\id JHN  
\h JUAN 
\toc1 JA ØGYAJPXY JA ØMYADYA̱ꞌA̱KY MIDI JA JUAN YJA̱A̱Y 
\toc2 JUAN 
\toc3 Jn. 
\mt1 JA ØGYAJPXY JA ØMYADYA̱ꞌA̱KY MIDI JA JUAN YJA̱A̱Y 
\c 1  
\s1 Jaꞌ pøn xukꞌejxɨmp xuknɨja̱ꞌwɨmp ja Dios Teety 
\p  
\v 1 Jaayɨm ja wyɨnatynɨ pøn xuknɨja̱ꞌwɨmp ja Dios ku tukɨꞌɨyɨ choꞌonda̱kɨjxñɨm; Dios ja møøt tyimyꞌity jøts nayɨ Dios ja køꞌøm.  
\v 2 Tsoꞌonda̱ꞌa̱gyɨp ja møøt yꞌity.  
\v 3 Jøts jaꞌ ja Dios Teety tukyikꞌøꞌyɨyɨ ja tsa̱jp jøts ja na̱a̱jx jøts tukɨꞌɨyɨ; pø kaꞌaxɨ ja na̱xwiiꞌñɨt jeexyɨp choꞌonda̱a̱jky ku jeexyɨp kyaꞌity jaꞌ.  
\v 4 Jaꞌ tyiktsoꞌonda̱a̱jk ja tsɨna̱a̱ꞌyɨn jøts ja jujkyꞌa̱jtɨn, jøts nayɨdeꞌen xuknɨja̱ꞌwɨndɨ ja tyɨɨbyɨ ja yjanchpɨ, midi tyikꞌøyɨp midi tyikwɨna̱a̱ꞌnbya̱tp ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy.  
\v 5 Møk ja tyikmajada̱ꞌa̱ky ja myøkꞌa̱jtɨn ku xyikudøøꞌkxa̱a̱jkaꞌam ma̱ pøn wɨmbeets kugoots, jøts kaꞌap ja mɨkuꞌ yjaꞌ myajada̱ꞌa̱ky. 
\p  
\v 6 Jats ɨdøꞌøn ja̱a̱ꞌy tuꞌukmɨ pøn Dios ojts kyexyɨ, Juan ja xyøøw,  
\v 7 midi testigɨꞌa̱jtpɨ meen jøts ja tnɨga̱jpxt jøts ja tnɨmadya̱ꞌa̱kt pøn xyikuja̱jta̱a̱jkɨmp xyikudøøꞌkxa̱a̱jkɨmp, jøts ja øy pøn ttɨyja̱wɨt tjanchja̱wɨt pønɨ sa̱ jaty ja wya̱ꞌa̱ñ.  
\v 8 Kidi ja Juanɨpxɨ jaꞌ pøn xyikuja̱jta̱a̱jkɨmp xyikudøøꞌkxa̱a̱jkɨmp; nugo testigɨꞌa̱jtpɨ ja jaꞌayɨ yikexy jøts jaꞌ tnɨga̱jpxt.  
\v 9 Tyimy jaꞌ ɨdøꞌøn wyɨnaty memp ja̱ꞌtp ya̱ na̱xwiiñ pøn tyikꞌøyɨp tyikpa̱a̱dɨp, pøn tyikwɨnma̱a̱ꞌnbya̱tp ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy. 
\p  
\v 10 Ɨxa ja wyɨnaty tø yja̱ꞌtnɨ ya̱ na̱xwiiñ jøts ja ojts nɨpøn kyagupikyɨyɨ pøn jaty jaadɨ, øy ja wyɨnaty køꞌøm tø yjadukyikꞌøyɨyɨ ja na̱xwiiꞌñɨt.  
\v 11 Kyøꞌøm jaꞌ ja yjanɨmimpy jøts kyøꞌømɨguꞌuktøjk pa̱a̱t ja kaꞌap kyupøjkɨyøø.  
\v 12 Jats wɨna̱a̱gɨn pøn ja kupøjkɨyøø jøts pøn ja janchja̱ꞌwɨyøø; jaꞌats ja tɨyꞌa̱jtɨn ja ojts tmøꞌøy jøts Dios Teety ja yꞌuꞌnkꞌa̱tɨdɨt.  
\v 13 Tɨyꞌa̱jtɨngøjxp ja jadeꞌen Dios yꞌuꞌnkꞌatyɨdɨ, kaꞌap ja jadeꞌen sa̱ ja̱a̱ꞌy yꞌuꞌnk yꞌuna̱ꞌjk tpa̱a̱ttɨ. 
\p  
\v 14 Jøts jaꞌ pøn xuknɨja̱ꞌwaꞌam ja Dios, ojts ja ja̱a̱ꞌyɨn yꞌatsøønɨ yꞌatstanɨ, jøts ja ojts ñɨyjeky xmøøtꞌijtyɨndɨ xmøøtsɨna̱a̱ꞌyɨndɨ. Tø adøm myøkꞌa̱jtɨn ja njaꞌijxyɨndɨ midi ja kyøꞌømøkꞌa̱jtɨnꞌajtpy ja Dios Uꞌnk. Tuꞌugyɨ Dios Teety ja yjanchja̱a̱kjagyepyɨ, janch paꞌayoop, jøts tum ja tɨyꞌa̱jtɨn janchꞌa̱jtɨn yajkpy.  
\v 15 Jaꞌats ja Juan ojts tnɨgajpxy jøts ja yɨdeꞌen wya̱a̱ñ: 
\p ―Yøꞌøxɨ øts ɨdøꞌøn ndijpy ku ø nwa̱ꞌa̱ñ: “Jaꞌ pøn oojknɨm meꞌemp, jaꞌ ɨdøꞌøn møj jøts kaꞌap øts. Jøts kumɨ jaayɨm yøꞌ wyɨnatynɨ, kidinɨm øts.” 
\p  
\v 16 Kajaa adøm Dios kyunuuꞌkxɨn xmøøyꞌijtyɨndɨ nɨꞌijtyɨ. Juunɨ ja tkayaky.  
\v 17 Tøts ja Moisés kyutujk xuknɨja̱ꞌwaꞌam sa̱ ja Dios kyutujk; ɨxya̱ts ja nwɨndsɨnꞌa̱jtɨm Jesucristo pøn xuknɨja̱ꞌwaꞌam ja Dios pyaꞌayoꞌowɨn jøts ja tyɨyꞌa̱jtɨn yjanchꞌa̱jtɨn.  
\v 18 Nɨjuunɨ pøn tkaꞌijxñɨm ja Dios; yøꞌøts midi jam møøt yꞌity, yø Dios Uꞌnk, yøꞌ xuknɨja̱ꞌwaꞌam sa̱ ja Dios Teety. 
\s1 Ku ja Juan Bautista tnɨgajpxy ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo myeenwa̱ꞌa̱ñ 
\p  
\v 19 Wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ midi jam kuga̱jpꞌa̱jttɨp jam Jerusalén, ojts tkaxtɨ ja teetyøjk møøt ja levijɨt ja̱a̱ꞌdyɨ midi tꞌejxꞌejttɨp ja tsa̱ptøjk, jøts ja tꞌatstɨɨbyøktɨt ja Juan pøn ɨdøꞌøn jaꞌ;  
\v 20 jøts ja ojts wa̱ꞌa̱ts tnɨgajpxy, yɨdeꞌen ja wya̱a̱ñ: 
\p ―Ka øtsɨp jaꞌ midi yiktejp Cristo. 
\p  
\v 21 Xjats ja tja̱a̱ktyimdyɨɨbyøjktøø: 
\p ―¿Pønts mets ɨdøꞌønɨ? ¿Mets ɨdøꞌøn Dios kyugajpxy midi yiktejp Elías? 
\p Jøts ja Juan wya̱a̱ñ: 
\p ―Kaꞌap ja yꞌøtsɨ. 
\p Jøts ja tja̱a̱ktyimdyɨɨbyøjkꞌadøꞌøtstɨ: 
\p ―Jøts, ¿metsɨmts ɨdøꞌøn jaꞌ midi døꞌøn menwa̱mp midi ja Dios kyugajpxyꞌajtpy? 
\p Jøts ja yꞌadsøøy: 
\p ―Kaꞌ. 
\p  
\v 22 Wɨnets ja yiknɨma̱a̱y: 
\p ―¿Pønɨmts mets? Kuwa̱nɨxɨ øøts ja nnɨja̱wɨt jøts øøts ja ndukmadoꞌot pøn øø tø xkexy. ¿Sa̱ me mꞌukwa̱ꞌa̱ñ ku mgaꞌuknañɨgajpxyɨ? 
\p  
\v 23 Jøts ja Juan ja tꞌadsøøy: 
\p ―Øts jaꞌ midi yikmadoop yꞌayuujk jam aba̱k etjotp, ma̱ nɨti kyaꞌity: “Yiktøwdɨ yiktuda̱ꞌa̱ktɨ ja mwɨnma̱a̱ꞌñ jøts xkupøktɨt ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm” ―nayɨdeꞌen sa̱m ja Isaías wya̱a̱ñ, ja Dios kyugajpxy. 
\p  
\v 24 Ja fariseotøjk ja wyɨnaty tø kyexyɨdɨ midi ɨdøꞌøn ja Juan jam jadeꞌen møøt ñagyajpxyɨ.  
\v 25 Xjats ɨdøꞌøn ja Juan yiktɨɨbyɨjky jøts ja yiknɨma̱a̱y: 
\p ―Pønɨ kaꞌadam me mCristo, nɨ mgaꞌElías, jøts nɨ Dios me mgagugajpxyꞌatyɨ, ¿tits ku myiknøbety? 
\p  
\v 26 Jøts ja Juan tnɨma̱a̱y: 
\p ―Nøø øts iiy nduktanøbejtpy; jats ya̱ tuꞌuk midi kaꞌ xꞌejxka̱ptɨnɨm;  
\v 27 oojknɨm ja myeꞌent, jaꞌ tuꞌuk møj, nugo øts jawyeen nyiktuuꞌawa̱ꞌa̱ch. Nɨjuunɨ øts ja møøt nganamyɨba̱a̱tꞌa̱tɨyɨt. 
\p  
\v 28 Jam ɨdøꞌøn ja jadeꞌen yja̱jty ma̱ ja et jam txøøwɨ Betábara, midi ta̱mp xøbɨdsimy jam nøø agøꞌøm midi txøøwꞌa̱jtp Jordán, ma̱ ja Juan jam ojts yiknøbety. 
\s1 Ja Jesucristo yiktamɨyoxp ja Dios Teety adømgøjxp 
\p  
\v 29 Xjats ku kyɨmjabomꞌa̱jty wɨnets ja Juan ojts tꞌixy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ku ja jam wyɨnaty ñɨmiñɨyɨ, jøts ja Juan wya̱a̱ñ: 
\p ―Ejxtɨ, yøꞌ ɨdøꞌøn jadeꞌen ja̱twa̱mp kubatwa̱mp sa̱m ja borreek uꞌnk yikyøxyɨn adøm nbojkpɨ køjxp, jøts yøꞌ na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy tyikpøkwya̱ꞌtsp.  
\v 30 Yøꞌ øts ɨdøꞌøn ndijpy ku ø nwa̱ꞌa̱ñ: “Ja tuꞌuk ja̱a̱ꞌy myiñ, jaꞌ ɨdøꞌøn møj jøts kidi øts, jøts jaayɨm jaꞌanɨ.”  
\v 31 Nɨkaꞌap øts yø yꞌity nnɨja̱wɨ pønɨ pøn yøꞌ. Tøts ø nmiñ jøts øts Israelɨt ja̱a̱ꞌy nøø nduktanøbatt jøts nduknɨja̱wɨdɨt pøn jaꞌ. 
\p  
\v 32 Nayɨdeꞌen ja Juan wya̱a̱ñ: 
\p ―Tø øts ja Espíritu Santo nꞌixy jøts ku kyɨda̱ꞌa̱ky jam tsa̱jpwemp sa̱m tsa̱pa̱kɨn, jøts ja tø kyøxkeꞌeky yøꞌ kyuba̱jkp.  
\v 33 Nɨ nganɨja̱wɨ øts yøꞌ pønɨ pøn yøꞌ; jøts øts ɨdøꞌøn ja Dios Teety ojts xnøjmɨ midi øts nøø xukyiktump ku nyiknøbety, yɨdeꞌen øts ja xnɨma̱a̱y: “Ku xꞌext ja Espíritu Santo kyɨda̱ꞌa̱kt jøts yꞌɨxa̱ꞌa̱kt jam tuꞌuk ja̱a̱ꞌy kyuba̱jkp, jaꞌats ɨdøꞌøn ja wyɨnaty midi ja Espíritu Santo xmøꞌøyɨmp ku ja yiknøbatt.”  
\v 34 Tøts ø nꞌixy, jøts øts testigɨ jøts ku yøꞌ Dios Uꞌngɨ. 
\s1 Ja ja̱a̱ꞌy pøn ojts jawyeen tpabøktɨ ja Jesús yjaꞌ 
\p  
\v 35 Xjats ku kyɨmjabomꞌa̱jty, ɨxam ja Juan wyɨnaty køjmyɨ møøt namajtsk pyabøjkpɨ.  
\v 36 Jøts ku ja Juan ojts tꞌixy jøts ku jam wyɨnaty ñaxy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, wɨnets ja wya̱a̱ñ: 
\p ―Ejxtɨ, yøꞌ ɨdøꞌøn jadeꞌen ja̱twa̱mp kubatwa̱mp sa̱ borreek uꞌnk yikyøxyɨn adøm nbojkpɨ køjxp. 
\p  
\v 37 Ku jaꞌ tmadoodøø midi ja Juan pyabøjkpɨꞌajtpy, midi jam wyɨnaty namajtsktɨ ku ja Juan jadeꞌen wya̱a̱ñ, xjats ja ojts tpanøjkxtɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús.  
\v 38 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yꞌejxjɨmbijty, jøts ojts tꞌixy jøts ku jam yikpayøꞌøy, jøts ja ojts tnøjmɨ: 
\p ―¿Ti mꞌɨxaadyɨp? 
\p Jøts ja ojts tꞌadsowdɨ: 
\p ―Wɨndsøn, ¿ma̱ me ndsøønɨ? 
\p  
\v 39 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yꞌadsojɨmbijty: 
\p ―Men xꞌejxtɨ. 
\p Xjats ja ojts ñøjkxtɨ jøts ja ojts tꞌejxtɨ ma̱ chøønɨ, jøts ja jam ojts tmøøtkudsuuꞌɨdɨ. Ja døꞌøn ja xøøw wyɨnaty jawaanɨ kyagɨda̱knɨ. 
\p  
\v 40 Ja Andrés ɨdøꞌøn jaꞌ, ja Simón Pedro yꞌuch, midi ɨdøꞌøn ja jadeꞌen tmadoodɨp namajtsk ku ja Juan jadeꞌen wya̱ꞌa̱ñ. Jøts nay jaꞌ ɨdøꞌøn jadeꞌen tpanøjkxtɨp ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús.  
\v 41 Jøts ja Andrés tyimñayjatyɨ ja ojts tꞌatsꞌɨxa̱ꞌa̱y ja yꞌa̱jch Simón, jøts ja ojts tꞌatsnøjmɨ: 
\p ―Tø øøts ja Mesías nba̱a̱ty midi Dios kyejxpy, midi Cristo yiktejp. 
\p  
\v 42 Xjats ja Andrés ojts twa̱a̱nijkxy ja Simón ma̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty, jøts ku ja ojts yꞌijxyɨ jøts ja ojts ñɨɨꞌmxyɨ: 
\p ―Mets Simón, ja waꞌaxɨ me mꞌuꞌnkꞌa̱jtɨp ja Jonás. Cefas ɨnet ɨxya̱m mxøøwꞌa̱tp. 
\p Jadeꞌen ja ñɨɨꞌmxyɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm. Cefas jadeꞌen tyijpy Pedro sa̱m ja tꞌayuujkꞌa̱ttɨ. 
\s1 Ku ja Jesús twa̱a̱dsøøy ja Felipe jøts ja Natanael 
\p  
\v 43 Jøts ku kyɨmjabomꞌa̱jty, jam ja nwɨndsønꞌa̱jtjɨm Jesús wyɨnaty ñøjkxwa̱ꞌa̱ñ Galilea etjotp, ku ja tmɨnabya̱a̱jtɨ ja Felipe jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Møødɨk øts. 
\p  
\v 44 Jam Betsaida ja Felipe kyuga̱jpꞌaty nay jam ma̱ ja Andrés kyuga̱jpɨ møøt ja Pedro.  
\v 45 Wɨnets ja Felipe ojts ñijkxy jøts ja ojts tꞌatsꞌɨxa̱ꞌa̱y ja Natanael, jøts ja ojts tꞌatsnøjmɨ: 
\p ―Tø øøts ja ja̱a̱ꞌy nꞌixy midi ja Moisés ñɨgajpxpy jap nøkyjøtpy ku ja kutujk ja ojts tja̱ꞌa̱y, jøts nayɨdeꞌen midi ñɨga̱jpxtɨp ja Dios kyugajpxtyøjktɨ, ku ja ojts tjaadya̱ndɨ. Ja Jesús jaꞌ midi ja José yꞌuꞌnkꞌajtpy, midi jam kuga̱jpꞌa̱jtp Nazaret. 
\p  
\v 46 Xjats ja Natanael wya̱a̱ñ: 
\p ―¿Wan ndejɨn yꞌøybɨ jam yꞌukpɨdsømnɨ Nazaret? 
\p Jøts ja Felipe yꞌadsøøy: 
\p ―Men xtyimyꞌixy. 
\p  
\v 47 Kuts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts tꞌixy jøts ku ja Natanael jam ñɨmiñɨyɨ, wɨnets ja wya̱a̱ñ: 
\p ―Ɨxya̱ net myiñ tuꞌuk nmɨguꞌuk israelɨt ja̱a̱ꞌy midi øyja̱a̱ꞌyꞌa̱jtp, midi kaꞌ tya̱a̱yɨ. 
\p  
\v 48 Wɨnets ja Natanael ja ojts yiktɨyɨyɨ: 
\p ―¿Sudsoꞌampy me xꞌijxyꞌaty? 
\p Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts ñɨɨꞌmxyɨ: 
\p ―Tøyɨmxɨ me wyɨnaty nꞌejxnɨ ku mets yø Felipe kaꞌanɨm wyɨnaty mꞌatswayɨnɨm, ku mets ɨxajp iigɨ patkiꞌpy. 
\p  
\v 49 Wɨnets ja Natanael wya̱a̱ñ: 
\p ―Wɨndsøn, mets ɨdøꞌøn Dios Uꞌnk, jøts mets ɨdøꞌøn mnɨwɨndsønꞌajtpy israelɨt ja̱a̱ꞌy. 
\p  
\v 50 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts yɨdeꞌen yꞌadsøyɨ: 
\p ―¿Jatyɨ me xtyimyjanchja̱wɨ jaꞌagøjxp ku me tø nnøjmɨ jøts ku me tø nꞌixy jap iigɨ patkiꞌpy? Mꞌejxpnɨm mets ja myøjpɨ yꞌøybɨ midi ø nduꞌump midi kaꞌap yjadeꞌenɨ sa̱m ya̱ꞌa̱dɨn ku me tø nꞌixy. 
\p  
\v 51 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yja̱a̱ktyimwya̱a̱ñ: 
\p ―Meets ya̱m ndyimñɨmaapy, jøts ku xꞌejxtɨt ja tsa̱jp yꞌawa̱ꞌa̱ts, jøts ku Dios yꞌa̱nkɨlɨs pyattɨt wyɨna̱ktɨt jøts øts ja xnɨgɨda̱ꞌa̱ktɨt, jaꞌ kuxɨ øts ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy ngudanɨ Dios Teety wyɨngujkp. 
\c 2  
\s1 Naxyøduujnɨdɨp ja ja̱a̱ꞌy jam Galileɨt etjotp 
\p  
\v 1 Kyɨmdɨgøøk xøøw wyɨnaty tø yꞌity ku ja̱a̱ꞌy yꞌamajtskɨdɨ ma̱ ja ka̱jp txøøwɨ Caná, jam Galileɨt etjotp. Ɨxam ɨdøꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tya̱a̱k.  
\v 2 Jøts nayɨdeꞌen ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tø yikwa̱a̱mɨdɨ mɨgaabyɨ mɨꞌukpɨ møøt ja pyabøjkpɨtøjk jøts ja nay jam ñøjkxtɨt.  
\v 3 Xjats ja vino tyimgyɨjxy, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tya̱a̱k ñɨma̱a̱jyøø: 
\p ―Tø tyimgyugøxɨdɨ, kaꞌap vino ukteenɨ. 
\p  
\v 4 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yꞌadsøøy: 
\p ―¿Ti øtsɨmts ta̱a̱k yø xpa̱tp? ¿Tiku øts yø xukmadøy? Pø kaꞌanɨmxɨ øts njaꞌ xpa̱a̱ty midi ø nduꞌump. 
\p  
\v 5 Jøts ja tya̱a̱k wya̱a̱ñ, yɨdeꞌen ja tnɨma̱a̱y ja ja̱a̱ꞌy pøn jaty jam wyɨnaty wɨndsøꞌjkɨdɨp: 
\p ―Mduꞌundɨp ɨdøꞌøn jadeꞌen tukɨꞌɨyɨ pønɨ sa̱ wya̱ꞌa̱ñ. 
\p  
\v 6 Jamts wyɨnaty tudujk ja tsa̱a̱duꞌjts midi ja israelɨt ja̱a̱ꞌy yiktundɨp ku Dios ja twɨndsøꞌøgɨdɨ jøts ja pyøkwya̱ꞌa̱tstɨt. Maktaꞌpxy uk magøꞌpxy enteerɨn ja yꞌuch tuꞌuk tuꞌuk, jadeꞌen nøø ja yiktaꞌadamɨ.  
\v 7 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y ja ja̱a̱ꞌy pøn jaty jam wyɨnaty wɨndsøꞌjkɨdɨp: 
\p ―Yikꞌutskøxtɨ yø tuꞌjts. Adamɨdɨ nøø. 
\p Jøts ja ojts yikxon tyimyikꞌutstɨ,  
\v 8 wɨnets nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y ja ja̱a̱ꞌdyɨ: 
\p ―Ajaꞌaptuꞌuttɨts ɨnet waanɨ, jøts xanɨnøjkxtɨt midi yø xøøw tø tnɨwa̱a̱mukɨ. 
\p Jøts ja ojts jadeꞌen ttundɨ.  
\v 9 Ojts ja tja̱ꞌgyapy midi ja xøøw tnɨwa̱a̱mujkɨp jøts ja tsujxk nøø tø ja vino yja̱jtnɨ, nɨkaꞌap ja tnɨja̱wɨ pø ma̱ ja chøøñ; jaꞌayɨ ja nugo tnɨja̱ꞌwɨdɨp pøn wɨndsøꞌjkɨdɨp, pø jaꞌaxɨ ja nøø wyɨnaty tø tjaaptɨ. Xjats ja twa̱a̱dsøøy ja jemya̱a̱ꞌy  
\v 10 jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Tum jawyeen øy pøn tꞌuuky yø vino yꞌøybɨ, jøts ku ja mɨꞌukpɨ ja kom tø tꞌuknɨdɨ wɨnets ja yuꞌnkpɨ yikyakñɨm. Jøts mets, tø mets ja møk vino neꞌegɨ xja̱a̱kyikꞌawixy, jøts mets yø ya̱mnɨm neꞌegɨ xyaky oojknɨm. 
\p  
\v 11 Yøꞌøbɨ mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn ɨdøꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyimyɨjawyeen na̱nkyꞌejxøø jam Caná, jam Galileɨt etjotp, midi yiknɨgaxøꞌjk ja myøkꞌa̱jtɨn, wɨnets ja pyabøjkpɨtøjk ja ojts yja̱a̱kjanchja̱wɨyɨ. 
\p  
\v 12 Xjats ku ja jadeꞌen yꞌukja̱jty, wɨnets ja ojts ñijkxy ma̱ ja ka̱jp jam txøøwɨ Capernaum, møøt ja tya̱a̱k, møøt ja myɨguꞌuktøjk, jøts møøt ja pyabøjkpɨtøjk. Jøts ja jam tya̱a̱ꞌnɨdøø ñɨgyawɨna̱a̱k xøøw. 
\s1 Ku ja Jesús tpawojpkɨjxy ja tooꞌkpɨtøjktɨ jam tsa̱ptøjk agøꞌøm 
\p  
\v 13 Ja pa̱skɨ xøøwts wyɨnaty tyimbya̱tnɨp midi ja israelɨt ja̱a̱ꞌy tyundɨp, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts ñijkxy jam Jerusalén.  
\v 14 Jøts ja jam tsa̱ptøjkꞌagiꞌpy tkuba̱jtɨyɨɨꞌñ ja ja̱a̱ꞌdyɨ pøn tooꞌktɨp ja tsaka̱a̱, pøn tooꞌktɨp ja borreek, pøn tooꞌktɨp ja pa̱k, jøts nayɨdeꞌen pøn ja myɨguꞌuk myeeñ tyikwa̱ꞌkxɨdɨp, jaꞌ jam wyɨnaty tsɨnaadyɨp ma̱yɨm ja jam tunkꞌa̱ttɨ.  
\v 15 Ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts jadeꞌen tꞌixy, xjats ja tyikꞌøyɨyɨɨꞌñ tuꞌuk pawojp, jøts ja jam tpawojpkɨjxy nɨdukɨꞌɨyɨ ja ja̱a̱ꞌy jam tsa̱ptøjk agøꞌøm, møøt ja byorreek møøt ja chaka̱a̱. Jøts ja meeñ yikwa̱ꞌkxpɨdɨ ojts ja myeeñ ja yikꞌɨxkoꞌodɨ, jøts ja myesɨ ja ojts yiktejɨmbettɨ.  
\v 16 Jøts ja tnɨma̱a̱y ja ja̱a̱ꞌy midi pa̱ktooꞌktɨp: 
\p ―¡Yikjɨwa̱ꞌa̱ktɨ yø ya̱! ¡Kidi nDeety tyøjk ma̱a̱dyøjk xyikwa̱ꞌa̱ndɨ! 
\p  
\v 17 Wɨnets ja pyabøjkpɨtøjk nay jatyɨ tja̱ꞌmyajtsɨdøø ja nøky ma̱ ja David yɨdeꞌen wya̱a̱ñ: “Møk øts nbaꞌayøy ja mdøjk.” 
\p  
\v 18 Xjats ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ttɨɨbyøjktøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm, jøts ja tnɨmaadyøø: 
\p ―¿Ti tɨyꞌa̱jtɨn øøts xukꞌejxp jøts ku xjagyepy ja kutujk ku jadeꞌen mꞌadɨꞌɨch? 
\p  
\v 19 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts tꞌadsøy: 
\p ―Yikɨda̱wdɨ yø tsa̱ptøjk, kɨdɨgøøk xøøw øts yø jadɨgojk nyikwa̱ꞌkukɨt. 
\p  
\v 20 Wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy wya̱ndøø, jøts ja ojts ñɨɨꞌmxyɨyɨ: 
\p ―Wɨxijkxyudujk jumøjt yø tø yiktunkꞌaty yø tsa̱ptøjk jøts yø tø yꞌøyɨ; ¿jøts me mwa̱ꞌa̱ñ jøts ku mets yø kɨdɨgøøk xøøw xyikwa̱ꞌkꞌøyɨt jadɨgojk? 
\p  
\v 21 Ku ja Jesús ja tsa̱ptøjk tkajpxy, pø kyøꞌømneꞌkx ja jadeꞌen tyijpy.  
\v 22 Pø patyxɨ ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts yjujkpyɨjky jadɨgojk jap ooꞌkpɨ jutjøtpy, yøꞌøts ja pyabøjkpɨtøjk yja̱ꞌmyatstøø ku ja wyɨnaty jadeꞌen tø wya̱ꞌa̱ñ. Xjats ja tjantyimyjanchja̱ꞌwɨdøø ja Dios kyajpxy, jøts nayɨdeꞌen tmɨbøjkɨdøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm yꞌayuujk sa̱ jaty ja wyɨnaty jadeꞌen tø wya̱ꞌa̱ñ. 
\s1 Wa̱ꞌa̱ts ja Jesús tnɨja̱wɨ sa̱ jaty jaduꞌuk jaduꞌuk wyɨnmay 
\p  
\v 23 Kuts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty tyiknaxy ja pa̱skɨ xøøw jam Jerusalén, jøts may ja ja̱a̱ꞌy ja jam yjanchja̱ꞌwɨyøø tyɨyja̱ꞌwɨyøø ku ja tꞌejxtɨ ja myɨla̱grɨꞌa̱jtɨn midi ja tyumpy.  
\v 24 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús kaꞌap ja nugo tyimñagyɨyakyɨ, kumɨ wa̱ꞌa̱ts ja tꞌejxkapy ja nɨdukɨꞌɨyɨ sa̱ pønjabøn.  
\v 25 Kaꞌap ja chøkyɨyɨ jøts ja pøn tyukmadowɨt sa̱ jaty ja̱a̱ꞌy jaduꞌuk jaduꞌuk yja̱a̱ꞌyꞌaty. Wa̱ꞌa̱ts ja køꞌøm tyimñɨja̱wɨ sa̱ pøngapøn yꞌa̱m yjotp wyɨnmay. 
\c 3  
\s1 Ja Jesús jøts ja Nicodemo 
\p  
\v 1 Jamts ɨdøꞌøn tuꞌuk fariseit ja̱a̱ꞌy pøn txøøwꞌa̱jtp Nicodemo, jøts jaꞌ ɨdøꞌøn ja israelɨt ja̱a̱ꞌy wyɨndsønꞌa̱jtɨp.  
\v 2 Jaꞌats ojts koots yꞌatstøkꞌayøꞌøy ma̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty, jøts ja ojts tꞌatsnøjmɨ: 
\p ―Wɨndsøn, nnɨja̱ꞌwɨp øøts jøts ku Dios tø mguexyɨ jøts øøts xyikꞌɨxpøkt. Kaꞌap me jeexyɨp jadeꞌen xyiktuñ ja Dios myøkꞌa̱jtɨn mɨla̱grɨꞌa̱jtɨngøjxp sa̱m ɨxya̱m xyiktuñɨn, ku jeexyɨp møøt mgaꞌity ja Dios. 
\p  
\v 3 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku kaꞌ pøn tpa̱a̱tt ja Dios kyutujk midi yja̱a̱ꞌy ja tyanɨtanaapy pønɨ kaꞌap pøn nayɨdeꞌen kyaxɨꞌɨky jadɨgojk sa̱m tø kyeꞌexyɨn. 
\p  
\v 4 Wɨnets ja Nicodemo tyiktɨɨy jøts ja tnɨma̱a̱y ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―¿Sudsots ja møj ja̱a̱ꞌy nayɨdeꞌen jadɨgojk kyaxøꞌøkt sa̱m ja tø kyeꞌexyɨn? ¿Pø sudsoꞌampy jadɨgojk tyøkɨt tya̱a̱k yjotp jøts kyaꞌaxkojmɨt? 
\p  
\v 5 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja yɨdeꞌen tꞌadsøøy: 
\p ―Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, pønɨ kaꞌap pøn jadeꞌen kyeꞌexy ejxɨm ja ja̱a̱ꞌy kyeꞌexyɨn, jøts nɨkaꞌats ja Dios myøkꞌa̱jtɨn myøꞌøyɨ, kaꞌats pøn mɨba̱a̱t tyøkɨt ma̱ Dios ja kyutujk ttanɨtanɨ ja yja̱a̱ꞌy.  
\v 6 Ku ndeety nda̱a̱k xyikaxøꞌjkyɨm, nugo yøꞌ xmøꞌøyɨm ja ja̱a̱ꞌyꞌa̱jtɨn; jøts ku ja Dios xꞌuꞌnkꞌa̱jtyɨm, jaꞌats ja myøkꞌa̱jtɨn ja yꞌEspíritu Santo xmøꞌøyɨm.  
\v 7 Kidi nɨgyuma̱a̱p xja̱wɨ jøts ku jadeꞌen nnøjmɨ: “Nɨdukɨꞌɨyɨ ja̱a̱ꞌy pya̱a̱tꞌatyɨdɨ ja chɨna̱a̱ꞌyɨn tyiktɨga̱tstɨt, kaꞌaxɨga̱jtstɨpts ja ñamyayɨ jadeꞌen.”  
\v 8 Pojp øy ma̱dsoo pyøjy; wa̱ꞌa̱ts nmadøøꞌyɨm sa̱ wyɨna̱ꞌa̱ñ ja poj, kaꞌats nnɨja̱ꞌwaꞌan pønɨ ma̱ chøøñ jøts pønɨ ma̱ ñijkxy. Nayɨdeꞌents ɨdøꞌøn ñamyayɨ jaꞌadɨ pøn ja Dios myøkꞌa̱jtɨn yikaxøꞌjkɨyɨdɨp. 
\p  
\v 9 Wɨnets ja Nicodemo tja̱a̱ktɨɨbyɨjky: 
\p ―¿Sudso yø ndejɨn jadeꞌen? 
\p  
\v 10 Xjats ja yꞌadsojɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―¿Pø møj maestrɨmts mets ya̱ israelɨt ka̱jpkɨjxy, jøts mets yø yjadeꞌembɨ xkanɨmadøy?  
\v 11 Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku øøts jaꞌ nnɨgajpxy midi øø nnɨja̱ꞌwɨp, jøts nay jaꞌ øøts nɨdestigɨꞌajtpy midi øø tø nꞌixy; jøts meets ja xkajanchja̱wɨ sa̱ øø njawa̱ꞌa̱ñ.  
\v 12 Nɨkaꞌ xjanchja̱wɨdɨ ku øts jaꞌaba̱a̱t ndyimyjanɨgajpxy ti jaty ya̱ na̱xwiiñ, ¿ti jaꞌats mee mja̱a̱kjanchja̱wɨp ja tsa̱jpjøtpyɨt yjaꞌ ku meets njadukmadoꞌot? 
\p  
\v 13 ’Kaꞌaxɨ jap pøn yꞌatsꞌøch jap tsa̱jpjøtpy, øts ɨdøꞌøn jap tsooꞌmp kumɨ øts japꞌa̱jtp jap tsa̱jpjøtpy; jøts øts ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy ngudanaapy.  
\v 14 Jøts nayɨdeꞌen ø nyiktuꞌunt sa̱m ja Moisés ojts ttuñɨn ja tsa̱a̱ꞌñ jam aba̱k etjotp ku ja ojts køjxp tɨyjɨꞌɨky,  
\v 15 jøts ja kyawɨndɨgøꞌødyɨt pønɨ pøn ø xjanchja̱ꞌwɨdɨp, xemɨkøjxp ja tpa̱a̱ttɨt ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn ja kunuuꞌkxy chɨna̱a̱ꞌyɨn. 
\s1 Pyaꞌayøøpy ja Dios ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy 
\p  
\v 16 ’Janch møk ja Dios tsojkɨn tjagyepy, jøts tpɨkta̱ꞌa̱ky ja pyaꞌayoꞌowɨn ya̱ na̱xwiiñ ku ja yꞌUꞌnk tkexy midi tuꞌumchɨ, jøts ja kyawɨndɨgøꞌødyɨt pønɨ pøn ja tjanchja̱ꞌwɨdɨp, jøts ja xemɨkøjxp ja kunuuꞌkxy chɨna̱a̱ꞌyɨn ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn tpa̱a̱ttɨt.  
\v 17 Kidi jaꞌajɨp ja Dios yꞌUꞌnk tyanɨguejxpy ya̱ na̱xwiiñ jøts ayoꞌon ja ttukpa̱a̱tt ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy, jadeꞌenꞌampy ja tkexy jøts ja tyiknɨtsoꞌokꞌa̱tt ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy. 
\p  
\v 18 ’Pønɨ pøn tjanchja̱ꞌwɨp ja Dios Uꞌnk, kaꞌap ayoꞌon ja yiktaguwa̱nɨ; pønts tkajanchja̱ꞌwɨp, jaꞌ yꞌayoꞌon kutujkp xemɨkøjxp jaꞌagøjxp ku tkajanchja̱ꞌwɨyɨdɨ ja Dios yꞌUꞌnk midi tuꞌugyɨ.  
\v 19 Pønɨ pøn tyimyjadeꞌenꞌa̱jttɨp, tø yꞌayoꞌon ja kyutujknɨdɨ, ku ja myiiñ ya̱ na̱xwiiñ midi ja ja̱a̱ꞌy øy tsuj tyikwɨnma̱a̱ꞌnbya̱tp, kaꞌap ja yikupɨjky. Neꞌegɨ ja kubeꞌetsꞌa̱jtɨn kugootsꞌa̱jtɨn ja neꞌegɨ chojktɨp, jaꞌagøjxp ku ja tyumjakaꞌøybɨ ttunwa̱ꞌa̱ndɨ.  
\v 20 Nɨdukɨꞌɨyɨ pøn ja tyumjakaꞌøybɨ ttundɨp, kawɨnꞌijxyɨm ja tja̱wɨdɨ ja yikꞌøwyɨnma̱a̱ꞌnbya̱tpɨ. Nɨwɨneꞌenɨn ja tkamɨjotwa̱ꞌa̱ndɨ jaꞌagøjxp jøts kyanɨgaxøꞌøktɨt ja kyaꞌødyuꞌunɨndɨ.  
\v 21 Pønts ttsɨnaadyɨp ja tyɨɨbyɨ yjanchpɨ, jaꞌats tmɨjotwa̱ndɨp midi øy tsuj tyikwɨnma̱a̱ꞌnbya̱tp ja ja̱a̱ꞌy, jøts ja tyiknɨgaxøꞌøktɨt ja Dios yjaꞌ ti jaty ja tyundɨp. 
\s1 Ku ja Juan Bautista jadɨgojk tka̱jpxpa̱a̱ty ja Jesús yjaꞌ 
\p  
\v 22 Kuts ɨdøꞌøn ja jadeꞌen yꞌukja̱jty, xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts tmøødɨ ja pyabøjkpɨtøjk jam Judeɨt na̱xjotp. Ñɨyjeky ja jam tya̱a̱ꞌnɨdøø jøts ja jam møøt yiknøbajttøø.  
\v 23 Jøts ja Juan nay ɨxam ja wyɨnaty yiknøbatmɨ ɨxam Enón midi ja Salimɨt ka̱jp myɨwɨngonꞌajtpy, jaꞌagøjxp ja jam yiknøbety ku ja nøø jam janch kom; jamts ja ja̱a̱ꞌy myendɨ jøts ja jam yꞌatsnøbattɨ.  
\v 24 Jawyeenɨp ɨdøꞌøn ja jadeꞌen yjaty, kaꞌanɨm ja Juan wyɨnaty yikpɨkta̱ꞌa̱ky puxøjkjøtpy. 
\p  
\v 25 Jøts nay wɨnet ja Juan pyabøjkpɨ wɨna̱a̱gɨn tnadyamɨgajpxyɨdɨ møøt ja myɨguꞌuk israelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ, jaꞌ ja tnadyamɨga̱jpxɨyɨdɨp sa̱ ja pøky wya̱ꞌa̱ch.  
\v 26 Nay wɨnets ja Juan yꞌatsyiknɨma̱a̱y: 
\p ―Wɨndsøn, ɨxam ja ɨxya̱m yiknøbety pøn mets jam wyɨnaty møøt xøbɨdsimy ma̱ ja Jordángɨt nøø, jaꞌ pøn mets ojts xnɨgajpxy jøts nɨdukɨꞌɨyɨ ja̱a̱ꞌy ja yjanchpabikyɨyɨ. 
\p  
\v 27 Xjats ja Juan ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Kaꞌ pøn ti tnɨyjaty pønɨ kaꞌap Dios myøꞌøyɨ.  
\v 28 Meetsxɨ ojts wa̱ꞌa̱ts køꞌøm xtyimyadøy ku ø nwa̱ꞌa̱ñ jøts ku øts kaꞌ nCristo, jøts ku ø njaꞌajɨ pøn jawyeen yikajxp nugo.  
\v 29 Janch tsuj øts, janch xonda̱kp øts, jadeꞌen ejxɨm ja tøꞌøxmyɨyøꞌøbyɨ tyikꞌamajtskɨ myɨguꞌuk; jadeꞌen øts nnayja̱wɨyɨ kuts nmadøy ja Jesús yꞌayuujk.  
\v 30 Yøꞌ møjtøkɨpnɨm jøts øts kuwa̱nɨ nꞌamutskɨt, kuwa̱nɨ nꞌɨxnøjkxt. 
\s1 Jaꞌ pøn tsooꞌmp jap tsa̱jpjøtpy 
\p  
\v 31 Jaꞌ pøn tsooꞌmp jap tsa̱jpjøtpy, tum jaꞌ tukɨꞌɨyɨ tnɨtanaapy. Jøts pøn ya̱ na̱xwiiñꞌa̱jtp, ja na̱xwiiꞌñɨts ja jaꞌa̱jtɨp, jøts tum jaꞌayɨ ja ñɨgajpxpy ti jaty ja ejtp. Pønts tsooꞌmp jap tsa̱jpjøtpy, jaꞌ tukɨꞌɨyɨ tnɨtanaagyøjxp,  
\v 32 jøts tum jaꞌ ja ñɨgajpxpy midi ja tø tꞌixy, midi ja tø tmadøy; jøts kaꞌap ja pøn tjanchja̱wɨ midi ja ñɨgajpxpy.  
