humo membai gârâmâ Anutuŋe ye yekmâ nâŋgât dâtâŋe dâm tânyeŋgumbo aregât hanyeŋe hilipyeŋguwaigât dop bo tatbiap. \v 23 Are boâk miawakto hinŋe makyeŋgiân are nâŋgâm heŋgemgom manbei. \s1 Yesuŋe lâuwâŋe togowiapgât magep. \p \v 24 Umatŋe humo are bo akto sop ain âmâ hândâk humo arekŋe dewutâ hilâm gâtŋe dâgâm yembiap. Akto dewutâ hândâkŋân gâtŋe bo pagalewiap. \v 25 Akto diâ hânân pekmâ gewai. Wan me wan kârikŋe himbimân yendâi are duwuŋ akbai. \v 26 Sop ain nâ luâk akmâ geân aregât lâuwâŋe hamandat kakŋân gem pagaleŋe olop kârikŋe akmâ gere nekbai. \v 27 Nâŋe aŋelolupne huŋgunyeŋgim hin dâwian, “Hân himbim bâiŋângen arim luâk âmbâlelupne nune dâtâŋe dâman are meyekŋet.” dâm huŋgunyeŋgire ariwai. \v 28 Ye lâut kotŋe kâli kak kak are nâŋgâi. Indembo âmâ, “Woe, dewutâ âlepŋe komberâm aktâp.” dâmai. \v 29 Hainâk hâmbâi wan siâ miawakbiap are ekmâ nâŋgâwai, are emelâk ewumâk akmâ Kristo togowerâm aktâp dâwai. \v 30 Nâ makyeŋgire nâŋgâŋet. Luâk âmbâle yu mandâi ire manbiâk den maktân ire bikŋande ekbai. \v 31 Akto hân himbim âmâ bo akbiandat. Dâ denne irekŋe âmâ yem âgâwiap. \v 32 Akto maktân iregât sopŋe luâk siâŋe bo nâŋgâp. Akto aŋelo himbimân mandâi arekŋe bo nâŋgâi. Akto Anutugât nanŋe nâ bo nâŋgân. Ewene konok yâkŋe nâŋgâp. \v 33 Sop amuten wan me wan siâ miawakbiap dâm aregât nâŋgâm heŋgemgom manbei. Ye purik katbian sopŋe bo nâŋgâi. \v 34 Luâk siâŋe emetŋe hepunmâ kâlewângen ariwerâm akbiap. Hain akmâ âi luâklupŋe hin makyeŋgiwiap, “Siâ siâ ire lâmgoŋet.” dâm âi are potatmâ ikiŋeâk ikiŋeâk yeŋgiwiap. Yeŋgim âi luâk siâ magaŋmâ hin dâwiap, “Gâ hâŋgiân ire damun kinben.” dâm ariwiap. \v 35 Aregât biwi golâk manbei. Gârâmâ emet damunŋande âi are mem âmâ purik katbiap aregât sopŋe bo nâŋgâmai aregât damun kârikŋe kinmâ manbei. “Eŋgaiŋe me hândâktâk, me gokorok indemboân me emet hauŋdo me \v 36 asiŋ yendere togom nekmâ watnekbop.” dâm hilâm ârândâŋ damun kârikŋe kinbei. \v 37 Den ire yeâk bo makyeŋgiân. Luâk âmbâle hârok yeŋgât maktân. Amâ biwi golâk manbei.” dâep. \c 14 \s1 Yesu konegât magaŋgi goaŋgi agi. \p \v 1 Akto hombaŋ siâ aregât kotŋe Pasowa are âi meme sopŋe lâuwâ bo akto miawakbiapgât ain sumbe kat kat luâk aregât humomolupyeŋe akto Mosegât den kârikŋe makmâ kepigi arekŋe âmâ hin dâyi, “Gain gain akmâ Yesu hiaŋdenŋe den bâleŋe makto aregât kondenŋe moâk. \v 2 Akto hinŋe Yesu mendenŋe luâk âmbâle dondâ hombaŋgât togoyi irekŋe nâŋgâmbiâ kuk miawakbopgât hinŋe bo memberen.” dâyi. \s1 Âmbâi siâŋe Yesu tu higenŋe âlepŋe puliaŋep. \p \v 3 Akto Yesu Betania kepian âgâep. Âgâm luâk hâk bâle siâ agep kotŋe Simon aregât emelan âgâ tatmâ sot niep. Akto ain âmbâle siâ togoep. Arekŋe tu higenŋe ukenŋe siâ umbâ bâlensiân mem togoep. Tu are akto umbâ are puliŋe âgâ âgâŋe dondâ are hogom Yesugât kautŋân kâiep. \v 4 Kâimbo luâk bikŋe ain kili are biwiyeŋe bâlimbo hin dâyi, “Wangât tu ire yân kâiâp? \v 5 Nenŋe ire luâk yeŋgâlân mem arim dâine âlepŋe puli dondâ mem âmâ luâk umburuk yeŋgiwâen.” dâyi. Hain dâm âmbâle