\v 33 Kuts øy pøn tjanchja̱wɨ, jaꞌats wa̱ꞌa̱ts tyiknɨgaꞌaxp jøts ku Dios tkajpxy ja tyɨɨbyɨ yjanchpɨ;  
\v 34 Dios kyajpxy Dios yꞌayuujk ja kya̱jpxɨp pøn ja Dios kajxɨp, kumɨ amuum yꞌEspíritu Santo ja myøꞌøyɨ.  
\v 35 Chøjkpy ja Dios Teety ja yꞌUꞌnk, jøts tukɨꞌɨyɨ tø ttagɨdøjkɨgyixy ti jaty ejtp kaꞌejtp.  
\v 36 Pønɨ pøn ja Dios Uꞌnk tjanchja̱ꞌwɨp, xemɨkøjxp ja nøjkx tpa̱a̱ty ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn ja kunuuꞌkxy tsɨna̱a̱ꞌyɨn; pønts tkajanchja̱ꞌwɨp, kawɨndem xøøw ja nøjkx tpa̱a̱ty ja yjadeꞌembɨ jujkyꞌa̱jtɨn, ja Dios myøkꞌayoꞌon ja nøjkx kyupøjkɨp. 
\c 4  
\s1 Ja Jesús jøts ja Samariɨt tøꞌøxy 
\p  
\v 1 Xjats ja fariseotøjk tnɨja̱ꞌwɨdøø jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús may pyabøjkpɨtøjknɨ, jøts may jawaanɨ ja ja̱a̱ꞌy tyiknøbety jøts nɨgɨdi ja Juan jadeꞌen;  
\v 2 øy ɨdøꞌøn nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja køꞌøm tkidyimyiknøbety, ja pyabøjkpɨtøjkts ja tyiknøbajttɨp.  
\v 3 Xjats ku ja tnɨmadøøy jøts ku ja fariseotøjk tø ñɨja̱wɨyɨ, wɨnets ja chøøꞌñ jam Judeɨt na̱xjotp, jøts ja ojts ñijkxy jam jadɨgojk Galileɨt etjotp. 
\p  
\v 4 Ja Samariɨt et ja tyana̱xp ku døꞌøn ja jam ñijkxy.  
\v 5 Xjats ja yja̱ꞌjty ma̱ ja ka̱jp jam tuꞌuk Samariɨt etjotp midi txøøwꞌa̱jtp Sicar, jam wɨngon ma̱ ja Jacob ja yꞌuꞌnk José wyɨnaty tø tmøꞌøy ja ña̱a̱jx.  
\v 6 Jamts ɨdøꞌøn tuꞌuk ja nømuꞌut midi yiktejp Jacob nømuꞌut. Jøts kumɨ jotkøjxp ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty ku ja yøꞌøy, xjats ja yꞌɨxa̱a̱jky jam nømuꞌut agøꞌøm. Ja døꞌøn wyɨnaty ja xøøw kujky.  
\v 7-8 Wɨnets yja̱ꞌjty tuꞌuk ja tøꞌøxyøjk jam nømuꞌut agøꞌøm pøn kuꞌetɨp kuga̱jpɨp jam Samaria, jøts ja nøø ja tjuutwa̱ꞌa̱ñ, xjats nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts ñɨɨꞌmxyɨ: 
\p ―Møøky øts nøø. 
\p Jøts ja pyabøjkpɨtøjk, jam ja wyɨnaty tø ñøjkxtɨ jam ka̱jpjotp, jøts ja tꞌatsjuꞌudyɨt ja kaaky ja jɨɨꞌkxy. 
\p  
\v 9 Xjats ɨdøꞌøn ja samariɨt tøꞌøxy tnɨma̱a̱y ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―¿Sudso mets nøø xꞌamɨdøy jøts mꞌisraelɨtja̱a̱ꞌyɨts mets jøts øts samariɨt ja̱a̱ꞌy? 
\p (Kumɨ kaꞌap ja israelɨt ja̱a̱ꞌy tmɨnamyayɨdɨ ja samariɨt ja̱a̱ꞌy.)  
\v 10 Wɨnets ja yɨdeꞌen yꞌadsojøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm: 
\p ―Kuk xjanchñɨja̱wɨt midi ja Dios yajkpy, uk xnɨja̱wɨt pøn nøø ɨxa mꞌamɨdojɨyɨp, ¿ja ti jajɨk me xkaꞌamɨdøy jøts me nmoꞌot ja øybɨ nøø ja wa̱ꞌa̱tspɨ? 
\p  
\v 11 Jøts ja tøꞌøxyøjk ja ñɨma̱a̱jyøø: 
\p ―Nɨ mdanøjaꞌap pa̱a̱t mets kyaꞌity, jøts køjnk yø nømuꞌut. ¿Ma̱ts ɨdøꞌøn xpøkwa̱ꞌa̱ñ ja nøø midi mdijpy øy wa̱ꞌa̱ts?  
\v 12 Ja ndeetyꞌa̱p Jacob øøts yø nømuꞌut xukmɨda̱a̱n ma̱ jaa ja yꞌijty køꞌøm yꞌuuky, jøts yꞌuꞌnk yꞌuna̱ꞌjk, jøts yjɨyujk chaka̱a̱ nayɨdeꞌen. ¿Ti mja̱a̱ktyimbyønts me ndejɨn? 
\p  
\v 13 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy: 
\p ―Pøn jaty ya̱ꞌa̱t nøø tꞌuktɨp, tøødsɨdɨp ja jadɨgojk;  
\v 14 pønts tꞌukp ja øybɨ ja wa̱ꞌa̱ts nøø midi ø nyajkpy, kaꞌap tøødsɨ nɨjuunɨ yꞌukpa̱a̱jtnɨyɨt. Kumɨ jadeꞌen ja nøø pyɨdsøꞌømt jam yꞌanmɨja̱ꞌwɨngøjxp midi øts ja nmøøpy, sa̱m kom nøø pyɨdsimyɨn. Jaꞌats ja xemɨkøjxp tukpa̱a̱dɨyɨp ja jujkyꞌa̱jtɨn jøts ja øyꞌa̱jtɨn. 
\p  
\v 15 Wɨnets ja tøꞌøxyøjk ja ñɨma̱a̱jyøø: 
\p ―Yøꞌøbɨ nøø øts teety xmoꞌop, jøts ø ngaꞌuktøøjtsɨñɨt nɨjuunɨ, jøts ø ngaꞌukmenɨt nøgombɨ ya̱ nømuꞌutjøøjty. 
\p  
\v 16 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y: 
\p ―Nøjkx mnɨya̱a̱ꞌy xꞌatsway jøts ya̱ mmeꞌent. 
\p  
\v 17 Xjats ja tøꞌøxyøjk yꞌadsoojøø: 
\p ―Kaꞌ øts nnɨya̱a̱ꞌy. 
\p Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y: 
\p ―Janch tɨɨgyajpxy ɨdøꞌøn mwa̱ꞌa̱ñ jøts ku kaꞌap mnɨya̱a̱ꞌy pøn;  
\v 18 kumɨ nɨmagoxk tø xyiknaxy ja ya̱a̱ꞌdyøjk, jøts pøn ɨxya̱m møøt, kaꞌats ja xnɨya̱a̱ꞌyɨ. Jøts ku jadeꞌen tø mwa̱ꞌa̱ñ, janch tɨɨgyajpxy ɨdøꞌøn yøꞌ. 
\p  
\v 19 Kuts ja tøꞌøxyøjk jadeꞌen tmadøøy, jøts ja wya̱a̱ñ: 
\p ―Mets teety, waꞌ mets ɨdøꞌøn yja̱wɨ Dios mets ɨdøꞌøn kyugajpxy.  
\v 20 Wɨneꞌenɨn øø nsamariɨtja̱a̱ꞌyꞌaty, ya̱ øøts ja nꞌa̱ptøjk twɨndsøꞌøgɨdɨ ja Dios ɨxya̱ kojpkɨjxy, meetsts wɨneꞌenɨn mee mꞌisraelɨtja̱a̱ꞌyꞌaty, jadeꞌen mee mwa̱ꞌa̱ñ jøts øøts ja jam nwɨndsøꞌøgɨt Jerusalén. 
\p  
\v 21 Jøts tꞌadsøøy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ja tøꞌøxyøjk yiknøjmɨ: 
\p ―Øy xkamɨbøkt, wɨngomp ɨdøꞌøn jøts meets xwɨndsøꞌøgɨdɨt øy ma̱dsoo ja Dios. Kaꞌ pya̱a̱tꞌatyɨ jøts kuwa̱nɨ mdyimyeꞌendɨt ya̱ kojpkɨjxy uk mnøjkxtɨt jam Jerusalén.  
\v 22 Meets samariɨt ja̱a̱ꞌy, kaꞌ mee xnɨja̱wɨ pønɨ ti mee mwɨndsøꞌjkɨp; øøts, nnɨja̱ꞌwɨpts øøts midi øø nwɨndsøꞌjkɨp; jabɨ israelɨt ja̱a̱ꞌyts ñɨkøjxp myiñ ja nɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn.  
\v 23 Ɨxyamts ja xøøw ja jumøjt tø yja̱ꞌa̱ty, jøts ku nayɨ Dios myøkꞌa̱jtɨngøjxp nay jaꞌ tyɨyꞌa̱jtɨngøjxp yikwɨndsøꞌøgɨt ja Dios Teety, pønɨ pøn tjantyimwyɨndsøꞌjkɨdɨp ja Dios. Jadeꞌen ja ttsøky jøts ja jadeꞌen ttuꞌundɨt pønɨ pøn ja wɨndsøꞌjkɨyɨp.  
\v 24 Tuꞌugyɨ tum jadeꞌen Dios jøts myøkꞌa̱jtɨn; jøts pøn ja wɨndsøꞌjkɨyɨp, nay ja møkꞌa̱jtɨnts ja yiktuꞌundɨp møøt ja tyɨɨbyɨ yjanchpɨ. 
\p  
\v 25 Xjats ja tøꞌøxyøjk wya̱a̱ñ, jøts yiknɨma̱a̱y ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm: 
\p ―Nnɨja̱ꞌwɨp øts jøts ku myeꞌent ja Mesías ―midi tyijpy Cristo, midi memp yiknɨtsokpɨ―; jøts ku ja myeꞌent, jaꞌats tukɨꞌɨyɨ xukmadoogøjxɨm. 
\p  
\v 26 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Øts jaꞌ, øtsxɨ døꞌøn, ejx ɨdøꞌøn ɨxya̱ nmɨgajpxy. 
\p  
\v 27 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm pyabøjkpɨtøjk yja̱ꞌttøø, jøts ja ñɨgyuma̱a̱p tja̱ꞌwɨdɨ ku tøꞌøxyøjk ja møøt myadya̱ꞌa̱ky. Kaꞌats pøn ñayꞌaꞌejxɨyɨ jøts ja tyiktøꞌøt ti chøjkpy uk ti ja tøꞌøxyøjk møøt ñadyamɨgajpxyɨ.  
\v 28 Xjats ja tøꞌøxyøjk jamyɨ tnɨkejky ja chiiy, jøts ja ojts ñijkxy jam ka̱jpjotp. Jamts ja ja̱a̱ꞌy ja ojts tꞌatsnøjmɨ: 
\p  
\v 29 ―Mendɨ jøts ja̱a̱ꞌy tuꞌuk xꞌatsꞌejxtɨt pøn ø tø xukmadøy tukɨꞌɨyɨ sa̱ jaty ø tø nꞌadɨꞌɨch. ¿Kidi ja Cristɨp ɨdøꞌøn ja ndejɨn, midi ja Dios tkajxp? 
\p  
\v 30 Wɨnets ja ja̱a̱ꞌy chooꞌndøø jam ka̱jpjotp, jøts ja ojts tnɨnøjkxtɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ma̱ ja jam wyɨnaty.  
\v 31 Jøts ɨdøꞌøn pyabøjkpɨtøjk ja ɨxam ñɨɨꞌmxyɨyɨ møkꞌampy: 
\p ―Wɨndsøn, øy iiy wɨneꞌenɨn mgaꞌaty. 
\p  
\v 32 Yɨdeꞌents ja ojts ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―Ja øts ngaaky njɨɨꞌkxy midi øts ɨnet ngaꞌapy njøøꞌkxp, kaꞌ meets ja xnɨja̱wɨ. 
\p  
\v 33 Xjats ja pabøjkpɨtøjk agøꞌømyɨ ñayiktøøbɨna̱xwa̱ꞌjkɨdøø, jøts ja ñawya̱a̱jnɨdøø: 
\p ―¿Wan ndejɨn pøngapøn ja kyaaky tø tyanɨmiñɨ? 
\p  
\v 34 Yɨdeꞌents ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Jaꞌ øts ɨdøꞌøn ngaakyꞌajtpy njɨɨꞌkxyꞌajtpy ku øts ja nbaduujnɨt ja yꞌanaꞌamɨn pøn tø xkexy jøts øts tyunk ja nyikꞌaba̱jtɨyɨt.  
\v 35 Pø yɨdeꞌenxɨ mee mwa̱ꞌa̱ñ: “Ja makta̱xk poꞌ kyaꞌity jøts pɨkta̱ꞌa̱ky pyɨdøꞌøkt”; øtsts wa̱mp jøts mee nnøjmɨ: Ejxtɨ yø ka̱m midi niꞌipy, tø pɨkta̱ꞌa̱ky myøja̱a̱gøjxnɨ jøts pyɨdøꞌøknɨt.  
\v 36 Yikmɨjuupy jaꞌ pøn ttunkꞌa̱jtp ja pɨkta̱ꞌa̱ky jøts ja tyikpɨdɨꞌɨky; jøts ja pɨkta̱ꞌa̱ky midi yikpɨdɨꞌkpy, jaꞌ ja wya̱ꞌa̱ñ jøts ja xemɨkøjxp tyuꞌunt. Jøts ja jadeꞌen nɨꞌamukɨ ttajotkujkꞌa̱ttɨt pøn neptɨp jøts pøn tyikpɨdøꞌktɨp ja pɨkta̱ꞌa̱ky.  
\v 37 Pø janch tamxɨ døꞌøn jaꞌ ku ayuujk wya̱ꞌa̱ñ: “Wenkpɨ ja pɨkta̱ꞌa̱ky tnepp, jøts wenkpɨ ja tyikpɨdøꞌøkp.”  
\v 38 Jamts meets ɨdøꞌøn nguexy jøts ja pɨkta̱ꞌa̱ky xyikpɨdøꞌøktɨt ma̱ kaꞌap tø mneꞌeptɨ; jabɨ wenkpɨ tø yjatundɨ yjapøktɨ jøts meets tyunk ja xaxojnɨyɨ. 
\p  
\v 39 Mayts ɨdøꞌøn ja jamɨt ja̱a̱ꞌy tjanchja̱ꞌwɨdøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús pøn ɨdøꞌøn jam kuga̱jpꞌa̱jttɨp jaꞌabɨ ka̱jp midi jam Samaria, ku ja tøꞌøxyøjk ja wyɨnaty tø tyimñɨɨꞌmxyɨdɨ tɨy janch, ku ja wyɨnaty yɨdeꞌen tø wya̱ꞌa̱ñ: “Tø øts ja tukɨꞌɨyɨ xukmadooguixy sa̱ jaty ø tø nꞌadɨꞌɨch, sa̱ jaty nja̱a̱ꞌyꞌaty.”  
\v 40 Xjats ku døꞌøn ja samariɨt ja̱a̱ꞌy jam myendøø, jøts ja møk tnɨmaadyøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jøts ja jam myøøta̱a̱ꞌnɨyɨdɨt. Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam tya̱a̱ꞌnɨyɨɨꞌñ majtsk xøøw.  
\v 41 Jøts ja ja̱a̱ꞌy may tja̱a̱ktyimyjanchja̱ꞌwɨdøø ku ja tyimyadowdɨ sa̱ jaty ja køꞌøm ñɨɨꞌmxyɨdɨ.  
\v 42 Jøts ja tnɨmaadyøø ja tøꞌøxyøjk: 
\p ―Ndyimyjanchja̱ꞌwɨpnɨm øøts ɨnet. Kidi jaꞌajɨp øøts nugo njanchja̱ꞌwɨp sa̱ jaty mee tø mwa̱ꞌa̱ñ ku øø tø xukmadøy. Pø tøxɨ øøts yø ya̱m køꞌøm nja̱a̱ktyimyadøy sa̱ yø wya̱ꞌa̱ñ. Tøts øøts nnɨja̱wɨ jøts ku yø janch Cristo, pøn na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy tyiknɨtsokp. 
\s1 Ku ja Jesús tyiktsøøjky tuꞌuk ja wɨndsøn yꞌuꞌnk 
\p  
\v 43 Xjats ku kyɨmajtskxøøwꞌa̱jty, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús chøøꞌñ jam Samariɨt etjotp, jøts ja ojts yja̱a̱ktyimñijkxy jam Galileɨt etjotp.  
\v 44 Jøts ɨdøꞌøn ja jadeꞌen yja̱jty sa̱m ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty køꞌøm tø wya̱ꞌa̱ñɨn, jøts ku ja Dios kyugajpxy neꞌegɨ kaꞌap yikupiky jam kyøꞌømga̱jpkøjxp.  
\v 45 Kuts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm yja̱ꞌjty jam Galileɨt etjotp, jøts ja jamɨt ja̱a̱ꞌy, chojktɨp jaꞌ ku ja jam yja̱ꞌjty, kumɨ tø ja wyɨnaty yꞌatsxøba̱a̱tnɨdɨ Jerusalén ku ja pa̱skɨ xøøw jam wyɨnaty tø ñaxy. Tøts ja wyɨnaty tukɨꞌɨyɨ tꞌejxkøxtɨ ti jaty jam wyɨnaty tø ttuñ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ku ja xøøw jam ña̱jxy. 
\p  
\v 46 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts ñijkxy jadɨgojk jam Caná midi nay jam Galileɨt etjotp, ma̱ ja wyɨnaty ja tsujxk nøø tø tꞌukyikvinojaty. Jøts jamts ɨdøꞌøn tuꞌuk møj wɨndsøn tyumbɨmɨ midi nayɨdeꞌen wɨndsøn, jaꞌats ɨdøꞌøn yꞌuꞌnk jam wyɨnaty pøjkɨp Capernaum.  
\v 47 Xjats ku ja tnɨmadøøy jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty tø yja̱ꞌa̱ty Galilea, jøts ku ja chøøñ Judeɨt etjotp, wɨnets ja ojts tꞌatsꞌixy jøts ja møk tꞌatsnøjmɨ jøts ja tmøødɨt jam tyøkwɨndum, jøts yꞌuꞌnk ja yiktsoꞌogɨyɨt pøn wyɨnaty tyimyꞌookɨꞌɨmnɨ.  
\v 48 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y ja ja̱a̱ꞌy: 
\p ―Kaꞌ meets janchja̱ꞌwɨn xjagyepy. Yøꞌøyɨ meets jaꞌayɨ mꞌijxpy yø mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn. 
\p  
\v 49 Yɨdeꞌents ja ñɨma̱a̱jyøø ja ja̱a̱ꞌy pøn ja wɨndsøn tyumbɨꞌajtpy: 
\p ―Men teety tsojk, na̱mgaꞌanɨm øts nꞌuꞌnk yꞌøøky. 
\p  
\v 50 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm tnɨma̱a̱y ja ja̱a̱ꞌy: 
\p ―Wɨmbejtnɨ, nøjkxnɨ jam mdøjkwɨndum. Jujkyꞌa̱jtp ɨnet ja mꞌuꞌnk. 
\p Xjats ja tjanchja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ ku nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja jadeꞌen ñɨma̱a̱jyøø, jøts ɨdøꞌøn yjanchnijkxy.  
\v 51 Jøts ku ja wyɨnaty yja̱ꞌa̱twa̱nɨ jam tyøjkwɨndum, wɨnets ja tyumbɨtøjk ja ojts pya̱tsøyɨyɨ, jøts ja ojts ñɨɨꞌmxyɨyɨ: 
\p ―Jujkyꞌa̱jtp mꞌuꞌnk. 
\p  
\v 52 Jøts ja tyiktɨɨy ti horɨ døꞌøn ja yꞌuꞌnk wyɨnaty kujk tø myøkpøjkꞌokwa̱ꞌa̱ñ, jøts ja tnɨmaadyøø: 
\p ―Uxøꞌøyɨp jaꞌanɨ, ja døꞌøn ja xøøw wyɨnaty waanɨ yjøpta̱ꞌa̱ky ku ja jøøn wyɨna̱jkɨjxy. 
\p  
\v 53 Xjats ja uꞌnkteety ojts tja̱ꞌmyech jøts ku nay jaꞌabɨ horɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tø ñɨɨꞌmxyɨ: “Jujkyꞌa̱jtp ja mꞌuꞌnk”; jøts nɨdukɨꞌɨyɨ wɨneꞌenɨn yꞌuꞌnk ñɨdøꞌøxy yꞌuꞌnk yꞌuna̱ꞌjk ja jam møøt, jadɨneꞌen ja ojts tjanchja̱wɨdɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús. 
\p  
\v 54 Jøts ɨdøꞌøn jadeꞌen mɨmajtsk ja mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn kujk ttuñ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam Galilea. Tø ja wyɨnaty chøøñ Judea. 
\c 5  
\s1 Ku ja Jesús tyiktsøøjky tuꞌuk køxujxpɨ pakxujxpɨ 
\p  
\v 1 Xjats ku døꞌøn jadeꞌen yꞌukja̱jty, jamts ɨdøꞌøn israelɨt ja̱a̱ꞌy wyɨnaty ttumɨdɨ xøøw, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨmbijty, jøts ja ñijkxy jadɨgojk jam Jerusalén.  
\v 2 Jam tøjkꞌa̱a̱w tuꞌuk jaꞌabɨ ka̱jp midi yiktejp Borreek Tyøjkꞌa̱a̱w, jøts nay jam wɨngon tuꞌuk ja pilɨ midi hebreɨt ayuujk yiktejp Betesda, magoxk ja tøjkꞌa̱a̱w ja tmøødɨ.  
\v 3 Jamts ja maabyama̱a̱ꞌy kyoꞌknɨdɨ; pøn wɨna̱ptɨ, pøn pakma̱ꞌa̱ttɨ, pøn køxujxtɨp pakxujxtɨp. Jøts ja jam tꞌawejxtɨ ja nøø kunɨm ja yꞌadøꞌøtst.  
\v 4 Atskɨda̱kpts ɨdøꞌøn ja a̱nkɨlɨs jam tuꞌuk pilɨ agøꞌøm, jøts ja tꞌatsyikꞌadɨꞌɨch ja nøø. Kuts pøn pama̱a̱ꞌy jawyeen ñɨdøkɨ, na̱jxpts ɨdøꞌøn pya̱ꞌa̱m jaꞌ, øy ja ti pa̱ꞌa̱m yjadyimyjapikyɨ.  
\v 5 Jøts pama̱a̱ꞌy jam wyɨnaty tuꞌuk pøn wyɨnaty eeꞌpxma̱jktuktujk jumøjtɨp ja pa̱ꞌa̱m pya̱a̱dyɨ.  
\v 6 Xjats ku nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts tꞌejxpa̱a̱ty jøts ku ja jam kyoꞌknɨ, jøts ja tꞌejxka̱jpy jøts ku pa̱ꞌa̱m ja wyɨnaty jadɨneꞌen jeky tmɨꞌejtnɨ, jøts ja ojts tnøjmɨ: 
\p ―¿Mdsøjkpy tsoojkɨn? 
\p  
\v 7 Jøts ja pama̱a̱ꞌy ja ojts yɨdeꞌen yꞌadsøyɨ: 
\p ―Me teety, tyimñɨpøn øts pøn ø xnøyiktøkɨp jap nøøjøtpy ku yø nøø yjaꞌatsꞌadɨꞌɨch. Ya̱m ø njatøkɨwya̱mɨ jøts jatyɨ wenkpɨ ñødøkɨ. 
\p  
\v 8 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y: 
\p ―Pɨdøꞌøk, wejtsjøꞌøk yø mma̱a̱bajt jøts mnøjkxnɨt. 
\p  
\v 9 Jøts nay jatyɨ chøøjky ja ja̱a̱ꞌy, ojts tyikpɨdɨꞌɨky midi ja jam tyama̱a̱py jøts ja ojts yøꞌøchoꞌonɨ. Jøts kumɨ pooꞌkxɨn xøøwts wyɨnaty,  
\v 10 wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy tnɨmaadyøø ja ja̱a̱ꞌy pøn wyɨnaty tø myøkpiky: 
\p ―Pooꞌkxɨn xøøwxɨ ya̱m; jøts kaꞌap pya̱a̱tꞌatyɨ xtsømwɨdett yø mma̱a̱bajt. 
\p  
\v 11 Xjats ja tꞌadsøøy: 
\p ―Jaꞌ ø tø xnøjmɨ pøn ø tø xyiktsøꞌøky: “Yikpɨdøꞌøk yø mma̱a̱bajt jøts mnøjkxnɨt.” 
\p  
\v 12 Jøts ja yiknɨma̱a̱y: 
\p ―¿Pøn ɨdøꞌøn tø mnɨɨꞌmxyɨ: “Yikpɨdøꞌøk yø mma̱a̱bajt jøts mnøjkxnɨt”? 
\p  
\v 13 Jøts ja ja̱a̱ꞌy pøn ɨdøꞌøn wyɨnaty tø chøꞌøky, kaꞌap ja tnɨja̱wɨ pønɨ pøn ɨdøꞌøn ja wyɨnaty tø yiktsøꞌøgyɨ. Jøts janch may ja̱a̱ꞌyts jam, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tøyɨm ja jam wyɨnaty choꞌonɨ.  
\v 14 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jadɨgojk tpa̱a̱jty ja ja̱a̱ꞌy jap tsa̱ptøjkjøtpy midi ja wyɨnaty tø tyiktsøꞌøky, jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Øyɨm yikxon xmadoꞌot, ejx ɨdøꞌøn ɨxa tø mdsøꞌøky, kidi mꞌukpøktyunɨ jøts kidi ti mjatyɨ ku jawaanɨ kaꞌøy mdyimyꞌukja̱jtnɨt. 
\p  
\v 15 Wɨnets ja ñijkxy pøn tø chøꞌøky, jøts ja ojts ttukmadøy ja israelɨt ja̱a̱ꞌy, jøts kudam ɨdøꞌøn ja yjaꞌajɨ ja Jesús, pøn ja wyɨnaty tø yiktsøꞌøgyɨ.  
\v 16 Jaꞌagøjxp ɨdøꞌøn ja israelɨt ja̱a̱ꞌy yꞌijty tpawɨdettɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ja ttukuꞌoogɨwya̱ꞌa̱ndɨ ku døꞌøn ja jadeꞌen yꞌadɨꞌɨch pooꞌkxɨn xøøw.  
\v 17 Yɨdeꞌents nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ñɨma̱a̱jyɨdøø: 
\p ―Ya̱m pa̱a̱t øts ɨdøꞌøn ndeety tyuñ, paty øts ɨdøꞌøn nayɨdeꞌen nduñ. 
\p  
\v 18 Yøꞌøts ɨdøꞌøn ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ma̱sɨ tyukuꞌoogɨwya̱ndɨp ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús. Kidi nugo ja kutujkɨpxɨ ja kyamøjꞌijxpy ku ja pooꞌkxɨn xøøw, pø nayɨdeꞌenxɨ ja ñabyɨkta̱ꞌa̱gyɨ sa̱m ja Dios, ku ja wya̱ꞌa̱ñ jøts ku Dios ja tyimdyeedyɨ. 
\s1 Jadeꞌen ja Dios Teety ja kyutujk tmøꞌøy ja Dios Uꞌnk 
\p  
\v 19 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ñɨma̱a̱jyɨdøø: 
\p ―Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ jøts ku Dios Uꞌnk kaꞌ ti ttuꞌunt kyøꞌøm kutujkøjxp. Ja tyeety ja pyaduujnɨp yjaꞌ pønɨ sa̱ ja køꞌøm tnajtstunɨ. Tukɨꞌɨyɨ pønɨ ti tyumpy ja Dios Teety, nay jaꞌats tyumpy ja Dios Uꞌnk.  
\v 20 Pø yjantyimchøjkpyxɨ ja Dios Teety ja yꞌUꞌnk, jøts ja tukɨꞌɨyɨ ttukꞌixy pønɨ ti jaty ja køꞌøm tyumpy. Jøts yja̱a̱ktyimdyukꞌejxꞌadøꞌøtspnɨm jaꞌ ja myøjpɨ ja yꞌøybɨ, midi meets ñɨgyuma̱a̱p mja̱wɨdɨp.  
\v 21 Kumɨ nayɨdeꞌen sa̱m ja Dios Teety tyikjujkpyiky ja ooꞌkpɨ jadɨgojk, nayɨdeꞌents ja Dios Uꞌnk tyaky ja jujkyꞌa̱jtɨn pønɨ pøn ja tyamɨdsøjkpy.  
\v 22 Jøts kaꞌap Dios Teety tpayøꞌøy pøn, ja Dios Uꞌnk ja tø ttaguwa̱nɨ jøts jaꞌ ja tø tmøꞌøy ja møkꞌa̱jtɨn jøts ja pyayøꞌøty,  
\v 23 jaꞌagøjxp nayɨdeꞌen ja wɨndsøꞌjkɨn yikmoꞌot sa̱m ja Dios Teedyɨn. Pøn tkamøjpɨkta̱kp ja Dios Uꞌnk, nay ja Dios Teety ja kyamøjpɨktakpy pøn tkajxp ja Dios Uꞌnk. 
\p  
\v 24 ’Tyɨɨbyɨ yjanchpɨ øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ: Pønɨ pøn øts ngajpxy nꞌayuujk xyikmøjɨyɨp sa̱ jaty ø nwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku ja tjanchja̱wɨ pøn ø xkajxp, pya̱a̱tp ja xemɨkøjxp ja kunuuꞌkxyꞌa̱jtɨn; jøts kaꞌap ja yiktaguwa̱nɨt jøts ja yꞌayoꞌot, tø ja ttanaxy ja oꞌjkɨn jøts ja tpa̱a̱ty ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn ja kunuuꞌkxy tsɨna̱a̱ꞌyɨn.  
\v 25 Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku ɨxya̱m yꞌhorɨpa̱a̱ty ku ja ja̱a̱ꞌy tmadojɨdɨt ja Dios Uꞌnk kyajpxy pøn jaty tkajanchja̱ꞌwɨdɨpnɨm; jøts kuts tmɨmadoꞌodɨt, pya̱a̱ttɨps ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn jaꞌadɨ.  
\v 26 Ja ku Dios Teety tjagyepy ja møkꞌa̱jtɨn jøts ja køꞌøm tyaky jaꞌabɨ jujkyꞌa̱jtɨn, jøts nayɨ tøts møkꞌa̱jtɨn ja tmøꞌøy ja yꞌUꞌnk jøts ja tya̱kt nay jaꞌabɨ jujkyꞌa̱jtɨn.  
\v 27 Jøts tø ja tkutujkmøꞌøy jøts tɨɨdyuꞌunɨn jøts payøꞌøyɨn ja ttuꞌunt, jaꞌagøjxp ku ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌdyɨ tkudanɨ.  
\v 28 Kidits ya̱ꞌa̱t ñɨgyuma̱a̱p xja̱wɨdɨ, pø ja̱ꞌa̱tpxɨ døꞌøn ja xøøw ja jumøjt ku ja ja̱a̱ꞌy tmadojɨdɨt Dios Uꞌnk yꞌayuujk pøn wɨndɨgøy ejtnɨdɨp,  
\v 29 jøts ja pyɨdsøꞌømdɨt jap ooꞌkpɨ jutjøtpy. Pøn øy tø yꞌatsna̱xwiiñꞌaty, pɨdsøꞌømdɨpts jaꞌ jøts ja tpa̱a̱ttɨt ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn; pønts tø kyana̱xwiiñꞌaty øy, jujkpyøktɨpts ja nayɨdeꞌen jøts ayoꞌon ja yiktaguwa̱nɨdɨt. 
\s1 Yꞌejxɨ tyɨyɨ sa̱ Jesús kyutujk tjagyepy 
\p  
\v 30 ’Nɨti nguidyimdyuñ ngøꞌømwɨnma̱a̱ꞌngyøjxp. Jadeꞌen ø nduñ pønɨ sa̱ nyikꞌaneꞌemy, jøts nɨma̱ kyadɨgøy øts ja ndɨɨdyuꞌunɨn, øts ja nbayøꞌøyɨn. Jøts nɨti nguidyimdyuñ ngøꞌømdsojkɨngøjxp, jaꞌ øts ɨdøꞌøn ndumpy pønɨ sa̱ ttsøky ja Dios Teety midi ø xkajxp.  
\v 31 Kuts ø køꞌøm nnañɨtestigɨꞌa̱tɨt jøts ø køꞌøm nna̱nkmyøjɨwya̱ꞌa̱nɨyɨt pønɨ sa̱ ø njawa̱ꞌa̱ñ, kaꞌap yø ti tɨyꞌa̱jtɨn tjagyepy.  
\v 32 Jaaxɨ jaꞌ pøn ø xnɨtestigɨꞌa̱jtp, jøts øts ja xpudøkɨ; jøts pønɨ sa̱ ja wya̱ꞌa̱ñ, nnɨja̱ꞌwɨpts øts jaꞌ jøts ku tɨy janch ja wya̱ꞌa̱ñ.  
\v 33 Meetsxɨ ojts xɨɨbyiky ja Juan, jøts tɨy janch jaꞌ sa̱ ja wya̱a̱ñ ku ja yꞌadsøøy.  
\v 34 Kidits jaꞌajɨp ø nmøkꞌajtpy øy pøn ja̱a̱ꞌy ja tɨyꞌa̱jtɨn tjayaky; jadeꞌenꞌampy øts ɨdøꞌøn jadeꞌen nwa̱ꞌa̱ñ jøts mnɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn xpa̱a̱ttɨt.  
\v 35 Jadeꞌen ɨdøꞌøn ja Juan yꞌijty sa̱m ja̱j yja̱jyɨn, jøts meets yja̱j ja waanɨ tø xꞌuktaxonda̱kojɨyɨ.  
\v 36 Njagyejpyts øts tɨyꞌa̱jtɨn jawanɨ kaꞌpxy sa̱m øts ja Juan ojts xkanɨgajpxyɨn. Tukɨꞌɨyɨ ti jaty ø ndumpy, nay jaꞌ ɨdøꞌøn yøꞌ midi øts Dios Teety tø xaꞌaneꞌemy jøts øts ja nduꞌunt, yøꞌøts tyanɨgaxøꞌkp jøts ku tyɨyɨ yjanchɨ ku øts Dios Teety tø xkexy.  
\v 37 Ñayɨ yajkpy ja Dios Teety tɨyꞌa̱jtɨn nayɨdeꞌen jøts ku øts ja xkexy, øy meets ja nɨjuunɨ xkaꞌijxñɨm, øy meets ja nɨjuunɨ xkamadøynɨm.  
\v 38 Jadeꞌents ja yꞌøgyajpxy ja yꞌøyꞌayuujk kaꞌ xja̱ꞌgyukɨdɨnɨm, jaꞌagøjxp ku ja kaꞌ xjanchja̱wɨdɨ pøn ja Dios Teety tø tkexy.  
\v 39 Janch nɨꞌejxɨ nɨba̱a̱dɨ meets Dios kyajpxy xꞌɨxpøjkɨyɨ, kumɨ jap meets ja xtyimyjapa̱a̱twa̱ꞌa̱ñ ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn midi xemɨkøjxp; jøts øts Dios kyajpxy jap xnɨmadya̱ꞌa̱ky,  
\v 40 jøts meets kaꞌ xpabøkwa̱ꞌa̱ñ ku njadukpa̱a̱twa̱ꞌa̱ndɨ yøꞌøbɨ jujkyꞌa̱jtɨn. 
\p  
\v 41 ’Kaꞌ øts na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy yꞌagujkwɨndsøꞌjkɨn ngupøjkɨyɨ.  
\v 42 Jøts nja̱a̱ktyimñɨja̱ꞌwɨnɨp meets jøts ku meets Dios kaꞌ xtsøky.  
\v 43 Ja Dios Teety ø ngudanaapy ku ø nmiñ, jøts meets xkagupiky; kuts myeꞌent jaduꞌuk kyøꞌømdsojkɨngøjxp, mgupøkpts meets ja neꞌegɨ.  
\v 44 ¿Ma̱ meets ja janchja̱ꞌwɨn xmøøtꞌa̱jtnɨt, kumɨ mnagyupøjkxɨp meets ja wɨndsøꞌjkɨn xem ya̱m, jøts kaꞌap ja tuꞌukpɨ Dios yjaꞌ yꞌɨxa̱jyɨdɨ jøts ja xyiktuꞌundɨt?  
\v 45 Jøts kidi mwa̱ꞌa̱ndɨ jøts ku mee nnɨꞌøønɨt jam Dios Teety wyɨngujkp; ja Moisés jaꞌ mee køꞌøm mnɨꞌøøꞌnɨyɨp, pøn mee møk mjøpꞌijxpy.  
\v 46 Kuk meets ja jeexyɨp xjanchja̱wɨ sa̱ wya̱ꞌa̱ñ ja Moisés, nayɨ tøts meets jeexyɨp nayɨdeꞌen xjanchja̱wɨ, pø jaꞌaxɨ ja Moisés ojts tja̱ꞌa̱y jøts øts ja xnɨgajpxy.  
\v 47 Pønɨ kaꞌats ja xjanchja̱wɨdɨ midi ja yja̱a̱y, ¿ma̱ts meets ja xjanchja̱ꞌwɨnɨt midi mee ndukmadøøpy? 
\c 6  
\s1 Ku ja Jesús tyika̱a̱y ja nɨmagoxk milbɨ ja̱a̱ꞌy 
\p  
\v 1 Xjats ku døꞌøn ja wyɨnaty jadeꞌen tø yjaty, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts ñijkxy jam Galileɨt mejy pyaꞌa̱m, jam jaduktama̱jñ. Nay yøꞌøbɨ mejy ɨdøꞌøn yiktejp Tiberias.  
\v 2 Jøts may ja̱a̱ꞌy ja jam ojts myøødɨyɨ, kumɨ tø ja wyɨnaty yikꞌixy ja myɨla̱grɨꞌa̱jtɨn ku ja tyiktsøꞌøky ja pa̱ꞌa̱mja̱a̱ꞌy.  
\v 3 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús pyatøjkɨyɨɨꞌñ ma̱ kojpk jam, jøts ja jam tmøøtꞌɨxa̱a̱jky ja pyabøjkpɨtøjk.  
\v 4 Pya̱a̱twa̱nɨpts wyɨnaty ja pa̱skɨ xøøw midi ja israelɨt ja̱a̱ꞌy xyøꞌa̱jttɨp. (Jaꞌ xøøw yja̱ꞌmyajtstɨp sa̱m ojts yꞌawa̱ꞌa̱tspɨdsømdɨ jam Egipto yꞌetjotp.)  
\v 5 Jøts ku nwɨndsɨnꞌa̱jtɨm Jesús ojts tꞌixy jøts ku may ja̱a̱ꞌy ja pyamiñɨyɨ, wɨnets ja tnɨma̱a̱y ja pyabøjkpɨ Felipe: 
\p ―¿Ma̱mts ɨnet jadɨneꞌen njuuꞌyɨndɨt ja kaaky ja jɨɨꞌkxy jøts yø ja̱a̱ꞌy nɨdukɨꞌɨyɨ kyaꞌadyɨt? 
\p  
\v 6 Jadeꞌenꞌampy ja jadeꞌen wya̱ꞌa̱ñ jøts ja tꞌukꞌijxy sa̱ ja Felipe yjatyimyꞌukwa̱ꞌa̱nt; jøts kumɨ Jesús, ñɨja̱ꞌwɨpts ja køꞌøm pønɨ sa̱ døꞌøn ja ttuꞌunt.  
\v 7 Xjats ja Felipe ja yꞌadsoojøø: 
\p ―Ku tsa̱pkaaky majtsk magøꞌpxy denario juyɨn, nɨwɨneꞌen ja kyidyimñɨba̱a̱dɨt øyɨk pøn wɨneꞌenɨn yiin waan tyaja̱ꞌa̱dɨyɨt. 
\p  
\v 8 Wɨnets ja pyabøjkpɨ jaduꞌuk wya̱a̱ñ pøn Andrésꞌa̱jtp, ja Simón Pedro yꞌuch: 
\p  
\v 9 ―Ɨxya̱dam tuꞌuk mutsk mixyuꞌnk, magoxk ceba̱dɨ tsa̱pkaaky tmøødɨ jøts a̱jkxuꞌnk majtsk. ¿Ti wɨndem yø mayja̱a̱ꞌy yø ndapa̱a̱jtnam? 
\p  
\v 10 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱a̱ñ: 
\p ―Nøjmɨdɨ nɨdukɨꞌɨyɨ yø ja̱a̱ꞌy jøts wan tꞌɨxa̱ꞌa̱ktɨ. 
\p Janch mɨyjoojt ɨdøꞌøn jam ja et, jøts ja ya̱a̱ꞌdyøjk nɨmagoxk milɨn yꞌɨxa̱ktøø. Nɨkaꞌap ja tøꞌøxyøjk yikmachøy møøt ja yꞌuꞌnk yꞌuna̱ꞌjk.  
\v 11 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨxa̱jɨyɨɨꞌñ ja tsa̱pkaaky, jøts ku ja ojts jawyeen ttukmøja̱wɨ ttukunuuꞌkxyja̱wɨ ja Dios Teety, jøts ja ojts tmøꞌøñɨm ja pyabøjkpɨtøjk. Jaꞌats ja ojts tyikwa̱ꞌkxtɨ, jøts ja ojts tmoꞌodɨ nɨdukɨꞌɨyɨ ja ja̱a̱ꞌy pøn jam wyɨnaty tø yꞌɨxa̱ꞌa̱ktɨ. Nayɨdeꞌen ja ojts tyikwa̱ꞌkxtɨ ja a̱jkx, jøts ja ojts tmøøgyøxtɨ wɨneꞌenɨn ja køꞌøm ttsoktɨ.  
\v 12 Jøts ku yꞌaba̱jtɨdøø kyujxɨdøø, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y ja pyabøjkpɨtøjk: 
\p ―Pøkmuktɨ tukɨꞌɨyɨ yø abuꞌxk midi jaty tø wyɨndañ, jøts kidi nugo ti wyɨndɨgøy. 
\p  
\v 13 Wɨnets ja tpøkmuktøø, jøts ja makmajtsk kach ujts tꞌabøjkɨdyøø ja kaaky abuꞌxkuna̱ꞌjk, midi wyɨnaty tø wyɨndañ ja magoxkpɨt ceba̱dɨ tsa̱pkaaky.  
\v 14 Xjats ja ja̱a̱ꞌy wya̱ndøø ku ja tꞌejxtøø jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jadeꞌen wyɨnaty tø ttuñ ja mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn: 
\p ―Janch yøꞌ tam ɨdøꞌøn Dios kyugajpxyꞌajtpy pøn yiktejp meꞌemp ya̱ na̱xwiiñ. 
\p  
\v 15 Jøts kumɨ yja̱ꞌwɨyɨɨꞌñts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ku ja ja̱a̱ꞌy ja wyɨnaty aguwa̱nɨ yiknøjkxwa̱ꞌa̱ñɨ, jøts ja yiktøkɨwya̱ꞌa̱ñɨ møj wɨndsøn, wɨnets ja ojts nadyuꞌuk yjɨwa̱ꞌa̱ky jøts ja ojts ñijkxy jam kojpkøjxp. 
\s1 Ku ja Jesús ojts yøꞌøy jam mejwyɨngøjxp 
\p  
\v 16 Xjats ku ja et wyɨnaty tø kyoodsɨñɨ, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús pyabøjkpɨtøjk kyɨda̱ktøø jam mejy agøꞌøm.  
\v 17 Jamts ja ojts tyøkɨdɨ ba̱rkɨjotp, jøts ja ojts ttana̱xwa̱ꞌa̱ndɨ ja mejy, jam ɨdøꞌøn ja nyøjkxtɨ Capernaum. Jøts janch xaachkootsnɨ døꞌøn, jøts kaꞌanɨmts wyɨnaty ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨmbejtnɨ.  
\v 18 Wɨnets janch møk pyojpɨna̱xwa̱ꞌknøø, janch jadiꞌiñɨ ja nøø pyɨdøꞌknɨ.  
\v 19 Jøts ku døꞌøn ja jam wyɨnaty ña̱xtɨ, magoxk uk tudujk mil xa̱jkɨn tø yøꞌøñɨdɨ, wɨnets ja tꞌejxpa̱ttøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jøts ku jam wɨngon ja ba̱rkɨ tnɨmiñ. Yøꞌøpy ja nøø wɨngøjxp, jøts ja yjantyimchøꞌjkɨdøø.  
\v 20 Yɨdeꞌents ja ñɨma̱a̱jyɨdøø: 
\p ―¡Øts ɨdøꞌøn, kidi mdsøꞌøgɨdɨ! 
\p  
\v 21 Xjats ja yjotkukɨdøø, jøts ja ejtnɨ xonɨ tyiktøjkɨdøø jap ba̱rkɨjøtpy, jøts ja pojɨn ojts yja̱ꞌa̱ttɨ ma̱ døꞌøn ja wyɨnaty ñøjkxtɨ. 
\s1 Ku ja Jesús ja mayja̱a̱ꞌy ojts yꞌɨxa̱ꞌa̱yɨ 
\p  
\v 22 Jøts ku kyɨmjabomꞌa̱jty, jøts ja ja̱a̱ꞌy pøn jam wyɨnaty tø tya̱ndɨ jam mejyꞌa̱m, jøts ja ojts tnɨja̱wɨdɨ jøts kudam ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm pyabøjkpɨtøjk wyɨnaty tø choꞌonɨdɨ, jøts ku ja ba̱rkɨ ja wyɨnaty tø ttanøjkxtɨ midi jam wyɨnaty tuꞌugyɨ, jøts ku nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja nɨkaꞌap tmøødɨdyøø.  
\v 23 Jøtsnɨm ojts yja̱ꞌa̱ttɨ wenkpɨ ba̱rkɨ midi jam tsoꞌondɨp ma̱ ja ka̱jp jam txøøwɨ Tiberias, jam wɨngon ma̱ ja ja̱a̱ꞌy jam wyɨnaty ja tsa̱pkaaky tø yikmoꞌodɨ, ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm wyɨnaty jawyeen tø ttukmøja̱wɨ tø ttukunuuꞌkxyja̱wɨ ja Dios Teety.  
\v 24 Xjats ku ja ja̱a̱ꞌy tꞌejxtøø jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam kaꞌap pøn, jøts nɨ ja pyabøjkpɨtøjk jam kyaꞌettɨ, wɨnets ja ttatøjkɨdøø ja ba̱rkɨ midi jam wyɨnaty tø yja̱ꞌa̱ttɨ, jøts ja ojts ñøjkxtɨ jøts ja tꞌatsꞌɨxa̱ꞌa̱wa̱ꞌa̱ndɨ jam Capernaum. 
\s1 Ja Jesús amuum xyikjujkyꞌa̱jtɨmp 
\p  
\v 25 Jøts ku ja ojts yja̱ꞌa̱ttɨ jam mejy agøꞌøm, jøts ja ojts tpa̱a̱ttɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ttɨɨbyøjktøø: 
\p ―Wɨndsøn, ¿wɨndii mja̱ꞌa̱ty ya̱? 
\p  
\v 26 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ñɨma̱a̱jyɨdøø: 
\p ―Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku meets jaꞌagøjxp xꞌɨxa̱ꞌa̱y ku mee kuꞌuxyɨ ojts mgay, jøts nɨgɨdi meets xja̱ꞌgyukɨdɨ tigøjxp øts ojts ja mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn nduñ.  
\v 27 Køjxp na̱jxp kaaky jɨɨꞌkxy yꞌity, jøts kidi jaꞌabɨ xnɨdundɨ. Jaꞌ neꞌegɨ mnɨduꞌundɨp midi xemɨkøjxp jajkp midi mmoꞌojɨdɨp ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn. Yøꞌøbɨ kaaky yøꞌøbɨ jɨɨꞌkxy øts ɨdøꞌøn nyajkpy, pø øtsxɨ ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌdyɨ ngudanaapy. 
\p  
\v 28 Wɨnets ja ja̱a̱ꞌy tyiktøødøø jøts ja tnɨmaadyøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm: 
\p ―¿Tits øøts ɨdøꞌøn nduꞌump jøts ja yiktuꞌunt pønɨ midi døꞌøn ja Dios chøjkpy jøts øøts ja nduꞌunt? 
\p  
\v 29 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja yꞌadsoojɨdøø: 
\p ―Midi mduꞌundɨp, jaꞌ Dios chøjkpy jøts ja xjanchja̱wɨdɨt pøn ja tø tkexy. 
\p  
\v 30 Jøts ja tja̱a̱ktyimdyɨɨbyøjktøø, yɨdeꞌen tnɨmaadyøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―¿Ti ejxa̱ꞌa̱nts mbɨkta̱ꞌa̱kp midi øø nꞌejxp jøts myikjanchja̱wɨt? ¿Ti døꞌøn mduꞌump? ¿Ti døꞌøn myikꞌøyɨp?  
\v 31 Ojtsxɨ adøm ja nꞌa̱ptøjk tjøøꞌkxtɨ ja jɨɨꞌkxy jam aba̱k etjotp sa̱m ja Dios kyajpxy wya̱ꞌa̱ñɨn ku ja ñimy: “Ojts Dios ja tsa̱pkaaky ja tyukayɨdɨ midi tsoꞌomp tsa̱jpjøtpy.” 
\p  
\v 32 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts yɨdeꞌen yꞌadsøyɨdɨ: 
\p ―Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ ku mee nnøjmɨ: Jøts kidi ja Moisésɨp jaꞌ, kidi jaꞌajɨp ja ojts myøꞌøyɨdɨ ja tsa̱pkaaky midi tsoꞌomp jap tsa̱jpjøtpy, pø ja Dios Teetyxɨ jaꞌ pøn tya̱jkp tyimyjaꞌabɨ tsa̱pkaaky midi tsoꞌomp tsa̱jpjøtpy.  
\v 33 Ja tsa̱pkaaky midi Dios yajkpy, jaꞌ ɨdøꞌøn tø kyɨda̱ꞌa̱ky jap tsa̱jpjøtpy. Jaꞌats yajkpy ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn pøn jaty ya̱ na̱xwiiñꞌa̱jttɨp, pøn ya̱ yjanchja̱ꞌwɨdɨp. 
\p  
\v 34 Wɨnets ja tnɨmaadyøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm: 
\p ―Teety, møøyꞌejtɨk øøts yøꞌøbɨ tsa̱pkaaky. 
\p  
\v 35 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―Øts ɨdøꞌøn jaꞌ sa̱m ja tsa̱pkaaky midi tmøøpy ja ja̱a̱ꞌy ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn. Pønɨ pøn ø xnɨmemp, pøn ø xpabøkp, nɨjuunɨ yuuj xøøw ja tkaꞌext; pønɨ pøn ø xjanchja̱ꞌwɨp, nɨjuunɨ tøødsɨ ja tkagupøkt.  
\v 36 Jadeꞌents sa̱m tø nnøjmɨdɨ, kaꞌ mee xjanchja̱wɨ øy mee tø xjaꞌixy.  
\v 37 Nɨdukɨꞌɨyɨ øts ja xnɨmendɨ pøn øts ja Dios Teety xagødøjkɨp; jøts jaꞌadɨ pøn øts ɨdøꞌøn jadeꞌen xnɨmendɨp, kaꞌ øts ja mɨba̱a̱t ngajxpɨdsimy.  
\v 38 Kajaꞌajɨp øts jap tsa̱jpjøtpy tø nnɨdsøøñ jøts øts ja ngøꞌømwɨnma̱a̱ꞌñ nyiktuꞌunt, pø jaꞌ Dios Teetyxɨ øts ja yjaꞌ nduujnɨp pøn ø xkajxp.  
\v 39 Jøts jaꞌ ɨdøꞌøn ja chøjkpy jøts ø nɨ tuꞌugɨn ngaꞌejxɨgøꞌøty pøn jaty øts ja tø xagødøkɨ, jøts øts ja nyikjujkpyøktɨt ku wyɨnaty ja na̱xwiiꞌñɨt kyøjxnɨt.  
\v 40 Jøts nay jaꞌ ja chøjkpy jøts nɨdukɨꞌɨyɨ tpa̱a̱ttɨt ja jujkyꞌa̱jtɨn midi xemɨkøjxp pønɨ pøn tꞌejxtɨp tnɨja̱ꞌwɨdɨp, pønts tpabøktɨp ja Dios Uꞌnk, jøts øts ja ñɨyikjujkpyøktɨp ku na̱xwiiꞌñɨt kyøxt. 
\p  
\v 41 Wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy tyabaga̱jpxpɨna̱xwa̱ꞌa̱ktɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ku døꞌøn ja wya̱a̱ñ: “Øts ɨdøꞌøn jaꞌ, ja tsa̱pkaaky midi kɨda̱kp jap tsa̱jpjøtpy.”  
\v 42 Jøts wya̱ndøø: 
\p ―¿Kidi ja Jesúsɨp yøꞌ pøn José mya̱jnkꞌajtpy? Pø nnɨja̱ꞌwɨmts adøm tyeety tya̱a̱k yøꞌ. ¿Sudso yø jadeꞌen wya̱ꞌa̱ñ jøts ku yø tsa̱jpjøtpy kyɨda̱ꞌa̱ky? 
\p  
\v 43 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Majtstuꞌuttɨ yø paga̱jpxk.  
\v 44 Kaꞌap øts pøn nugo aja̱wɨ xtyimñɨmiñ pønɨ kaꞌap øts Dios Teety ja køꞌøm xagødøkɨ pøn ø xkajxp; jøts øts ja ja̱a̱ꞌy nyikjujkpyøkt ku wyɨnaty ja na̱xwiiꞌñɨt kyixy.  
\v 45 Yɨdeꞌen ja Dios kyugajpxy ñøky wya̱ꞌa̱ndɨ: “Dios ja nɨdukɨꞌɨyɨ yikꞌɨxpøkɨdɨp.” Jadeꞌents øts ja xnɨmendɨ pøn jaty ja Dios Teety yꞌɨxpøjkɨn tmadojɨdɨp, pøn jaty ja tnɨja̱ꞌwɨdɨp. 
\p  
\v 46 ’Kaꞌaxɨ pøn tꞌixy ja Dios Teety; pø jaꞌayɨxɨ ja nadyuꞌugyɨ tꞌejxp pøn nay jam tsoꞌomp ma̱ Dios.  
\v 47 Jøts tyɨɨbyɨ øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ jøts mee nnøjmɨ, pønɨ pøn ø xjanchja̱ꞌwɨp, jaꞌats ɨdøꞌøn tpa̱tp ja tsɨna̱a̱ꞌyɨn midi xemɨkøjxp.  
\v 48 Øts ɨdøꞌøn jaꞌ sa̱m ja tsa̱pkaaky. Øts nyajkpy ja kunuuꞌkxy tsɨna̱a̱ꞌyɨn ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn.  
\v 49 Ojtsxɨ ja mꞌa̱ptøjk tkaydɨ ja tsa̱pkaaky jam aba̱k etjotp, jøts ja jadeꞌenba̱a̱t yꞌoꞌjkøjxtøø nɨdukɨꞌɨyɨ;  
\v 50 ja tsa̱pkaakyts midi ø ndijpy ja tsa̱jpjøtpy kɨda̱kp, jøts ku ja pøn tkaꞌadyɨt, kaꞌats ja yꞌanmɨja̱ꞌwɨn wyɨndɨgøꞌødyɨt.  
\v 51 Øts ɨdøꞌøn ja køꞌøm yøꞌøbɨ tsa̱pkaaky midi tø kyɨda̱ꞌa̱ky jap tsa̱jpjøtpy; jøts ku pøn tkaꞌaty yøꞌøbɨ tsa̱pkaaky, xemɨkøjxp ja yjujkyꞌa̱tt. Jaꞌabɨ tsa̱pkaaky øts ɨdøꞌøn ñamyayɨ nya̱kp, ku øts ja nneꞌkx ku øts ja nnɨꞌjpy ndagømøøyɨt ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy jøts tpa̱a̱ttɨt ja nɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn. 
\p  
\v 52 Wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy agøꞌømyɨ tkajpxyꞌa̱jtpɨnɨbøjkɨdyøø, jøts ja ñawya̱ꞌa̱ñɨdɨ: 
\p ―¿Sudso ñeꞌkx sudso ñɨꞌjpy yø xmøøwya̱ꞌa̱ñɨn jøts ja nga̱ꞌa̱yɨn njøøꞌkxɨn tsa̱pkaagyɨn? 
\p  
\v 53 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―Øts ɨdøꞌøn wa̱mp, pønɨ kaꞌ øts nneꞌkx xjøøꞌkxɨdɨ nnɨꞌjpy xꞌuuktɨ, kaꞌats ja nɨtsoojkɨn xpa̱a̱ttɨt.  
\v 54 Pønɨ pøn nneꞌkx xjøøꞌkxɨp nnɨꞌjpy xꞌuukɨp, jaꞌats ja kunuuꞌkx jujkyꞌa̱jtɨn tpa̱a̱ttɨp; øts nyikjujkpyøktɨp jaꞌ ku na̱xwiiꞌñɨt kyøxt.  
\v 55 Kumɨ jadeꞌenꞌampy ja møkꞌa̱jtɨn xjagyaptɨt øts nneꞌkxkøjxp nnɨꞌjpkyøjxp.  
\v 56 Pønɨ pøn øts nneꞌkx xjøøꞌkxɨp nnɨꞌjpy xꞌuukɨp, xemɨkøjxp øts nmøøtt nꞌett.  
\v 57 Ja Dios Teety pøn ø xkajxp, jaꞌ tmøøtꞌa̱jtp ja jujkyꞌa̱jtɨn, jaꞌagøjxp øts njujkyꞌaty; jøts nayɨdeꞌen pøn øts nneꞌkx nnɨꞌjpy xjøøꞌkxɨp, nay øts køjxpxɨ yꞌettɨ.  
\v 58 Jaꞌabɨ tsa̱pkaaky øts ɨdøꞌøn nnɨgajpxpy midi kɨda̱kp jap tsa̱jpjøtpy. Kaꞌap yø ñayɨdeꞌenɨ sa̱m ja tsa̱pkaaky midi meets ja mꞌa̱ptøjk ojts tkaydɨ, jødsyɨm ja ojts nɨdukɨꞌɨyɨ yjadyimyꞌooktɨ; pønts tkaapy yøꞌøbɨ tsa̱pkaaky midi ø ndijpy, pya̱a̱tpts ja jujkyꞌa̱jtɨn jaꞌ xemɨkøjxp. 
\p  
\v 59 Jam ɨdøꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yø yjadeꞌembɨ ɨxpøjkɨn tya̱jky ma̱ ja ja̱a̱ꞌy ñamyukyɨdɨ tsa̱ptøjkjotp, jam Capernaumɨt ka̱jpkøjxp. 
\s1 Ya̱ꞌa̱t ayuujk xuknɨja̱ꞌwɨmp ja øchɨna̱a̱ꞌyɨn midi xemɨkøjxp 
\p  
\v 60 Kuts ja pyabøjkpɨtøjk jadeꞌen tmadowdɨ ja ɨxpøjkɨn pøn jam wyɨnaty tpawɨdejttɨp ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ja wya̱ndøø: 
\p ―Ku yø jadeꞌen wya̱ꞌa̱ñ, janch tsep yøꞌ jøts yø yikupøkt; ¿pøn yø jadeꞌen tijy ukmøjpɨkta̱ꞌa̱kɨp? 
\p  
\v 61 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ, jøts ku ja jadeꞌen tjanchꞌayojɨ ku ja wyɨnaty jadeꞌen tø wya̱ꞌa̱ñ, wɨnets ja tyiktɨɨy: 
\p ―¿Yøꞌ mꞌayoojɨdɨp?  
\v 62 ¿Sa̱ mdejtɨt wɨnets jøts ku ø nbatøjkɨnɨt nay jap ma̱ øts jap ijty ndsøønɨ?  
\v 63 Ja anmɨja̱ꞌwɨn jaꞌ ɨdøꞌøn jujkyꞌa̱jtp; ¿ti yø neꞌkx?, kaꞌap yø ti wya̱ꞌa̱ñ. Jøts ti jaty ø tø ngajpxy, yøꞌ ɨdøꞌøn ja Dios tyɨyꞌa̱jtɨnꞌajtpy, jøts yøꞌ ɨdøꞌøn yikjujkyꞌa̱jtp xemɨkøjxp.  
\v 64 Jøts ja meets ɨxa wɨna̱a̱gɨn pøn yø tkajanchja̱ꞌwɨp. 
\p Tø døꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja wyɨnaty tnɨja̱ꞌwɨñɨ pøn jaty jaꞌadɨ pøn tkajanchja̱ꞌwɨdɨp, jøts jaꞌ pøn ja køya̱kɨyɨp.  
\v 65 Jøts ja yɨdeꞌen yja̱a̱kwa̱a̱ñ: 
\p ―Jaꞌagøjxp meets jadeꞌen nnøjmɨ jøts ku ø kaꞌap pøn nugo aja̱wɨ xnɨmiñ, pønɨ kaꞌap Dios Teety ja køꞌøm xagɨdøkɨ. 
\p  
\v 66 Wɨnets may ja̱a̱ꞌy myajtstuujtɨnɨyɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, kaꞌap ja tꞌukmøøtwɨdejtnɨdɨ.  
\v 67 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts tyiktɨy jøts ojts tnøjmɨ ja ñɨmakmajtskpɨ ja̱a̱ꞌy pøn ja pyabøjkpɨꞌajtpy: 
\p ―¿Mnøjkxwa̱mɨp meets nayɨdeꞌen? 
\p  
\v 68 Jøts ja Simón Pedro ja ojts yɨdeꞌen yꞌadsøyɨ: 
\p ―¿Pønɨmts øø teety nja̱a̱ktyimñɨnøjkxp? Tum jaꞌats me mgajpxpy midi xemɨkøjxp yikjujkyꞌa̱jtp.  
\v 69 Tøts øøts yø njanchja̱ꞌwɨñɨ jøts nnɨja̱ꞌwɨp øøts jøts ku me Cristo, ja Dios Uꞌnk, midi jujky midi kunuuꞌkxy. 
\p  
\v 70 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tꞌadsøøy: 
\p ―¿Ti kidi mee tø nwɨꞌixy nɨmakmajtsk? Ɨxats mee nɨduꞌugɨn mɨkuꞌaty. 
\p  
\v 71 Ku døꞌøn ja jadeꞌen wya̱a̱ñ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, ja Judas Iscariote døꞌøn ja jadeꞌen tyijpy pøn ja Simón mya̱jnkɨp, pø ja Judasxɨ ja wyɨnaty køya̱kwa̱jnɨp, øy ɨdøꞌøn ja nɨmakmajtsk møøt yjakaꞌpxy ja pyabøjkpɨtøjk. 
\c 7  
\s1 Kaꞌap ja Jesús ja myɨguꞌuk yjanchja̱wɨyɨ 
\p  
\v 1 Xjats ku døꞌøn ja jadeꞌen wyɨnaty tø yꞌukjaty, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam ja wyɨnaty wyɨdity Galileɨt etjotp. Judeɨt etjotp ɨdøꞌøn kyawɨdetwa̱ꞌa̱ñ ku ja jaꞌɨt ja̱a̱ꞌy jam wyɨnaty yikꞌookwa̱ꞌa̱ñɨyɨ.  
\v 2 Jøts kumɨ ja xøøwts wyɨnaty tyimbyatpy midi ja israelɨt ja̱a̱ꞌy tyundɨp ku ja tyikꞌøyɨdɨ ja wa̱xnaky, nayɨdeꞌen sa̱m ojts yꞌettɨ yꞌa̱pteety jam aba̱k etjotp,  
\v 3 wɨnets ɨdøꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja myɨguꞌuktøjk ñɨma̱a̱jyɨyøø: 
\p ―Kaꞌap ya̱ mda̱ꞌa̱nt; jam mnøjkxt Judea, jøts ja mbabøjkpɨtøjk nayɨdeꞌen jam mꞌejxmɨyɨt sa̱ jaty mduñ.  
\v 4 Ku pøn ttsøky jøts yiknɨja̱wɨt, kaꞌap ja ti amaaꞌtsk ttuñ. Ejx mets yø jadeꞌen xuñ. Tunts mets yø jadeꞌen øy ma̱dsoo, jøts mets yø øy pøn xukꞌext. 
\p  
\v 5 Nɨwɨneꞌenɨnxɨ døꞌøn ja myɨguꞌuktɨ ja kyajanchja̱wɨyɨ.  
\v 6 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Kaꞌanɨm øts ndiempɨ tpa̱a̱ty jøts ø nnøjkxt; jøts meets, øy meets øy juunɨ mnøjkxt.  
\v 7 Kaꞌ meets ya̱ pøn mmɨꞌekɨyɨ; øts, yikmɨꞌajkɨp øts jaꞌagøjxp ku øts ja tukɨꞌɨyɨ nnɨgajpxy sa̱ jaty kyaꞌøyja̱a̱ꞌyꞌa̱ttɨ.  
\v 8 Nøjkxts mee mꞌatsxøba̱a̱ty; kaꞌap ø nnøjkxt, kumɨ kaꞌanɨm øts njujkyꞌa̱jtɨn pya̱a̱tꞌatyɨnɨm. 
\p  
\v 9 Kuts ja jadeꞌen wya̱a̱ñ, jøts ja jamyɨ Galilea tya̱a̱ñ. 
\s1 Ku ja Jesús ojts ñijkxy xøꞌa̱jtpɨ 
\p  
\v 10 Xjats ku ja myɨguꞌuk wyɨnaty tø choondɨ, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús nayɨdeꞌen ñijkxy ma̱ wyɨnaty jam ja xøøw, øy ɨdøꞌøn ja kaꞌap yjadyimña̱nkyꞌijxyɨ jam mayja̱a̱ꞌyjotp. Yuꞌuch ɨdøꞌøn ja wyɨdity.  
\v 11 Jøts ɨdøꞌøn ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ja yjadyimyꞌɨxa̱ꞌa̱yɨ ku ja xøøw tyuñɨ, yɨdeꞌen ɨdøꞌøn ja wya̱ꞌa̱ndɨ: 
\p ―¿Ma̱ net ja ja̱a̱ꞌy midi Jesús nadyejɨp? 
\p  
\v 12 Jøts jam mayja̱a̱ꞌyjotp jam ja may pøn ja nɨmadya̱jkɨyɨp. Pømbɨ jam nømp: “Øy ja̱a̱ꞌyxɨ jaꞌ”; jøts jaduꞌuk wya̱mɨdɨ: “Kaꞌap ja yꞌøyja̱a̱ꞌyɨ, nugo ja̱a̱ꞌy ja twɨnꞌɨɨñ.” 
\p  
\v 13 Jøts kaꞌap pøn nugo aja̱wɨ møk tnɨmadya̱ꞌa̱ktɨ jaꞌagøjxp ku ja israelɨt ja̱a̱ꞌy wyɨndsøn jamdɨ, jaꞌ ja chøꞌjkɨdɨp. 
\p  
\v 14 Kujkwa̱ꞌkxnɨp ja xøøw wyɨnaty ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyøjkɨyɨɨꞌñ jam tsa̱ptøjkjotp, jøts ja jam yikꞌɨxpøjkꞌokwa̱a̱ñ.  
\v 15 Jøts ɨdøꞌøn ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ja ñɨgyuma̱a̱p tyimyja̱wɨdɨ, yɨdeꞌen ja wya̱ꞌa̱ndɨ: 
\p ―¿Sudso yø jadɨneꞌen tjaty, jøts kaꞌats yꞌɨxpikyɨ? 
\p  
\v 16 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tꞌadsøøy: 
\p ―Yø ɨxpøjkɨn kaꞌ øts yø njaꞌajɨ, jaꞌ yøꞌ yjaꞌ pøn ø xkajxp.  
\v 17 Pønɨ jam pøngapøn, pøn jadeꞌen ja tsojkɨn tjagyajp jøts tpadunwa̱ꞌa̱ñ sa̱ Dios ttsøkyɨn, ñɨja̱wɨpts jaꞌ pønɨ kidi jamɨp øts nꞌɨxpøjkɨn chøøñ ma̱ Dios, uk kidi ngøꞌøm jaꞌ øts jadeꞌen ngajpxpy.  
\v 18 Pøn kyøꞌøm jaꞌ nugo tka̱jpxp, jadeꞌenꞌampy ja jadeꞌen ttuñ jøts ja ja̱a̱ꞌy ja yikmøjtøkɨyɨt; pønɨ pøn ttsojkp jøts tyikmøjtøkɨt ja Dios Teety yjaꞌ midi ja tø tkexy, tɨy janch ja wya̱ꞌa̱ñ, kaꞌap ja tya̱a̱yɨ. 
\p  
\v 19 ’¿Ti kidi ja yjanchɨ jøts ku meets ja Moisés ojts mmøꞌøyɨ ja kutujk? Jøts kaꞌats nɨwɨneꞌenɨn xpadundɨ ja kutujk. ¿Tigøjxp ku xyikꞌookwa̱ꞌa̱ndɨ øts? 
\p  
\v 20 Jøts ja mayja̱a̱ꞌy ja yꞌadsoojɨyɨ: 
\p ―Pø tø mets mɨkuꞌ mdatøkɨyɨ; ¿pøn ɨdøꞌøn myikꞌookwa̱jnɨp? 
\p  
\v 21 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Tyimyjaꞌ ɨdøꞌøn ku tukꞌojkyɨ ojts jadeꞌen nꞌadɨꞌɨch ya̱m yjapooꞌkxɨnxøøwɨ, jaꞌats mee mgaꞌøyja̱ꞌwɨp.  
\v 22 Ojts meets ja Moisés mdanɨgutujkꞌatyɨ jøts meets mutsk una̱ꞌjk ja chuujkuꞌnk xjøptsuktuujtɨt midi yiktejp circuncisión (øy ja tyeetyꞌa̱ptøjk ja tjayiktsoꞌonda̱ꞌa̱ky, pø nɨgɨdi jaꞌajɨpxɨ ja køꞌøm tyiktsoꞌonda̱kp), ¿tigøjxp meets ja mutsk mixyuna̱ꞌjk xuujnɨ ja circuncisión wan tjapooꞌkxɨnxøøwɨ?  
\v 23 Jabɨ mduujnɨpts meets ja mutsk mixyuna̱ꞌjk ja circuncisión øy ja pooꞌkxɨnxøøwɨ, ¿ti kuts øts ja xamɨꞌa̱mbiky ku øts ja ja̱a̱ꞌy amuum tø nyiktsøꞌøky ku pooꞌkxɨn xøøw?  
\v 24 Kidi meets øy sa̱gasa̱ mbayøꞌøy pønɨ sa̱ øy tigati xꞌejxtɨ. Ku mbayøꞌøwya̱ꞌa̱ndɨt, yikxon xuꞌundɨt tɨyꞌa̱jtɨngøjxp. 
\s1 Ku ja Jesús tnɨgajpxy pøn ja kajxɨp 
\p  
\v 25 Xjats wɨna̱a̱gɨn pøn wyɨnaty tø choondɨ jam Jerusalén, jøts ñayꞌamɨdoojɨña̱xwa̱ꞌjkɨdøø: 
\p ―¿Kidi jaꞌajɨp yøꞌ midi yikꞌɨxaapy, midi yikꞌookwa̱ndɨp?  
\v 26 Ɨxats yø kyajpxy mayja̱a̱ꞌy agujky, ma̱ts yø pøn sa̱ kyanɨma̱ꞌa̱ñɨyɨ. ¿Wan ndejɨn kudunktøjk tjantyimyjanchja̱wɨdɨ yøꞌøbɨ ja̱a̱ꞌy jøts ku yø Cristo?  
\v 27 Jabɨ wa̱ꞌa̱tsxɨ adøm yø nnɨja̱ꞌwam ma̱ yø chøøñ; kuts ja Cristo myeꞌent, kaꞌats ja yiknɨja̱wɨt pønɨ ma̱ ja choont. 
\p  
\v 28 Jaꞌayɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja jadeꞌen ojts tmadøy, pø ɨxamxɨ ja wyɨnaty tsa̱ptøjkjotp yikꞌɨxpiky, xjats ja møk wya̱a̱ñ: 
\p ―¡Aaa wa̱ꞌa̱ts tam meets xꞌijxyꞌaty, jøts mnɨja̱ꞌwɨp tam meets yøꞌ pønɨ ma̱ ø ndsøøñ! Kidits ngøꞌømwɨnma̱a̱ꞌngyøjxpɨpxɨ ø nmiñ, jaꞌ ø xkajxp jøts øts ja ngudanɨt midi døꞌøn tyimyjanchꞌa̱jtp, midi mee mgaꞌijxyꞌajtpy.  
\v 29 Wa̱ꞌa̱ts øts ja nꞌijxyꞌaty kumɨ jam ø ndsøøñ, jaꞌats ø xkajxp. 
\p  
\v 30 Wɨnets ja ojts tjadyimyjaꞌukma̱tswa̱ꞌa̱ndɨ jøts ja ttsuꞌumdɨt; nɨkaꞌapts ja ojts pøn ñɨxa̱jɨyɨ kumɨ kaꞌanɨm ja wyɨnaty xyøgaꞌpxy.  
\v 31 Jamts ja maydɨ pøn ja janchja̱ꞌwɨyøø, pøn wa̱ndɨp: 
\p ―Ku ja myeꞌent ja Cristo, ¿ti mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn ja jawaanɨ yja̱a̱ktyimdyuꞌunt, ti ti yø ja̱a̱ꞌy ya̱m kyatumpy? 
\s1 Ku ja fariseotøjk tꞌanaꞌamdɨ ja cha̱ptøjk jøts ja Jesús yikma̱tst 
\p  
\v 32 Xjats ja fariseotøjk tmadowdɨ sa̱ jaty ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ja̱a̱ꞌy ñɨmadya̱ꞌa̱gyɨyɨ; wɨnets ja tꞌanaꞌamdøø ja tsa̱pta̱jk pøn tump jap tsa̱ptøjkjøtpy, jøts tyimyikma̱tst ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm. Ja teetywɨndsøn ɨdøꞌøn ja jadeꞌen møøt yꞌadøꞌøtstɨ.  
\v 33 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱a̱ñ: 
\p ―Tyimyjawaanɨ meets ya̱m nja̱a̱kwɨndsøønɨ, jøts øts ja nꞌawɨmbejtyɨnɨt pøn ø tø xkexy.  
\v 34 Xjadyimyjaꞌɨxa̱ꞌa̱p meets, kaꞌats mee ma̱ xpa̱a̱tt. ¿Ja ti ja meets jap mnøjkxt ma̱ts jap nꞌett? 
\p  
\v 35 Xjats ja israelɨt ja̱a̱ꞌy agøꞌømyɨ ñayiktøøbɨna̱xwa̱ꞌjkɨdøø: 
\p ―¿Ma̱ døꞌøn yø ñøjkxwa̱ꞌa̱ñ, sudso døꞌøn yø wya̱ꞌa̱ñ jøts ku adøm yø ngaꞌukpa̱a̱jtnaꞌant nɨma̱? ¿Wan yø ndejɨn jam tnɨnøjkxwa̱ꞌa̱ñ ja israelɨt ja̱a̱ꞌy pøn jadiꞌiñɨ tø yøꞌøwya̱ꞌkxnɨdɨ, møøt tø ñamyɨdøjknɨyɨdɨ ja griegɨt ja̱a̱ꞌy? ¿Jaꞌ ndejɨn yikꞌɨxpøkwampy?  
\v 36 ¿Ti døꞌøn yø jadeꞌen tyijpy ku yø jadeꞌen tø xnɨma̱ꞌa̱yɨn ku wya̱ꞌa̱ñ: “Xjadyimyjaꞌɨxa̱ꞌa̱p meets, kaꞌats mee ma̱ xpa̱a̱tt, ja ti ja meets jap mnøjkxt ma̱ts jap nꞌett”? 
\s1 Ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn midi ja Jesús yajkpy 
\p  
\v 37 Ja yjaduꞌukpɨ xøøw midi ja xøøw tyamɨgugøjxɨnɨp, jaꞌ ɨdøꞌøn ja tyimyꞌukmøjna̱jxnɨp, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱ꞌkukɨyɨɨꞌñ, jøts ja møkꞌampy wya̱a̱ñ: 
\p ―Pønɨ pøn ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn ttsojkp jadeꞌen sa̱m ndøøjtsant, wants ø xnɨmiñ jøts ø nmoꞌot.  
\v 38 Pønɨ pøn ø xjanchja̱ꞌwɨdɨp, jadeꞌents ja yja̱ttɨt sa̱m wya̱ꞌa̱ñ ja nøky jøts ku ja jam yꞌanmɨja̱ꞌwɨnjotp jadeꞌen myuꞌut ja nøø midi yikjujkyꞌa̱jtp xemɨkøjxp. 
\p  
\v 39 Jadeꞌen ɨdøꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tjatijy, pønɨ pøn ja janchja̱ꞌwɨyɨp, jaꞌats ja Espíritu Santo pya̱a̱ttɨp; kaꞌanɨm ɨdøꞌøn ja Espíritu Santo wyɨnaty myiñ, kumɨ kaꞌanɨm ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tmɨmada̱kixy ja ayoꞌon jøts cha̱jpatt. 
\s1 Ku ja ja̱a̱ꞌy ojts ñawya̱nwa̱ꞌkxnɨyɨdɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús køjxp 
\p  
\v 40 Xjats jam mayja̱a̱ꞌy agujkp wɨna̱a̱gɨn wya̱ndøø, ku ja jadeꞌen ojts tmadowdɨ: 
\p ―Tyimyjanchjaꞌadam ɨdøꞌøn yø ja̱a̱ꞌy ja Dios kyugajpxy midi ɨdøꞌøn yikꞌawejxp. 
\p  
\v 41 Jøts jaduꞌuk wya̱mɨdɨ: 
\p ―Ja Cristo yøꞌ. 
\p Jøts wyenkpɨ wya̱mɨdɨ: 
\p ―¿Sudso ndejɨn ja Cristo jam kyaxøꞌøkt Galilea?  
\v 42 Yɨdeꞌents jap nøkyɨjxpy jaabyety wya̱ꞌa̱ñ jøts ku ja rey David jaꞌ yꞌa̱pja̱a̱ꞌy Cristoꞌa̱tp, jøts ku ja jam choont Belén, nay jam ma̱ ja David yꞌijty kyuga̱jpɨ. 
\p  
\v 43 Xjats ɨdøꞌøn ja ja̱a̱ꞌy jadeꞌen ñawya̱nwa̱ꞌkxnɨyɨdɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús køjxp.  
\v 44 Jam wɨna̱a̱gɨn pøn ja tjadyimyꞌukma̱tswa̱ndøø, nɨkaꞌapts jadeꞌen pøn yꞌadɨɨjch. 
\s1 Ku ja wɨndsøndøjk ojts tkajanchja̱wɨdɨ ja Jesús yꞌayuujk 
\p  
\v 45 Jøts ja tsa̱pta̱jktøjk ojts wyɨmbejtnɨdɨ ñøjkxnɨdɨ ma̱ ja fariseotøjk jam wyɨnatyɨ møøt ja teetywɨndsøndøjktɨ, jaꞌats ja ojts ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―¿Tigøjxp ku tø xkayikmendɨ? 
\p  
\v 46 Jøts ja tsa̱pta̱jktøjk yꞌadsowdɨ: 
\p ―¡Kaꞌanɨm ma̱ pøn jadeꞌen kyajpxy sa̱m yø ja̱a̱ꞌy kyajpxyɨn! 
\p  
\v 47 Wɨnets ja fariseotøjk ja ñɨma̱a̱jyɨdøø: 
\p ―¿Meeba̱a̱t nayɨdeꞌen tø myikwɨnꞌøøꞌnɨdɨ?  
\v 48 ¿Ti tø adøm wɨna̱a̱gɨn ja nwɨndsøn tꞌukjanchja̱wɨdɨ, uk tø ja yja̱wɨ tuꞌugɨn ja fariseɨt tꞌukpabøktɨ?  
\v 49 Yø mayja̱a̱ꞌdyɨ pøn tkamøja̱ꞌwɨdɨp ja kutujkɨn, yøꞌ kawɨndɨyꞌa̱jttɨp ku ja tpabøktɨ. 
\p  
\v 50 Ja Nicodemo pøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts koots ñɨnijkxyɨ, nay ja fariseɨt jaꞌ, jaꞌats ja myɨguꞌuk ojts tnøjmɨ: 
\p  
\v 51 ―Jadeꞌen sa̱m adøm ja ngutujk tyikutujkyɨm, kaꞌ pya̱a̱tꞌatyɨ jøts adøm ja̱a̱ꞌy ja ayoꞌon ndyimdyanɨga̱jpxkojɨn ku ja kaꞌanɨm nmadøꞌøyɨndɨ jawyeen pønɨ ti døꞌøn ja tyumpy. 
\p  
\v 52 Jøts ja ojts yɨdeꞌen yikꞌadsøy: 
\p ―¿Nayɨ Galileɨt ja̱a̱ꞌy mets? Ɨxpøk waanɨ ja Dios kyajpxy jøts xnɨja̱wɨt jøts ku nɨ tuꞌuknɨm ja Dios kyugajpxy jam kyayiknɨja̱wɨnɨm Galilea. 