are peiyi. \v 6 Peimbiâ Yesuŋe hin dâm makyeŋgiep, “Ye âmbâle ire bo peiŋet. Wangât umatŋe waŋdâi? Âmbâle irekŋe okot âlep akniŋdâp. \v 7 Sop kâlep luâk umburuk ye olop tatmâ manbai are tânyeŋguwerâm aregât aktâi. A âlepŋe hain akŋet. Dâ nâmâ ye olop sop kâlep bo manbaen. \v 8 Dâ âmbâle irekŋe aktâp ire âmâ âlepŋe akniŋdâp. Tu hâknân kâiâp ire âmâ mombian aregât nâŋgâm akniŋdâp. \v 9 Gârâmâ bunŋe makyeŋgire nâŋgâŋet. Hânŋe hânŋe nâŋgât pat ire makyeŋgim manbai ain âmbâle ire aktâp yâkgât pat nelâmyeŋgiwopgât gai makyeŋgimbiâ nâŋgâwai.” dâep. \s1 Yudasi Yesu hâkŋe tunmâ puli miep. \p \v 10 Yesugât aposololupŋe keiân lâuwâ mali are yeŋgât hutyeŋân gâtŋe siâ kotŋe Yudasi arekŋe sumbe kat kat luâk areyeŋgât humomolupyeŋe are yeŋgâlân arim hin makyeŋgiep, “Nâŋe Yesu yâgâten me yâgâten mando ain hekatyeŋgire meaŋbai.” dâm makyeŋgimbo \v 11 nâŋgâm biwiyeŋe heroŋe akto puli waŋbaigât magaŋi. Akto aregât den dâpŋe gain gain makyeŋgire Yesu mem miawakŋet dâm dâpgât undâgâlep. \s1 Yesuŋe luâklupŋe olop sot neyi. \p \v 12 Akto hombaŋ kotŋe Pasowa are keiŋe katmâ sot bo kauliep are nemini. Akto sop ain lama gâim om nemini. Aregât hoŋ bawalupŋande Yesu magaŋmâ hin dâyi, “Sot soŋgo emet wanân ondenŋe nemberen?” dâmbiâ \v 13 Yesuŋe aposolologâtŋe lâuwâ huŋgun yetkim hin dâep, “Yet âmâ Yerusalem kepian ariet. Arim luâk siâ ain umbâ heleŋ heleŋân tu hâgâm lokom manmâ yelekto aikombela kewugu yelekmâ emet are hekat yetkiwerâp. \v 14 Hekatyetkimbo emet amboŋe hin dâm magaŋberat, “Humo netŋande hin dâp, “Nâŋgât emet kom hâre hâreŋe are yâgâten hoŋ bawalupne olop sot nemberen?” hain dâp.” dâmbela \v 15 kom hâre hâreŋe humoâk egon kakŋângen are hekatyetkiwerâp. Emet kâlegen are âmâ dâgâm me kondo bunewâk heŋgemgoyi, ain arim sot wan kalet.” Hain dâm huŋgunyetkimbo ariyiat. \v 16 Arim Yesuŋe makyetkiep are mem miawakmâ sot are mem hombaŋgât wan me wan heŋgemgoyiat. \p \v 17 Hain akbela eŋgaiŋe akto Yesu togom aposololupŋe keiân lâuwâ olop sot soŋgo are neyi. \v 18 Nem tatmâ hin dâep, “Makyeŋgire nâŋgâŋet. Yu tatâi yeŋgât hutyeŋânba siâŋe nâŋgât gasa akmai are yeŋgâlân arim nâ mem nuguwerâi aregât keiŋe hekatyeŋgiwerâp are nâ olop tatmâ sot nenden ire.” dâep. \v 19 Hain dâmbo aposololupŋande biwiyeŋe umatŋe akto siâkâ ikiŋeâk ikiŋeâk hin magaŋi, “Maktât amâ nâ mon?” dâyi. \v 20 Hain dâmbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Amâ luâk keiân lâuwâ tatâi yeŋgâlân gâtŋe konok luâk are âmâ yu nâ olop sot nemberen kondo kâlegen bâtnetŋe pandetŋe geâp yâkgât den umatŋe makyeŋgire nâŋgâŋet. \v 21 Anutugât den bunŋe miawakto luâk akmâ geân nâ mombian gârâmâ nâŋgât gasa yeŋgâlân katnekberâp arekŋe umatŋe humo mem manbiap. Luâk are memeŋande bo miep dâine owâiŋe agaŋbop.” dâep. \p \v 22 Akto aposololupŋe sot nem tali akto Yesuŋe sot siâ mem munditmâ Anutu mepaiŋe mem hin makyeŋgiep, “Ire âmâ nâŋgât sunumne aregât dop.” hain dâm yeŋgimbo neyi. \v 23 Akto waiŋ hâpu siâ mem kinmâ âkâ hainâk Anutu mepaiŋe mem yeŋgimbo neyi. \v 