\s1 Ja kaꞌødyøꞌøxy 
\p  
\v 53 Jøts ojts ñøjkxnɨdɨ ma̱ jaty pøn tyøjk. 
\c 8  
\p  
\v 1 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam ja ojts ñijkxy Olivos kojpkøjxp,  
\v 2 xjats ku yja̱jta̱a̱jky kyɨmjabom, wɨnets ja ojts ñijkxy jam tsa̱ptøjkjotp. Jøts ja jam øy pøn ñɨmejnɨyøø, wɨnets ja yꞌɨxa̱a̱jky jøts ja yikꞌɨxpøjktøjkɨyɨɨꞌñ.  
\v 3 Jøts ja ka̱jpxwejpɨtøjktɨ møøt ja fariseotøjktɨ, jaꞌ ojts twa̱a̱mendɨ tuꞌuk ja tøꞌøxyøjk pøn ja myɨguꞌuk ñɨya̱a̱ꞌy myøøtꞌa̱jtɨp. Jøts ɨdøꞌøn ja jam ojts yikpɨkta̱ꞌa̱ky mayja̱a̱ꞌy agujkp pøn jaty jam wyɨnatyɨ,  
\v 4 jøts ja tnɨmaadyɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―Wɨndsøn, jap ya̱ꞌa̱t tøꞌøxyøjk tø tyimyikuba̱a̱dɨ ku ja myɨguꞌuk ñɨya̱a̱ꞌy tmøøtꞌa̱jtɨ.  
\v 5 Yikutujkpy ja Moisés kyutujk jøts adøm yøꞌøbɨ tøꞌøxyøjk nga̱ꞌtspaꞌooꞌkɨnt. ¿Sa̱ me mꞌukwa̱ꞌa̱ñ? 
\p  
\v 6 Jadeꞌenꞌampy ɨdøꞌøn ja ojts jadeꞌen wya̱ꞌa̱ndɨ jøts ja tkajpxyꞌejxwa̱ꞌa̱ndɨ, jøts ja jadeꞌen tigati ttukpøkyꞌa̱twa̱ꞌa̱ndɨ. Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnda̱a̱jky, jøts ja ojts ja kyøtsa̱ꞌjx ttajaabyɨna̱xwa̱ꞌjky ja na̱a̱jx.  
\v 7 Jøts kumɨ yiktɨɨbyøjkꞌadøtsp jaꞌ, wɨnets ja kyookukɨyɨɨꞌñ jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Pønɨ jam pøn kapøkmyøøt, wan ja jawyeen tkonjɨꞌɨky ja tsa̱a̱ jøts ttaka̱ꞌa̱tst yø tøꞌøxyøjk. 
\p  
\v 8 Jøts ja nayɨdeꞌeñɨm ña̱xkoogojmɨ, ja na̱a̱jx ja yjayꞌadɨchpy.  
\v 9 Jøts ku ja ojts jadeꞌen tmadowdɨ, jøts ja yjanchnabyøkyja̱wɨyɨdøø, jøts ja ojts wya̱ꞌkpɨdsømnɨdɨ nɨduꞌuk jaty. Ja møja̱a̱ꞌdyøjk jawyeen pɨdsømnɨdøø; xjats ku ja wyɨnaty tø pyɨdsømgøxtɨ, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús nadyuꞌuk tya̱a̱ñ møøt ja tøꞌøxyøjk.  
\v 10 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús kyookukɨyɨɨꞌñ jøts ojts tꞌixy ku kaꞌ pøn, ja tøꞌøxyøjkyɨ jap wyɨnaty, jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―¿Ma̱ net jaꞌadɨ pøn mnɨꞌøøꞌnɨyɨdɨp? ¿Kaꞌ pøn sa̱ tø mdunɨyɨ? 
\p  
\v 11 Jøts ja ñɨma̱a̱jyøø: 
\p ―Kaꞌ wɨndsønꞌa̱jtɨm pøn. 
\p Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Nɨ øts mets sa̱ ngatuꞌunt. Nøjkxnɨ, kidi mꞌukpojkpɨtunɨ. 
\s1 Ja Jesús xyikuja̱jɨmp xyikudøøꞌkxɨmp 
\p  
\v 12 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts jadɨgojk tmɨgajpxy ja mayja̱a̱ꞌy, jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Øts tuꞌuk tuꞌuk ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy nyikuja̱jta̱a̱jkɨp nyikudøøꞌkxa̱a̱jkɨp; pønɨ pønts ø xjotmayꞌa̱jtp, pønɨ pøn øts ja njaꞌ xpabøjkɨp, jaꞌats ɨdøꞌøn yikmoꞌop ja wejɨn ja kajɨn jøts ja tyukpa̱a̱dɨt ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn, nɨjuunɨ ja wɨmbeets kugoots kyaja̱ttɨt. 
\p  
\v 13 Wɨnets ja fariseotøjk ja ñɨma̱a̱jyøø: 
\p ―Køꞌøm mets jam øy mna̱nktyɨɨdyøkɨyɨ, kaꞌap yø ma̱ tyuñ. 
\p  
\v 14 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy: 
\p ―Jadeꞌen sa̱ ø nwa̱ꞌa̱ñ, tump yøꞌ øy ø køꞌøm nna̱nktyɨɨdyøkɨyɨ. Øts ja nnɨja̱ꞌwɨp ma̱ ø ndsøøñ jøts ma̱ ø nnøjkxt. Meets, kaꞌ xnɨja̱wɨdɨ pønɨ ma̱ ø ndsøøñ uk pønɨ ma̱ ø nnøjkxt.  
\v 15 Jadeꞌen meets øy ti xpayøꞌøy sa̱m ja na̱xwiiñꞌa̱jtɨn ja kyutujkɨn. Kaꞌap øts øy pøn ti ndabayøꞌøy;  
\v 16 jøts kuts nbayøꞌøty øts, tɨy øts ja ndɨɨdyuꞌunɨn nbɨkta̱ꞌa̱kt, kumɨ kaꞌ ø nadyuꞌuk ndɨɨdyuꞌunt, nayɨdeꞌen øts ja møøt ndɨɨdyuꞌunt ja nDeety pøn ø xkajxp.  
\v 17 Jadeꞌen jap kyøxja̱ꞌa̱yɨ jap nøkyjøtpy midi mee mgutujkꞌajtpy, ku ja testigɨꞌa̱jtpɨ namajtsk tum jadeꞌen wya̱ꞌa̱ndɨ, jaꞌats ɨdøꞌøn yjaꞌ yikjanchja̱wɨdɨp.  
\v 18 Jadeꞌents øts ya̱m køꞌøm nañɨdestigɨꞌa̱jtɨp, jøts jaduꞌuk ja nDeety pøn ø xkajxp, jaꞌ ø xnɨdestigɨꞌa̱jtp. 
\p  
\v 19 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm yiktɨɨbyɨjky: 
\p ―¿Ma̱ døꞌøn ja mDeety? 
\p Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tꞌadsøøy: 
\p ―Meets, kaꞌ mee xnɨja̱wɨ, jøts nɨ ja nDeety mee xkanɨja̱ꞌwɨyɨ; ku øts jeexyɨp xnɨja̱wɨdɨ, mnayɨnɨja̱ꞌwɨdɨpts meets jeexyɨp ja nDeety. 
\p  
\v 20 Jadeꞌen ɨdøꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱a̱ñ ku ja ɨxam wyɨnaty yikꞌɨxpiky jam tsa̱ptøjkjotp, ma̱ ja lɨmunsɨ meeñ wyɨnaty ja ñɨgajuun. Nɨkaꞌapts ja ojts pøn myachɨ, kumɨ kaꞌanɨm ja wyɨnaty xyøgaꞌpxy. 
\s1 Nømp ja Jesús: “Kaꞌap meets jap mɨba̱a̱t mnijkxy pønɨ ma̱ ø nnijkxy” 
\p  
\v 21 Jøts ɨdøꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨmaagyojmɨ ja mayja̱a̱ꞌy: 
\p ―Nøjkxnɨp øts, øy mee xjaꞌɨxa̱ꞌa̱t mɨꞌookpts meets yø mbøky; jap ma̱ ø nnijkxy, kaꞌap meets jap mɨba̱a̱t mnøjkxt. 
\p  
\v 22 Wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy wya̱ndøø: 
\p ―¿Wan yø ndejɨn ña̱nkpyaꞌookwa̱ꞌa̱nɨyɨ, patyts yø wya̱ꞌa̱ñ ku adøm jap nganøjkxɨn ma̱ yø ñijkxy? 
\p  
\v 23 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ñɨma̱a̱jyɨdøø: 
\p ―Meets, ya̱ mee mdsøøñ, ya̱ mee mgaxɨꞌɨky; øts, jam ø køjxp ndsøøñ. Ya̱ mee mna̱xwiiñꞌaty, øts kaꞌ.  
\v 24 Paty meets ɨdøꞌøn nnøjmɨ jøts ku mbøky xmɨꞌooktɨt; ku kaꞌ xjanchja̱wɨdɨ pønɨ pøn øts, mmɨꞌooktɨpyɨmts ɨdøꞌøn ja mbøky jadeꞌen. 
\p  
\v 25 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yiktɨɨbyɨjky: 
\p ―¿Pøn mets ɨdøꞌøn? 
\p Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tꞌadsøøy: 
\p ―Jaayɨm øts yø nnɨgajpxy ity ku nyikꞌɨxpøjktøjkɨyɨɨꞌñ.  
\v 26 May øts ja wɨnma̱a̱ꞌñ njagyepy midi ø nga̱jpxwampy, jøts mee nbayøꞌøwya̱ꞌa̱ñ nayɨdeꞌen. Tɨyꞌa̱jtɨngøjxp ja kyajpxpy pøn ø xkajxp, jøts pønɨ sa̱ ø nnøjmɨ ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy, jadeꞌen øts ɨdøꞌøn ja tø nmadøy jøts ku ja jadeꞌen wya̱ꞌa̱ñ. 
\p  
\v 27 Kaꞌapts ja tja̱ꞌgyukɨdɨ jøts kudam ja jaꞌ yiknɨgajpxy ja Dios Teety.  
\v 28 Jaꞌagøjxp ja ojts ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―Ku meets jam kruskøjxp xpɨkta̱ꞌa̱kt, jaanɨmts meets xꞌejxka̱pt jøts ku øts ɨdøꞌøn ja wyɨnaty sa̱ tø nwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku kaꞌ ja ngøꞌømwɨnma̱a̱ꞌñ nyiktuñ; jaꞌayɨ øts ɨdøꞌøn ngajpxpy midi øts ja nDeety tø xuknɨja̱wɨ.  
\v 29 Pøn øts xkajxp, møøt øts ja nꞌity; kaꞌ øts ja nDeety nadyuꞌuk xmajtstuꞌuty, pø tum jaꞌaxɨ ø ndumpy midi ja tyajotkujkꞌajtpy. 
\p  
\v 30 Ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jadeꞌen ojts wya̱ꞌa̱ñ, wɨnets may ja̱a̱ꞌy ja ojts yjanchja̱wɨyɨ. 
\s1 Kaꞌ ndukna̱xaꞌamp, jaa ja Dios yjaꞌ jøts ja mɨkuꞌ yjaꞌ 
\p  
\v 31 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y ja israelɨt ja̱a̱ꞌy pøn ja wyɨnaty tø yjanchja̱wɨyɨ: 
\p ―Pønɨ mnadyamɨyojxɨdɨp tuꞌugyɨ sa̱ ɨxa nnøjmɨdɨ, meetspɨts ɨdøꞌøn tɨy xjantyimbyabøjkpɨꞌa̱tp;  
\v 32 wɨnets ja tyɨɨbyɨ yjanchpɨ xnɨja̱wɨdɨt, jøts ja myikꞌawa̱ꞌa̱tspɨdsømɨdɨp. 
\p  
\v 33 Jøts ja ojts yɨdeꞌen tꞌadsowdɨ: 
\p ―Ja Abrahamxɨ øøts ndeetyꞌamøjɨp, jøts kaꞌanɨmts øy pøn wɨndi xyiktuñ nugo aja̱wɨ. ¿Sudsots me mnimy jøts ku øø nꞌawa̱ꞌa̱tspɨdsøꞌømt? 
\p  
\v 34 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ ku mee nnøjmɨ, nɨdukɨꞌɨyɨ pønɨ pøn pøktyundɨp, ja pøky ja ñamyayɨ yjaꞌbøjknɨp. Pøkpyatkiꞌpy ja ñamyayɨ yꞌejtnɨdɨ.  
\v 35 Tuꞌuk ja tumbɨ pøn yikøjøꞌømɨtꞌa̱jtnɨp, kaꞌap ja nayɨdeꞌen ja kutujk tjagyepy sa̱m ja ja̱a̱ꞌy ja yꞌuꞌnk yꞌuna̱ꞌjk tjagyepyɨn.  
\v 36 Jadeꞌents øts ja Dios Teety xꞌUꞌnkꞌaty jøts ku mee nyikꞌawa̱ꞌa̱tspɨdsøꞌømt, xemɨkøjxpts ja jadeꞌen.  
\v 37 Øy meets ja Abraham xjaꞌa̱a̱dsɨ xjakojpkɨ, xyikꞌookwa̱mpts meets nayɨdeꞌen wɨna̱a̱gɨn, jaꞌagøjxp ku meets ø nꞌayuujk xkagupøjkɨ pønɨ sa̱ njawa̱ꞌa̱ñ.  
\v 38 Pø jaꞌats ø ngajpxpy midi øts nDeety tø xukjaty; jøts ku meets, pø jaꞌaxɨ mee nayɨdeꞌen mbadumpy midi meets mdeety mdanɨꞌanaꞌamɨp. 
\p  
\v 39 Jøts ja ojts yikꞌadsøy: 
\p ―Ja Abraham øø ndeetyꞌamøjɨp. 
\p Yɨdeꞌents ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―Ku meets jeexyɨp ja Abraham mjanchꞌuꞌnkꞌatyɨyɨ mjanchꞌuna̱ꞌjkꞌatyɨyɨ, nayɨdeꞌen meets jeexyɨp mja̱a̱ꞌyꞌaty sa̱m ja ojts yja̱a̱ꞌyꞌatyɨn.  
\v 40 Nɨ jadeꞌents, o meets ja tyɨɨbyɨ yjanchpɨ tø njadukmadøy sa̱m øts Dios Teety ja tø xjaduknɨja̱wɨn, neꞌegɨ xyikꞌookwa̱mp meets. ¡Nɨ ja Abraham ojts jadeꞌen kyaꞌadɨꞌɨch sa̱m meedsɨn!  
\v 41 Nayɨdeꞌen mee mꞌadɨꞌɨch sa̱m ja mdeety yꞌadɨꞌɨchɨn. 
\p Wɨnets ja wya̱ndøø, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yiknɨma̱a̱y: 
\p ―Kaꞌats øøts jadiꞌiñɨ ngaxɨꞌɨky; ja Dios øø tuꞌugyɨ nDios Teetyꞌajtpy. 
\p  
\v 42 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Ku jeexyɨp ja Dios Teety xDios Teetyja̱wɨdɨ, xtsojkp meets jeexyɨp, pø jamxɨ ø ndsøøñ ma̱ ja Dios jam ku øts ɨxya̱m nya̱a̱ꞌaty. Kidi ngøꞌømwɨnma̱a̱ꞌñɨpxɨ ø nmɨmimpy, pø ja Diosxɨ ø xkajxp.  
\v 43 ¿Tiku wɨneꞌenɨn mguidyimyja̱ꞌgyukɨdɨ sa̱ ø njawa̱ꞌa̱ñ? Kaꞌ xtyimyadoowa̱jnɨdɨ ja ngajpxy ja nꞌayuujk.  
\v 44 Ja mɨkuꞌ jaꞌ mee mdeetyꞌajtpy; jaꞌ mee mgøjøꞌømɨtꞌa̱jtɨp jøts jaꞌ mdunwa̱ndɨp ti jaty ja ña̱nktyunwa̱jnɨp. Tsoꞌonda̱ꞌa̱gyɨp ja mɨkuꞌ yikja̱a̱ꞌyꞌooꞌknɨbøjkɨnɨ. Nɨjuunɨ ja tkayiktuñ ja tyɨɨbyɨ ja yjanchpɨ, jøts nɨjuunɨ tɨy janch kyakajpxy. Ku ja tya̱a̱yꞌaty, jadeꞌeñɨ ja kyajpxy sa̱yɨm ɨdøꞌøn ja myɨkuꞌatyɨn, jaꞌagøjxp ku yjantyimdya̱a̱yɨ, jøts jaꞌ ɨdøꞌøn tnɨwɨndsønꞌa̱jtp ja ta̱a̱yꞌa̱jtk ja wɨnꞌøøꞌnk.  
\v 45 Kuts øts ya̱m tɨy janch njawa̱ꞌa̱ñ, kaꞌats meets ø xmɨbiky.  
\v 46 ¿Pøn jam wɨna̱a̱gɨn ukwa̱ꞌa̱nwa̱mp jøts ku øts pøky nmøødɨ? Kuts tɨy janch nwa̱ꞌa̱ñ, ¿tigøjxp ku ø kaꞌ xjanchja̱wɨdɨ?  
\v 47 Pøn Dios jaꞌa̱jtɨp, myadoowa̱jnɨp jaꞌ ja Dios yꞌayuujk; jøts kumɨ kaꞌats meets Dios mjaꞌatyɨ, patyts meets ja kaꞌ xpatmadoowa̱jnɨ ja yꞌayuujk. 
\s1 Jaayɨm ja Cristo ku ja Abraham yjaꞌa̱jty 
\p  
\v 48 Xjats ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ja ojts ñɨɨꞌmxyɨyɨ: 
\p ―Tyimdyɨyɨmxɨ øøts ɨdøꞌøn njadyimyjawa̱ꞌa̱ñ ku øø nnimy jøts ku me msamariɨtja̱a̱ꞌyɨ, jøts ku ja mɨkuꞌ tø mdatøkɨyɨ. 
\p  
\v 49 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts yɨdeꞌen tꞌadsøy: 
\p ―Nɨwɨneꞌenɨn øts mɨkuꞌ xkadatøkɨ. Jaꞌ øts jaꞌayɨ ndumpy jøts øts Dios Teety nwɨndsøꞌøgɨ, jaꞌ mee xkadamøjꞌejxp.  
\v 50 Kaꞌøtsɨp ngøꞌømjaꞌ nꞌɨxaapy, øyɨ ja yjajaaꞌajɨ pøn øts njaꞌ xꞌɨxa̱a̱jyɨp. Jaꞌats tpayøꞌøpy pøn ødyump kaꞌødyump.  
\v 51 Jøts janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, pønɨ pøn tmøjpɨkta̱kp sa̱ ø nwa̱ꞌa̱ñ, nɨjuunɨ ja kyaꞌooktɨt kyawɨndɨgøꞌødyɨt. 
\p  
\v 52 Wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ja yꞌadsoojɨyøø: 
\p ―Tønɨmts øøts ɨnet ya̱m ndyimyjanchja̱wɨnɨm jøts ku ja mɨkuꞌ tø mjanchtatøkɨyɨ. Sa̱ ja Abraham tø yꞌøøky møøt nɨdukɨꞌɨyɨ ja Dios kyugajpxtyɨ, jøts me mwa̱ꞌa̱ñ: “Pønɨ pøn tmøjpɨkta̱kp sa̱ ø nwa̱ꞌa̱ñ, nɨjuunɨ ja kyaꞌooktɨt kyawɨndɨgøꞌødyɨt.”  
\v 53 ¿Ti me ndejɨn mja̱a̱ktyimdyajɨnajxpy jøts ku kaꞌ myajada̱ꞌa̱ky øøts ja ndeetyꞌamøj Abraham? Sa̱ ja yꞌøꞌjky jøts sa̱ nayɨdeꞌen yꞌooꞌktøø ja Dios kyugajpxy, ¿pønts mets ɨdøꞌøn mdsaañadyijyɨ? 
\p  
\v 54 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy: 
\p ―Ku ø køꞌøm nna̱nkmyøjtøkɨwya̱ꞌa̱nɨt, kaꞌ ma̱ tyuñ øts ja ngøꞌømjaꞌ. Ja Dios Teetyts jaꞌ ø xyikmøjtøjkɨp midi mdejttɨp jøts ku jaꞌ xDiosɨdɨ.  
\v 55 Meets, kaꞌ meets ja xnɨja̱wɨdɨ. Øts, wa̱ꞌa̱ts øts ja nnɨja̱wɨ, jøts ku ø nwa̱ꞌa̱nt jøts ku øts ja kaꞌap nnɨja̱wɨ, janchtyimdya̱a̱y øts ɨdøꞌøn wyɨnaty nayɨdeꞌen sa̱m meedsɨn. Njanchtyimñɨja̱ꞌwɨpts øts jaꞌ jøts nmɨmadøøpy øts jaꞌ pønɨ sa̱ ja wya̱ꞌa̱ñ.  
\v 56 Jøts ja Abraham, pøn meets ɨdøꞌøn mꞌa̱a̱dsɨdɨp mgugojɨdɨp, xaxonda̱a̱jk øts jaꞌ ku tnɨja̱wꞌaty kuts nmenwa̱ꞌa̱ñ ya̱ na̱xwiiñ; xꞌejx øts jaꞌ jøts janch øy tsuj ja ñayja̱wɨyɨ. 
\p  
\v 57 Wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy tnɨmaadyøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―Nɨ kyaja̱ꞌa̱tynɨm ja mjumøjt wɨxijkxmya̱jk, ¿jøts mjanchꞌuknimy jøts ku ja Abraham tø xꞌixy? 
\p  
\v 58 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tꞌadsøøy: 
\p ―Tɨy janch ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku øts jaayɨm wyɨnatynɨ ku ja Abraham kyaxɨꞌjky. 
\p  
\v 59 Wɨnets ja tnɨxa̱jɨdɨ ja tsa̱a̱ jøts ja ttaka̱ꞌa̱tswa̱ꞌa̱ndɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús; nayuꞌjtsɨ jaꞌ, jøts ja ojts pyɨdsømnɨ jam tsa̱ptøjkjotp, jam ja mayja̱a̱ꞌy ja ttana̱jxy, jøts ja ojts jadeꞌen choꞌonɨ. 
\c 9  
\s1 Ku ja Jesús ojts tyikwɨnꞌejxwaꞌkxy ja wɨna̱p ja̱a̱ꞌy 
\p  
\v 1 Xjats ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty ñaxy, wɨnets ja ojts tꞌixy tuꞌuk ja ya̱a̱ꞌdyøjk pøn wyɨnaty wɨna̱p, jadeꞌen ja tyimgyeꞌexy.  
\v 2 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja pyabøjkpɨtøjk ñɨma̱a̱jyɨyøø: 
\p ―Wɨndsøn, ¿sudso yø ja̱a̱ꞌy jadeꞌen wɨna̱p tø kyeꞌexy? ¿Jadeꞌen ɨdøꞌøn nꞌukwa̱ꞌa̱nɨnt, ja tyeety ɨdøꞌøn ndejɨn jantyimbyøkmyøøttɨ, uk kyøꞌømbøky ɨdøꞌøn yø jadeꞌen tuujnɨp? 
\p  
\v 3 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ñɨma̱a̱jyɨdøø: 
\p ―Kidi kyøꞌømbøkyɨp yø jadeꞌen kyuwanja̱jtɨp, jøts nɨgɨdi kaꞌap tyeety yø tpøkyɨ; jadeꞌenꞌampy ɨdøꞌøn yø jadeꞌen yjaty, jøts yøꞌ ñɨkøjxp yiktukꞌejxtɨt øy pøn midi ja Dios tyuꞌump.  
\v 4 Wants øts ja tyunk tja̱a̱ktyimdyuujnɨ ja̱a̱ktsojknɨm; jotmøñ ø nꞌukugoodsɨñɨt kuts ja wyɨnaty ja tyunk ngatungøjxɨ pøn ø xkajxp.  
\v 5 Pønɨ wɨneꞌenɨn ø nja̱a̱ktsøønɨ ya̱ na̱xwiiñ, nja̱a̱ktyimdyuꞌumbyɨmts øts jadeꞌen sa̱m ja ja̱j kyuja̱jy kyudɨɨꞌkxy. Jadeꞌen øts ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy ñamyayɨ nyikuja̱jta̱a̱gɨdɨt nyikudøøꞌkxa̱a̱gɨdɨt. 
\p  
\v 6 Kuts ɨdøꞌøn ja jadeꞌen wya̱nꞌaba̱jtɨyɨɨꞌñ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ja ojts chujy tyikna̱xkɨda̱ꞌa̱ky jam na̱xkøjxp, jøts ja na̱a̱jx ja yiiꞌnɨm ojts ttamɨmoꞌotsyøꞌøyɨ ja chujy. Moꞌontsuꞌnk tyikꞌøyɨyɨɨꞌñ, jaꞌats ja ojts yiktawɨnja̱a̱xy ja wɨna̱p ja̱a̱ꞌy.  
\v 7 Jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Nøjkx mꞌatsnawyɨmbujyɨ jam nømuꞌutjotp midi yiktejp Siloé ―jadeꞌen ɨdøꞌøn ja Siloé yꞌayukpɨdsimy: jaꞌ pøn tø yikexy. 
\p Xjats ja wɨna̱p ja̱a̱ꞌy jam ojts ñijkxy jøts ja ojts ñawyɨmbujyɨ, jøts ku døꞌøn ja ojts wyɨmbijty, wɨnꞌejxnɨp jaꞌ.  
\v 8 Wɨnets ja ja̱a̱ꞌdyɨ pøn ja jam myɨgujøønɨp myɨgudøjkɨp, jøts jaꞌadɨ pøn jaty ja wyɨnaty tø yꞌijxyɨyɨ jøts ku ja wyɨna̱pɨ, jaꞌats ɨdøꞌøn wa̱ndøø: 
\p ―¿Kidi jaꞌajɨp yøꞌ pøn ja yꞌijty xumɨꞌɨxa̱kp, pøn ja yꞌijty xumɨlɨmunsɨꞌamɨdoop? 
\p  
\v 9 Jam wɨna̱a̱gɨn wya̱ndɨ: 
\p ―Janch jaꞌ yøꞌ. 
\p Wɨna̱a̱gɨn ja wya̱mɨdɨ: 
\p ―Kaꞌap ja yøꞌøjɨ, jantyimñayɨdeꞌen tam tyimyꞌixy. 
\p Køꞌømts ja ja̱a̱ꞌy yɨdeꞌen wya̱a̱ñ pøn wyɨnaty tø wyɨnꞌejxwaꞌkxy: 
\p ―Pø øtsɨmpts jaꞌ. 
\p  
\v 10 Wɨnets ja yiktɨɨbyɨjky: 
\p ―¿Sudsomts yø mween tø yjaty, pø mwɨnꞌejxnɨpts yja̱wɨ? 
\p  
\v 11 Jøts ja tꞌadsøøy: 
\p ―Yø ja̱a̱ꞌy midi Jesús txøøwꞌa̱jtp, yøꞌ moꞌonts tø tyikꞌøyɨ jøts øts ja tø xawɨnja̱a̱xy, yɨdeꞌen ø xnɨma̱a̱y: “Nøjkx mꞌatsnawyɨmbujyɨ jam nøøꞌagøꞌøm midi yiktejp Siloé.” Xjats ø tø njanchnijkxy jøts kuts ø tø nnawyɨmbujyɨ, jøts øts yø nween tø yꞌejxwaꞌkxy. 
\p  
\v 12 Jøts ja ojts tja̱a̱kyiktøwdɨ: 
\p ―¿Ma̱ net ja ja̱a̱ꞌy? 
\p Jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Kaꞌ nnɨja̱wɨ. 
\s1 Ku ja fariseotøjk tyiktøwdɨ ja wɨna̱p ja̱a̱ꞌy sudso wyɨnꞌejxwaꞌkxy 
\p  
\v 13 Wɨnets ja ojts twa̱a̱nøjkxtɨ ma̱ ja fariseotøjk jamdɨ.  
\v 14 Tyimbyooꞌkxɨn xøøwts ɨdøꞌøn wyɨnaty ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyikꞌøꞌyɨyɨɨꞌñ ja moꞌonts midi wyɨnaty tø ttuktatsøꞌøky ja wɨna̱p ja̱a̱ꞌy,  
\v 15 paty ja fariseotøjk jam ttɨɨbyøjkojmɨdɨ ja ja̱a̱ꞌy sudsoꞌampy ɨdøꞌøn ja wyeen ja wa̱ꞌa̱ts yꞌejxnɨ. Jøts ja yꞌadsojɨmbijty jaꞌ: 
\p ―Moꞌonts øts ja tø xawɨnja̱a̱xy, xjats ø tø nwɨmbujy, paty øts ɨxya̱m wa̱ꞌa̱ts nꞌejxnɨ. 
\p  
\v 16 Wɨnets wɨna̱a̱gɨn ja fariseotøjk wya̱ndøø: 
\p ―Ja ja̱a̱ꞌy pøn jadeꞌen tø yꞌadɨꞌɨch, kaꞌ ɨnet Dios ja tjaꞌajɨ, kumɨ kaꞌap ja twɨndsøꞌøgɨ ja pooꞌkxɨn xøøw. 
\p Jøts wɨna̱a̱gɨn wya̱a̱mɨdɨ: 
\p ―¿Sudso mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn ja ndejɨn jadeꞌen ttuꞌunt, pønɨ janch pojkpɨtumbɨ ja̱a̱ꞌy tam ja wyɨnaty? 
\p Jøts agøꞌømyɨ jadeꞌen ñawya̱nwa̱ꞌkxnɨyɨdɨ ku kyanagyupikyɨdɨ,  
\v 17 jøts ja jadɨgojk tyiktøøgojmɨdɨ ja ja̱a̱ꞌy pøn wyɨnaty wɨna̱p ukꞌejt: 
\p ―¿Jøts mets, sa̱ mets ɨdøꞌøn mwa̱ꞌa̱ñ, pøn ɨdøꞌøn yja̱wɨ ja ja̱a̱ꞌy midi tø myikwɨnꞌejxwaꞌkxyɨyɨ? 
\p Jøts ja wya̱a̱ñ: 
\p ―Øts wa̱mp, Dios jaꞌ kyugajpxy. 
\p  
\v 18 Jøts ja israelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ kaꞌap ɨdøꞌøn ja tjanchja̱wɨwya̱ꞌa̱ndɨ ku døꞌøn ja ja̱a̱ꞌy yꞌijty wyɨna̱pɨ, jøts ku ja tø wyɨnꞌejxwa̱ꞌkxnɨ. Yiknajtswa̱a̱ꞌwɨyɨba̱a̱t ja tyeety ja tya̱a̱k,  
\v 19 jøts ja ojts tnøjmɨdɨ: 
\p ―¿Meets ɨdøꞌøn ya̱ꞌa̱t mma̱jnk? Janch wɨna̱p ɨdøꞌøn yø tø kyaxɨꞌɨky, pø mnømdɨpxɨ. ¿Sudsoꞌampyts yø wa̱ꞌa̱ts wyɨnꞌejxnɨ? 
\p  
\v 20 Wɨnets ja uꞌnkteety yꞌadsoodøø: 
\p ―Sudsomts øøts yø nꞌuꞌnk nganɨja̱wɨt, pø wɨna̱pxɨ døꞌøn yjanchkeꞌexy.  
\v 21 Nɨ øø nganɨja̱wɨ sudsoꞌampy yø tø wyɨnꞌejxwaꞌkxy, jøts nɨjaꞌ øø nganɨja̱wɨ pønɨ pøn yø tø yiktsojkxɨyɨ yø wyeen. Yiktøwdɨ jadeꞌen køꞌøm; pø møja̱a̱ꞌñɨxɨ yøꞌ, wan køꞌøm mdukmadøyɨdɨ. 
\p  
\v 22 Jadeꞌenꞌampy ɨdøꞌøn ja tyeety tya̱a̱k ojts jadeꞌen wya̱ꞌa̱ndɨ, tsøꞌjkɨdɨp jaꞌ, pø tøxɨ ja israelɨt ja̱a̱ꞌy wyɨndsøndɨ wyɨnaty tkajpxyꞌa̱jtnɨdɨ, ku ja abiky yikpɨkta̱ꞌa̱ktɨt pønɨ pøn wa̱mp jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús Cristoꞌaty, midi ja Dios tkajxp.  
\v 23 Paty ja møja̱a̱ꞌy wya̱ndøø: “Yiktøwdɨ køꞌøm, pø møja̱a̱ꞌñɨxɨ yøꞌ, wan køꞌøm tnɨgajpxy.” 
\p  
\v 24 Wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy twa̱a̱dsowdɨ jadɨgojk ja ja̱a̱ꞌy pøn ɨdøꞌøn yꞌijty wɨna̱p, jøts ja ojts tnøjmɨdɨ: 
\p ―Tukmadook øøts tɨy janch sa̱m Dios tꞌijxyɨn; jadeꞌen øøts yø nnɨja̱wɨ jøts ku yø pyojkpɨtumbɨja̱a̱ꞌyɨ pøn tø myiktsøꞌøgyɨ. 
\p  
\v 25 Jøts ja tꞌadsøøy: 
\p ―Kaꞌap øts yø nnɨja̱wɨ pønɨ pøn yøꞌ, pønɨ pojkpɨtumbɨ ja̱a̱ꞌy uk kapojkpɨtumbɨ ja̱a̱ꞌy yøꞌ. Yøꞌøyɨ øts nnɨja̱ꞌwɨp jøts ku øts yꞌijty nwɨna̱pɨ, ɨxya̱m wa̱ꞌa̱ts ɨxya̱m nwɨnꞌejxnɨ. 
\p  
\v 26 Jøts ja tyiktøøgojmɨdɨ: 
\p ―¿Sa̱ ja tø mduñɨ? ¿Sa̱ ja tø ttuñ jøts ku ja tø myikwɨnꞌejxwaꞌkxyɨyɨ? 
\p  
\v 27 Jøts ja yɨdeꞌen tꞌadsøøy: 
\p ―Tø meets ja njadukmadøy jøts meets ja kaꞌ xmøjpɨkta̱ꞌa̱ky; ¿wɨna̱a̱k ojk nnɨga̱jpxt? ¿Uk jaꞌ mdsojktɨp jøts ja yjaꞌ xpabøkwa̱jnɨdɨ? 
\p  
\v 28 Wɨnets ja yꞌa̱myiknɨma̱a̱y chaachyiknɨma̱a̱y, yɨdeꞌen ja wya̱ꞌa̱ndɨ: 
\p ―Yø ja̱a̱ꞌy me mbabijkpy, øøts ja Moisés øøts yjaꞌ nbabøjkɨp.  
\v 29 Nnɨja̱ꞌwɨpxɨ øøts jaꞌ ku ja Moisés ojts myɨgajpxyɨ ja Dios; yø ja̱a̱ꞌy, nguidyimñɨja̱ꞌwɨp øøts yøꞌ pønɨ ma̱ yø chøøñ. 
\p  
\v 30 Jøts ja tꞌadsøøy, yɨdeꞌen ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―¡Yøꞌ ɨdøꞌøn tɨy janch nɨma̱ꞌa̱t yikja̱ꞌwɨp, ku meets yø xkanɨja̱wɨ pønɨ ma̱ yø chøøñ, jøts tøts øts yø xyikwɨnꞌejxwaꞌkxy!  
\v 31 Wa̱ꞌa̱tsxɨ yiknɨja̱wɨ jøts ku Dios kaꞌ jaꞌ tmadøy pøn pojkpɨtumbɨja̱a̱ꞌyꞌa̱jttɨp; jaꞌayɨ ja myadoojɨp yjaꞌ pøn ja wɨndsøꞌjkɨyɨp, pøn ja paduꞌunxɨyɨp ja yjaꞌ.  
\v 32 Kaꞌaxɨ yja̱wɨ ma̱ pøn nmadøynɨm ku tuꞌuk ja wɨna̱p ja̱a̱ꞌy ja ja̱a̱ꞌy tyikwɨnꞌejxwaꞌkxy midi wɨna̱p tyimgyaꞌjx.  
\v 33 Ku yø jeexyɨp Dios tkajaꞌajɨ, nɨti yø jeexyɨp tkatuñ. 
\p  
\v 34 Xjats ja yiknɨma̱a̱y: 
\p ―Jøts mets, ku mets pøkyjøtpy tø mgueꞌexy, ¿jøts mets ɨdøꞌøn jadeꞌen xyikꞌɨxpøkwa̱ꞌa̱ñ? 
\p Jøts ja jap ojts yikꞌɨxkajxpɨdsimy. 
\s1 Pøn tkanɨja̱ꞌwɨdɨp ja Dios yjaꞌ 
\p  
\v 35 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨmadøøy jøts ku ja wɨna̱p ja̱a̱ꞌy jap wyɨnaty jadeꞌen tø yikajxpɨdsimy; jøts ja ojts tmɨnabya̱a̱dyɨ, wɨnets ja ojts tnøjmɨ: 
\p ―¿Mmøja̱ꞌwɨp mjanchja̱ꞌwɨp Dios Uꞌnk? 
\p  
\v 36 Jøts ja ojts ñɨɨꞌmxyɨ: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, tukmadook øts pøn jaꞌ, wan ø tmøja̱wɨ tjanchja̱wɨ. 
\p  
\v 37 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy: 
\p ―Tø mets ja xꞌejxnɨ; pø øtsxɨ døꞌøn jaꞌ, ɨxya̱ køꞌøm møøt mmadya̱ꞌa̱ky. 
\p  
\v 38 Wɨnets ja ja̱a̱ꞌy ñagyuxendya̱a̱jkøø, jøts ja twɨnguxana̱a̱y ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, nmøja̱ꞌwɨp njanchja̱ꞌwɨp mets. 
\p  
\v 39 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱a̱ñ: 
\p ―Jaꞌ øts ya̱ na̱xwiiñ tø nnɨmiñ jøts ja payøꞌøyɨn tyunɨt tɨyꞌa̱jtɨngøjxp; pønɨ pønts wɨmbeets kugoots, wɨnꞌejxwa̱ꞌkxtɨpts jaꞌ jøts ja tꞌejxtɨt tnɨja̱wɨdɨt; pønts tjaꞌejxtɨp tjanɨja̱ꞌwɨdɨp jøts tkamɨbøktɨ, jaꞌats ta̱ndɨp wɨmbeets kugoots ejxɨm wɨna̱p ja̱a̱ꞌyɨn. 
\p  
\v 40 Wɨnets wɨna̱a̱gɨn ja fariseotøjktɨ pøn jaty jam wyɨnaty, ku ja jadeꞌen tmadowdɨ, wɨnets ja ojts tnøjmɨdɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―¿Uk wan øøts ɨdøꞌøn nayɨdeꞌen nwɨmbeedsɨ? 
\p  
\v 41 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tꞌadsøøy: 
\p ―Ku meets jeexyɨp mwɨmbeedsɨ kugoodsɨ, kaꞌ meets jeexyɨp myiktapøkyꞌejxtɨ ja mbøky. Kumɨ mnømdɨp jøts ku xꞌejxtɨ xnɨja̱wɨdɨ, mdaja̱ꞌa̱tɨdɨpts meets ja mbøky. 
\c 10  
\s1 Jadeꞌen ja Jesús nꞌukpɨkta̱a̱jkɨnt ejxɨm tuꞌuk ja øybɨ kura̱jt nꞌejxɨnt 
\p  
\v 1 ’Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, pøn jap katøjkɨp ma̱ ja borreek ja kyemyꞌa̱a̱w, pøn abikyꞌampy tøjkɨp, ja maaꞌtspɨ døꞌøn jaꞌ.  
\v 2 Jøts ja jɨyujkꞌejxpɨ, jaꞌ jap na̱jxp ma̱ ja kemyꞌa̱a̱w jap.  
\v 3 Ja yiktøjkꞌawa̱tspɨ, jaꞌ ja yikꞌawa̱jtsxɨyɨp ja tøjkꞌa̱a̱w jøts ja tyøkɨ, jøts wa̱ꞌa̱ts ja byorreek ja yukmadøyɨ. Xyømøøpy ja tuꞌuk jaty jøts ja tyikpɨdsimy jap kemyjøtpy.  
\v 4 Kuts ja tø tyikpɨdsømguixy tukɨꞌɨyɨ ja yjɨyujk jøts ja jawyeen twɨnway, payøꞌøyɨp jaꞌ kumɨ wa̱ꞌa̱ts ja yukmadøyɨ.  
\v 5 Kaꞌapts ja nugo aja̱wɨ tpanøjkxtɨ ja wyenkpɨ; neꞌegɨ yja̱a̱ktyimkyajkɨdɨp jaꞌ, kumɨ kaꞌap ja tyukmadowdɨ ja wenkja̱a̱ꞌy. 
\p  
\v 6 Jaꞌagøjxp ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts jadeꞌen tmɨmadya̱ꞌa̱ky ja ja̱a̱ꞌy, jøts ja ttuktamɨmadowɨwya̱ꞌa̱ñ sa̱ ja yjaꞌ yja̱a̱ꞌyꞌa̱ttɨ, kaꞌapts ja ojts tmadoodøwdɨ pønɨ ti døꞌøn ja jadeꞌen yjatijpy ku ja jadeꞌen ñɨɨꞌmxyɨdɨ. 