24 Nembiâ den hin makyeŋgiep, “Tu ire âmâ nâŋgât gilâmne aregât dop. Tu yu kâim yeŋgire nendâi gârâmâ hâmbâi Anutuŋe den pat kârikŋe kalep are miawakto nugumbiâ gilâmne gembo luâk âmbâle dondâ areyeŋgât dosa bo akbiap. \v 25 Nâ hinŋe waiŋ koaŋe tuŋe bo nembian arekŋe maleine bunewâk Anutuŋe damunyeŋe akberâm keiŋe kato ain tu irakŋe nembian.” hain dâm makyeŋgiep. \p \v 26 Hain dâm makyeŋgimbo Anutugât kotŋe mem agatmâ kep siâ membiâ bo akto arewa sopanmâ Oliwa gimbâŋân âgâyi. \s1 Yesuŋe Petoro magaŋep. \p \v 27 Âgâm ain aposololupŋe hin makyeŋgiep, “Anutuŋe makyeŋgimbo kulemgoyi aregât bikŋe hin tatâp, \li1 “Nâŋe bau damunyeŋe kondere mondo bau are awam akmâ kâit akmâ metewai.” \p Den pat are bunŋe miawakto menekberâm togombiâ ye hârok gem awam akmâ hanâk hanâk ariwerâi. \v 28 Gârâmâ nugumbiâ mondere han nugumbiâ momoŋânba agatmâ arim Galilaia hânân lâm yeŋguwian.” dâep. \v 29 Hain dâmbo Petoroŋe hin magaŋep, “Gâŋgât gasa togombiâ hamewakmâ ariwerâi me bo. Bo nâŋgân. Dâ nâmâ bo hepun gekberân. Gâ olop tatmâ tân gugum âgâwian.” dâep. \v 30 Hain dâmbo Yesuŋe hin magaŋep, “Makgiŋdere nâŋgâ. Hândâk uŋak gâŋe nâŋgâ yâkgât kotŋe bo nâŋgâman dâm makyeŋgimenâ sop âlâwu akto ainâk gokorok lâuwâŋe indewerâp.” dâmbo \v 31 kârikŋe akmâ hin dâep, “Bo. Nâ gâ olowâk mombaet aregât hamep bo aktân. Akto nâ gâŋgât kotge bo mem heambukberân.” hain dâep. Dâmbo galalupŋe hârok hainâk dâyi. \s1 Yesuŋe Eweŋe ulilaŋep. \p \v 32 Arewa ari kalam siâ kotŋe Gesemane ain ariyi. Ain arim Yesuŋe aposololupŋe makyeŋgim hin dâep, “Ye ge tatbiâ indâgen ba kinmâ Apo maŋganmâ ulilaŋberân.” dâmbo ge tali. \v 33 Hain akmâ arewa Petoro, Yakopo akto Yohane meyekto bayi. Ba kinmâ biwiŋe umatŋe akto hin dâm makyeŋgiep, \v 34 “Ye âmâ iren damun tatŋet. Biwine umatŋe dondâ akto gain gain manberân aregât tân nugum iren damun tatŋet.” dâm makyeŋgiep. \v 35 Makyeŋgim hepun yekmâ getek indâŋân ba hânân ge tatmâ Anutuŋe umatŋe ire hepunniŋâk dâm hin ulilaŋep, \v 36 “O Apo, gugak âmâ siâ me siâ hârok miawakbiapgât bo pâpkomat aregât uŋak umatŋe miawak niŋberâm aktâp iregât bo niŋ dâm ulit giŋdân. Gârâmâ gâŋe âmâ nâŋgât nâŋgâ nâŋgâne bo watben. Guge nâŋgâ nâŋgâge watben.” dâm ulilaŋep. \v 37 Hain akmâ purik katmâ bam yekto aposololupŋe âlâwu are asiŋ yeyi. Yembiâ yekmâ Petoro goaŋmâ hin magaŋep, “Simoŋ gâ asiŋ yendât me? Hinŋe hepun yektân ina pâlâmŋe yendât.” dâm \v 38 aposololupŋe âlâwu are hin dâm makyeŋgiep, “Biwiyeŋande âmâ laune lokowerâm aktâp. Dâ hâkyeŋe âmâ konam aktâp aregât hâkŋe hâkŋe arekŋe togom dop yeŋguwerâm akbopgât damun kinmâ Anutu ulilaŋŋet.” dâep. \v 39 Hain dâm makyeŋgim purik katmâ bam lâuwâŋe hainâk Anutu ulilaŋep. \v 40 Ulilaŋmâ metem purik katmâ gutmâ yekto asiŋgât dondâ nâŋgâyigât asiŋâk yem tali. Hain akbiâ hainâk aiyeŋgumbo dengât pâpkom aŋun aŋgim tali. \v 41 Hain akmâ kinbiâ hepunyekmâ bam hainâk âlâwuŋe akmâ guto asiŋ yembiâ hin dâm makyeŋgiep, “Ye asiŋ yem mandâi mon? Bâin. Uŋak âmâ nâ luâk akmâ geân aregât dosa luâk yeŋgâlân katnekto menekmâ hilip nuguwerâigât sop ewumâk aktâp. \v 42 Gârâmâ bâin agatmâ indâre yekŋet. Nâŋgât halop hogoâp ina togoâp. Ye agatbiâ arim peniaŋne.” dâep. \s1 Yesu meyi. \p \v 43 Den are hain dâm makyeŋgimbo kinbiâ ainâk indâgenba Yudasiŋe luâk dondâ sumbe kat kat luâk areyeŋgât humomolupyeŋe akto Mosegât den kârikŋe makyeŋgimini akto Yuda yeŋgât damunlupyeŋande huŋgun yeŋgimbiâ Yudasiŋe kewugu yekto togoyi. \v 44 Akto luâk gasa kewugu yekto togoyi are âmâ Yudasi Karioto gâtŋe luâk are Yesu ikiŋe hoŋ bawa inarekŋe ari gasa tirip katyeŋgim hin makyeŋgiep, “Yesu are âmâ lokom maŋgandere ekmâ âmâ hikom mem ariwei.” dâm makyeŋgim kewugu yekto tâwât bugâ me soŋ soŋ lokom togoyi. \v 45 Togom gasa are iŋgon kinbiâ Yudasiŋe Yesugât enemŋân âgâm, “Humone.” dâm lokom maŋgando \v 46 olowâk togoyi arekŋe âgâ Yesu mem hikoyi. \v 47 Akto luâk kili are hutyeŋânba siâŋe tâwât mem oloŋmâ sumbe kat kat humo yeŋaet hoŋ bawa siâ kârâmbo oloŋ akto ondopŋeâk kârâm hâriep. \v 48 Hain akto Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Ye nâŋgât nâŋgâm âmâ bugâ luâk dondâ hanyeŋân ge mandere teŋgâ soŋ soŋ lokoakbiâ bugâ humo miawakbopgât togoâi mon? \v 49 Nâ hilâmŋe hilâmŋe sumbe emetŋân Anutugât den pat makyeŋgiman sop ain menekbâi gâten. Anutuŋe hârok nâŋgâm makyeŋgimbo kulemgoyi are yendâp are bunŋe miawagâkgât hinŋe menekŋet.” dâmbo \v 50 aposololupŋande hepunmâ gem awam agi. \p \v 51 Akto Yesu hamiŋân togombiâ yâkgât kâmolân gâtŋe luâk sigan siâ sâŋgum kau kau konok lalakmâ togoep. \v 52 Togombo memberâm akbiâ pârigimbo sâŋgum kau kau areâk mem hulaŋbiâ sâŋgum bâlâk pârigim ariep. \s1 Yesu den âiân kali. \p \v 53 Akto Yesu mem sumbe kat kat areyeŋgât humogâlân ariyi. Yâkgât emelan âgâmbiâ sumbe kat kat luâk areyeŋgât humomolupyeŋe akto Mosegât den kârikŋe makyeŋgiyi are akto Yuda luâk areyeŋgât humomolupyeŋe arekŋe âgâmbiâ mendugum kili. \v 54 Akto Petoro purik katmâ yoŋâk hamiyeŋângen yoŋâk watyekmâ togom emet kili aregât ginŋân ba sombeimân kilep. Bam ain luâk humo aregât tembe lokolupŋe yeŋgât hutyeŋân tatmâ kâlâp nâŋgâm talep. \v 55 Tato emet ain âgâyi arekŋe luâk niŋande Yesugât agak meme are nâŋgâp are makto kone dâm ai aguyi. Ai pei agum keiŋe undâgâli. \v 56 Hain akmâ luâk dondâŋe den aŋgâ aŋgâ hogom togo hâkgân hâkgân agi. Akto den are dopŋe konogâk bo magi. \v 57 Siânbaŋe siâ dâmbiâ dâmbiâ agi. Akto luâk siânbaŋe Yesugât hiaŋgi den hin magi, \v 58 “Den siâ hin makto nâŋgâyion, “Sumbe emetŋe humo meyi ire gagaim patakore awam akmâ yendo hilâm âlâwu kâlegen nunak bâtnandeak mem metewian.” dâep.” dâyi. \v 59 Hain dâmbiâ den yu dâyi ire gai den ulik gulik magi are olop dop konok bo agep. \v 60 Akto sumbe kat kat yeŋgât kautŋande hutyeŋânba agatmâ kinmâ Yesu hin magaŋep, “Gâ wangât den hâuŋe siâ bo maknengiât. Den aŋgâ aŋgâ hogom togo hâkgân hâkgân aktâi iregât nâŋgâmenâ ârândâŋ aktâp me bo? Gain gain maknengimenâ nâŋgâne.” dâep. \v 61 Hain dâm magaŋdo Yesuŋe den hâuŋe bo magaŋmâ denŋe nâŋâk kilep. Akto