\s1 Jadeꞌen ja Jesús nꞌukpɨkta̱a̱jkɨnt ejxɨm tuꞌuk øybɨ borreekꞌejxpɨ 
\p  
\v 7 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jadɨgojk tnɨmaagyojmɨ ja ja̱a̱ꞌy: 
\p ―Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ: Jøts ku øts ɨdøꞌøn jadeꞌen ñamyayɨ nnabyɨkta̱ꞌa̱gyɨ sa̱m tøjkꞌa̱a̱wɨn, ma̱ ña̱xtɨt øts ja njaꞌ, sa̱m ja borreek ja tyøjkꞌa̱a̱w tꞌayøꞌøyɨdɨ.  
\v 8 Jøts ja wɨnꞌøøꞌmbɨ pøn tø yꞌatsmendɨ jøts wya̱ꞌa̱ndɨ ku Dios tø kyexyɨ, jadeꞌen ɨdøꞌøn yjamendɨ ejxɨm ja maaꞌtspɨn; øts nja̱a̱ꞌy, kaꞌap ja ñagyɨya̱jkɨdɨ nugo aja̱wɨ.  
\v 9 Øts ɨdøꞌøn jadeꞌen sa̱m ja tøjkꞌa̱a̱w; pønɨ pønts jap tøjkɨdɨp, jaꞌats ɨdøꞌøn nɨtsoꞌokꞌa̱ttɨp. Jøts øts ja ndanɨtanɨt ja njaꞌ, ejxɨm ja borreek uꞌnk yiknɨtanɨ jap kyemyjøtpy. 
\p  
\v 10 ’Jaꞌayɨ ja maaꞌtspɨ ñɨmimpy jøts ja myeech, jøts ja yikja̱a̱ꞌyꞌøøky jøts ja yikudɨgøy; øts, jaꞌ ø nnɨmimpy jøts meets øy yikxon xpa̱a̱ttɨt ja kunuuꞌkxɨn ja jujkyꞌa̱jtɨn.  
\v 11 Jadeꞌen øts ɨdøꞌøn sa̱m ja ja̱a̱ꞌy pøn øy borreekꞌejxp. Ku døꞌøn ja øy tꞌixy ja byorreek, øy sa̱ tmɨwanjaty ja køꞌøm, nugo ku byorreek ja kyaꞌøøky.  
\v 12 Pønɨ pøn mɨjuy tump, jaꞌayɨ ku ja tꞌixy jøts ku ja myiñ ja awa̱ꞌa̱ñ mɨyꞌuk, jøts ja japyɨ tnɨkeꞌeky ja byorreek jøts kyaknɨ, kumɨ kaꞌap ja tyimyjaꞌajɨ midi ja jɨyujk ñɨꞌejxpɨꞌajtpy, jøts nɨkaꞌats ja tkøꞌømjaꞌajɨ. Xjats ja mɨyꞌuk tma̱jtsnɨ ja borreek, jøts ja jadiꞌiñɨ tyikꞌayøꞌøbyaky.  
\v 13 Jadeꞌenꞌampy jaꞌabɨ ja̱a̱ꞌy kyeꞌeky kumɨ mɨjuy ja tyuñ, patyts ja kaꞌap tkwentɨ ja borreek. 
\p  
\v 14-15 ’Øts ɨdøꞌøn øy jɨyujkꞌejxpɨꞌa̱jtp. Sa̱m øts ja Dios Teety xnɨja̱wɨn jøts wa̱ꞌa̱ts øts ja nnɨja̱wɨ; nayɨdeꞌents øts ɨdøꞌøn ja nja̱a̱ꞌy wa̱ꞌa̱ts nnɨja̱wɨ, jøts øts ja nayɨdeꞌen wa̱ꞌa̱ts xnɨja̱ꞌwɨmɨyɨdɨ. Øts yø nguwanja̱tɨp.  
\v 16 Jøts jap øts ja borreek abiky nja̱a̱kmøødɨ midi kajapꞌa̱jtp ya̱ kemyjøøjty; nyikmeꞌempts øts jaa ja nayɨdeꞌen. Jøts xmɨmadoꞌodɨp øts jaꞌ, jøts tuꞌugyɨ ja ñɨꞌejxpɨ yjagyajpnɨyɨt. 
\p  
\v 17 ’Jaꞌagøjxp øts ja Dios Teety xtsøky kuts nguꞌoogɨdɨt yøꞌødɨ, jujkpyøkpts øts jadɨgojk.  
\v 18 Nɨpøn ø mɨba̱a̱t xkayikꞌøøky, køꞌøm øts ja nnajtsja̱wɨt jøts ø nnagyøya̱kɨt ngøꞌømdsojkɨngøjxp. Tɨyꞌa̱jtɨngøjxpts øts nnagyøya̱kɨyɨt, jøts nay tɨyꞌa̱jtɨngøjxpts øts njujkpyøkt jadɨgojk. Tøxɨ øts ja Dios Teety jadeꞌen xꞌaneꞌemy. 
\p  
\v 19 Xjats ku ja israelɨt ja̱a̱ꞌy jadeꞌen ojts tmadowdɨ ja kajpxy ja ayuujk, jøts køꞌømyɨ ñawya̱nwa̱ꞌkxkojmɨyɨdɨ.  
\v 20 May ja jamdɨ pøn wa̱ndɨp: 
\p ―¿Tiku yø xtsaamyøjpɨkta̱ꞌa̱ktɨ, pø mɨkuꞌts yø tø tyatøkɨyɨ, pø lokɨ ja̱jtpts yøꞌ? 
\p  
\v 21 Jøts wyenkpɨ wya̱mɨdɨ: 
\p ―Kaꞌap jeexyɨp pøn jadeꞌen kyajpxy, ku jeexyɨp pøn ja mɨkuꞌ tø tyatøkɨyɨ. ¿Ti ma̱ ja mɨkuꞌ tø tꞌukyikwɨnꞌejxwaꞌkxy ja wɨna̱p ja̱a̱ꞌy? 
\s1 Ku ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ojts twɨndsowdɨ ja Jesús 
\p  
\v 22 Yuꞌa̱a̱ts nepꞌa̱a̱ts ɨdøꞌøn wyɨnaty pyatpy, jamts ɨdøꞌøn Jerusalén ja xøøw wyɨnaty tyuñɨ, ku ja yikja̱ꞌmyech yikxøduñ ja tsa̱ptøjk.  
\v 23 Jøts ɨdøꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jap wyɨnaty wyɨdity tsa̱ptøjkjøtpy, ma̱ ja tøjkꞌa̱a̱w jap midi yiktejp Salomón ja Tyøjkwɨmboꞌkx.  
\v 24 Jøts ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ja ojts ñawya̱ꞌkꞌawɨdityɨyɨ, jøts ja yiknɨma̱a̱y: 
\p ―¿Ejtp øøts ɨdøꞌøn jadeꞌen xyikꞌetwa̱ꞌa̱ñ maapy ta̱jp? Pønɨ mets tam ɨdøꞌøn janch Cristo midi Dios tkajxp, ɨxya̱myɨts øøts xtyimdyukmadoꞌot. 
\p  
\v 25 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy: 
\p ―Tø mee njadukmadøy, jøts meets ja kaꞌ xmɨbiky. Tukɨꞌɨyɨ ti jaty ø ndumpy, ti jaty ø xanɨgutujkꞌa̱jtp ja Dios Teety, yøꞌøts ja wa̱ꞌa̱ts tyimyjayiknɨgaxøꞌkp;  
\v 26 meets, kaꞌ meets xjanchja̱wɨ, kumɨ kaꞌ mee mnayjaꞌajɨ midi ø njaꞌajtpy, sa̱m a̱a̱myɨ tø nnøjmɨdɨ.  
\v 27 Jadeꞌen øts ja njaꞌ xyukmadøy sa̱m ja borreek ja ñɨꞌejxpɨ tyukmadøyɨn, jøts wa̱ꞌa̱ts øts ja nnɨja̱wɨdɨ. Xpaduujnɨdɨpts øts njaꞌ jaꞌadɨ.  
\v 28 Øts ja nmøødyɨp ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn midi xemɨkøjxp, jøts nɨjuunɨ nøjkx kyawɨndɨgøydɨ, jøts nɨpøn øts ja xkapøjkxɨt ku øts ja ngøjøꞌømɨtꞌa̱ttɨ.  
\v 29 Ja Dios Teety øts ja xagødøjkɨp, jaꞌ tuꞌuk møj, kaꞌ pøn jadeꞌen, pønts ja mɨba̱a̱t uk køna̱xɨp jøts ja yikpøjkxɨt.  
\v 30 Øts møøt Dios Teety tuꞌugyɨ øøts. 
\p  
\v 31 Wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy jadɨgojk tkonjøꞌøktøø ja tsa̱a̱, jøts ja ttaka̱ꞌa̱tswa̱ꞌa̱ndɨ.  
\v 32 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Tø mee kawɨna̱a̱k ojk ja mwɨngujky nduujnɨ ja ødyuꞌunɨn Dios Teety myøkꞌa̱jtɨngøjxp. ¿Jaꞌats meets ya̱m xagubatwa̱mp ku meets ya̱m xka̱ꞌa̱tswa̱ꞌa̱ñ? 
\p  
\v 33 Wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy yꞌadsoodøø, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm yiknɨma̱a̱y: 
\p ―Kidi jaꞌajɨp mets ya̱m myiktaguga̱ꞌa̱dsɨwya̱mp, ku mets ja ødyuꞌunɨn tø xjadyimyjabɨkta̱ꞌa̱ky, pø jaꞌaxɨ ya̱m myiktagubatwa̱mp ku ja Dios kajaa xtyimyɨga̱jpxɨgøy. Pø nugo ja̱a̱ꞌyxɨ mets, jøts jadeꞌen mnabyɨkta̱ꞌa̱gyɨ sa̱m Dios. 
\p  
\v 34 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y: 
\p ―Jadeꞌen meets ja mgutujk jap yja̱ꞌa̱yɨ jøts ku Dios yɨdeꞌen wya̱a̱ñ: “mDios meets.”  
\v 35 Janch yiknɨja̱ꞌwɨp jøts ku Dios kyajpxy jap yɨdeꞌen wya̱ꞌa̱ñ, kaꞌap ja pøn tkagupiky; jaꞌ ja Dios ojts diostijy ja ja̱a̱ꞌy pøn ja ojts tyiknaxy ja kyajpxy ja myadya̱ꞌa̱ky.  
\v 36 Jøts kuts øts Dios tø xwɨwich abiky, jøts øts ja ya̱ tø xkexy na̱xwiiñ, ¿sudsots meets jadeꞌen mwa̱ꞌa̱ñ jøts ku øts ja tø nmɨga̱jpxɨgøy, ku tø nwa̱ꞌa̱ñ jøts ku ø nDios Uꞌngɨ?  
\v 37 Pønɨ kaꞌ øts jaꞌ nduñ midi ja Dios Teety tyumpy, kidits mee xjanchja̱wɨ.  
\v 38 Kuts øts ja nduñ, øy mee xjagajanchja̱wɨ janchja̱ꞌwɨdɨk øts ja ndunk, jøts jadeꞌen xnɨja̱wɨdɨt jøts ku øts ja Dios Teety xmøøtꞌity, jøts øts ja nayɨdeꞌen nmøøtꞌejtmɨ. 
\p  
\v 39 Wɨnets ja jadɨgojk tjadyimyjatsumwa̱ndøø, kajkts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús. 
\p  
\v 40 Jøts ja ojts wyɨmbejtnɨmɨ ñøjkxnɨmɨ jam xøøbɨdsimyꞌampy, ma̱ ja møj nøø midi yiktejp Jordán, jøts ja jam tya̱a̱ñ ma̱ ja Juan yꞌijty yiknøbety.  
\v 41 Janch namay ja ja̱a̱ꞌy ja ojts tꞌatsꞌejxtɨ jam, jøts ja wya̱ꞌa̱ndɨ: 
\p ―Tyimdyɨy tyimyjanch tam ɨdøꞌøn, øy ɨdøꞌøn ja Juan Bautista ojts tkatuñ ja mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn, kaꞌpxts ja yꞌayuujk pyɨdsimy sa̱ tnɨmadya̱a̱jky ya̱ꞌa̱tpɨ ja̱a̱ꞌy. 
\p  
\v 42 Jøts jaꞌabɨ etjotp janch namay ja ja̱a̱ꞌy ojts tmɨbøktɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús. 
\c 11  
\s1 Ku ja Lázaro yꞌøꞌjky 
\p  
\v 1 Ja døꞌøn tuꞌuk ja ja̱a̱ꞌy, ya̱a̱ꞌdyøjk, midi pøjkɨp. Lázaro ja xyøøw, jam ja Betania kyuga̱jpɨ, nay jam ma̱ ja María jøts ja yꞌuch Marta jam kyuga̱jpɨdɨ.  
\v 2 Yø María døꞌøn jaꞌ pøn yø Lázaro chøꞌøjɨp, ja pama̱a̱ꞌy, jaꞌats ɨdøꞌøn ojts ja aceite pa̱ꞌa̱kxuuꞌkpɨ tpɨkta̱a̱jkxɨyɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyeky, jøts ja wya̱a̱y ja ojts ttuktatɨꞌɨch jadɨgojk.  
\v 3 Jaꞌats ɨdøꞌøn møøt ja yꞌuch tkajpxy ñɨgajxɨdøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, janch pøjkɨp ja mmɨguꞌuk. 
\p  
\v 4 Xjats ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja jadeꞌen tmadøøy, wɨnets ja wya̱a̱ñ: 
\p ―Kaꞌap yø pa̱ꞌa̱m myajada̱ꞌa̱kt jøts ja tyimyikꞌookt; jadeꞌenꞌampy ɨdøꞌøn ja jadeꞌen yjaty jøts ja Dios myøkꞌa̱jtɨn wyɨngaxøꞌøkt, jøts yøꞌøbɨ pa̱ꞌa̱mgøjxp yiktukꞌejxtɨt ja ja̱a̱ꞌy jøts ku ja Dios Uꞌnk nayɨdeꞌen tmøøtꞌaty ja møkꞌa̱jtɨn. 
\p  
\v 5 Øy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tjanchjabaꞌayøy ja ja̱a̱ꞌdyɨ, ja Marta, ja María, jøts ja Lázaro,  
\v 6 ku ja yiktukmadøøy jøts ku ja Lázaro pøjknɨyɨ, jøts ja jam majtsk xøøw yja̱a̱ktyimdya̱ꞌa̱nɨyɨɨꞌñ ma̱ døꞌøn ja jam wyɨnaty.  
\v 7 Wɨnetnɨmts ja tnɨma̱a̱y ja pyabøjkpɨtøjk: 
\p ―Wan jam tja̱a̱ꞌmyɨndɨ jadɨgojk jam Judeɨt na̱xjotp. 
\p  
\v 8 Jøts ja pyabøjkpɨtøjk ja ñɨma̱a̱jyɨyøø: 
\p ―Wɨndsøn, pø jamts ja israelɨt ja̱a̱ꞌy jawaanɨ mgaka̱ꞌa̱tsꞌoꞌjkøø; ¿jøts nay jam mnøjkxwa̱ꞌa̱ñ jadɨgojk? 
\p  
\v 9 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱a̱ñ: 
\p ―Kaꞌ pøn sa̱ xuꞌunt ku kaꞌ kyaꞌpxñɨm. Nɨti tsøꞌøgɨ ngamøøtꞌaty sa̱m nwɨdejtɨn xɨnaxy, awa̱ꞌa̱ts ja nøøꞌ ja tuuꞌ jaꞌ ku tyukꞌejxpa̱a̱ty ja ya̱ꞌɨt na̱xwiiꞌñɨt ja̱j;  
\v 10 kuts ja kootsꞌa̱jtɨn yja̱ꞌa̱ty, janchjøptsøꞌøgɨ jøpja̱wɨ nwɨdejtɨnt, pø ja ja̱jxɨ xkaꞌejtxaꞌam. 
\p  
\v 11 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱a̱ñ: 
\p ―Ma̱a̱nɨp ja nmɨguꞌuk Lázaro; nꞌatsyuxpts øts ɨnet jaꞌ. 
\p  
\v 12 Wɨnets ja pyabøjkpɨtøjk ja ñɨma̱a̱jyɨyøø: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, pønɨ tø tam ɨdøꞌøn ja myaꞌooꞌknɨ, pø møkpøkwa̱nɨp ɨdøꞌøn jaꞌ. 
\p  
\v 13 Jadeꞌenꞌampyts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tijy, jøts ku ja Lázaro wyɨnaty tø yꞌooꞌknɨ, jøts ja pyabøjkpɨtøjk jadeꞌen ja wya̱ꞌa̱ndɨ, jadeꞌen ja tijy wya̱ꞌa̱ñ jøts ku ja nugo mya̱ꞌa̱y.  
\v 14 Xjats ja ojts wa̱ꞌa̱ts tyukmadøyɨdɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―Tø ja Lázaro yꞌooꞌknɨ.  
\v 15 Neꞌegɨ xonda̱kp øts jadeꞌen jøts ku ø tø ngajamꞌaty, tyimyꞌøyꞌa̱jtp neꞌegɨ jadeꞌen jøts mee xjanchja̱wɨt. Wants tja̱a̱ꞌmyɨndɨ jøts nꞌatsꞌejxɨnt. 
\p  
\v 16 Wɨnets ja Tomás, pøn yiktejp xeeñꞌuꞌnk, jaꞌats tnɨma̱a̱y ja myɨbabøjkpɨtøjk: 
\p ―Wan adøm nayɨdeꞌen tja̱a̱ꞌmyɨndɨ, jøts yø nmøøtꞌooꞌkɨnt. 
\s1 Ja Jesús tyukꞌawɨmbejtɨp ja ja̱a̱ꞌy ja jujkyꞌa̱jtɨn jøts jaꞌ jujkyꞌa̱jtɨnꞌa̱jtp køꞌøm 
\p  
\v 17 Jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam yja̱ꞌjty, jøts ja tpa̱a̱jty ja Lázaro, jøts ku ja wyɨnaty myakta̱xk xøøwɨp tø ña̱jxøjkɨñɨ.  
\v 18 Wɨngon ja Betaniɨt ka̱jp tyañ ma̱ ja Jerusalén jam, majtsk kilometro jagujkpɨn ja yjagamɨ.  
\v 19 Jøts namay ja israelɨt ja̱a̱ꞌy jam wyɨnaty tø yꞌatstøjkꞌayøꞌødyɨ ma̱ ja Marta jam møøt ja María, jøts ja tka̱jpxjotꞌamøjkɨdɨ jaꞌagøjxp ku ja myɨguꞌuk ja wyɨnaty tø yꞌooknɨ.  
\v 20 Xjats ku ja Marta tnɨmadøøy jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty yja̱ꞌa̱twa̱ꞌa̱ñ, wɨnets ja chøꞌjñ jøts ja tjøpkuba̱jtɨyɨɨꞌñ; jøts ja María jap ja tyøjkjøtpy tya̱a̱ñ.  
\v 21 Jøts ja Marta tnɨma̱a̱y ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, kuk jeexyɨp tø mya̱ꞌaty, kaꞌabɨk øts jeexyɨp ja nmɨguꞌuk tø yꞌøøky.  
\v 22 Jadeꞌents ø nnɨja̱wɨ jøts ku mets ja Dios Teety mmoꞌojɨt pønɨ ti mets ja mꞌamɨdøøpy. 
\p  
\v 23 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts ñɨɨꞌmxyɨ: 
\p ―Jujkyꞌa̱tp ja mmɨguꞌuk jadɨgojk. 
\p  
\v 24 Xjats ja Marta wya̱a̱ñ, jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Janch jadeꞌen, nnɨja̱ꞌwɨp øts jøts ku ja jadɨgojk tꞌawɨmbetɨt ja jujkyꞌa̱jtɨn, ku ja pyɨdsøꞌømt jadɨgojk ma̱ ooꞌkpɨ, jaanɨmts jaꞌabɨ xøøwnɨm ku Dios tyika̱ꞌpxt. 
\p  
\v 25 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Øts ɨdøꞌøn jaꞌ pøn ttukꞌawɨmbejtɨp ja ja̱a̱ꞌy ja jujkyꞌa̱jtɨn, jøts øts jujkyꞌa̱jtɨnꞌa̱jtp køꞌøm. Pønɨ pøn ø xjanchja̱ꞌwɨp, øy ja yjaꞌøøky, jujkyꞌa̱jt kuna̱xpts ja ejtp.  
\v 26 Jøts pønɨ pøn ja ja̱a̱kjujkyꞌa̱jttɨp jøts pønɨ xjanchja̱ꞌwɨdɨp øts, kaꞌats ja yꞌanmɨja̱ꞌwɨn nøjkx wyɨndɨgøy. ¿Mjanchja̱ꞌwɨdɨp? 
\p  
\v 27 Jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, njanchja̱ꞌwɨp øts. Ndyimyjanchja̱ꞌwɨp øts ku me mCristo, ja Dios Uꞌnk, midiꞌiyɨp ɨdøꞌøn yꞌity ya̱ na̱xwiiñ menwa̱mp. 
\s1 Ku ja Jesús ojts twɨnya̱ꞌa̱xy ja Lázaro ku tø yꞌøøky 
\p  
\v 28 Xjats ku ja Marta jadeꞌen yꞌukwa̱a̱ñ, wɨnets ja ojts tꞌatsya̱jxɨ ja chøꞌ María, jøts ja ojts amaaꞌtsk tnøjmɨ: 
\p ―Ɨxa ja wɨndsøn ya̱, jøts ɨxap mwa̱a̱dsøyɨ. 
\p  
\v 29 Jaꞌayɨ ja jadeꞌen tmadøøy, jøts ja María jatyɨ pyɨdɨꞌjky jøts ja ojts tꞌatsꞌixy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús.  
\v 30 Kaꞌanɨm ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty kya̱jptøkɨ; nay ɨxjamnɨm ja wyɨnaty ma̱ ja Marta ja møøt tø ñabya̱a̱dyɨ.  
\v 31 Jøts ku ja tꞌejxtøø ku ja María pyɨdɨꞌjky ku ja wyɨnaty putyɨ tø pyɨdsimy, jøts ja israelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ midi jam wyɨnaty tøjkjotp tka̱jpxjotꞌamøkɨdɨp ja kuꞌoogɨ, xjats ja tpadsoꞌondøø, jadeꞌen ja wyɨnmaydɨ jam ja tijy ya̱xpɨ ñijkxy ma̱ ja ooꞌkpɨ jam wyɨnaty tø ña̱xøkɨ. 
\p  
\v 32 Wɨnets ja María, ku ja yja̱ꞌjty ma̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty, jøts ja ojts ñagyuxendya̱ꞌa̱gyɨ nwɨndsønꞌa̱jtɨm tyekyjøꞌm, jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, kuk jeexyɨp tø mya̱ꞌaty kaꞌ øts jeexyɨp ja nmɨguꞌuk tø yꞌøøky. 
\p  
\v 33 Xjats ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts tꞌixy jøts ku ya̱ꞌa̱xy ja María jøts ja israelɨt ja̱a̱ꞌy nayɨdeꞌendɨ midi ja María jam wyɨnaty tø pyadsøøñɨyɨ, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm ja jotmay ojts pya̱a̱dyɨyɨ jøts ja ojts tyimchaachja̱wɨ.  
\v 34 Wɨnets ja tyiktɨɨy: 
\p ―¿Ma̱ tø xyikna̱xøkɨdɨ? 
\p Jøts ja yiknɨma̱a̱y: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, men xꞌatsꞌixy. 
\p  
\v 35 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yjanchya̱jxy.  
\v 36 Jøts ja israelɨt ja̱a̱ꞌy wɨnet wya̱ndøø: 
\p ―Ejxtɨ yjantyimchøjkpy tam yø tø yꞌity. 
\p  
\v 37 Jøts ja jadeꞌen wɨna̱a̱gɨn wya̱ndøø: 
\p ―Pø yøꞌøxɨ ja wɨna̱p ja̱a̱ꞌy tø tyikwɨnꞌejxwaꞌkxy, ¿sudso yø nɨwɨneꞌenɨn sa̱ tø tkatuñ ja Lázaro jøts ja jeexyɨp tø kyaꞌøøky? 
\s1 Ku ja Lázaro yjujkpyiky jadɨgojk 
\p  
\v 38 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts ja jotmay jadɨgojk tyatøkɨyɨ, jøts ja ñɨjkxy ma̱ ja ooꞌkpɨ jam wyɨnaty tø ña̱xøkɨ. Tøjkꞌa̱a̱wɨn ja tsa̱a̱ jam, jøts nayɨ tsa̱a̱ ja tø yja̱a̱ktyimyiktaꞌagɨꞌɨy.  
\v 39 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱a̱ñ: 
\p ―Jɨgøꞌødɨ yø tsa̱a̱. 
\p Wɨnets ja Marta, midi ja ooꞌkpɨ yꞌuchɨp, jaꞌats ja ojts ñɨɨꞌmxyɨ: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, pø janchxuuꞌknɨp ɨnet yøꞌ, pø myakta̱xk xøøwɨpts yø yꞌooꞌknɨ. 
\p  
\v 40 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ñɨma̱a̱jyøø: 
\p ―¿Ti kidi ø tø nnɨgajpxy jøts pønɨ ku xjanchja̱wɨ, wɨnets xꞌejxɨt ja Dios myøkꞌa̱jtɨn? 
\p  
\v 41 Wɨnets ja tjɨgɨɨdyɨ ja tsa̱a̱. Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam tsa̱jpwemp ojts pyatꞌixy, jøts ja wya̱a̱ñ: 
\p ―Dios Teety, dioskujuyɨp ku øts ja nꞌayuujk tø xmadojɨyɨ.  
\v 42 Nnɨja̱ꞌwɨp øts jøts ku mets ejtp ja njaꞌ xmadojɨyɨ, jøts jaꞌ øts jadeꞌen xyikwa̱mp jøts yø ja̱a̱ꞌy ja øyꞌa̱jtɨn tpa̱a̱ttɨt pøn jaty ɨxaadɨ, jøts tjanchja̱wɨdɨt jøts ku mets xkexy. 
\p  
\v 43 Xjats ku ja jadeꞌen wya̱nꞌaba̱jtɨyɨɨꞌñ, jøts ja møk wya̱a̱ñ: 
\p ―¡Lázaro, pɨdsøm jap! 
\p  
\v 44 Jøts ja ooꞌkpɨ pyɨdsɨɨmy køpity pakpity, jøts ja wyeen yꞌa̱a̱w twɨnwetsꞌaty ja wet. Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm tnɨma̱a̱y ja ja̱a̱ꞌdyɨ: 
\p ―Køkajtɨ pakajtɨ jøts xmajtstuꞌuttɨt, wan tnijkxy. 
\s1 Ku ja ja̱a̱ꞌy tkajpxyꞌa̱jttøø jøts yikma̱tst ja Jesús 
\p  
\v 45 Jaꞌagøjxpts ja israelɨt ja̱a̱ꞌy namay tjanchja̱ꞌwɨdøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús midi ja María jam wyɨnaty myøøt, jøts jaꞌ ojts tꞌejxtɨ ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jadeꞌen ttuuñ.  
\v 46 Wɨna̱a̱gɨn tnɨnøjkxtøø jøts ja ojts tꞌatsꞌejxtɨ ja fariseotøjk, jøts ja ojts ttamɨmadya̱ꞌa̱ktɨ sa̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tø yꞌadɨꞌɨch.  
\v 47 Wɨnets ja fariseotøjk jøts ja teetywɨndsøndøjk møøt ñamyujkɨdɨ ja kutujk adsɨnaabyɨdɨ, jøts ja ojts ñømdɨ: 
\p ―¿Sudso nda̱a̱bya̱jtɨndɨt? Janch kawɨneꞌen yø ja̱a̱ꞌy mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn tjantyunɨ jøts ja ejxa̱ꞌa̱n tpɨkta̱ꞌa̱ky.  
\v 48 Ku yø jadeꞌeñɨ nꞌɨxma̱jtsɨndɨt, janch nɨdukɨꞌɨyɨ ja̱a̱ꞌy yø yjanchja̱ꞌwɨnɨyɨt, jøts ja romɨt kudunktøjk myenɨdɨt, jøts ja tyikudɨgøøñɨdɨt adøm yø ndsa̱ptøjk jøts adøm yø nga̱jp. 
\p  
\v 49 Nay jaꞌabɨ ja̱a̱ꞌy txøøwꞌa̱jtp Caifás, pøn wyɨnaty teetywɨndsønꞌa̱jtp jaꞌabɨ jumøjt, jaꞌats ja ojts ñɨɨꞌmyxɨdɨ: 
\p ―Mguidyimñɨja̱ꞌwɨp mee ti,  
\v 50 nɨ xkanɨja̱wɨdɨ kudam adøm njayikꞌødyunwa̱ꞌa̱ñɨndɨ ku tuꞌugyɨ ja ja̱a̱ꞌy tkuꞌoogɨt ja ña̱a̱jx ja kya̱jp, jøts kidi tukɨꞌɨyɨ kyudɨgøøgyøxt wɨneꞌen ja na̱a̱jx ja ka̱jp. 
\p  
\v 51 Kidi kyøꞌømwɨnma̱a̱ꞌñɨpts ja Caifás yiktumpy ku ja jadeꞌen wya̱ꞌa̱ñ: jadeꞌenꞌampy ɨdøꞌøn jaꞌ, kumɨ jaꞌ wyɨnaty teetywɨndsønꞌa̱jtp jaꞌabɨ jumøjt, xjats ja Dios ja ojts yikwa̱ꞌa̱ñɨ jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yꞌookt tkudanɨt ja israelɨt ka̱jp ja israelɨt na̱a̱jx;  
\v 52 jøts kidi tyimy ja ka̱jp tyimy ja na̱a̱jx, jaꞌayɨp nayɨdeꞌen jøts ja nɨdukɨꞌɨyɨ ja Dios yꞌuꞌnk yꞌuna̱ꞌjk tyikyøꞌømyukwa̱ngøjxɨ pøn wyɨnaty tø yøꞌøwya̱ꞌkxnɨdɨ.  
\v 53 Wɨnet ets ja israelɨt kudunktøjk tnɨwɨnma̱a̱ꞌyɨdøø jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyimyꞌookt. 
\p  
\v 54 Jaꞌagøjxp ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm yꞌijty kaꞌ nugo aja̱wɨ yꞌukwɨdejtnɨ jam may israelɨt ja̱a̱ꞌyjotp, ojts ja jam choꞌonɨ Judeɨt etjotp, jøts ja ojts ñijkxy ma̱ jam wɨngon ja aba̱k et midi nugo tsayjoojt. Jam ja ñijkxy ma̱ ja ka̱jp txøøwɨ Efraín, jamts ja ojts tmøøtsøønɨ ja pyabøjkpɨtøjk. 
\p  
\v 55 Tyimdyøts jøts tpa̱tnɨt ja pa̱skɨ xøøw midi ja israelɨt ja̱a̱ꞌy tyundɨp, jøts ɨdøꞌøn ja mayja̱a̱ꞌy yjantyimñøjkxtɨ Jerusalén, jøts ja jam ttunwa̱ꞌa̱ndɨ tpadunwa̱ꞌa̱ndɨ ja kostrumbrɨ, jøts pyøky ja wya̱ꞌa̱tstɨt ku kaꞌanɨm ja pa̱skɨ xøøw tpa̱a̱ty.  
\v 56 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam yjanchyikꞌɨxa̱ꞌa̱y ku ja jap tsa̱ptøjkjøtptyɨ, jøts ja xem ya̱m ñawya̱ꞌa̱ñɨdɨ: 
\p ―¿Sa̱ mee mꞌukwa̱ꞌa̱ñ? ¿Meꞌemp ja yja̱wɨ xøba̱tpɨ uk kaꞌ? 
\p  
\v 57 Jøts ja fariseotøjk, jøts ja teetywɨndsøndøjk, tø ja wyɨnaty tnɨꞌanaꞌamdɨ jøts ku pøn tꞌext tnɨja̱wɨt ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jøts ja jatyɨ tnɨga̱jpxt, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yikma̱tst jøts ja yiktsuꞌumt. 
\c 12  
\s1 Ku ja Jesús ojts yiktaguja̱a̱xy ja pa̱ꞌa̱kxuuꞌkpɨ 
\p  
\v 1 Xjats ku wyɨnaty ja pa̱skɨ xøøw tkapa̱a̱tynɨm jadudujk xøøw, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts ñijkxy jam Betania ma̱ kyuga̱jpɨ ja Lázaro, pøn ja wyɨnaty tø tyikjujkpyiky jadɨgojk.  
\v 2 Jamts ja aꞌux yꞌøyɨyɨɨꞌñ jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja yiktawɨndsøꞌøgɨ; ja Marta ja jam ojts wyɨngɨꞌɨyɨ, jøts ja Lázaro ja tmøøtkay møøt pøn jaty jamdɨ.  
\v 3 Wɨnets ja María tyikmiiñ kujkwaꞌkxy lyitrɨn ja aceite midi pa̱ꞌa̱kxuuꞌkp, jøts janch tsowɨ jaꞌ, jaꞌats ja ojts ttaja̱ꞌjxɨyɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyeky, jøts ja ñayjawya̱a̱yɨ ttuktatɨɨjch. Amuum ja tøjkjoojt pya̱ꞌa̱kxuuꞌkpøjkɨjxy.  
\v 4 Jøts ja Judas Iscariote, midi ja Simón mya̱jnkɨp, midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús pyabøjkpɨꞌajtpy, jøts midi ja wyɨnaty køya̱kwa̱jnɨp, jaꞌats jadeꞌen wa̱a̱n: 
\p  
\v 5 ―¿Tiku yø pa̱ꞌa̱kxuuꞌkpɨ neꞌegɨ tø kyayiktøøky? Tɨgøøk magøꞌpxy denariɨn jeexyɨp tsowꞌaty, jøts ayoobɨ ja̱a̱ꞌy ja jeexyɨp yiktabudøkɨ. 
\p  
\v 6 Kajaꞌagøjxpɨp ja Judas jadeꞌen wya̱ꞌa̱ñ ku ja tpaꞌayøy ja ayoobɨ ja̱a̱ꞌy, pø ja meeñxɨ ja neꞌegɨ pyaꞌayøøpy. Ja wɨnma̱a̱ꞌñ ja yikyøꞌøpy ku ja myeech, jøts kumɨ jam ja wyɨnaty tkøjøꞌømꞌaty ja meeñꞌabøjkꞌɨɨꞌñ midiꞌibɨ ja myɨbabøjkpɨtøjk myøøtꞌa̱jttɨp, jøts ja amaaꞌtsk tyukpiky tyukøñ ja meeñ midi yikꞌejttɨp.  
\v 7 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y: 
\p ―Majtstuꞌut, jaꞌ yø ɨxa tø tpɨkta̱ꞌa̱ky midi tump ku ø nna̱xøjkɨñɨt.  
\v 8 Jaꞌa̱tpyɨm ayoobɨ ja̱a̱ꞌy, øy juunɨ jaty xmayꞌa̱ttɨt xpudøkɨdɨt; jøts øts, kaꞌ meets ja xumɨwɨnꞌejxkuna̱xt. 
\s1 Ku ja Lázaro yikajpxyꞌaty ku tyikꞌookwa̱ꞌa̱ndɨ 
\p  
\v 9 Jøts ja israelɨt ja̱a̱ꞌy may tnɨmadowdɨ ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty Betania, jøts ja ojts tnɨnøjkxtɨ, kidi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús nadyuꞌuk yikꞌejxwa̱mp, nayɨdeꞌen ja tꞌejxwa̱ꞌa̱ndɨ ja Lázaro pøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tø tyikjujkpyiky.  
\v 10 Wɨnets ja teetywɨndsøndøjk tkajpxyꞌa̱jttɨ jøts ja nayɨdeꞌen tyimyikꞌooktɨt ja Lázaro,  
\v 11 kumɨ jaꞌ ñamyayɨ ja pøky tjagyajp ku ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ñawya̱ꞌkxyɨdɨ, jøts ja may pyuwa̱jtsnɨyɨdɨ jøts ja tjanchja̱ꞌwɨñɨdɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús. 
\s1 Ku ja Jesús kya̱jptøjkɨyɨɨꞌñ jam Jerusalén 
\p  
\v 12 Xjats ɨdøꞌøn ja ja̱a̱ꞌdyɨ may ja jam wyɨnaty tø yja̱ꞌa̱ttɨ Jerusalén, jøts ja xyøba̱a̱twa̱ꞌa̱ndɨ ku ja pa̱skɨ xøøw; jøts ku kyɨmjabomꞌa̱jty, jats ja ojts tnɨja̱wɨdɨ jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty yja̱ꞌa̱twa̱ꞌa̱ñ jaꞌabɨ ka̱jpkøjxp.  
\v 13 Wɨnets ja tɨɨxy ja ojts tpoottɨ, jøts ja ojts ttapa̱tsowdɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, yɨdeꞌen ja wya̱ndøø: 
\p ―¡Møj Dios kyunuuꞌkxɨn! ¡Øy wa̱ꞌa̱ts yøꞌ midi ɨxya̱m Dios Teety kyejxpy, midi israelɨt ja̱a̱ꞌy wyɨndsønɨp! 
\p  
\v 14 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tpa̱a̱jty tuꞌuk ja buur jøts ja ojts ttawaꞌatspety, tyimbyatpy ɨdøꞌøn jadeꞌen sa̱m jap jaabyety nøkyijxpy: 
\q1  
\v 15 Meets Sión ka̱jpjotpɨt, kidi mjotmayꞌooktɨ; 
\q1 ejx, pø ɨxats myiñ ja mwɨndsøn, 
\q1 yikxon buuruꞌnk ttakuꞌxnɨ. 
\p  
\v 16 Kaꞌap ja pyabøjkpɨtøjk ja jatyɨ tja̱ꞌgyukɨdøø yøꞌøbɨ wɨnma̱a̱ꞌñ, østɨ jaanɨm ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tø cha̱jpajtnɨ. Jaanɨmts yø tja̱ꞌmyajtstøø jøts kudam yø tnɨgajpxy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm ku ja jap jadeꞌen yja̱ꞌa̱yɨ, jøts tyimyjadeꞌents ja wyɨnaty tø yjaty kyubety. 
\p  
\v 17 Jøts ja ja̱a̱ꞌdyɨ midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty møøt, ku ja tya̱xpɨdsɨɨmy ja Lázaro jap ooꞌkpɨ jutjøtpy, ku ja wyɨnaty tø tyikjujkpyiky jadɨgojk, jaꞌats ɨdøꞌøn jam tnɨmadya̱ktɨp sa̱ jaty ti jaty ja wyɨnaty tø tꞌejxtɨ.  
\v 18 Patyts ɨdøꞌøn ja ja̱a̱ꞌy ojts tpa̱tsowdɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, kumɨ tø ja wyɨnaty tnɨja̱wɨdɨ ja mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm wyɨnaty tø ttuñ.  
\v 19 Xjats ja fariseotøjk agøꞌømyɨ ñawya̱jnɨdøø: 
\p ―Tøxɨ ɨxa xjaꞌejxtɨ sa̱ yø yja̱wɨ ñɨtyuꞌunɨnt. Ejxtɨ, ejx nɨdukɨꞌɨyɨ ja̱a̱ꞌy pyanijkxyɨyɨ. 
\s1 Ku ja griegɨt ja̱a̱ꞌy tꞌejxwa̱ꞌa̱ndɨ ja Jesús 
\p  
\v 20 Jøts ja ja̱a̱ꞌdyɨ midi jam wyɨnaty tø ñøjkxtɨ xøba̱tpɨ Jerusalén, jam ja wɨna̱a̱gɨndɨ pøn griegɨt ja̱a̱ꞌdyɨ.  
\v 21 Jaꞌats jam tnɨmendɨ ja Felipe pøn kuga̱jpɨp Betsaida jam Galileɨt etjotp, jøts ja ojts tnøjmɨdɨ møkta̱ꞌa̱ky: 
\p ―Ja Jesús øø teety nꞌejxwampy. 
\p  
\v 22 Xjats ja Felipe ojts tnɨnijkxy ja Andrés jøts ja ttukmadøøy; wɨnets ja namajtsk tnɨnøjkxtɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ja ojts ttukmadowdɨ.  
\v 23 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―Tø tpa̱a̱ty ku nxøgaꞌpxy ma̱ øts yikxon nyikwɨnja̱wɨt nyikwɨndsøꞌøgɨt, pø Dios Teety ø xkajx jøts ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌdyɨ ngudanaapy.  
\v 24 Tɨy janch ø nwa̱ꞌa̱ñ ku mee nnøjmɨ, jøts ku tuꞌuk ja ariinba̱jk kyaka̱ꞌa̱y na̱xjøtpy jadiꞌiñɨ ja ñaxy; pønɨ midiꞌits ka̱ꞌa̱p na̱xjøtpy, neꞌegɨ may ja wyɨmbijty ku ja wyɨndɨgøy.  
\v 25 Nayɨdeꞌen ɨdøꞌøn meetsmɨ. Pøn kasa̱jatyɨm nayꞌejxɨp, pøn nabyaꞌayojɨp, kaꞌap ja mɨba̱a̱t ja nɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn tpa̱a̱ty; pønts kanabyaꞌayojɨp, wan tjaty sa̱ yjaty øts køjxp, jaꞌats ɨdøꞌøn tpa̱a̱tp ja nɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn.  
\v 26 Pønɨ pøn øts xpabøjkpɨꞌa̱twa̱mp, wan ya̱ tmiñ jøts ø xmøøtwɨdettɨt xmøøtsøønɨdɨt. Yikajxa̱ꞌa̱kpts ɨdøꞌøn jaꞌ jam Dios wyɨngujkp. 
\s1 Ku ja Jesús tnɨgajpxy ja yꞌoꞌjkɨn 
\p  
\v 27 ’Janch tø øts ɨxya̱m ndyimyjotmaadyøkɨ; ¿jøts ti sa̱ ø nwa̱ꞌa̱nt? ¿Ja ti ja ø nwa̱ꞌa̱nt: “Dios Teety, kaꞌ øts jadeꞌen xyikja̱tt xyikubatt sa̱ øts ɨxya̱m nja̱twa̱ꞌa̱ñ ngubatwa̱ꞌa̱ñ”? Pø kaꞌaxɨ øts jaꞌ tø nnɨmiñ jøts øts jadeꞌen ngaja̱tt.  
\v 28 Metsts Dios Teety tuꞌugyɨ ja mjaꞌ majada̱ꞌa̱kp. 
\p Wɨnets yikmadøøy ja ayuujk jøts ku jap yja̱wɨ tsa̱jpjøtpy wya̱ꞌa̱ñ: 
\p ―Tø øts ja jadeꞌen nduñ, jøts ndunwampy øts ja jadeꞌen jadɨgojk. 
\p  
\v 29 Jøts ja ja̱a̱ꞌy midi jam wyɨnaty amɨdoodujktɨp, yɨdeꞌen ja wya̱ꞌa̱ndɨ jøts ku ja yꞌanaawɨ midi jadeꞌen wyɨnaty tø wyɨna̱ꞌa̱ñ, jøts pømbɨ wa̱mɨdɨp: 
\p ―Ja a̱nkɨlɨs yø tø myɨgajpxyɨ. 
\p  
\v 30 Wɨnets ja ñɨma̱a̱jyɨdɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―Kaꞌ øts køjxpɨp yø ayuujk jadeꞌen tø yikmadøy, meets køjxp yø jadeꞌen wya̱ꞌa̱ñ.  
\v 31 Ɨxya̱ts ɨdøꞌøn tø tyimyja̱ꞌa̱ty ja xøøw ja jumøjt ku ya̱ꞌa̱tpɨ na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy yiktɨɨdyuꞌundɨt, jøts ku nayɨdeꞌen yikpawopt ja mɨkuꞌ midi ya̱ na̱xwiiñ tnɨguba̱jkꞌa̱jtp ja kyaꞌøybɨ.  
\v 32 Jøts ku øts jam nøjkx nyikpɨkta̱ꞌa̱ky jam kruskøjxp, ñɨja̱wɨdɨp ja øy pøn jøts øts xjanchja̱wɨdɨt. 
\p  
\v 33 Jaꞌats ɨdøꞌøn ja jadeꞌen yjatijpy sudso ja wyɨnaty yꞌookwa̱ꞌa̱ñ.  
\v 34 Xjats ja mayja̱a̱ꞌy ja yɨdeꞌen yꞌadsoojøø: 
\p ―Tø øø nnɨmadøy ku pøngapøn tkajpxy øøts ja ngutujk, jøts ku ja Cristo yjujkyꞌa̱tt xemɨkøjxp. ¿Sudsots me mwa̱ꞌa̱ñ jøts ku mets myikpɨkta̱ꞌa̱kt jam kruskøjxp? ¿Pøn ɨdøꞌøn jaꞌ midi tsooꞌmp tsa̱jpjøtpy, midi ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy tkudanaapy? 
\p  
\v 35 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Mja̱a̱kuja̱jɨdɨp mja̱a̱kudøøꞌkxɨdɨp meets ja ja̱j, tyimdyøts jøts ja kyaꞌukꞌejtnɨt. Ja̱a̱kyiktundɨts ejx yja̱a̱kjaꞌatynɨm, jøts kidi kubeꞌets kugoots mja̱ttɨ; ja ja̱a̱ꞌy pøn jadeꞌen ja̱jttɨp, kaꞌap ja tnɨja̱wɨdɨ pø sa̱ ja yja̱ttɨt kyubattɨt.  
\v 36 Janchja̱ꞌwɨdɨk øts njaꞌ, pø øtsxɨ døꞌøn ñamyayɨ jadeꞌen sa̱m ja ja̱j, jøts ja̱a̱ktyimñaya̱mnɨmts øts xꞌejxtɨ xnɨja̱wɨdɨ jøts mee nja̱a̱kjaꞌbøkt. 
\p Jaꞌayɨ ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts jadeꞌen yꞌukwa̱nɨ, jøts ja choꞌona̱a̱ jøts ja jadiꞌiñɨ yøꞌødyɨgøøñɨ. 
\s1 Ya̱ꞌa̱t tnɨga̱jpxp tigøjxp ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ojts tkajanchja̱wɨdɨ ja Jesús 
\p  
\v 37 Øy ɨdøꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty kawɨneꞌen tø tjatuñ ja mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn jam mayja̱a̱ꞌy wyɨngujkp, jøts nɨ jadeꞌen ja kyayikjanchja̱wɨ.  
\v 38 Ja ti jats ja jadeꞌen kyaja̱tt sa̱ wyɨnaty tø wya̱ꞌa̱ñ ja Dios kyugajpxy Isaías, ku ja yɨdeꞌen tjaadya̱a̱ñ: 
\q1 Dios Teety, ¿pøn adøm ja ngajpxy ja nꞌayuujk tø xꞌukupøjkyaꞌam? 
\q1 Øy ja Dios Teety ja myøkꞌa̱jtɨn tø tna̱nkyꞌijxyɨ, kaꞌap ja pøn tmøjpɨkta̱ꞌa̱ky. 
\m  
\v 39 Jøts ɨdøꞌøn ja jadeꞌen kaꞌap tjanchja̱wɨdɨ, nayɨdeꞌents ja Isaías wyɨnaty tjaadya̱a̱mɨ: 
\q1  
\v 40 Dios ja jadeꞌen tuujnɨdɨp, jøts ja jadeꞌen wɨmbeets kugoots yikꞌityɨdɨ, jøts ja kaꞌ tkupøktɨ, 
\q1 jøts ja wyeen ja tkadaꞌejxtɨt øy ja wa̱ꞌa̱ts tyimyjaꞌejxtɨ, 
\q1 jøts ja nɨkaꞌ ja ja̱ꞌgyukɨn tjagyaptɨt, 
\q1 jøts ja nɨkaꞌ ñabyøkja̱wɨyɨdɨt øy øts ja wɨneꞌen njayikpøkwya̱ꞌa̱tswa̱ꞌa̱ndɨ. 
\m  
\v 41 Jadeꞌenꞌampy ja Isaías jadeꞌen wya̱a̱ñ, kumɨ tø ja wyɨnaty jekyɨp Dios Teety tyukꞌijxyɨ jøts ku jadeꞌen ja Jesús ja yꞌøyꞌa̱jtɨn xukꞌejxɨnt, jøts ja ojts jadeꞌen patkɨꞌjyɨ tnɨgajpxy. 
\p  
\v 42 Jøts øy ɨdøꞌøn ja yjajadeꞌenɨ, may ja israelɨt ja̱a̱ꞌy tjanchja̱ꞌwɨdøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, østɨ wɨndsøndøjk pa̱a̱t wɨna̱a̱gɨn tjanchja̱ꞌwɨdøø; jaꞌayɨ ku ja pøn kaꞌ ttukmadowdɨ, jaꞌagøjxp ku ja ttsøꞌøgɨdɨ ja fariseotøjk jøts ja kaꞌap tyukmajtstuꞌudɨt ja tyunk.  
\v 43 Ja ja̱a̱ꞌy yjaꞌ ja neꞌegɨ yikmøjtøjkɨdɨp, jøts kaꞌap Dios yjaꞌ. 
\s1 Ja Jesús yꞌayuujk payøꞌøyɨyɨp ja ja̱a̱ꞌy pyøky 
\p  
\v 44 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús møk wya̱a̱ñ: 
\p ―Jaꞌ pøn ø xjanchja̱ꞌwɨp, kidi øtsɨp ja tuꞌugyɨ xjanchja̱ꞌwɨp, nayɨdeꞌen ja ñamyayɨ tjanchja̱wɨ ja Dios Teety midi ø xkajxp.  
\v 45 Jøts pøn øts ɨxa xꞌejxp xnɨja̱ꞌwɨp, nayɨdeꞌents ja tꞌixy tnɨja̱wɨ pøn ø xkajxp.  
\v 46 Jøts ku øts ñamyayɨ jadeꞌen sa̱m ja ja̱j, jaꞌ ø tø nnɨmiñ ya̱ na̱xwiiñ pønɨ pøn ø xjanchja̱ꞌwɨdɨp, jøts kidi øts ja wɨmbeets kugoots nyikta̱ndɨ.  
\v 47 Pønɨ pøn ø xmadojɨp ja nꞌayuujk jøts kaꞌ tmøjpɨkta̱ꞌa̱ky, kidi øtsɨp ja ndabayøꞌøpy ja pyøky; kajaꞌajɨp ø tø nnɨmiñ jøts øts ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy ndabayøꞌøyɨt ja pyøky, pø jaꞌaxɨ ø nnɨmimpy jøts øts ja nyiknɨtsoꞌokꞌa̱ttɨt.  
\v 48 Pønɨ pønts øts njaꞌ xkatsojkɨp jøts kaꞌ tmøjpɨkta̱ꞌa̱ky sa̱ ø nwa̱ꞌa̱ñ, jats jaꞌ pøn ja ttabayøꞌøyɨp ja pyøky, nayøꞌøyɨ ja nøjkx køꞌøm nɨꞌøønɨyɨp sa̱ jaty ø tø nwa̱ꞌa̱ñ, ku kyøxt ja na̱xwiiꞌñɨt.  
\v 49 Kidi jaꞌajɨp ø ngajpxpy sa̱ ø køꞌøm nwɨnmay; jaꞌ midi ø xkajxp, ja Dios Teety, jaꞌ øts yø xanɨgutujkꞌa̱jtp jøts øts jadeꞌen nga̱jpxt, jøts øts jadeꞌen nyikꞌɨxpøkt.  
\v 50 Jøts wa̱ꞌa̱ts ø nnɨja̱wɨ, jøts ku jaꞌ wya̱ꞌa̱ñ ja Dios Teety yꞌanaꞌamɨn sudso yikpa̱a̱tt ja jujkyꞌa̱jtɨn xemɨkøjxp. Jadeꞌents ɨdøꞌøn, pønɨ sa̱ jaty ø tø nwa̱ꞌa̱ñ, jadeꞌen øts ɨdøꞌøn ja tø nga̱jpxnaxy sa̱m øts ja Dios Teety ja tø xanɨgutujkꞌaty. 
\c 13  
\s1 Ku ja Jesús pakpujy ja pyabøjkpɨtøjk 
\p  
\v 1 Tyimdyø jøts ja pa̱skɨ xøøw tpa̱tnɨt, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wa̱ꞌa̱ts ja tnɨja̱ꞌwɨñɨ jøts ku tø kyaꞌpxy ja horɨ jøts ku ja tmajtstuꞌutt ja na̱xwiiñꞌa̱jtɨn, jøts ja Dios Teety ja tnɨnøjkxnɨt. Ejtp ja tpaꞌayøøy ja pyabøjkpɨtøjk, xjats ja jadeꞌen tpɨkta̱ꞌa̱ky møk ja ejxa̱ꞌa̱n, jøts ja tna̱nkyꞌijxyɨ ma̱ba̱a̱t ja paꞌayoꞌowɨn ja tjagyepy. 
\p  
\v 2-4 Jøts ja Simón mya̱jnk, ja Judas Iscariote, tø ja mɨkuꞌ ja wyɨnaty tyatøkɨyɨ, jøts ja tyukwɨnma̱a̱ꞌñꞌatyɨ sudso ja tkaꞌødyuꞌunt ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús. Wa̱ꞌa̱ts ja tnɨja̱wɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jøts ku ja nay jam ñijkxy ma̱ ja Dios Teety ja tø yiktsøøñɨ, jøts ku ja amuum tø kyutujkmøꞌøyɨ. Xjats ku døꞌøn ja jam wyɨnaty yꞌaꞌuxꞌa̱ttɨ, wɨnets ja tyanaagyukɨyɨɨꞌñ jam kyaadya̱a̱jk jøpꞌa̱m, jøts ja twejtsta̱a̱jky ja wyet, jøts poop wet ja ojts ñadyatenwøøꞌnɨyɨ.  
\v 5 Xjats ja nøø tꞌadaꞌamɨyɨɨꞌñ jam købujꞌɨɨꞌñjotp, jøts ja pyabøjkpɨtøjk ja ttapakpujpɨna̱xwa̱ꞌjky, jøts ja nay jatyɨ ttuktatɨꞌɨch ja poop wet midi ja jam wyɨnaty tyenwøønꞌajtpy. 
\p  
\v 6 Jøts ku ja wyɨnaty tpakpujwa̱ꞌa̱ñ ja Simón Pedro, wɨnets ja ojts ñɨɨꞌmxyɨ: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, ¿mets neꞌegɨ ndeky xpujɨp? 
\p  
\v 7 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy: 
\p ―Kaꞌ mets yø ɨxya̱m xja̱ꞌgyukɨ, mja̱ꞌgyukɨpnɨmts mets yø nøjkx. 
\p  
\v 8 Jøts yɨdeꞌen ja ñɨɨꞌmxyɨ ja Pedro: 
\p ―Kaꞌ me mɨba̱a̱t ndeky xpujɨt. 
\p Wɨnets ja nwɨndønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Pønɨ kaꞌ øts yø mdeky nbujy, kaꞌats me nꞌukmɨguꞌukwa̱nɨt. 
\p  
\v 9 Wɨnets ja Simón Pedro wya̱a̱ñ, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yiknøjmɨ: 
\p ―Wɨnets ø wɨndsønꞌa̱jtɨm amuum xpujɨyɨt ja ngøꞌ nguba̱jkɨ; jøts kaꞌ nugo ja ndeky. 
\p  
\v 10 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Øy ku jaꞌayɨ tyeky tpujt pøn tseꞌaba̱jtɨpnɨm, kumɨ wa̱ꞌa̱ts ja amuum. Nayɨdeꞌents meets mꞌanmɨja̱ꞌwɨn wya̱ꞌa̱dsɨ øy kidyimñɨdukɨꞌɨyɨ. 
\p  
\v 11 Jadeꞌenꞌampy ja wya̱a̱ñ ku ja ñimy: “Øy kaꞌ nɨdukɨꞌɨyɨ mdyimwya̱ꞌa̱dsɨdɨ”, jaꞌagøjxp ku ja wa̱ꞌa̱ts tnɨja̱wɨ pøn ja wyɨnaty køya̱kwa̱jnɨp. 
\p  
\v 12 Xjats ku ja jadeꞌen yꞌaba̱jtɨyɨɨꞌñ tpujkøjxɨyɨ ja pyabøjkpɨtøjk tyeky, wɨnets ja ñadyanɨjajnɨ ja wyet jadɨgojk, jøts nay jam yꞌɨxa̱a̱jky ma̱ ja mesɨ jøts ja tnɨma̱a̱y ja pyabøjkpɨtøjk: 
\p ―¿Mnɨja̱ꞌwɨdɨp tigøjxp jadeꞌen tø ndundɨ?  
\v 13 Meets, xmaestrɨꞌa̱jtp meets, xwɨndsønꞌa̱jtɨnꞌa̱jtp meets, janch tɨɨgyajpxy kumɨ janch jadeꞌen.  
\v 14 Pønɨ øts tamts maestrɨ, jøts pønɨ øts tamts wɨndsønꞌa̱jtɨm, tøts ja mdeky nbujɨdɨ, nayɨdeꞌents meets ɨdøꞌøn xuumɨt xem ya̱m.  
\v 15 Tø ndukꞌejxtɨ jawyeen, jøts nayɨdeꞌen xuꞌundɨt sa̱m ø tø ndunjøpɨ.  
\v 16 Jøts janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku kaꞌ pøn tumbɨ tjɨnaxy ja wyɨndsøn; uk ja ja̱a̱ꞌy pøn kexy yøꞌøpy, kaꞌap ja tjɨnaxy pøn ja kajxɨp.  
\v 17 Jøts pønɨ mja̱ꞌgyukɨdɨp yøꞌøbɨ wɨnma̱a̱ꞌñ jøts jadeꞌen xuꞌundɨt, jotkujkts xꞌejxtɨt. 
\p  
\v 18 ’Jøts kidi nɨdukɨꞌɨyɨp meets jadeꞌen ndijy; nnɨja̱ꞌwɨp øts jaꞌ pøn jaty ø tø nwɨꞌixy. Kuwa̱nɨts jadeꞌen yja̱tt sa̱m jap jaabyety nøkyijxpy: “Jats ja tuꞌuk tø xꞌukmɨdsepøjknɨ pøn ø møøt ngay nꞌuuky.”  
\v 19 Patkɨꞌɨyɨ øts ya̱ꞌa̱t ya̱m nnɨgajpxy jøts ku jadeꞌen nøjkx yjaty, jøts xɨyja̱wɨdɨt xjanchja̱wɨdɨt jøts pønɨ pøn øts.  
\v 20 Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku øts ja xkupiky pønɨ pøn ø xkupøjkɨp ja ngudanaabyɨ; jøts pønɨ pønts øts jadeꞌen xkupøjkp, ñayɨ kyupijkpyts ja nayɨdeꞌen pøn ø xkajxp. 
\s1 Ku ja Jesús tnɨgajpxy sa̱ ja Judas kyøya̱kɨyɨt 
\p  
\v 21 Xjats ku ja wyɨnaty jadeꞌen tø wya̱ꞌa̱ñ, jøts ja tyimchaachjotmaadyøjkɨyɨɨꞌñ, jøts ja ojts yikxon wa̱ꞌa̱ts tnɨgajpxy: 
\p ―Tɨy janch mee nnøjmɨ, jøts ku meets ja nɨduꞌugɨn pøn ø xkaꞌødyunwa̱mp. 
\p  
\v 22 Wɨnets ja pabøjkpɨtøjk xem ya̱m ñawyɨnꞌejxjøꞌjkɨdøø, jadiꞌiñɨ tkamɨda̱a̱bya̱a̱ttɨ pønɨ pøn ɨdøꞌøn yiktejp.  
\v 23 Wɨnets ja tuꞌuk, midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús janchmɨnamya̱a̱jyɨp, jam ja wyɨnaty pyukøꞌøm tmøøtꞌaꞌuxꞌaty.  
\v 24 Jaꞌats ja Simón Pedro amaaꞌtsk ñɨma̱a̱y jøts tyiktøꞌøt pøn ɨdøꞌøn yiktejp.  
\v 25 Wɨnets ja wɨngon tpuwaꞌadsɨyɨɨꞌñ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, ¿pøn ɨdøꞌøn mdijpy? 
\p  
\v 26 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts yɨdeꞌen yꞌadsøyɨ: 
\p ―Wan øts tsa̱pkaaky tukpɨda̱sɨ tꞌuknɨmujɨ, jøts pønɨ pøn øts ɨnet ja nmøøpy, jaꞌats ɨdøꞌøn ja wyɨnaty. 
\p Xjats ja ojts jadeꞌen tnɨmujɨ ja tsa̱pkaaky, jøts ja ojts tmøꞌøy ja Judas Iscariote midi ja Simón mya̱jnkɨp.  
\v 27 Jøts ku ja Judas jaꞌayɨ tꞌaxa̱jɨyɨɨꞌñ ja tsa̱pkaaky, jøts ja mɨkuꞌ ja ojts tyatøkɨyɨ. Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Jatyɨ døꞌøn xungojt midi mdunwampy. 
\p  
\v 28 Jøts nɨpøn ja tkamadoogukɨ tigøjxp ɨdøꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jadeꞌen tnɨma̱a̱y ja Judas.  
\v 29 Ja Judasts ɨdøꞌøn wyɨnaty tkøjøꞌømɨtꞌa̱jtp ja meeñ abøjkꞌɨɨꞌñ, jøts wɨna̱a̱gɨn jadeꞌen wyɨnmaydɨ pø jaꞌajɨk ɨdøꞌøn tijy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyijpy, jøts ja Judas tꞌatsjuꞌuty ti jaty tsojkɨp ti jaty tunwa̱mp ku ja xøøw, uk tmoꞌot tigati ja ayoobɨ ja̱a̱ꞌy.  
\v 30 Xjats ku ja Judas wyɨnaty tø tkaagyixy ja cha̱pkaaky, jøts ja ojts chøøñ. Koodsnɨ wyɨnaty. 
\s1 Ja jemy anaꞌamɨn 
\p  
\v 31 Xjats ku ja Judas wyɨnaty jadeꞌen tø chøøñ, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱a̱ñ: 
\p ―Ya̱mnɨmts ɨnet tɨy yikꞌext yiknɨja̱wɨt ja nmøkꞌa̱jtɨn, jøts nay ja Dios Teetyts myøkꞌa̱jtɨn na̱nkyꞌejxɨp.  
\v 32 Jøts kumɨ na̱nkyꞌejxɨp øts ja Dios Teety myøkꞌa̱jtɨn, nayɨdeꞌents ja tna̱nkyꞌejxmɨyɨt øts ja nmøkꞌa̱jtɨn, jøts tsojk ja jadeꞌen ttuꞌunt.  
\v 33 Kaꞌ meets uꞌnk jeky nꞌukmøøtsɨnaañɨt. Nayɨdeꞌen meets ya̱m ndukmadoowa̱ꞌa̱ñ sa̱m adøm ja nmɨguꞌuk israelɨt ja̱a̱ꞌy nnɨmaadyøø, jøts ku ja jap kaꞌap ñøjkxtɨt ma̱ ø nnijkxy øy øts wɨneꞌen xjaꞌɨxa̱ꞌa̱y.  
\v 34 Ɨxya̱mts nmoꞌodɨ ja jemy anaꞌamɨn: jøts ku xem ya̱m mnamyɨꞌøyꞌa̱tɨdɨt mnamyɨyujyꞌa̱tɨdɨt. Nayɨdeꞌen sa̱m mee njanchøkyɨn, nayɨdeꞌents ɨdøꞌøn mnachokɨdɨt xem ya̱m.  
\v 35 Pønɨ mdundɨp jadeꞌen, tyumnɨja̱wɨdɨpts jadeꞌen øy pøn jøts ku mee ø xpabøjkpɨꞌaty. 
\s1 Ku ja Jesús ojts tnɨgajpxy jøts ku Pedro kyanɨga̱jpxɨyɨt 
\p  
\v 36 Xjats ja Simón Pedro tyiktɨɨy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, ¿ma̱ døꞌøn mnøjkxwa̱ꞌa̱ñ? 
\p Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja yꞌadsoojøø: 
\p ―Jap ma̱ ø nnijkxy, kaꞌap ø mɨba̱a̱t ɨxya̱m jap xpanøjkxt; xpanøjkxp øts, jaꞌ ku jaanɨm. 
\p  
\v 37 Wɨnets ja Pedro wya̱a̱ñ, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yiknøjmɨ: 
\p ―¿Tigøjxpɨmts wɨndsønꞌa̱jtɨm ku øts kaꞌ ɨxya̱m ndsoont? Ɨxya̱ts øts, øy me nguꞌoogɨt. 
\p  
\v 38 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tꞌadsøøy: 
\p ―¿Janch ɨdøꞌøn mwa̱ꞌa̱ñ jøts ku ø xkuꞌoogɨwya̱ꞌa̱ñ? Øts wa̱mp, kaꞌanɨm wyɨnaty tsa̱pnɨꞌa̱a̱w yꞌaya̱ꞌa̱xy ku mets wyɨnaty tɨgøøk ojk tø xkagupiky ku me xꞌijxyꞌaty. 
\c 14  
\s1 Jesús køjxp ja Dios Teety yikpa̱a̱tt yikꞌext 
\p  
\v 1 ’Kidi mmaydɨ mda̱jtɨ, ajotꞌa̱ttɨ Dios Teety, jøts ajotꞌa̱jttɨk øts nayɨdeꞌen.  
\v 2 Ma̱ chøønɨ ja Dios Teety may tsɨnaadya̱a̱jk ja jap tmøødɨ; ku jeexyɨp kaꞌ yjadeꞌenɨ, tø meets ja jeexyɨp ndukmadoonɨ. Jøts wants ø tnijkxy jøts øts ja nꞌaꞌejxɨt ma̱ mdsøønɨdɨt.  
\v 3 Jøts kuts øts wyɨnaty tø nnijkxy, jøts kuts øts ja wyɨnaty tø nꞌaꞌejxɨ ja tsɨnaadya̱a̱jk, wɨnets ø nmeꞌent jadɨgojk jøts mee nmøødɨñɨt, jøts nay jap mjujkyꞌa̱ttɨt ma̱ øts ɨdøꞌøn jap ndsɨnaawya̱ꞌa̱ñ.  
\v 4 Mnɨja̱ꞌwɨdɨpxɨ pønɨ ma̱ ø nnijkxy, jøts mnɨja̱ꞌwɨdɨpts ja tuuꞌ. 
\p  
\v 5 Wɨnets ja Tomas tnɨma̱a̱y ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm: 
\p ―Kaꞌap øø wɨndsønꞌa̱jtɨm ja nnɨja̱wɨ pønɨ ma̱ me mnøjkxwa̱ꞌa̱ñ; ¿sudsoꞌampy øøts ja tuuꞌ nnɨja̱wɨt? 
\p  
\v 6 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy: 
\p ―Tum øts amuum ja tuuꞌ, ja tyɨɨbyɨ yjanchpɨ øts nayɨdeꞌen, jøts ja kunuuꞌkxy jujkyꞌa̱jtɨn nyajkpy. Øts køjxp ja Dios Teety yikpa̱a̱tt yikꞌext.  
\v 7 Kuk øts jeexyɨp xnɨja̱wɨdɨ pønɨ pøn øts, nayɨ mnɨja̱ꞌwɨpts meets jeexyɨp nayɨdeꞌen ja Dios Teety; jøts tøts ɨdøꞌøn ja ɨxa xjanɨja̱ꞌwɨñɨdɨ, mjaꞌejxtɨpts ɨdøꞌøn jaꞌ. 
\p  
\v 8 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm ñɨma̱a̱jyøø ja Felipe: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, jaꞌayɨ ku øø xtyimdyukꞌext ja Dios Teety, wan øø tꞌijxy. 
\p  
\v 9 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja yɨdeꞌen tꞌadsøøy: 
\p ―Wɨndiꞌixyɨp mee Felipe nmɨnabya̱a̱jtnɨyɨdɨ, ¿jøts nɨ jadeꞌemba̱a̱t me xkaꞌijxyꞌa̱jtnɨ? Pønɨ pøn ø xꞌejxp, ñayɨ yꞌijxpy ja nayɨdeꞌen ja Dios Teety; jøts, ¿sudsoꞌampyts me xꞌamɨdøy jøts mee ndukꞌext ja Dios Teety?  
\v 10 ¿Kaꞌ xmɨbiky ku øts Dios Teety møøt nꞌity, jøts ku øts ja nayɨdeꞌen xmøøtꞌejtmɨ? Tukɨꞌɨyɨ sa̱ jaty nnøjmɨdɨ, kidi ngøꞌømwɨnma̱a̱ꞌñjøtpyɨp øts yø njuuty. Ja Dios Teety midi ø xmøøtꞌejtp, jaꞌ køꞌøm tyunk tump.  
\v 11 Jøts janchja̱ꞌwɨk øts jøts ku øts Dios Teety møøt nꞌity, jøts ku øts ja nayɨdeꞌen xmøøtꞌejtmɨ; uk pønɨ kaꞌats, øyts øts jaꞌayɨ xajanchja̱wɨt, pø mꞌijxpyxɨ ti jaty ø ndumpy.  
\v 12 Jøts tɨy janch mee nnøjmɨ, pønɨ pøn ø xjanchja̱ꞌwɨp, ñayɨ yja̱tp ñayɨ tyuꞌump ja nayɨdeꞌen ti jaty ø njajtpy, ti jaty ø ndumpy, jøts ja tyikneꞌegɨdɨt tyikajaꞌadɨt jaꞌagøjxpts kuts ja Dios Teety nmøøt nꞌett.  
\v 13 Jøts tukɨꞌɨyɨ pønɨ ti jaty mee mꞌamɨdøøpy ku ø xka̱jpxpa̱a̱ttɨt, øtsts ja køꞌøm jadeꞌen nduꞌump, jøts øts jadeꞌen nyikwɨngaxøꞌjkɨt ja Dios Teety myøkꞌa̱jtɨn yꞌøyꞌa̱jtɨn.  
\v 14 Nduꞌump øts jadeꞌen pønɨ ti jaty mee mꞌamɨdøøpy jøts ku øts xaka̱jpxtɨt. 
\s1 Ku ja Jesús wya̱ꞌa̱ñ jøts ku ja Espíritu Santo tkaxt 
\p  
\v 15 ’Pønɨ xtsojkp tam meets, paduujnɨdɨk meets ja nꞌanaꞌamɨn.  
\v 16-17 Jøts nnøjmɨp øts ja Dios Teety jøts ja mdanɨgaxɨdɨt tuꞌuk pøn mbudøkɨyɨdɨp, pøn myikjotꞌamøkpøkɨyɨdɨp, pøn ja tyɨɨbyɨ yjanchpɨ myøøtꞌajtpy. Jøts jaꞌats meets møøt mꞌett kuna̱xt. May ja̱a̱ꞌy ja kyagupøkɨt jaꞌagøjxp ku kaꞌ tꞌejxtɨ tnɨja̱wɨdɨ. Jøts meets, tø meets ja xnɨja̱wɨ, pø ɨxaxɨ ja xmøødɨdɨ, jøts jaꞌats mee møøt mꞌett.  
\v 18 Kaꞌ mee nadyuꞌuk nyiktañ, nnɨwɨmbett meets jadɨgojk.  
\v 19 Wɨngonɨp ja xøøw ku ø kaꞌ ma̱ nꞌukyikꞌejxnɨt; jøts meets, xꞌejxp meets; kumɨ jujky øts, mjujkyꞌa̱tpts meets.  
\v 20 Jaanɨmts xja̱ꞌgyukɨdɨt jøts ku øts ja Dios Teety møøt nꞌity, jøts meets xmøøtꞌejtmɨ, jøts mee nayɨdeꞌen nmøøtꞌejtmɨ.  
\v 21 Pøn tø tnɨja̱wɨ jøts pønɨ xpaduujnɨyɨp øts ja nꞌanaꞌamɨn, jadeꞌen ja tyiknɨgueꞌexy jøts ku øts ja xjanchøky. Jøts jaꞌats ja Dios Teety chokp pønɨ pøn ø xtsojkp, jøts ndsokp øts ja nayɨdeꞌen, jøts jaꞌats ø xꞌejxp, jaꞌats ø xnɨja̱wɨp ku nna̱nkyꞌejxɨt øts njaꞌ. 
\p  
\v 22 Wɨnets ja yjaduꞌukpɨ Judas ja ñɨma̱a̱jyøø (nɨgɨdi Iscariotɨbɨ wa̱mp midi ja Jesús køya̱kp): 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, ¿tigøjxp ku øøts ja jaꞌayɨ nꞌext ku mna̱nkyꞌejxɨt, jøts nɨkaꞌap nɨdukɨꞌɨyɨ ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy? 
\p  
\v 23 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yꞌadsøøy: 
\p ―Pøn ø xtsojkp, pyadumpy jaꞌ sa̱ ø nwa̱ꞌa̱ñ, jøts jaꞌats ɨdøꞌøn tsokɨp ja Dios Teety; jøts jaꞌats ø nnɨmeꞌemp møøt ja Dios Teety, jøts øøts ja xemɨkøjxp nmøøtꞌett.  
\v 24 Jøts pøn ø xkatsojkp, kaꞌap ja tmøjpɨkta̱ꞌa̱ky sa̱ ø nwa̱ꞌa̱ñ. Yø kajpxy yø ayuujk ɨxa xmadowdɨ, kaꞌøtsɨp yøꞌ njaꞌ; jaꞌ yøꞌ yjaꞌ midi ø xkajxp, ja Dios Teety. 
\p  
\v 25 ’Ndukmadoogøjxtɨp ya̱m tukɨꞌɨyɨ, nja̱a̱ktyimyøøtsɨnaadyɨpnɨm ya̱m;  
\v 26 ja Espíritu Santots midi ja Dios Teety mdanɨgaxɨyɨdɨp jøts øts ja xkudanɨt, jaꞌ ɨdøꞌøn mbudøkɨyɨdɨp, jaꞌ ɨdøꞌøn mga̱jpxjotꞌamøjkɨyɨdɨp jøts ja mdukja̱jtkøxɨdɨt tukɨꞌɨyɨ, jøts nay jaꞌ mdukja̱ꞌmyajtskøxɨyɨdɨp tukɨꞌɨyɨ sa̱ jaty mee tø nnøjmɨ. 
\p  
\v 27 ’Jotkujk nnawya̱ꞌkxaꞌandɨt. Nyajkpy øts ja øyꞌa̱jtɨn tsujꞌa̱jtɨn. Kaꞌap øts jadeꞌen nyaky sa̱m øy pønɨn nugo wya̱ꞌa̱ñ. Kidits mmaydɨ mda̱jtɨ, kaꞌ mee mdsøꞌøgɨt.  
\v 28 Tøxɨ xmadowdɨ ku ø nnimy jøts ku ø nnijkxy, jøts ku ø nmeꞌent jadɨgojk jøts mee nmøøtsøønɨt. Kuk meets jeexyɨp xjanchøky, mjanchxonda̱kp meets jeexyɨp ku tø xnɨja̱wɨdɨ jøts ku nnɨnijkxy ja Dios Teety; kumɨ jaꞌ ɨdøꞌøn jawaanɨ møj jøts nɨgɨdi øts.  
\v 29 Patkɨꞌjyɨ ya̱ꞌa̱t jadeꞌen ndukmadowdɨ jøts ku wyɨnaty jadeꞌen yjaty jøts xjanchja̱wɨdɨt. 
\p  
\v 30 ’Kaꞌ mee møøt jeky nꞌukmøøtnagya̱jpxnɨyɨt; jaꞌagøjxp ku ja wyɨngøñ ja Satanás pøn yikutujkp ya̱ na̱xwiiñ. Øy øts nmøkꞌa̱jtɨn ja xjagamɨmajada̱a̱jkɨyɨ,  
\v 31 ja̱tpts jadeꞌen jøts jadeꞌen tnɨja̱wɨt ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy jøts ku ø ndsøky ja Dios Teety, jøts ku øts ja nbaduñ sa̱ øts ja tø xꞌaneꞌemy. Tanɨdɨts jøts wan ya̱ ttsøøꞌñɨndɨ. 
\c 15  
\s1 Ja uvɨ tsa̱ꞌa̱m kipy 
\p  
\v 1 ’Jadeꞌen øts ɨdøꞌøn ñamyayɨ sa̱m uvɨ tsa̱ꞌa̱m ñɨguipy, jøts ja Dios Teety jadeꞌen sa̱m ja ja̱a̱ꞌy midi ja uvɨ kipy tꞌejxꞌejtp.  
\v 2 Jøts ja tyikwɨna̱jkɨ ja yꞌawa̱j ja yꞌaxeeñ midi katøømɨp; jøts midi tøømyɨp, yikxon ja tyikwa̱ꞌa̱ch twɨbøøty twɨbiky ma̱ ja jam tꞌijxy sa̱ yja̱twa̱ꞌa̱ñ, jøts ja jawaanɨ may yja̱a̱ktyimdyøømɨt.  
\v 3 Nayɨdeꞌents meets ɨdøꞌønmɨ; tø mee mwa̱tsnɨ, ja ɨxpøjkɨn mee tø myikwa̱ꞌa̱chɨ midi mee tø nmøꞌøy.  
\v 4 Kidi mee xmajtstutnɨ, kumɨ kaꞌap mee nmajtstuꞌuty. Kaꞌaxɨ kipy awa̱j tyøømɨ jadiꞌiñɨ ku ja kyaꞌity ja ñɨguipy; nayɨdeꞌents meets ɨdøꞌønmɨ, ¿ti mee nadyuꞌuk mnɨtyuꞌump ku mee wyɨnaty ja njaꞌ tø xꞌɨxma̱jtsnɨyɨ? 
\p  
\v 5 ’Øts ɨdøꞌøn jadeꞌen sa̱m ja ujts ñɨguipyɨn, jøts meets jadeꞌen sa̱m jaꞌ yꞌawa̱j yꞌaxeeñɨn. Pønɨ pønts ø xkamajtstutp, jøts ku øts ja nayɨdeꞌen kaꞌ nmajtstuꞌuty, jaꞌats ɨdøꞌøn ja yjaꞌ møj wɨngaxøꞌøkp; jøts kaꞌ mee ti nadyuꞌuk mayɨ ku ø ngaꞌett.  
\v 6 Pønɨ pønts ja njaꞌ xkamɨnamya̱a̱jyɨyɨp, jaꞌats jadeꞌen yikꞌɨxjɨbep sa̱m ja kipy awa̱j midi kaꞌøy, jøts kuts ja tyøꞌøtst jøts ja jønjøtpy yikpɨkta̱ꞌa̱kt, japts ja tyøꞌøty. 
\p  
\v 7 ’Pønɨ kaꞌ mee xmajtstuꞌuty, pønɨ kaꞌ meets ja nꞌɨxpøjkɨn xja̱ꞌdyɨgøjyɨdɨ, amɨdowdɨts pønɨ ti mdsojktɨp jøts meets ja myikmoꞌot.  
\v 8 Ku yikxon xpadundɨ ja Dios Teety yjaꞌ sa̱ ttsøkyɨn, jadeꞌenꞌampyts ja yꞌøyꞌa̱jtɨn myøkꞌa̱jtɨn yikpaꞌixy, jøts nayɨdeꞌen ɨdøꞌøn yiknɨja̱wɨt ku meets ɨdøꞌøn xjanchpabøjkpɨꞌaty.  
\v 9 Jadeꞌen mee ndsøky sa̱m øts Dios Teety xtsøkyɨn; tunꞌejtɨk meets yø njaꞌ ku meets ja tsojkɨn ndamɨꞌity.  
\v 10 Pønɨ xpaduujnɨdɨp øts ja nꞌanaꞌamɨn, jadeꞌenꞌampyts mee møøt mꞌettɨt øts ja ndsojkɨn, nayɨdeꞌen ñamyayɨ sa̱ øts ja nDeety yꞌanaꞌamɨn nbaduujnɨyɨ, jadeꞌents øts ɨdøꞌøn ja chojkɨn nmøøt nꞌity. 
\p  
\v 11 ’Jadeꞌenꞌampy meets jadeꞌen nnøjmɨ, jøts mjotkujkꞌa̱ttɨt nayɨdeꞌen sa̱m øts, jøts ejtnɨ xonɨ xꞌejxtɨt.  
\v 12 Ya̱ꞌa̱t øts ɨdøꞌøn nꞌanaꞌamɨnꞌajtpy: øy yikxon xem ya̱m mnamyayɨdɨt mnachokɨdɨt, nayɨdeꞌen sa̱m øts ja tsojkɨn nbɨkta̱ꞌa̱ky sa̱ mee ndsøky.  
\v 13 Jadeꞌen ɨdøꞌøn ja tsojkɨn møj yikjagyepy pøn amuum nayojxɨp, jøts ja myɨguꞌuktøjk tkudanɨ jøts jujkyꞌa̱jtɨn ja tpa̱a̱ttɨt.  
\v 14 Meets ɨdøꞌøn nmɨguꞌukꞌajtpy pønɨ mdundɨp jadeꞌen sa̱ ɨxa nꞌanaꞌamdɨ.  
\v 15 Kaꞌ mee ndijy jøts ku mee mdumbɨ, kumɨ kaꞌap ja tumbɨ tnɨja̱wɨ pønɨ ti jaty tyumpy ja wyɨndsøn. Nmɨguꞌuktijpyts meets ya̱m, jaꞌagøjxp ku tukɨꞌɨyɨ tø nduknɨja̱ꞌwɨgyøxtɨ sa̱ jaty øts ja Dios Teety tø xnøjmɨ.  
\v 16 Kameedsɨpxɨ tø xpɨkta̱ꞌa̱ky; pø øtsxɨ mee køꞌøm tø nwɨꞌixy, jøts mee tø ndanɨpiky jøts nøjkx ja mdunk yikxon xyikwɨngaxøꞌøktɨ, jøts wan tmøjɨ wan tkajaꞌajɨ. Jadeꞌents ja Dios Teety mmoꞌojɨdɨt pønɨ ti jaty mꞌamɨdoodɨp ku ø xka̱jpxpa̱a̱ttɨt amumjoojt.  