sumbe emetŋaet luâk humo arekŋe totokomâk hin magaŋep, “Gâ Anutuŋe huŋgun giŋdo gien are me siâ? Humo kotŋe mem agatmaen aregât nanŋe gâ me?” dâep. \v 62 Hain dâm magaŋdo Yesuŋe hin dâep, “Gâŋe ya maktât are amâ nâ. Nâ luâk akmâ geân aregât nâmâ kârikŋe amboŋe Anutugât enemŋân manman aregât Anutuŋe kârikŋe niŋmâ huŋgun niŋdo himbimânba hamandat olop gem âmâ hârok damunyeŋe akbian ain âmâ nekbai.” dâep. \v 63 Hain dâmbo sumbe kat kat luâk humo arekŋe den are nâŋgâm biwiŋe kâlâp akto aregât ikiŋe sâŋgumŋe mem duwatmâ galalupŋe hin makyeŋgiep, “Siâŋe siârâm siârâm akbiâ âmâ den âi humo membâen. \v 64 Luâk ire âmâ Anutugât kotŋe mem bâlimbo nâŋgâen aregât ye gain gain nâŋgâi?” dâmbo luâk âmbâle mendugum kili arekŋe Yesugât hin dâyi, “Moâkgât dâp miawaktâp.” dâyi. \v 65 Hain dâm arewa keiŋe katmâ tâwutkoyi. Akto bikŋande sâŋgumŋe dewunŋe dâgâm tigim koyi. Kom kinmâ hin dâm magaŋi, “Ondopge hogoâp aregât kotŋe kon.” dâmbiâ tembe lokoŋe ondopŋe hogoyi. \s1 Petoro hamewakmâ, “Nâ Yesugât kâmolân gâtŋe bo.” dâep. \p \v 66 Akto Petoro iŋgon emet aregât ginŋân tatmâ kâlâp nâŋgâm talep. Tato ainâk emet aregât amboŋe luâk humo aregât sumbe kat kat yeŋgât kautŋe yâkgât hoŋ bawa âmbâle siâ togoep. \v 67 Togom ekto Petoro kâlâp nâŋgâm tato âmbâle arekŋe ekmâ totokomâk totokomâk egep. Ekmâ hin magaŋep, “Gâ Yesu Nasarete kepian gâtŋe are olop manmandat.” dâep. \v 68 Hain magaŋdo Petoroŋe muneŋ akmâ magaŋep, “Nâ luâk are bo nâŋgaŋdân akto den maktât aregât keiŋe bo nâŋgân.” dâep. Dâm âmâ dâwângen ariwerâm gembo gokorok indiep. \v 69 Gokorok indembo âmbâle arekŋe Petoro yoŋâk egep. Ekmâ kinmâ arekŋeâk hin dâep, “Luâk ire âmâ Yesugâlân gâtŋe.” dâm makyeŋgiep. \v 70 Makyeŋgimbo Petoroŋe lâuwâŋe hainâk magep, “Bunŋe dondâ nâ luâk are bo nâŋgaŋdân.” dâep. Akto getek kinmâ luâk enemŋân kili arekŋe Petoro hin magaŋi, “Gâ maktât aregât den amâ Galilaiaŋe makmai han hainângen maktât aregât gâmâ Galilaia areyeŋgâlân gâtŋe.” dâm magaŋi. \v 71 Hain magaŋbiâ makmâ bâleŋeâk magep, “Anutugât meteŋân makmâ kârigem makberân. Nâ yeŋe luâk kotŋe kondâi are bo ekmâ heŋgemgoman.” dâep. \v 72 Hain dâmbo ainâk gokorok lâuwâŋe indiep. Indembo nâŋgâm Yesuŋe den hin magaŋep are hanŋân ga togoep, “Gâ gokorok lâuwâŋe bo indemboâk nâŋgâ yâkgât bo nâŋgâ aŋman dâmenâ âlâwu akbiap.” dâep are hanŋân ga togombo nâŋgâm okotŋe akto indiep. \c 15 \s1 Pilatoŋe Yesu aikoep. \p \v 1 Akto emet hauŋdo ain sumbe kat kat areyeŋgât humomolupyeŋe akto Mosegât den kârikŋe makyeŋgimini akto damun hârok menduguyi. Mendugum Yesu hikom mem kiap kotŋe Pilato gâlân arine dâm den âi meyi. \v 2 Hain akmâ mem Pilato gâlân arimbiâ hin magaŋep, “Yuda yeŋgât luâk humoyeŋe are gâ me?” dâmbo Yesuŋe hin dâep, “Amâ gâŋe ya maktât are.” dâep. \v 3 Akto sumbe kat kat yeŋgât humomolupyeŋe arekŋe den aŋgâ aŋgâ hogom togo hâkŋân hâkŋân agi. \v 4 Hain akbiâ Pilatoŋe Yesu hin magaŋep, “Gâ den hâuŋe siâ wangât bo makmâ kindât? Nâŋgâ. Den aŋgâ aŋgâ hogom togo hâkgân hâkgân aktâi.” dâm magaŋep. \v 