\v 17 Yøꞌ ɨdøꞌøn ndaꞌanaꞌamdɨp, jøts xem ya̱m mnabyaꞌayowɨdɨt jøts ja tsojkɨn xjagyaptɨt. 
\s1 Ku ja kaꞌøyja̱a̱ꞌdyɨ tkatsoktɨ ja Jesús møøt ja pyabøjkpɨtøjk 
\p  
\v 18 ’Pønɨ mmɨꞌajkɨyɨdɨp jaꞌ pøn ya̱ na̱xwiiñ, mnɨja̱ꞌwɨdɨpxɨ jøts ku øts ja jawyeen nayɨdeꞌen tø xuñ.  
\v 19 Ku meets jeexyɨp nayɨdeꞌen mꞌadɨꞌɨch sa̱m pøn ya̱ na̱xwiiñ wyɨnmaydɨ, nayɨdeꞌents meets ja jeexyɨp mdsøkyɨyɨ sa̱m ja ttsøkyɨn pøn nayɨdeꞌendɨ sa̱m jaꞌajɨndɨ. Øts meets ya̱ tø nwɨꞌixy ya̱ na̱xwiiñ ma̱ nayɨdeꞌen chøønɨdɨ pøn jadeꞌen wɨnmaadyɨp, jøts jaꞌagøjxp myikmɨꞌekyɨdɨ kumɨ kaꞌap jaꞌabɨ wɨnma̱a̱ꞌñ xꞌukyikyøꞌøñɨdɨ sa̱m o pøn na̱xwiiñ.  
\v 20 Ja̱ꞌmyatstɨts sa̱ tø nnøjmɨdɨ, jøts ku kaꞌap ja tumbɨ ñamyøjɨyɨt sa̱m ja wyɨndsønɨn. Tøba̱a̱ts ø nyikpawɨdity ku ngayikupiky, nayɨdeꞌents meets ɨdøꞌøn myiktumɨt; jøts pønɨ xpaduujnɨdɨpts øts ja nꞌɨxpøjkɨn, nayɨdeꞌents meets ja mꞌɨxpøjkɨn yikpadumɨt.  
\v 21 Øts køjxp ɨdøꞌøn jadeꞌen myiktuꞌundɨt jaꞌagøjxp ku kaꞌ tnɨja̱wɨdɨ pøn ø xkajxp. 
\p  
\v 22 ’Kaꞌap ja jeexyɨp ti pøktyɨ, kuk øts jeexyɨp ngamiñ, kuk øts ja jeexyɨp ngaduknɨja̱wɨdɨ. Ɨxya̱m ti ñɨkya̱jpxtɨp jøts ja pyøky kyayiktagubatɨt;  
\v 23 jaꞌ pøn ø xmɨꞌajkɨp, ñayɨ myɨꞌajkɨp ja nayɨdeꞌen øts ja nDeety.  
\v 24 Kaꞌap yø jeexyɨp ti pøktyɨ kuk øts yø jeexyɨp kaꞌ ti ndukꞌejxtɨ midi ø tø nduñ yøꞌ wyɨngujktyɨ, sa̱m kaꞌap pøn jadeꞌen tø tyukꞌijxyɨdɨ; tø yø tꞌejxnɨdɨ, ja ti jaꞌats yø myɨja̱ꞌwɨdɨp, pø xmɨꞌajkɨdɨpxɨ øts yøꞌ, jøts ñayɨ myɨꞌajkɨdɨp yø nayɨdeꞌen ja Dios Teety.  
\v 25 Jaꞌagøjxpts ya̱ꞌa̱t jadeꞌen yjaty kumɨ kaꞌpxy jadeꞌen yja̱tt sa̱ ya̱ꞌa̱t kajpxy ayuujk wya̱ꞌa̱ñ, midi jap køxja̱ꞌa̱y yøꞌ kyutujkjøtptyɨ: “Nadøkɨ øts yø xmɨꞌekyɨdɨ.” 
\p  
\v 26 ’Paty øts ja Dios Teety xukaxt ja Espíritu Santo jøts øts ja njaꞌ xka̱jpxɨyɨt, pøn pudøjkɨp ka̱jpxjotꞌamøjkɨp, pøn nayɨdeꞌen tmøøtꞌa̱jtp ja tyɨɨbyɨ yjanchpɨ.  
\v 27 Jøts mee nayɨdeꞌen ja njaꞌ xka̱jpxmɨyɨt, pø tøxɨ meets ja xꞌixy sa̱ jaty yꞌejxɨ tyɨyɨ, sa̱ jaty tø nga̱jpxwa̱ꞌkxtsoꞌonda̱a̱jkyɨm østɨ ɨxya̱mba̱a̱t. 
\c 16  
\p  
\v 1 ’Jadeꞌenꞌampy jadeꞌen nnøjmɨdɨ jøts kidi nugo wɨnmayjɨmbettɨ wɨnmayꞌadøjtɨ.  
\v 2 Myikwojpɨdsøꞌømp myikajxpɨdsøꞌømp meets jap tsa̱ptøjkjøtpy, østɨ yja̱ꞌa̱t pa̱a̱t ja xøøw ku ja ja̱a̱ꞌy wya̱ꞌa̱ndɨt jøts ku Dios yjaꞌ ja tpaduujnɨdɨ ku meets ja myikꞌoogɨyɨt.  
\v 3 Jaꞌagøjxp ja jadeꞌen yꞌadøꞌøtstɨt ku ja nɨjuunɨ tkanɨja̱wɨdɨnɨm pønɨ pøn ja Dios Teety, jøts pønɨ pøn øts.  
\v 4 Jøts jaꞌagøjxp ya̱ꞌa̱t jadeꞌen ndukmadowdɨ ku wyɨnaty jadeꞌen yja̱twa̱ꞌa̱ñ, jøts xja̱ꞌmyatstɨt jøts ku yø tø ndukmadoonɨdɨ. 
\s1 Ti døꞌøn ja Espíritu Santo tyumpy ya̱ na̱xwiiñ 
\p ’Kaꞌ meets yø jadeꞌen patkɨꞌjyɨ ndukmadøøy, kumɨ jaꞌa̱jt øts køꞌøm. 
\p  
\v 5 Ɨxya̱mts ø nnøjkxwa̱nɨ tsɨnaabyɨ ma̱ ja jap midi ø xkajxp; jøts øts ja nmøøtsɨnaamyɨt jøts nɨpøn tamts mee nɨduꞌugɨn tkayiktɨy pønɨ ma̱ øts ɨdøꞌøn nnijkxy.  
\v 6 Jotmay mee neꞌegɨ jɨnaxy tø mja̱a̱ktyimdyatøkɨyɨ, jaꞌagøjxp ku yø jadeꞌen tø ndukmadowdɨ.  
\v 7 Janch ɨdøꞌøn nnøjmɨdɨ jøts ku neꞌegɨ jadeꞌen mꞌøyꞌa̱jtxɨdɨt jøts ku nnøjkxt. Ku ø nganøjxt, nɨjuunɨts ja kyamiñ midi mbudøkɨyɨdɨp midi mga̱jpxjotꞌamøjkɨyɨdɨp. Ku nnøjxt, køꞌømts øts ja ngaxt.  
\v 8 Jøts ku døꞌøn ja nøjkx myiñ, jaꞌ ja tyuꞌump jøts ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy ja ttukja̱wɨt ja pyøky jøts ku yjanchpojkpɨtumbɨja̱a̱ꞌyɨdɨ, jøts ku ja tuꞌugyɨ ja wɨnma̱a̱ꞌñ sudso tyøꞌødɨt sudso tyuda̱ꞌa̱ktɨt, jøts ku Dios ja pyayøꞌøyɨdɨt.  
\v 9 Jaꞌagøjxp pyojkpɨtumbɨja̱a̱ꞌyꞌa̱ttɨ ku ø kaꞌ xjanchja̱wɨdɨ;  
\v 10 ñɨja̱ꞌwɨdɨpts nøjkx sa̱ yꞌejxɨ tyɨyɨ midiꞌibɨ øy midiꞌibɨ pa̱a̱tꞌa̱jtɨdɨp, kumɨ jam ø nnijkxy ma̱ Dios Teety, jøts kaꞌ mee xꞌukꞌejxnɨt,  
\v 11 jaanɨmts tja̱ꞌgyukɨdɨt ja Dios pyayøꞌøyɨn jøts ku tyɨyꞌa̱jtɨngøjxp yikutuky, pø tøxɨ wyɨnaty ja tɨyꞌa̱jtɨn tyaky, jøts ja mɨkuꞌ yikastigɨmoꞌot midi møj yꞌity ya̱ na̱xwiiñ. 
\p  
\v 12 ’Jap øts may ja madya̱ꞌa̱ky njajagyepy midi ndukmadoowa̱ndɨp, kaꞌ ɨnet xja̱ꞌgyukɨdɨt ɨxya̱myɨ.  
\v 13 Kunɨm myeꞌent ja Espíritu Santo, jaꞌats ja tukɨꞌɨyɨ mdukꞌɨxpøjkøxɨdɨp sudso tyɨyɨ yjanchɨ; kaꞌaxɨ kyøꞌøm jaꞌ ja tyiktuꞌunt pønɨ sa̱ jaty ja wya̱ꞌa̱ñ, jaꞌ ja kya̱jpxp pønɨ sa̱ jaty pønɨ ti jaty ja myadøøpy, jøts ja mdukmadowɨdɨt ti jaty tunwa̱jnɨpnɨm.  
\v 14 Jadeꞌenꞌampyts øts ja wɨnja̱ꞌwɨn wɨndsøꞌjkɨn nba̱a̱tt, kuts ja ngajpxy ja nꞌayuujk xpaduꞌundɨt sa̱ mduknɨja̱wɨyɨdɨ ja Espíritu Santo. Øts ja ngajpxmyoꞌop.  
\v 15 Nayɨdeꞌents ja Dios Teety kyajpxy ja yꞌayuujk sa̱m øts njaꞌajɨn, paty øts jadeꞌen nwa̱ꞌa̱ñ jøts ku nayɨdeꞌents nmoꞌot ja ngajxpy ja nꞌayuujk, nayɨdeꞌents yø mduknɨja̱wɨyɨdɨt. 
\s1 Xonda̱a̱jkɨn ja nøjkx wyɨmbɨdsimy ku njotmayꞌoꞌjkɨndɨt 
\p  
\v 16 ’Kaꞌ yꞌukjajknɨt ku mee kaꞌ xꞌukꞌejxnɨt, ku wyɨnaty waanɨ tø ñaxy ja tiempɨ jaanɨmts ø xꞌejxtɨt jadɨgojk, pø jamxɨ ø nnijkxy ma̱ jam Dios Teety. 
\p  
\v 17 Wɨnets ja pyabøjkpɨtøjk wɨna̱a̱gɨn nɨxem nɨya̱m ñawya̱jnɨdøø: 
\p ―¿Ti yø jadeꞌen tyijpy ku yø xnɨma̱a̱ꞌyɨn jøts ku kaꞌ yꞌukjajknɨt, ku yø kaꞌ nꞌukꞌejxnaꞌant, jøts ku waanɨ ña̱xt wɨnetnɨmts ja nꞌejxɨndɨt jadɨgojk jaꞌagøjxp ku ñijkxy jam ma̱ ja Dios Teety?  
\v 18 ¿Ti døꞌøn yø jadeꞌen tyijpy jøts ku “kaꞌ yꞌukjajknɨt”? Nɨ kyayikja̱ꞌgyukɨ nɨwɨneꞌen pønɨ ti døꞌøn yø jadeꞌen tyijpy. 
\p  
\v 19 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts ja tꞌixy jøts ku ja pyabøjkpɨtøjk yja̱wɨ tyɨɨbyøkwa̱ꞌa̱ñɨyɨ, jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Tøxɨ nnøjmɨdɨ jøts ku kaꞌ yꞌukjajknɨt ku mee kaꞌ xꞌukꞌejxnɨt, kuts wyɨnaty waanɨ tø ñaxy ja tiempɨ jaanɨmts ø xꞌejxtɨt jadɨgojk. ¿Kidi yøꞌøjɨp meets ɨxja mnayiktøøjɨyɨdɨp?  
\v 20 Jøts tɨy janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ ku mee nnøjmɨ, jøts ku nøjkx ja ya̱jxɨn xꞌejxtɨ, ku nøjkx ja jotmayꞌoꞌjkɨn xpa̱a̱ttɨ ya̱m ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy xyonda̱ꞌa̱ktɨ. Jøts kaꞌats yjadeꞌenɨ, øy mee ma̱ba̱a̱t mjantyimyjajotmayꞌøøky, xonda̱a̱jkɨn ja nøjkx wyɨmbɨdsimy ku jadeꞌen mjotmayꞌooktɨ.  
\v 21 Jadeꞌen ɨdøꞌøn ñamyayɨ yjaty sa̱m ja tøꞌøxyøjk ku ja kyaꞌaxwa̱ꞌa̱ñ, janch wɨnmay jotmay yjaty ku tø tpa̱a̱ty ja tiempɨ ku ja yꞌuꞌnk pyøjkjøꞌøknɨ; ku tø tmɨnawya̱ꞌkxnɨyɨ ja maxuꞌnk nɨkaꞌap ja tꞌukja̱ꞌmyajtsnɨ jøts ku yꞌuꞌnk ja tø pyiky, jaꞌagøjxp ku ja xyonda̱ꞌa̱ky ku ja tø tyikaxɨꞌɨky tuꞌuk maxuꞌnk ya̱ na̱xwiiñ.  
\v 22 Nayɨdeꞌents meets ɨdøꞌøn mja̱jtnɨmɨ, mjanchjotmayꞌooꞌktɨp ɨxya̱m; wɨmbetp øts jøts mee nmɨnabya̱a̱dɨt jadɨgojk, wɨnetnɨmts ja xonda̱a̱jkɨn xpa̱a̱ttɨt yikxon, jøts nɨpøn ja mgapøjkxɨyɨdɨt. 
\p  
\v 23 ’Jøts jaꞌabɨ xøøw kaꞌ ø ti xꞌukyiktøønɨdɨt. Janch meets ɨdøꞌøn nnøjmɨdɨ, jøts ku ja Dios Teety tukɨꞌɨyɨ mmoꞌojɨdɨt pønɨ ti jaty ja mꞌamɨdoodɨp øts køjxp.  
\v 24 Østɨ ɨxya̱mba̱a̱t kaꞌanɨm ti xꞌamɨdowdɨ øts køjxp; amɨdowdɨ pøktsowdɨ, mba̱a̱ttɨp jaꞌ jøts jadeꞌen mxonja̱ttɨt. 
\s1 Tøts ja Jesucristo tmɨmajada̱ꞌa̱ky midi ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy yikwɨndɨgøøpy 
\p  
\v 25 ’Madya̱ꞌa̱kyøjxp ya̱ꞌa̱t ya̱m nugo tø ndukmadowdɨ jøts xamɨmadoodøwɨdɨt; ja̱ꞌa̱tp ja xøøw ku kaꞌap jadeꞌen nøjkx nꞌukmɨga̱jpxnɨdɨ abiky madya̱ꞌa̱kyøjxp, wa̱ꞌa̱ts meets ja ndyimdyukmadoonɨt nøjkx pønɨ sa̱ ja Dios Teety yꞌejxɨ tyɨyɨ.  
\v 26 Jøts jaꞌabɨ xøøwts øts køjxp ja Dios Teety xꞌamɨdoꞌodɨt xpøktsoꞌodɨt ja øyꞌa̱jtɨn; jøts nɨkaꞌap øts ya̱m ndyimwya̱ꞌa̱ñ jøts ku øts nꞌamɨdoꞌot ja Dios Teety jøts mee nnɨꞌamɨdowɨt. Kaꞌap chøkyɨ jøts køꞌøm nꞌamɨdoꞌot,  
\v 27 pø mdsojkɨp meets ja Dios Teety. Jadeꞌengøjxpts ja mdsøkyɨdɨ kumɨ xtsojkp meets nayɨdeꞌen, jøts tøts xjanchja̱wɨdɨ jøts ku øts Dios Teety xkexy.  
\v 28 Jam ø tø ndsøøñ ma̱ Dios Teety jøts øts ya̱ tø nmiñ ya̱ na̱xwiiñ, ɨxya̱mts øts ɨnet nmajtstuꞌutwa̱ngojmɨ ja na̱xwiiꞌñɨt, jøts ø nꞌawɨmbetɨwya̱ꞌa̱ñ jadɨgojk ja Dios Teety. 
\p  
\v 29 Xjats ja pyabøjkpɨtøjk wya̱ndøø: 
\p ―Ɨxya̱mnɨm ɨnet tɨy janchwa̱ꞌa̱ts xnɨgajpxñɨm, kaꞌ xꞌukyiktunɨ ja abiky myadya̱ꞌa̱ky midi kayiktamɨmadodøøꞌwɨp.  
\v 30 Ɨxya̱mnɨmts øøts ɨnet njanchꞌixy njanchnɨja̱wɨ jøts ku tukɨꞌɨyɨ xnɨja̱ꞌwɨgyixy, jøts ku kaꞌ chøkyɨ jøts ku øy pøn kuwa̱nɨ mdyimdyɨɨbyøkɨyɨt. Jaꞌagøjxp øø njanchja̱wɨ jøts ku jam mdsøøñ ma̱ Dios Teety. 
\p  
\v 31 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yɨdeꞌen tꞌadsøøy: 
\p ―¿Jøts xjanchja̱ꞌwɨñɨdɨp øts ɨxya̱m?  
\v 32 Ja wyɨngøñ jøts tø yja̱ꞌa̱ty ja xøøw ja jumøjt, jøts tyimñayꞌɨxya̱myɨ, ku meets ɨnet mꞌagakpa̱ktɨt pø ma̱ pønjabøn ñøjkxt, jøts øts ɨnet nadyuꞌuk xnɨkaꞌaktɨt. Kaꞌap ø nadyuꞌugɨ, jats ja Dios Teety xmøøtꞌity.  
\v 33 Ndukmadoogøjxtɨp ya̱ꞌa̱t ya̱m tukɨꞌɨyɨ, jøts ja øyꞌa̱jtɨn jotkujkꞌa̱jtɨn xpa̱a̱ttɨt ku ø xꞌajotꞌa̱ttɨt. Mꞌayoꞌomba̱a̱ttɨp ya̱ na̱xwiiñ; jotmøkts mnabyɨkta̱ꞌa̱gɨdɨt, tøts øts ɨnet nmɨmajada̱ꞌa̱ky midi ya̱ na̱xwiiñ yikwɨndɨgøøpy. 
\c 17  
\s1 Ku ja Jesús tnɨꞌamɨdowɨ tnɨbøktsowɨ ja pyabøjkpɨtøjk, jøts ja ttukmadøy ja Dios Teety 
\p  
\v 1 Xjats ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jadeꞌen wya̱nꞌaba̱jtɨyɨɨꞌñ, jøts ja ojts jam tsa̱jpwemp pyatꞌixy, wɨnets ja wya̱a̱ñ: 
\p ―Dios Teety, tø ja horɨ kyaꞌpxy. Yikmøjtøjkɨkts øts, kunuuꞌkxyja̱ꞌwɨkts øts, jøts me nayɨdeꞌen nyikmøjtøkɨt, jøts me nayɨdeꞌen myikunuuꞌkxyja̱wɨt.  
\v 2 Metsxɨ tø xmøꞌøy ja kutujk jøts øts na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy ja nɨꞌijtyɨ ndaꞌanaꞌamdɨt, jøts ja tpa̱a̱ttɨt ja jujkyꞌa̱jtɨn xemɨkøjxp pøn jaty me tø xkømøꞌøy.  
\v 3 Jøts jadeꞌenꞌampy yikpa̱a̱ty ja jujkyꞌa̱jtɨn xemɨkøjxp ku tuꞌugyɨ mets Dios Teety myikjanchja̱wɨ, sa̱m nayɨdeꞌen ja Jesucristo, pøn mets ya̱ tø xkexy na̱xwiiñ. 
\p  
\v 4 ’Tø øts ja ndunguixy jadeꞌen midi me tø xaꞌaneꞌemy, jadeꞌengøjxpts myikmøja̱wɨ myikunuuꞌkxyja̱wɨ ya̱ na̱xwiiñ.  
\v 5 Møøkyts øts jam mwɨngujky nay jaꞌabɨ møkꞌa̱jtɨn midi øts yꞌijty nmøøtꞌajtpy møøt mets ku kaꞌanɨm wyɨnaty na̱xwiiꞌñɨt yꞌøyɨnɨm. 
\p  
\v 6 ’Jøts ja ja̱a̱ꞌdyɨ midi me køꞌøm tø xwɨwich ya̱ na̱xwiiñ midi me tø xagødøkɨ, tøts øts ja nduknɨja̱ꞌwɨgyøxtɨ pønɨ pøn mets. Jøts mets ja yꞌijty mja̱a̱ꞌyꞌajtpy, jøts mets ja tø xagødøkɨ. Tøts ja tpadundɨ mets ja mꞌøgyajpxy mets ja mꞌøyꞌayuujk.  
\v 7 Ñɨja̱ꞌwɨnɨdɨp ja ɨxya̱m wa̱ꞌa̱ts ti jaty me tø xmøꞌøy jøts ku mets ja xjaꞌajɨ.  
\v 8 Tøts øts ja ndukmadowdɨ ja øgyajpxy ja ømyadya̱ꞌa̱ky midi me tø xukmadøy, jøts tøts ja tkupøktɨ, tøts ja tnɨja̱wɨdɨ jøts ku ja yjanchɨ jøts ku øts jam ndsøøñ ma̱ mets jam. Tø ja tjanchja̱wɨdɨ jøts ku me tø xkexy. 
\p  
\v 9 ’Yøꞌøts ø nnɨꞌamɨdooꞌwɨdɨp pøn jaty me tø xmøꞌøy jaꞌagøjxp ku ja xjaꞌajɨ; jøts nɨgɨdi jaꞌabɨ nnɨꞌamɨdooꞌwɨp pøn øts tø xkabadundɨ.  
\v 10 Midi jaty ø njaꞌajtpy, nayɨ mets mjaꞌ jaꞌ, jøts nay jaꞌats ø njaꞌa̱jtmɨp; jøts nayɨ øts nmøkꞌa̱jtɨn nay øts ngunuuꞌkxɨn ja xyiktuujnɨdɨp. 
\p  
\v 11 ’Øts, kaꞌap øts nꞌukya̱a̱ꞌa̱jtnɨt ya̱ na̱xwiiñ; yøꞌøts ja ta̱ndɨp, jøts me nnɨnøjkxnɨt møøtsɨnaabyɨ. Kunuuꞌkxy Dios Teety, agøꞌøduk axa̱jtuk mmøkꞌa̱jtɨngøjxp pøn jaty ø tø xagødøkɨ jøts nɨꞌamukɨ nɨꞌaga̱ꞌpxɨ yꞌettɨt, kyanamyajtstuꞌudɨdɨt nayɨdeꞌen sa̱m adømɨn.  
\v 12 Ku øts yø ya̱ yꞌity nmøøtꞌettɨ ya̱ na̱xwiiñ, nꞌejxꞌejttɨp øts yøꞌ, ja møkꞌa̱jtɨn ø nyiktumpy midi me tø xmøꞌøy, jaꞌats øts yø ndaꞌagøꞌødujktɨp ndaꞌaxa̱jtujktɨp. Nɨ tuꞌugɨn yø tø kyawɨndɨgøydɨ, jaꞌayɨm ɨdøꞌøn jadeꞌen tø yjaty midiꞌiyɨm yꞌijty wɨndɨgøyꞌejtnɨp, jøts jadeꞌen kaꞌpxy tpa̱a̱ty sa̱ ja mgajpxy sa̱ ja mꞌayuujk xyikta̱a̱ñ. 
\p  
\v 13 ’Ɨxya̱mts me nnɨnøjkxnɨt ma̱ mets jam; jøts ku nja̱a̱knaya̱a̱ꞌaty ya̱ na̱xwiiñ, jaꞌagøjxp øts jadeꞌen nwa̱ꞌa̱ñ jøts ja mjaꞌ yjotkujkꞌa̱ttɨt sa̱m ø njotkujkꞌatyɨn.  
\v 14 Tø øts ja ndukmadoogøxtɨ ja mꞌøgyajpxy ja mꞌøyꞌayuujk, jaꞌats mmɨꞌajkɨyɨdɨp pøn ja kaꞌøwyɨnma̱a̱ꞌñ tjagyajp. Jaꞌ yiktamɨꞌajkɨdɨp ku ja yjadeꞌembɨ wɨnma̱a̱ꞌñ tkaꞌukyiktunɨdɨ, nayɨdeꞌents øts kaꞌ nyiktuñ ja yjaꞌadɨ.  
\v 15 Kajaꞌajɨpts ø nꞌamɨdøøpy jøts xwa̱a̱bɨdsøꞌømt ya̱ na̱xwiiñ, jaꞌ nꞌamɨdøøpy jøts xkuwa̱ꞌa̱nt xkubokt, jøts mɨkuꞌ yjaꞌ kidi myajada̱ꞌa̱ky.  
\v 16 Nayɨdeꞌen jaꞌadɨ sa̱m øts, kaꞌ nyiktuñ ja kyaꞌøwyɨnma̱a̱ꞌñ.  
\v 17 Pøkjøꞌøkts ejxjøꞌøkts mdɨyꞌa̱jtɨngøjxp mjanchꞌa̱jtɨngøjxp; pø tɨy janchxɨ ja mgajpxy ja mꞌayuujk.  
\v 18 Nayɨdeꞌents sa̱m me tø xanɨguexy ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy, nayɨdeꞌents øts ja ya̱m ndanɨpøktɨ ndanɨꞌejxtɨ pøn ya̱ na̱xwiiñ ja kaꞌowyɨnma̱a̱ꞌñ tjagyajptɨpnɨm.  
\v 19 Amumjoojt øts nja̱a̱ktyimñadyamɨyoxɨyɨt yøꞌøgøjxptɨ, nayɨdeꞌents ja ñadyamɨyoxɨyɨdɨt ku ja mgajpxy ja mꞌayuujk ttuꞌundɨt midi tɨy midi janch. 
\p  
\v 20 ’Kidi jaꞌayɨp ø nugo ndyimñɨꞌamɨdoꞌowɨdɨp, nayɨdeꞌen jaꞌamɨdɨp pøn ø xjanchja̱wɨwya̱ndɨpnɨm ku ja myɨguꞌuk ja tmadoojɨdɨt ja øgyajpxy ja ømyadya̱ꞌa̱ky.  
\v 21 Jøts jaꞌ øts ya̱m nꞌamɨdøøpy jøts tuꞌugyɨ ja wyɨnma̱a̱ꞌñ tyikꞌettɨt; jøts tuꞌugyɨ yꞌettɨt møøt adøm, nayɨdeꞌen Dios Teety sa̱m mets xmøøtꞌity jøts sa̱m me nmøøtꞌity. Jøts wan tuꞌugyɨ ja wyɨnma̱a̱ꞌñ tpɨkta̱ꞌa̱ktɨ jøts jadeꞌen ttukjanchja̱wɨdɨt ku me tø xkexy, pøn ja kaꞌøwyɨnma̱a̱ꞌñ tjagyajptɨp.  
\v 22 Tø øts ja nmoꞌodɨ nay jaꞌabɨ møkꞌa̱jtɨn midi me tø xmøꞌøy, jøts tuꞌugyɨ wyɨnmaꞌadyɨt nayɨdeꞌen sa̱m adøm njaꞌ. Tuꞌugyɨ nayɨdeꞌen mets mjaꞌ, jøts nayɨdeꞌents øts njaꞌamɨ.  
\v 23 Øts ja møøt nnamyayɨdɨt, jøts mets xmøøtnamya̱a̱ꞌymɨyɨt jøts ja tuꞌugyɨ yꞌettɨt, jøts jadeꞌen ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy tꞌejxtɨt tnɨja̱wɨdɨt jøts ku me tø xkexy, jøts ku mets ja xjanchøky sa̱m me xtsøkyɨn. 
\p  
\v 24 ’Dios Teety, metsxɨ ja tø xagødøkɨ, jøts jaꞌats ø ndsøjkpy jøts ja yjapꞌa̱ttɨt ma̱ øts jap ndsɨnaawya̱ꞌa̱ñ, jøts tꞌejxtɨt ja møkꞌa̱jtɨn ja øyꞌa̱jtɨn midi me tø xmøꞌøy; jaayɨm me xtsøky ku kaꞌanɨm wyɨnaty na̱xwiiꞌñɨt yꞌøyɨnɨm.  
\v 25 Mets Dios Teety tɨyꞌa̱jtɨn janchꞌa̱jtɨn mmøøt, jøts kaꞌats ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy mnɨja̱wɨyɨ; jøts øts, nnɨja̱ꞌwɨp mets; jøts yø pabøjkpɨtøjk, ñɨja̱ꞌwɨnɨdɨp yøꞌ jøts ku me tø xjanchkexy.  
\v 26 Tø øts ja ndukmadowdɨ mbøn mets jøts nja̱a̱ktukmadoowa̱ndɨpnɨm øts. Jadeꞌents sa̱ mets xpaꞌayøyɨn, nayɨdeꞌents ttabaꞌayoomɨdɨt ja myɨguꞌuktøjk. Nmøøtꞌetpyɨm øts yøꞌ yꞌagujkptɨ jadeꞌen. 
\c 18  
\s1 Ku ja Jesús ojts yikmach 
\p  
\v 1 Xjats ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jadeꞌen wyɨnaty tø wya̱ꞌa̱ñ, wɨnets ja tmøøtsøøꞌñ ja pyabøjkpɨtøjk, jøts ja ñøjkxwa̱ꞌa̱ndɨ jam jaduktama̱jñ ku ja ttana̱xtɨt ja nøø midi yiktejp Cedrón. Jam tuꞌuk ja ka̱m ma̱ yꞌity øy ti tsa̱ꞌa̱m, jamts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tmøøtkuyøꞌøyɨyɨɨꞌñ ja pyabøjkpɨtøjk.  
\v 2 Jøts ja Judas, pøn ja wyɨnaty ɨxam kaꞌødyunwa̱jnɨp, wa̱ꞌa̱ts ja tꞌijxyꞌaty jaꞌabɨ et, pø jamxɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty kawɨna̱a̱k ojk tø ñamyukyɨdɨ møøt ja pyabøjkpɨtøjk.  
\v 3 Jadeꞌenꞌampyts ja Judas jam ojts tmøøtja̱ꞌa̱ty tukpiky ja solda̱dɨtøjk møøt ja ja̱a̱ꞌdyɨ midi tꞌejxꞌejttɨp ja tsa̱ptøjk, ja teetywɨndsøndøjk ja fariseotøjk ja kajxɨdɨp, tumdaꞌoꞌjk møøt ja jam yja̱ꞌttøø kunøꞌøky.  
\v 4 Ñɨja̱ꞌwɨñɨp ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja wyɨnaty sa̱ jaty ja yja̱twa̱ꞌa̱ñ kyubatwa̱ꞌa̱ñ, wɨnets ja twɨnguwa̱ꞌjkɨyɨɨꞌñ, jøts ja tyiktɨɨy: 
\p ―¿Pøn døꞌøn mꞌɨxaadyɨp? 
\p  
\v 5 Jøts ja ojts yɨdeꞌen yꞌadsowdɨ: 
\p ―Ja Jesús øø nꞌɨxaapy, ja Nazaretɨt ja̱a̱ꞌy. 
\p Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy: 
\p ―Øtsɨmts jaꞌ. 
\p Jøts ja Judas midi kaꞌøyꞌadøtsp, ɨxam ja tmøødɨ ja mayja̱a̱ꞌy.  
\v 6 Jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱a̱ñ: “Øtsɨmts jaꞌ”, wɨnets ja jadiꞌiñɨ yꞌɨxnøjkxtøø jøts ja kya̱ꞌtsjɨmbejttøø.  
\v 7 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja jadɨgojk tyɨɨbyøjkɨdøø, jøts ja ñɨma̱a̱jyɨdøø: 
\p ―¿Pøn døꞌøn mꞌɨxaadyɨp? 
\p Jøts ja wya̱ndøø: 
\p ―Ja Jesús, ja Nazaretɨt ja̱a̱ꞌy. 
\p  
\v 8 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Tøxɨ nnɨgajpxy jøts ku ja yꞌøtsɨ. Pønɨ øts tam xꞌɨxaadyɨp, majtstuꞌuttɨts øts yø nbabøjkpɨtøjk. 
\p  
\v 9 Jadeꞌenꞌampy ja jadeꞌen yjaty, jøts ja jadeꞌen kaꞌpxy tyimyjaty ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty yɨdeꞌen køꞌøm tø wya̱ꞌa̱ñ: “Pøn jaty øts ja Dios Teety tø xagødøkɨ, nɨ tuꞌugɨn ja tø kyawɨndɨgøydɨ.”  
\v 10 Jøts ja Simón Pedro jam wyɨnaty tø tnɨxa̱jɨ tuꞌuk ja tsujx, jaꞌats ja ojts tjuuty, jøts ja ttaxɨkpoꞌotuujty ja ja̱a̱ꞌy midi txøøwꞌa̱jtp Malco, ojts yꞌaga̱ꞌndya̱tsk ja tyimgyajtspoꞌjtɨyɨ, ja teetywɨndsøndøjk ɨdøꞌøn ja tyumbɨ jadeꞌen ja̱jtp.  
\v 11 Yɨdeꞌen ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y ja Pedro: 
\p ―Pɨkta̱ꞌa̱k yø mdsujx nay jap ma̱ tø xjuuty. ¿Sa̱ me mwɨnmay, uk ja øts ɨdøꞌøn xijy ngagupøkt ja ayoꞌon midi øts ja Dios Teety tø xanɨbɨkta̱a̱gɨ? 
\s1 Ku Jesús yiknajtswa̱a̱ꞌwɨyɨɨꞌñ jam ma̱ teetywɨndsøn 
\p  
\v 12 Xjats ja solda̱dɨtøjk, møøt jaꞌ pøn tnɨguba̱jkꞌa̱jtp jøts møøt ja tsa̱pta̱jk, ojts tma̱tstɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ja ojts tkøwøøndɨ tkøxojtstɨ.  
\v 13 Jøts ja tyiknøjkxtøø ma̱ ja Anás jam tyøjk midi ja Caifás tyeety myøꞌjtɨp, midi jam wyɨnaty jaꞌabɨ jumøjt teetywɨndsønꞌa̱jtp.  
\v 14 Nayɨ Caifás ɨdøꞌøn wyɨnaty yɨdeꞌen tø tnøjmɨ ja israelɨt ja̱a̱ꞌy, jøts ku neꞌegɨ jadeꞌen tyimyꞌøyꞌa̱tt jøts tuꞌugyɨ ja ja̱a̱ꞌy tkuꞌoogɨt ja ka̱jp. 
\s1 Ku ja Pedro tkuꞌɨɨñ jøts ku ja kaꞌ tꞌijxyꞌaty ja Jesús 
\p  
\v 15 Jøts ja Simón Pedro møøt jaduꞌuk ja myɨbabøjkpɨ tpanøjkxtɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús. Jøts yikꞌijxyꞌa̱jtp jaꞌ ja yjaduꞌukpɨ, ijxyꞌa̱jtɨp ja teetywɨndsøn jaꞌ, jaꞌats jap tyimyøøtøjkɨmya̱a̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jap wɨndsøn tyøjkꞌaguiꞌpy;  
\v 16 jøts ja Pedro jap tya̱a̱ñ ma̱ yiknɨdøkɨ ja tøjk. Jaꞌats ja yjaduꞌukpɨ jap ñɨbɨdsøøm midi ijxyꞌa̱jtp ja teetywɨndsøn, jøts ja ojts tmɨnagyajpxyɨ ja tøꞌøxyøjk midi jap tøjkꞌadɨnaapy, jøts ja tyiktøjkɨyɨɨꞌñ ja Pedro.  
\v 17 Wɨnets ja tøꞌøxyøjk midi tøjkꞌadɨnaapy, yꞌamɨdoojøø ja Pedro: 
\p ―¿Kidi metsɨp yø ja̱a̱ꞌy mbabøjkpɨꞌajtpy? 
\p Jøts ja Pedro tꞌadsøøy yɨdeꞌen: 
\p ―Kaꞌ, kaꞌaxɨ ja yꞌøtsɨ. 
\p  
\v 18 Jøts kumɨ xujxpts wyɨnaty, jøts ja tumbɨtøjk jøts ja tsa̱ptøjkta̱jk jap ja wyɨnaty tø tyikmøjɨdɨ ja jøøn, jaꞌats ja jap wyɨndanaadyɨp jøts ja jap xya̱mdɨ. Jøts ja Pedro ɨxam ɨdøꞌøn ja tmøøtxa̱mɨ. 
\s1 Ku ja teetywɨndsøn tyiktøøbɨna̱xwa̱ꞌa̱ky ja Jesús 
\p  
\v 19 Xjats ja teetywɨndsøn tyiktøøbɨna̱xwa̱a̱jky ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús pøn jaty ɨdøꞌøn pyabøjkpɨtøjkꞌajtpy, jøts ti døꞌøn ja ña̱nkyꞌɨxpøjkɨp.  
\v 20 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy: 
\p ―Tø ø ngajpxy mayja̱a̱ꞌyꞌagujky øy ma̱dsoo; ejtp ø nyikꞌɨxpiky ma̱ jaty tsa̱ptøjk, jøts nayɨdeꞌen ma̱ ja møj tsa̱ptøjkmɨ ma̱ israelɨt ja̱a̱ꞌy ñamyukyɨdɨ, jøts kaꞌap øts øy ti nꞌamaaꞌtskꞌaty ku ø ti nnɨgajpxy.  
\v 21 ¿Tigøjxp ku øts ja xyiktɨy? Jaꞌ mets ja myiktøꞌøp pøn jaty ø tø xmadoojɨ, jøts wan ja tnɨga̱jpxtɨ pønɨ sa̱ jaty øts ɨdøꞌøn ja tø nnøjmɨdɨ. Jaꞌ ja tnɨja̱ꞌwɨdɨp pønɨ sa̱ jaty øts ja tø nnøjmɨdɨ. 
\p  
\v 22 Xjats ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jadeꞌen wya̱a̱ñ, jøts nɨduꞌugɨn ja tsa̱pta̱jk ja ojts wyɨngugoxɨyɨ, jøts ja ñɨɨꞌmxyɨyɨ: 
\p ―¿Jadeꞌen yø mꞌa̱a̱w xaꞌadsøy jøts jadeꞌen xnøjmɨt yø teetywɨndsøn? 
\p  
\v 23 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja yɨdeꞌen tꞌadsøøy: 
\p ―Pønɨ tødam ø nga̱jpxɨgøy, nɨga̱jpxts midiꞌibɨ døꞌøn mgaꞌømyadøøpy; jøts pønɨ øydam jadeꞌen sa̱ ø tø nwa̱ꞌa̱ñ, ¿tits ku øts xkøxy? 
\p  
\v 24 Wɨnets ja Anás ja ojts kyexyɨ wɨɨñ keꞌkxy, jøts ja jam ñøjkxt ma̱ ja Caifás, midi teetywɨndsønꞌa̱jtp. 
\s1 Ku Pedro jadɨgojk wya̱ꞌa̱ñ ku ja kaꞌap tꞌejxɨ ja Jesús 
\p  
\v 25 Ɨxajp ɨdøꞌøn ja Pedro tyanɨ, yjooꞌkxpiky jap jønꞌajpy, ku ja yiknɨma̱a̱y: 
\p ―¿Kidi metsɨp yø ja̱a̱ꞌy mbabøjkpɨꞌajtpy? 
\p Jøts ja Pedro ja kaꞌ tkupiky, yɨdeꞌen ja wya̱ngojmɨ: 
\p ―Kaꞌ, kaꞌaxɨ ja yꞌøtsɨ. 
\p  
\v 26 Wɨnets ja yiktøøjɨ tuꞌuk ja teetywɨndsøn tyumbɨ midi ja ja̱a̱ꞌy myɨguꞌukꞌajtpy, midi ja Pedro wyɨnaty tø txɨktsajtstuꞌuty jøts ja tya̱tsk tyimyikwɨna̱jkɨyøø, jaꞌats wa̱a̱n: 
\p ―¿Kidi metsɨp jap tø nꞌixy jøts ku mets ja jap yꞌity xmøødɨ jap tsa̱ꞌa̱mga̱mjøtpy? 
\p  
\v 27 Jøts ja Pedro ja jadɨgojk kaꞌ tkupøjkojmɨ, wɨnets nay jatyɨ yꞌaya̱a̱jxy tuꞌuk tsa̱pnɨꞌa̱a̱w. 