5 Hain dâmbo Yesuŋe den hâuŋe bo makberâm aregât yânâk kilep. Kindo Pilatoŋe nâŋgâm han lâuwâ agep. \p \v 6 Akto Pasowa hombaŋ sop ain âmâ kala busiânba luâk ikiŋak siâ bo watyekminep. Luâk âmbâleŋe togo luâk siâ konbiâ watmâ watmâ akminep aregât nâŋgâep. \v 7 Sop ain âmâ luâk siâ kala busiân talep kotŋe Baraba arekŋe ulikŋân kukgât dâtŋe mendo agum luâk siâ kombiâ moep aregât akmâ kala busiân katbiâ talep. \v 8 Akto luâk âmbâle mendugum kili arekŋe ulikŋân akminen hainâk ak dâm Pilato konmâ tali. \v 9-10 Akto Pilatoŋe hingât nâŋgâm, “Sumbe kat kat areyeŋgât humomolupyeŋande, “Luâk âmbâle hârokŋe Yesugât kotŋe mem agatbiâ nengât gewop.” dâm nâŋgâmbiâ bâlimbo aregât Yesu mem nâŋgâlân togoâi.” dâm nâŋgâm hin makyeŋgiep, “Ye Yuda yeŋgât luâk kembuyeŋe ire hepundere yeŋgâlân gulâkgât nâŋgâi me wan?” dâm makyeŋgiep. \v 11 Hain dâm makyeŋgimbo sumbe kat kat luâk arekŋe luâk âmbâle hin makyeŋgiyi, “Ye konmâ wârakbiâkâ Baraba konok hepundo geâk.” dâm makyeŋgiyi. \v 12 Hain dâm makyeŋgimbiâ hainâk konmâ wârakbiâ Pilatoŋe lâuwâŋe hin makyeŋgiep, “Ye nâŋgâi. Yuda yeŋgât luâk kembuyeŋe dâmai ire gain mâŋgiwegât nâŋgâi?” dâep. \v 13 Hain dâm makyeŋgimbo luâk âmbâle arekŋe konmâ hin dâyi, “Lâwinân kombiâ moâk.” dâyi. \v 14 Hain dâmbiâ Pilatoŋe hin makyeŋgiep, “Wan akmâ hilipkoâp?” dâmbo luâk âmbâle arekŋe konmâ wârakmâ, “Lâwinân kombiâ moâk.” dâm wâragi. \v 15 Akto Pilatoŋe luâk âmbâle dondâ wâragi aregât okotyeŋe âlepŋe agâk dâm tembe lokolupŋe hin dâm makyeŋgiep, “Baraba kala busiânba huŋgun aŋbiâ ariâk.” dâmbo arim huŋgun aŋbiâ ariep. Akto tembe lokolupŋande Yesu handomŋe orem lâwinân kondenŋe moâkgât mem ariyi. \p \v 16 Akto tembe lokoŋe Yesu mem kiap humogât emetŋe ain mem âgâyi. Mem âgâm tembe loko hârogâk yeŋgonbiâ togoyi. \v 17 Togom âmâ sâŋgum gilâm siâ lalaŋmâ tâk dâtâ dâtâ siâŋe irimut ketugum kautŋân kauŋaŋi. \v 18 Hain akmâ siânbaŋe lau elek agaŋmâ hin magaŋi, “Wei, Yuda yeŋgât luâk kembuyeŋe.” dâyi. \v 19 Hain dâm kâroŋe mem kom tâwutkom togo enemŋân pâwutyeŋe ligiaŋmâ giriŋaŋi. \v 20 Hain akmâ sâŋgum gilâm are higotmâ ikiŋe sâŋgum lalaŋmâ lâwinân komberâm mem ariyi. \s1 Yesu lâwin parâŋân koyi. \p \v 21 Mem arim dâwân luâk siâ egi are kotŋe Simoŋ Kirene hânân gâtŋe Alesande akto Rupu eweyetŋe are halângenba togom mando dâwân egi. Ekmâ wârakmâ tatbiâ Yesugât lâwin are lokombo ariyi. \v 22 Arim hân siâ kotŋe Goligata den purikŋe amâ kaut hagitŋe ain ariyi. \v 23 Akto hâk hilâlâm humo nâŋgâwop dâm waiŋ akto biwi gulip tu kâim mendugum waŋbiâ borâep. \v 24-25 Akto dewutâ gambo lâwinân koyi. Kom mem anuŋbiâ kindo sâŋgum memberâm kotyeŋe kulemgom are umbâ kâlegen panbiâ gembo luâk kotyeŋe miawakto arekŋe sâŋgum are meyi. \v 26 Akto kom kautŋân lâwin ulikŋân kulem kulemgoyi aregât keiŋe hin, “Ire Yuda yeŋgât luâk kembu.” \v 27 Akto bugâ koko kâmburâ lâuwâ siâ Yesugât gasomŋe biken biken lâwinân yetkuyi. \v 28 Akto Anutuŋe makyeŋgimbo kulemgoyi âmâ hin yendâp are bunŋe miawagep, “Nâŋgât hoŋ bawane yâk luâk bâleŋe hâkŋe hâkŋe yeŋgât hutyeŋân katbai.” dâep. Are bunŋe miawakto aregât luâk kâmburâ lâuwâ olop yetkuyi. \v 29 Akto luâk âmbâle gam ariyi arekŋe Yesu den hembalik mâŋgim hin dâyi, “Sumbe kat kat emetŋe gagaim hilâm âlâwu kâlegen ketuguwian dâmat aregât \v 30 bâin kârikŋe akmâ lâwinânba ge.” dâyi. \v 31 Akto sumbe kat kat luâk areyeŋgât humomolupyeŋe akto Mosegât den kârikŋe makyeŋgimini arekŋe hainâk den hembalik mâŋgim magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Luâk aŋgâ âmâ tân yeŋgumap. Dâ ikiŋe âmâ wangât bo tânaguâp? \v 32 Anutuŋe huŋgun aŋdo togom Yuda luâk nengât luâk kembu mandâp dâmai inarekŋe lâwinânba gembo ekmâ âmâ den are bunŋe dâm nâŋgâweren.” dâyi. Hain dâmbiâ Yesugât enemŋe bip bip yetkuyi lâuwâ arekâ hainâk den bâleŋe magaŋiat. \s1 Yesu moep. \p \v 33 Akto hilâm tânâmŋân ain hândâk humo dâgâm yendo eŋgaiŋe agep. \v 34 Eŋgaiŋe akto ain are Yesuŋe kot hin kolep, “Eli Eli lama sabaktani?” dâep. Den purikŋe âmâ, “Anutuŋe, Anutuŋe wangât hepun nektât.” dâep. \v 35 Akto luâk ain kili ainba siânbaŋe nâŋgâm hin dâyi, “Âure nâŋgâŋet, Elia kondâp.” dâyi. \v 36 Akto luâk siâŋe pârigim arim sâŋgum papaŋe siâ kâroân bigeim waiŋ ŋasukŋân panmâ mem agatmâ Yesugât lauŋân katmâ kinmâ galalupŋe hin makyeŋgiep, “Eliaŋe bunŋe gem tângombo lâwinânba gewerâp me bo aregât ekmâ kinne.” dâep. \v 37 Hain akto Yesu kârikŋeâk kamboŋmân ainâk panagep. \v 38 Akto sâŋgum humo sumbe emetŋân kilep are tânâmŋânba duwalakmâ giep. \v 39 Akto tembe loko humoyeŋe siâ Yesugât enemŋân kilepgât ekmâ kindo mondo hin dâep, “Ire amâ Anutugât nanŋe bunŋe.” dâep. \p \v 40 Akto âmbâle bikŋe ain kili arekâ getek kâlewânâk kinmâ ekmâ kili are hutyeŋân kilep siâ kotŋe Maria Madala kepian gâtŋe akto Maria siâ Yakopo bâlensiâ akto Yose areyetgât memeyetŋe, akto Solome. \v 41 Are âmâ Galilaia hânân Yesugât hoŋ bawa akbiâ olop mali. Akto yâk konok bo. Âmbâle bikŋe Yesu olop Yerusalem kepiangenba togoyi are olowâk kili. \s1 Yesu hangoyi. \p \v 42 Âi bo meme sopŋe irawot akto emet dâgâwerâm akto ain Arimataia kepian gâtŋe luâk siâ kotŋe Yosepe are togoep. \v 43 Luâk are âmâ damun akto kaunsoli yeŋgât hutyeŋân mando ekmâ luâk âlepŋe dâmini. Are Anutuŋe hoŋ bawaŋe huŋgun aŋdo gem damun agâk dâm ulilaŋep. Hain akmâ yâkŋe hamep bo akmâ Pilatogât emet kâlegen âgâm ba enemŋân kilep. Kinmâ, “Yesugât hâkŋe mem arim hangowerân.” dâep. \v 44 Dâmbo Pilatoŋe hanŋe undup akto tembe lokoŋe siâ hin magaŋep, “Emelâk mondâp me? Bam ek.” dâmbo bam ekmâ gutmâ emelâk mondâp dâep. \v 45 Hain dâmbo Pilatoŋe Yosepe magaŋmâ, “Âlepŋe Yesugât hâkŋe mem ari hango.” dâep. \v 46 Akto Yosepeŋe bam sâŋgum kau kau siâ puligom mem ari Yesugât hâkŋe are mem ge sâŋgumân are katmâ katipkoep. Hain akmâ mem ari kât dâpŋe siân ulikŋân parâ parâ kendâyi ain katmâ kât humo siâ hâkokombo tigiep. \v 47 Akto Maria Madala gâtŋe akto Yose memeŋe are Yosepeŋe Yesu kât dâpŋân kalep sum are ekmâ kiliat. \c 16 \s1 Yesu momoŋânba agalep. \p \v 1 Âi bo meme sopŋe are bo akto hândâk pipiŋe tatoâk Maria Madala gâtŋe akto Maria siâ Yakopo memeŋe akto Solome Yesugât hâkŋe hambuwopgât dâm tu higenŋe ukenŋe puligom mem togoyi. \v 2 Sonda hândâktâk dewutâ gambo ain sumângen arim dâwân yeŋeâk magaŋgim hin dâyi, \v 3 “Niŋande tân nengumbo kât humo are hâkokoweren.” dâyi. \v 4 Hain dâm togom kinmâ ekbiâ kât humo sum dâpŋe tigiep are bo yiep. \v 5 Are ekmâ kât kâlegen âgâyi. Âgâm ekbiâ luâk sigan siâ sâŋgum kau kau humo luguakmâ bâtŋe bungen kindo ekmâ sân sân mem hamewagi. \v 6 Akto luâk arekŋe hin dâm makyeŋgiep, “Bo hamewakŋet. Ye Yesu Nasarete gâtŋe lâwinân koyi are ekberâm togoâi amâ emelâk agatmâ ariâp. In bo yendâp. Gutmâ in kali aregât gewâkŋe ekŋet. \v 7 Yeâmâ arim Petoro akto hoŋ bawalupŋe aposololupŋe bikŋe are makyeŋgiŋet amâ Yesu âmâ ulikŋân makyeŋgiep hain aktâp. Emelâk Galilaia hânân ariâp. Gârâmâ ye ari makyeŋgimbiâ Galilaiagen ari ekŋet.” dâep. \v 8 Akto âmbâle are kât kâlegenba gam hamewakmâ biwiyeŋe gulip agepgât luâk siâ aregât den pat bo makyeŋgiyi. \p \v 9 Akto Sondan emet hauŋdo hândâktâk Yesu momoŋânba agatmâ arim Maria Madala kepian gâtŋe ulikŋân ikiŋak sinduk baniara bâleŋe nâmbulân lâuwâ watyeŋgiep yâkgâlân arim miawagaŋep. \v 10 Miawagaŋdo arim Yesu hamiŋângen olop manmâ indeaŋmâ mali are arim makyeŋgiep. \v 11 Makyeŋgim hin dâep, “Yesu âmâ togo miawakniŋdo ekmâ yu togoân.” dâmbo den are bo nâŋgaŋi. \v 12 Akto arewa luâk lâuwâ siâ kepia are hepunmâ arim manbela dâwân Yesuŋe enem dewunŋe siâ akto miawak yetkiep. \v 13 Akto luâk lâuwâ arekŋe Yesu egiat aregât purik katmâ arim galalupyetŋe makyeŋgiyiat. Akto yâkŋe, “Den are hiaŋgiat.” dâm nâŋgâyi. \v 14 Akto sop siân aposololupŋe keiân konok arekŋe sot nem tatbiâ Yesuŋe hutyeŋân togo kilep. Kinmâ hin makyeŋgiep, “Wangât biwiyeŋe nâŋgâlân bo kali? Akto momoŋânba agatere âmbâleŋe nekmâ togom makyeŋgimbiâ, “Hiaŋgiâi.” dâyi are wangât hain agi.” dâm kugâk kugâk akyeŋgiep. \v 15 Akto hin dâm makyeŋgiep, “Yeâmâ arim hânŋe hânŋe nâŋgât den pat âlepŋe ire makyeŋgiwei. \v 16 Luâk siâ bunŋe maktâi dâm biwiŋe nâŋgâlân kato tu puli aŋbai are âmâ sop humoân dosa bâlâk kinbiap. Dâ siâ nâŋgâm hiaŋgiâi dâm nâŋgâlân biwiŋe bo katbiap akto bo nâŋgâniŋmâ kepilâniŋbiap are âmâ dosa mem manmâ kâlâpgât pat akbiap. \v 17 Nâŋgâlân biwiyeŋe katmâ manbai arekŋe âmâ kulem keiŋe keiŋe membiâ yekmâ, “Ire Yesugât kârikŋân kindâi.” dâwai. Kulem are âmâ hin. Nâŋgât kolân sinduk baniara bâleŋe watyekbai. Akto denyeŋe irakŋe membai. \v 18 Akto hâme hewuk niambi sâmbâ bo ekmâ tâlimbiâ yeŋgimbo bo mombai. Akto wan me wan sait kâmbokŋe nem âmâ bo mombai. Akto luâk kundatdâ areyeŋgât hâkyeŋân bâtyeŋe katbiâ âlepŋe akbai.” Yesuŋe hain makyeŋgiep. \v 19 Makyeŋgimbo Anutuŋe oloŋdo hepunyekmâ himbimân purik katmâ âgâep. Âgâm Anutugât bâtŋe bungen ain talep. \v 20 Akto aposololupŋe arim kepiaŋe kepiaŋe Yesugât den pat makyeŋgim mali. Manbiâ ain ikiŋak kârikŋe yeŋgimbo kulem keiŋe keiŋe membiâ luâk hârokŋe are ekmâ, “Luâk ire âmâ den bunŋe makmâ manmai.” dâyi.