\s1 Ku Jesús twɨnguwa̱ꞌjkɨyɨɨꞌñ ja Pilato 
\p  
\v 28 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts yikwa̱a̱dsøøñ jam Caifás tyøjkjotp, jøts ja yikwa̱a̱nijkxy ma̱ ja møj wɨndsøn kyutujkta̱a̱jk jam. Xɨɨjñɨwya̱nɨp, jøts ja israelɨt ja̱a̱ꞌy nɨkaꞌap tyøjkɨdøø jap kutujkta̱a̱jkjøtpy, jøts ja kaꞌap tyiktɨgøøwya̱ꞌa̱ndɨ ja kyostumbrɨ, pøky ɨdøꞌøn jaꞌ ku ja jadeꞌen yꞌadøꞌøtstɨt, kaꞌap ja tꞌukaañɨdɨt ja pa̱skɨ xøgaaky ja pa̱skɨ xøꞌuuky ku ja aꞌux ja tyikna̱xtɨt.  
\v 29 Jaꞌagøjxp ja møj wɨndsøn Pilato jam ojts pyɨdsimy jøts ja myɨga̱jpxwa̱ꞌa̱ñɨdɨ, yɨdeꞌen ja ojts ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―¿Ti yø ja̱a̱ꞌy mdanɨꞌøøꞌnɨdɨp? 
\p  
\v 30 Jøts ja yꞌadsoodøø: 
\p ―Ku yø jeexyɨp kyapøkyja̱a̱ꞌyɨ kaꞌ mets yø jeexyɨp ya̱ tø myiktagødøkɨ. 
\p  
\v 31 Wɨnets ja Pilato ja ñɨma̱a̱jyɨdøø: 
\p ―Møødɨdɨ, jøts xɨɨdyuꞌundɨt jadeꞌen pønɨ sa̱ ja mgutujk wya̱ꞌa̱ndɨ. 
\p Jøts ja israelɨt ja̱a̱ꞌy yꞌadsoodøø: 
\p ―Øøts, kaꞌap øøts xpa̱a̱tꞌaty jøts øøts øy pøn nyikꞌookt. 
\p  
\v 32 Jadeꞌen ja ojts kaꞌpxy yjaty sa̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja wyɨnaty tø tnɨgajpxy jøts ku ja jadeꞌen yꞌookt.  
\v 33 Xjats ja Pilato jap jadɨgojk tyøjkɨyɨɨꞌñ jap kyutujkta̱a̱jkjøtpy, jøts ja ojts tya̱jxɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ja tꞌamɨdøøy: 
\p ―¿Mets ɨdøꞌøn israelɨt ja̱a̱ꞌy mjanchwɨndsønꞌa̱jtɨp? 
\p  
\v 34 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―¿Køꞌøm mets jadeꞌen mwɨnmay jøts mets jadeꞌen xyiktɨy, uk pøn jadeꞌen tø mdamɨmadya̱ꞌa̱gyɨ jøts ku ø njaꞌajɨ? 
\p  
\v 35 Jøts ja Pilato ja yꞌadsoojøø: 
\p ―¿Ti israelɨt ja̱a̱ꞌyɨmts øts? Køꞌømxɨ yø mmɨguga̱jp jøts yø teetywɨndsøndøjk ya̱ myikmiñɨyɨ jøts mets ya̱ nyiktagødøkɨ. ¿Ti døꞌøn tø xuñ? 
\p  
\v 36 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja yɨdeꞌen tꞌadsøøy: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtp øts, kaꞌ øts njaꞌ yjadeꞌenɨ sa̱m pøn yjaꞌ ya̱ na̱xwiiñ. Ku jeexyɨp jadeꞌen, tø øts nbabøjkpɨtøjk jeexyɨp xnɨtseptunɨdɨ, jøts øts jeexyɨp ngayiktagødøkɨ ja israelɨt ja̱a̱ꞌy. Kaya̱a̱ꞌɨp øts ngutujk. 
\p  
\v 37 Wɨnets ja Pilato ja ojts ñɨɨꞌmxyɨyɨ: 
\p ―¿Jøts mjanchwɨndsøn mets ɨdøꞌøn? 
\p Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy: 
\p ―Jaꞌ øts sa̱ ɨxa mwa̱ꞌa̱ñ, wɨndsøn øts. Tø ø ngaxɨꞌɨky ku øts ya̱ na̱xwiiñ tø nmiñ jøts ø nnɨga̱jpxt ti tɨyꞌa̱jtɨnꞌa̱jtp, ti janchꞌa̱jtɨnꞌa̱jtp. Pøn jaty ja xmɨmadoodɨp, xmadojɨdɨpts øts njaꞌ jaꞌ sa̱ jaty ø nwa̱ꞌa̱ñ. 
\p  
\v 38 Jøts ja Pilato ja ojts ñɨɨꞌmxyɨ: 
\p ―¿Jøts ti døꞌøn tɨyꞌa̱jtɨnꞌa̱jtp janchꞌa̱jtɨnꞌa̱jtp? 
\s1 Ku Jesús ñɨdujkɨyɨɨꞌñ jøts ja yꞌookt 
\p Jøts ku ja Pilato jadeꞌen tꞌukyiktɨɨy, jøts ja ojts pyɨdsimy jøts ja tmɨnagya̱jpxwa̱ꞌa̱ñɨ ja israelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ, jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Kaꞌ øts yø ja̱a̱ꞌy nbøkyꞌixy.  
\v 39 Jadeꞌents mee xkostumbrɨꞌaty jøts øts nɨduꞌugɨn nyikꞌawa̱ꞌa̱tspɨdsøꞌømt ja pøkyja̱a̱ꞌy, ku meets ja xꞌamɨdøy ku pa̱skɨ xøøw: ¿jøts mdsojktɨp jøts wan øts yø mwɨndsøn tnajtsma̱tsɨ jadiꞌiñɨ? 
\p  
\v 40 Wɨnets ja nɨdukɨꞌɨyɨ møk wya̱ndøø: 
\p ―¡Kaꞌ yøꞌ xyikꞌawa̱ꞌa̱tspɨdsøꞌømt! ¡Yø Barrabás myikꞌawa̱ꞌa̱tspɨdsøꞌømp! 
\p Jøts møj maaꞌtspɨ døꞌøn ja Barrabás. 
\c 19  
\p  
\v 1 Xjats ja Pilato ojts tna̱nkmyachɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ja ojts tna̱nkwyøpyɨ.  
\v 2 Jøts ja solda̱dɨ ja ojts ttagujandɨ tuꞌuk ja wɨndsøn kujan, jøts tum kujp awiity, jøts tsuuꞌnk wet ja ojts ttaxoxtɨ.  
\v 3 Jøts ja ojts wɨngon twɨngunøjkxɨdɨ, jøts ja ojts tnøjmɨdɨ: 
\p ―¡Møj mets, pøn ja israelɨt ja̱a̱ꞌy wyɨndsøn ukmayɨp! 
\p Jøts ja ojts twɨngoxtɨ tjøpkoxtɨ wyemp yꞌa̱m. 
\p  
\v 4 Wɨnets ja Pilato ojts jadɨgojk pyɨdsimy, jøts ja ojts ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―Ejxtɨ nɨja̱wɨdɨ, nyikpɨdsimpy øts yø ya̱ jøts xnɨja̱wɨdɨt jøts ku øts yø nɨti ngadapøkyꞌixy. 
\p  
\v 5 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús pyɨdsɨɨmy, ɨxam tkujanꞌaty ja kujp awiity jøts ja tsuuꞌnk wet ja twetꞌaty. Jøts ja Pilato ja ojts ñɨma̱a̱gyojmɨyɨdɨ: 
\p ―¡Ɨxya̱ døꞌøn ja ja̱a̱ꞌy! 
\p  
\v 6 Xjats ku ja teetywɨndsøndøjk ja tꞌejxtøø jøts ja tsa̱pta̱jk, wɨnets ja tjanchtaya̱jxɨdøø møkꞌampy: 
\p ―¡Yikruspat! ¡Yikruspat! 
\p Jøts ja Pilato ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Wa̱wdɨ jøts mee xyikruspat, kumɨ kaꞌap øts yø ti pøky ndapøkyꞌixy. 
\p  
\v 7 Yɨdeꞌen ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ja yꞌadsoojɨyøø: 
\p ―Jap øøts tuꞌuk ja kutujk nmøødɨ, jøts jadeꞌen ja tyikutuky jøts wan tꞌøøky, jaꞌagøjxp ku yø tø ñabyɨkta̱ꞌa̱gyɨ Dios Uꞌngɨn. 
\p  
\v 8 Xjats ku ja Pilato ja ojts jadeꞌen tmadøy, jøts ja jadeꞌen yja̱a̱ktyimyikꞌadsøꞌjkɨyɨɨꞌñ.  
\v 9 Jøts ja jap kyutujkta̱a̱jkjøtpy tyøjkɨyɨɨꞌñ jadɨgojk, jøts ja ttɨɨbyɨjky ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―¿Mets, ma̱ mdsøøñ? 
\p Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús nɨwɨneꞌenɨn ja tkidyimyꞌadsøøy. 
\p  
\v 10 Wɨnets ja Pilato ja ojts ñɨɨꞌmxyɨyɨ: 
\p ―¿Jøts ø kaꞌap xꞌadsøy? ¿Ti kaꞌ xnɨja̱wɨ jøts ku øts kutujk njagyepy, jøts me nyikruspatt uk jøts me nyikꞌawa̱ꞌa̱tspɨdsøꞌømt? 
\p  
\v 11 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy: 
\p ―Ti kutujk mets jeexyɨp mdsaachjagyejpy ku Dios Teety ja jeexyɨp jadeꞌen tkayikjaty; paty jaꞌ møj pøky tyimdyaja̱ꞌa̱dyɨ pøn øts ya̱ tø xkøyaky jøts me tø nyiktagødøkɨ, waanɨ mets mjaꞌ mdaja̱ꞌa̱dyɨ. 
\p  
\v 12 Wɨnets ja Pilato nay jatyɨ tjaꞌɨxa̱a̱y ja ta̱a̱y, jøts ja tꞌɨxma̱tst jadiꞌiñɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús; xjats ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ja møkta̱ꞌa̱ky ñɨma̱a̱jyɨyɨ: 
\p ―¡Pønɨ myikꞌawa̱ꞌa̱tspɨdsimpy ɨnet, kaꞌ xmɨguꞌugɨ wyɨnaty ja møj wɨndsøn César jam Roma! ¡Pøn jadeꞌen namyøjpɨkta̱a̱jkɨp, myɨdsepꞌatpyts ja César! 
\p  
\v 13 Xjats ku ja Pilato jadeꞌen tmadøøy, wɨnets ja ojts tna̱nkyikpɨdsimyɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jøts ja yꞌɨxa̱a̱jky jam kyutujkta̱a̱jkjøpꞌa̱m midi yiktejp Gabata ku hebreɨt ayuujk, jadeꞌen ja tijy ma̱ tsa̱baꞌkxy.  
\v 14 Jaa døꞌøn ja xøøw wyɨnaty kujky ku wyɨnaty tyimbya̱tnɨ ja pa̱skɨ. Wɨnets ja Pilato tnɨma̱a̱y ja yja̱a̱ꞌy midi jamdɨ: 
\p ―¡Ɨxya̱a̱dɨ ja mwɨndsøn! 
\p  
\v 15 Yɨdeꞌen ja møk wya̱ndøø: 
\p ―¡Wan tpaꞌøøky! ¡Wan tpaꞌøøky! ¡Yikruspat! 
\p Jøts ja Pilato ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―¿Øts ndejɨn ja mwɨndsøn nyikruspatp? 
\p Ja teetywɨndsøndøjk ja yɨdeꞌen yꞌadsoojɨyøø: 
\p ―Kaꞌap øts pøn jaduꞌuk nwɨndsøn midi øø nwɨndsønꞌajtpy, jaꞌayɨ tuꞌugyɨ ja møj wɨndsøn César. 
\p  
\v 16 Ku ja Pilato jadeꞌeñɨ yiknɨma̱a̱y, jøts ja ojts tkøyaky ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jøts ja tyikruspattɨt, wɨnets ja tyiktsoꞌondøø. 
\s1 Ku ja Jesús kyɨruspejty 
\p  
\v 17 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyiktsoꞌondøø, jøts ja ttuka̱ptɨ ja kyɨrus, jøts ja jam ñijkxy ma̱ ja et yiktijy Ooꞌkpɨ Kyuba̱jk Pa̱jk, midi yiktejp hebreɨt ayuujk Gólgota.  
\v 18 Jamts ja ojts tyikruspattɨ møøt namajtsk pøkyja̱a̱ꞌy, tuꞌuk jaty ja yikpɨkta̱ktøø adsow aduuk, jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús agujkꞌajpy.  
\v 19 Jøts ja Pilato jam ojts tna̱nkpyɨkta̱ꞌa̱gyɨ ja letrɨ kruskøjxp midi nømp: “Jesús, Nazaretɨt ja̱a̱ꞌy, israelɨt ja̱a̱ꞌy wyɨndsøn.”  
\v 20 Jøts may ja̱a̱ꞌy ojts tꞌejxtɨ ja letrɨ, pø ka̱jpwɨngonxɨ ja jam ma̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts kyɨruspety, jøts ja letrɨ jadeꞌen ja kyøxja̱ꞌa̱yɨ hebreɨt ayuujk, jøts griegɨt ayuujk, jøts latín.  
\v 21 Paty ja israelɨt teetywɨndsøndøjk tnɨmaydɨ ja Pilato: 
\p ―Kidi jadeꞌen xja̱ꞌa̱y “Israelɨt ja̱a̱ꞌy wyɨndsøn”; neꞌegɨ jadeꞌen xpɨkta̱ꞌa̱kt “Køꞌøm ñadyijyɨyɨ jøts ku israelɨt ja̱a̱ꞌy twɨndsønɨ.” 
\p  
\v 22 Yɨdeꞌen ja Pilato ja ojts yꞌadsøyɨdɨ: 
\p ―¡Midi tø nja̱ꞌa̱y, jadeꞌen yø tya̱ꞌa̱nt! 
\p  
\v 23 Xjats ku ja solda̱dɨtøjk wyɨnaty tø tyikruspattɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, wɨnets ja ojts twejtsjøꞌjkɨdɨ ja wyet, jøts ja ojts ñadyanɨpa̱a̱dyɨdɨ jøts ja ñawya̱ꞌkxɨt makta̱xkpiky, kɨtuꞌuk ja solda̱dɨ ja tpøktɨt. Jøts nayɨdeꞌen tnɨxa̱jɨdyøø ja nɨjan, jøts kumɨ kaꞌats ja yꞌaxuumyukyɨ, jaꞌayɨ ja amuum tyimdyukojkubetyɨ,  
\v 24 xjats ja solda̱dɨ nɨxem nɨya̱m ñawya̱jnɨdøø: 
\p ―Kaꞌ yø ndakøꞌøtsaꞌant; neꞌegɨ yø nnɨguya̱jtɨnt, jøts nꞌejxɨnt pøn jadyimyꞌuktaja̱ꞌa̱dɨp yø wet. 
\p Jøts jadeꞌen ojts kaꞌpxy yjaty sa̱m jap jaabyety nøkyijxpy: “Tø øts nwet ja xwejtswa̱ꞌkxɨdɨ, tø ja tnɨguya̱ttɨ.” Jadeꞌents ɨdøꞌøn ja solda̱dɨtøjk yꞌadøtstøø. 
\p  
\v 25 Jøts ma̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm kyɨrus jam, ɨxam ja tya̱a̱k jaꞌ, jøts nayɨ ɨxamts jaꞌamɨ midi ja tya̱a̱k yꞌuchɨp, jøts ja Cleofas ñɨdøꞌøxy midi Maríaꞌa̱jtp, jøts nay jam ja María Magdalenɨmɨ.  
\v 26 Xjats ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts tꞌixy ja tya̱a̱k, jøts ku ja pyabøjkpɨ nay jam tyanaamyɨ midi ja jantyimyɨnamya̱a̱jyɨp, wɨnets ja tnɨma̱a̱y ja tya̱a̱k: 
\p ―Ta̱a̱k, ɨxa ja mꞌuꞌnk. 
\p  
\v 27 Jøts ja pyabøjkpɨ ja tnɨmaamyɨ: 
\p ―Ɨxa ja mda̱a̱k. 
\p Jøts nay jatyɨ jaꞌabɨ pabøjkpɨ tta̱a̱kpɨjky midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tya̱a̱gɨp, jøts ja jadeꞌen yikjagyepy sa̱m kyøꞌømda̱a̱gɨn. 
\s1 Ku ja Jesús yꞌøꞌjky 
\p  
\v 28 Xjats ku ja jadeꞌen wyɨnaty tø yꞌukjaty, jøts kumɨ ñɨja̱ꞌwɨpts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja wa̱ꞌa̱ts jøts ku wyɨnaty jadeꞌen tukɨꞌɨyɨ tø kyaꞌpxy, jøts ɨdøꞌøn ja jadeꞌen tyimyja̱tt sa̱m jap jaabyety nøkyijxpy, wɨnets ja wya̱a̱ñ: 
\p ―Jantyimdyøjtsɨp øts. 
\p  
\v 29 Jamts wyɨnaty tukmøjnajtsꞌøøy ja vino midi jeky tø pyuꞌuch; jaꞌats ojts yiktabadsiich ja tanɨmuuꞌkpɨ, jøts ja yikpɨkta̱a̱jky jam hisopo kipy awa̱j jøpꞌa̱m, jøts ja yiktaꞌayøjkxyɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús.  
\v 30 Xjats ja twɨxiꞌjch ja tanɨmuuꞌkpɨ jøts ja vino kaꞌøybɨ jadeꞌen tꞌuuky, wɨnets ja wya̱a̱ñ: 
\p ―Tø tukɨꞌɨyɨ yikpaduñ kaꞌpxy. 
\p Jøts ja kyuba̱jk ja jadiꞌiñɨ kyuwojtsna̱jxy, jøts ja jadeꞌen yꞌøꞌjky. 
\s1 Ku ja Jesús yikuumy kyachpukɨꞌjy 
\p  
\v 31 Jøts tyimbya̱a̱twa̱nɨpts ku ja pa̱skɨ xøøw kyuja̱jy, jøts jaꞌ ja israelɨt ja̱a̱ꞌy kyatsojktɨp jøts ja ooꞌkpɨ jam yꞌawejxtɨt kruskøjxp ku pooꞌkxɨn xøøw, jøts ya̱ts ɨdøꞌøn jaꞌabɨ xøøw ja̱a̱ktyimyøjxøøwnɨ. Jaꞌagøjxpts ja tnɨmaydɨ ja Pilato, jøts wan ja tna̱nkpyakwojptøjkixyɨ pøn jaty jam wyɨnaty tø kyɨruspattɨ, jøts wan ja tna̱nkyikwɨna̱jkixyɨ jam ja ooꞌkpɨ ñɨneꞌkx.  
\v 32 Wɨnets ja solda̱dɨ ñøjkxtøø, jøts ja ojts tjanchpakwojptøjkøxtɨ midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty møøt tø kyɨruspety. Ojts ja yjawyeembɨ tyimyikpakwojptøjkøjy, jøts ja yjaduꞌukpɨ nayɨdeꞌen midi jam jaduktama̱jñ.  
\v 33 Xjats ku ja twɨngunøjkxɨdøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, jøts ja tꞌejxpa̱ttøø jøts kudam ja tø yꞌooꞌknɨ, patyts ja kaꞌ nayɨdeꞌen tꞌuktunɨdøø. 
\p  
\v 34 ¿Ja ti wɨnets ja ña̱jxy? Ojts ja solda̱dɨ ja nɨduꞌugɨn tyakumyɨ ja takuuꞌm jøts ja tyimyꞌawa̱jch ja kyachpukɨꞌjy, jøts nay jatyɨ ja nɨꞌjpy pyɨdsɨɨmy møøt nøø.  
\v 35 Jaꞌats midi ɨxya̱m njaadyampy, tø øts ɨdøꞌøn jadeꞌen nꞌixy nnɨja̱wɨ midiꞌibɨ tɨy janch, jøts mee nayɨdeꞌen xɨyja̱wɨt xjanchja̱wɨt.  
\v 36 Jadeꞌenxɨ døꞌøn ja yja̱jty jøts jadeꞌen kaꞌpxy tyimyjaty sa̱m jap jaabyety nøkyijxpy: “Nɨ tuꞌugɨn pya̱jk ja kyatøjt kyamoott.”  
\v 37 Jøts jap abiky wya̱mɨ: “Yꞌejxtɨp ja køꞌøm ku tyiktsaachɨdɨt.” 
\s1 Ku ja Jesús ñɨneꞌkx yikpɨkta̱a̱jky jap møj tsa̱a̱jutjøtpy 
\p  
\v 38 Xjats ku døꞌøn ja jadeꞌen wyɨnaty tø yjaty, jøts ja José midi kuga̱jpꞌa̱jtp jam Arimatea, pyabijkpy jaꞌ nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús øy ɨdøꞌøn ja kaꞌap øy pøn tjadyimdyuknɨja̱wɨ, jaꞌagøjxp ku ja ttsøꞌøgɨ ja myɨꞌisraelɨt ja̱a̱ꞌy. Jaꞌats ɨdøꞌøn tꞌamɨdoow ja Pilato ja mayꞌa̱jt, jøts ja myoꞌojɨyɨt ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ñɨneꞌkx. Xjats ja Pilato yikja̱jt ja jadeꞌen, wɨnets ja José ojts ñijkxy jøts ja ojts tyiktsoꞌonɨyɨ.  
\v 39 Jøts ja Nicodemomɨ midi wyɨnaty jekyɨp tø tmøøtmadya̱ꞌa̱ky ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús koots, jaꞌats jam tmɨja̱ꞌjt eeꞌpx ma̱jk kilɨn jaabya̱ꞌa̱k midi pa̱ꞌa̱kxuuꞌkp, majtsk jøøjp jaꞌ, ja mirra tø tꞌabøjkmuky møøt ja áloes.  
\v 40 Jøts ɨdøꞌøn ja José jadeꞌen møøt ja Nicodemo tnɨxa̱jɨyɨdøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ñɨneꞌkx, jøts ja ttaꞌabejtøø ja wet midi ja wyɨnaty tø tpɨkta̱a̱jkɨdɨ jaꞌabɨ pa̱ꞌa̱kxuuꞌkpɨ midi jadeꞌen abøjkmuky. Jadeꞌen ja ttundøø sa̱m ɨdøꞌøn ja israelɨt ja̱a̱ꞌy kyostumbrɨdɨ ku ja yꞌooꞌkpɨ ja tyikna̱xøkɨdɨ.  
\v 41 Jøts ma̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tø kyɨruspety, jam wɨngon tuꞌuk ja ka̱m ma̱ yꞌity øy ti tsa̱ꞌa̱m. Jamts tuꞌuk ooꞌkpɨ jut jaꞌabɨ ka̱mjotp midi tyimyjemyꞌøyɨpnɨm, kaꞌanɨm jap pøn tyimyikpɨkta̱ꞌa̱ky.  
\v 42 Japts ja tpɨkta̱ktøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ñɨneꞌkx, pø wɨngonxɨ ja jam tyañ ja ooꞌkpɨ jut, jøts tyimdyøts jøts ja israelɨt ja̱a̱ꞌy pyooꞌkxɨn xøøw tyimchoꞌonda̱knɨt. 
\c 20  
\s1 Ku ja Jesús yjujkpyɨjky jadɨgojk jap møj tsa̱a̱ jutjøtpy 
\p  
\v 1 Xjats ku mɨdukxøøw choꞌonda̱ꞌa̱kñɨm ja yjaduꞌukpɨ sama̱a̱n, wɨnets ja María Magdalena ojts jøpyɨ ñijkxy jam ma̱ ja ooꞌkpɨ jut jam wyɨnaty, kaꞌanɨm yikxon yja̱jta̱ꞌa̱ky; jøts ja ojts tꞌixy jøts ku ja ooꞌkpɨ jut jam tkaꞌukꞌagøꞌa̱jtnɨ ja tsa̱a̱ midi ja wyɨnaty tø yiktaꞌagɨꞌɨy.  
\v 2 Wɨnets ja ojts putyɨ ñijkxy ma̱ ja Simón Pedro jam wyɨnaty møøt øts midi yø nøky tjaapy, midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jantyimyɨnamya̱a̱jyɨp, jøts øøts xnɨma̱a̱y: 
\p ―Tøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm jap yikjɨdøjtpɨdsømnɨ jap jutjøtpy, jøts kaꞌap øø nnɨja̱wɨ pø ma̱ net tø yikpɨkta̱ꞌa̱ky. 
\p  
\v 3 Xjats øts møøt ja Pedro nnijkxy ma̱ ja ooꞌkpɨ jut jam.  
\v 4 Jøts øøts namajtsk janch putyɨ nnijkxy; jøts øts jawaanɨ møk njantyimbyujt jøts ja Pedro nnɨkejky, jawyeen øts jam nja̱ꞌjty ma̱ ja ooꞌkpɨ jut.  
\v 5 Jøts øts jap nguꞌejxɨyɨɨꞌñ, ja wetyɨ jap nꞌejxpa̱a̱jt midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm wyɨnaty tø yiktaꞌabity jøts ku ja jap wyøjnɨ, jøts nɨkaꞌap ndøjkɨyɨɨꞌñ.  
\v 6 Jøtsnɨm ja Simón Pedro ɨxꞌoojknɨm yja̱ꞌjty, jøts ja tyøjkɨyɨɨꞌñ jap ooꞌkpɨ jutjøtpy. Jøts ja nayɨdeꞌen jap ojts tꞌixy jøts ku ja abet jap wyøjnɨ;  
\v 7 jøts ja tja̱a̱ktyimyꞌejxpa̱a̱jty ja wet midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tø yiktagupity, jøts nɨgɨdi ja jam møøt ja wet midi ja amuum yiktaꞌabejt, axa̱a̱ch ja jam abiky tø yikpɨkta̱ꞌa̱ky.  
\v 8 Wɨnets øts ndøjkyɨmya̱a̱ ma̱ døꞌøn ja ooꞌkpɨ jut jam, jøts nꞌijxy jøts kudam ja wyɨnaty jadeꞌen tø yjaty, xjats ja njanchja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ.  
\v 9 Jøts kaꞌanɨmts ɨdøꞌøn øøts wyɨnaty nja̱ꞌgyukɨ midi jap nøkyijxpy jaabyety wya̱ꞌa̱ñ, jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yjujkpyøkt jadɨgojk jap ooꞌkpɨ yꞌagujkp.  
\v 10 Jøts øøts jadeꞌen namajtsk nwɨmbejtna̱a̱ jøts nnøjkxna̱a̱ jam ndøjkwɨndump. 
\s1 Ku ja Jesús ña̱nkyꞌejxøø jadɨgojk ma̱ ja María Magdalena jam wyɨnaty 
\p  
\v 11 Jøts ja María jamyɨ jutꞌagøꞌøm tya̱a̱ñ, ñɨya̱xnɨ ja jam kyuꞌejxɨyɨɨꞌñ ma̱ ja jut,  
\v 12 wɨnets ja ojts tꞌixy namajtsk ja a̱nkɨlɨs, tum amuum poop ja xyøxyɨdɨ, jøts ja jam chøønɨdɨ ma̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tø yꞌukyikpɨkta̱ꞌa̱ky ja ñɨneꞌkx; tuꞌuk jam chøønɨ aguba̱jkp, jøts jaduꞌuk tekyꞌokꞌa̱m.  
\v 13 Jøts ja a̱nkɨlɨs ja ñɨma̱a̱jyøø, ja tøꞌøxyøjk yiknɨmaapy: 
\p ―¿Ti mja̱jtɨp, tiku mya̱ꞌa̱xy? 
\p Jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Jaꞌagøjxp ø nya̱ꞌa̱xy ku øts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm ya̱ tø yikwejtspɨdsømnɨ, jøts øts ja kaꞌ nnɨja̱wɨ pø ma̱ ja tø yikpɨkta̱ꞌa̱ky. 
\p  
\v 14 Jaꞌayɨ ja jadeꞌen wya̱a̱ñ, jøts ku ja yꞌejxjɨmbijty wɨnets ja tꞌejxpa̱a̱jty jøts kudam ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam tyanɨ; jøts kaꞌap ja tyimwya̱ꞌa̱ñ jøts ku ja yjaꞌajɨ.  
\v 15 Wɨnets ja ojts køꞌøm ñɨɨꞌmxyɨ, jøts ja tøꞌøxyøjk yiktɨɨbyiky: 
\p ―¿Tiku mya̱ꞌa̱xy? ¿Pøn mꞌɨxaapy? 
\p Jøts ja tøꞌøxyøjk jadeꞌen ja wyɨnmay, ja tsa̱ꞌa̱m ka̱m ejxꞌejtpɨk ɨdøꞌøn ja tijy, jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Teety, pønɨ mets ja tø xyikpɨdsimy, tukmadookts øts ma̱ tø xpɨkta̱ꞌa̱ky jøts øts ja nꞌatsyiktsoont. 
\p  
\v 16 Wɨnets ja ñɨma̱a̱jyøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―¡María! 
\p Xjats ja yꞌejxjɨmbijty jøts ja tnɨma̱a̱y hebreɨt ayuujk: 
\p ―¡Raboni! ―midi tyijpy yikꞌɨxpøjkpɨ. 
\p  
\v 17 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ñɨma̱a̱jyøø: 
\p ―Kidi ø xøñ, majtstutk øts, pø kaꞌanɨmxɨ ø nnijkxy jam ma̱ ja nDeety jam. Nøjkxts xꞌatstukmadøy pøn jaty øts njaꞌ xpabøjkɨdɨp, jøts ku øts jap nnijkxy ma̱ øts ja nDeety jap, midi mee mDios Teetyꞌajtpy. 
\p  
\v 18 Wɨnets ja María Magdalena ojts ñijkxy, jøts ja ojts tꞌatstukmadojɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús pyabøjkpɨtøjk jøts ku ja wyɨnaty tø tꞌixy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm, jøts ku ja wyɨnaty jadeꞌen tø ñɨɨꞌmxyɨyɨ. 
\s1 Ku ja Jesús ña̱nkyꞌejxøø jadɨgojk ma̱ ja pyabøjkpɨtøjk jam wyɨnaty 
\p  
\v 19 Jøts nay jaꞌabɨ xøøw ku mɨdukxøøw choꞌonda̱ꞌa̱kñɨm ja yjaduꞌukpɨ sama̱a̱n, nay jaꞌabɨ ux ku ja pabøjkpɨtøjk jam wyɨnaty tø ñamyukyɨdɨ jøts ja wyɨnaty tø ñañɨꞌagɨɨbyetyɨdɨ, ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ja chøꞌjkɨdɨp. Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyøjkɨyɨɨꞌñ jøts ja jam yꞌagujkꞌa̱m wya̱ꞌkꞌøyɨyɨɨꞌñ, jøts ja ojts yɨdeꞌen kya̱jpxpøøꞌkxyɨdɨ: 
\p ―Øyꞌa̱ttɨ jotkujkꞌa̱ttɨ. 
\p  
\v 20 Xjats ku ja jadeꞌen yꞌukwa̱a̱ñ, jøts ja ojts tyukꞌijxyɨdɨ ja kyøꞌ jøts nayɨdeꞌen ja kyachpukɨꞌjyɨt tsaachɨ. Jøts ja pabøjkpɨtøjk yjantyimxyonda̱ktøø ku ja tꞌejxtøø ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm.  
\v 21 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja jadɨgojk ñɨma̱a̱jyɨdøø: 
\p ―Øyꞌa̱ttɨ jotkujkꞌa̱ttɨ. Nayɨdeꞌen sa̱m øts ja Dios Teety tø xkexyɨn, jøts nayɨdeꞌen meets ya̱m nguexy. 
\p  
\v 22 Xjats ja tnɨbɨxujɨyɨɨꞌñ ja pyabøjkpɨtøjk jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Wan ja Dios yꞌEspíritu Santo mdatøkɨyɨdɨ.  
\v 23 Jøts pønɨ mga̱jpxwa̱ꞌkxtɨp jøts ku ja yikpojkpɨmeeꞌkxy pøn nabyøkyja̱ꞌwɨyɨdɨp, jøts øts njaꞌ ja xpabøjkɨyɨdɨt; uk pønɨ kaꞌats, mdukmadoꞌopts meets ja nayɨdeꞌen jøts ku ja pyøky ja kaꞌap mɨba̱a̱t yikmeeꞌkxy, pønɨ kaꞌap ja ñabyøkyja̱wɨyɨdɨ nɨwɨneꞌen. 
\s1 Ku Tomás ojts tꞌixy ja Jesús ku tø yjujkpyiky 
\p  
\v 24 Jøts tuꞌuk ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm pyabøjkpɨ midi Tomásꞌa̱jtp, midi yiktejp xeeñuꞌnk, jaꞌ wyɨnaty kaꞌejtp ma̱ ja jamdɨ ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tø ña̱nkyꞌijxyɨ.  
\v 25 Xjats ja oojknɨm ttukmadowdɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús pyabøjkpɨtøjk, jøts ja tnɨmaadyɨ: 
\p ―Tø øøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm nꞌixy. 
\p Ja Tomás yɨdeꞌen ja ojts ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―Kaꞌ øts ja njanchja̱wɨt pønɨ kaꞌ øts kyøꞌ ja nꞌejxɨ jøts ku ja kla̱bɨs ja tø yiktsaachɨyɨ; ku øts ngøtsa̱ꞌjx jap køꞌøm kaꞌ ndyimgyudejɨt ma̱ ja kla̱bɨs ja tø yiktsaachɨyɨ, pønɨ kaꞌ øts jap nguxa̱jɨ ma̱ ja kyachpukɨꞌjy tø chaachɨ, kaꞌats øts ja njanchja̱wɨt. 
\p  
\v 26 Xjats ku kyɨduktujkxøøwꞌa̱jty, wɨnets ja pabøjkpɨtøjk ñamyujkɨdøø jadɨgojk jam tøjkjotp, jøts ja Tomás ɨxjam ja wyɨnaty tmøødɨdɨ. Wɨnets jadyimjaꞌaduky ja tøjk wyɨnaty yikxon ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyøjkɨyɨɨꞌñ, jøts ja jam agujkꞌa̱m tyanayꞌøyɨyɨɨꞌñ. Jamts ja ojts kya̱jpxpøøꞌkxyɨdɨ, yɨdeꞌen ja ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―Øyꞌa̱ttɨ jotkujkꞌa̱ttɨ. 
\p  
\v 27 Jøts ja Tomás nay jatyɨ yiknɨma̱a̱y: 
\p ―Kudejɨ yø mgøtsa̱ꞌjx ya̱p, jøts øts yø ngøꞌ xꞌejxɨt; jøts ya̱k yø mgøꞌ jøts ya̱p mguxa̱jɨt øts ngachpukɨꞌjy. Jøts kidi nugo xkuwɨnmayɨ, janchja̱wɨ døꞌøn. 
\p  
\v 28 Xjats ja Tomás yꞌadsøøy jøts ja wya̱a̱ñ: 
\p ―¡Mets nwɨndsønꞌajtpy ndiosꞌajtpy! 
\p  
\v 29 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ñɨma̱a̱jyøø: 
\p ―Tomás, jaꞌagøjxp ya̱m xjanchja̱wɨnɨm ku ø tø xtyimwyempꞌijxñɨm. Jotkujkꞌatyɨm jaꞌadɨ pøn tmɨbøjktɨp pøn tjanchja̱ꞌwɨdɨp jadiꞌiñɨ, øy øts ja xjagaꞌejxtɨ. 
\s1 Ya̱ꞌa̱t nɨga̱jpxp ja tɨyꞌa̱jtɨn midi yø nøky myøøtꞌajtpy 
\p  
\v 30 Jøts may ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ojts tpɨkta̱ꞌa̱ky ja ejxpajt, ku ja ojts ttuñ ja mɨla̱grɨ jam pyabøjkpɨtøjk wyɨngujkp midi kaꞌ kyøxja̱ꞌa̱yɨ ya̱ꞌa̱t nøkyjøtpy.  
\v 31 Jaꞌagøjxp ya̱ꞌa̱t jap jadeꞌen tø yikujayɨ, jøts xɨyja̱wɨdɨt xjanchja̱wɨdɨt jøts ku jaꞌ yiknɨtsøꞌøky, jøts ku jaꞌ Cristo ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús, ja Dios Uꞌnk. Jøts ku ja xjanchja̱wɨdɨt, mba̱a̱tpts meets ja jujkyꞌa̱jtɨn xemɨkøjxp sa̱m pya̱a̱tꞌatyɨdɨ pøn tjanchja̱ꞌwɨyɨdɨp. 
\c 21  
\s1 Ku Jesús ña̱nkyꞌejxɨyɨ nɨwɨxujk pyabøjkpɨ wɨndump 
\p  
\v 1 Xjats ku døꞌøn ja wyɨnaty jadeꞌen tø yꞌukjaty, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ña̱nkyꞌejxɨ jadɨgojk jam ma̱ ja pyabøjkpɨtøjk, jam mejyꞌa̱m midi yiktejp Tiberias. Yɨdeꞌen ɨdøꞌøn ja yꞌejxɨ tyɨyɨ:  
\v 2 Ja Simón Pedro jam wyɨnatyɨ møøt ja Tomás midi yiktejp xeeñuꞌnk, jøts ja Natanael midi jam kuga̱jpꞌa̱jtp Caná midi Galileɨt etjotp, jøts ja Zebedeo yꞌuna̱ꞌjk, jøts møøt abiky janamajtsk nay ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús pyabøjkpɨ.  
\v 3 Jaꞌats ja Simón Pedro ñɨma̱a̱y: 
\p ―Nijkxy øts tꞌatsꞌa̱jkxma̱ꞌa̱ky. 
\p Jøts ja wya̱ndøø: 
\p ―Pø tsoomp øø nayɨdeꞌen. 
\p Xjats ɨdøꞌøn ja ñøjkxtøø, jøts ja ojts ttatøkɨdɨ tuꞌuk ja ba̱rkɨ, nɨ tuꞌugɨn ja a̱jkx ja tkama̱ktøø jaꞌabɨ koots.  
\v 4 Jøts ku wyɨnaty xyɨɨjñɨwya̱nɨ, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam mejyꞌa̱m wya̱ꞌkaxɨꞌjky, ja pyabøjkpɨtøjk kaꞌap ja twɨnmaydɨ jøts ku ja yjaꞌajɨ.  
\v 5 Jøts ja ñɨma̱a̱jyɨdøø: 
\p ―Mixy, ¿tø døꞌøn ja a̱jkx iiy xma̱tstɨ uk tyimgyaꞌanɨm? 
\p Jøts ja yɨdeꞌen tꞌadsoodøø: 
\p ―Nɨ tuꞌuk. 
\p  
\v 6 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts ñɨɨꞌmxyɨdɨ: 
\p ―Nɨwøjpattɨ yø mdaꞌa̱jkxma̱jk ɨxa ba̱rkɨ pukɨꞌjy aga̱ꞌñꞌampy, jøts ja a̱jkx ɨnet jap xpa̱a̱ttɨt. 
\p Jøts ja ojts jadeꞌen ttundɨ, jaanɨmts ɨdøꞌøn ja tɨy kaꞌap ja tyaꞌa̱jkxma̱jk yꞌukma̱a̱ꞌynɨyɨdɨ jøts ja jap nøøjøtpy tjuuttɨt, jaꞌagøjxp ku ja a̱jkx jap janchꞌujtsꞌabøkɨ.  
\v 7 Wɨnets øts midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yjanchmɨnamya̱a̱jyɨp tnɨma̱a̱y ja Pedro: 
\p ―¡Ja nwɨndsønꞌa̱jtɨmts yøꞌ! 
\p Jaꞌayɨ ja Simón Pedro ja jadeꞌen tnɨmyadøøy jøts ku ja yjaꞌajɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm, wɨnets ja ñɨkɨjxyɨt nɨjan ja ttatøjkɨyɨɨꞌñ (pø tøxɨ ja wyɨnaty tjeñ) jøts ja ñɨdøjkɨyɨɨꞌñ.  
\v 8 Jøts øøts jam mejyꞌa̱m ja ba̱rkɨ nyikja̱ꞌjty, jøts ja ndaꞌa̱jkxma̱jk ja nbajɨdity janch ujts abøkɨ ja a̱jkx, pø jadukmagøꞌpxy xa̱jkxɨ døꞌøn ja jam wyɨnaty yja̱a̱kaꞌity jøts øøts nba̱a̱tnɨt ja na̱a̱jx.  
\v 9 Xjats ku øøts jam nwɨna̱jky, jøts øøts nba̱a̱jty ja jøndsaba̱jk yikxon tø kyaꞌkxy, jøts ja a̱jkx tuꞌuk tø yikjɨngonɨ, jøts tsa̱pkaaky abiky.  
\v 10 Wɨnets øøts xnɨma̱a̱y ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―Yikmendɨ tuꞌuk majtsk a̱jkx midi ɨxjanɨm tø xjuuttɨ. 
\p  
\v 11 Jøts ja Simón Pedro pyejty jam ba̱rkɨjotp jøts ja tjɨdøjtpɨdsɨɨmy ja taꞌa̱jkxma̱jk, janch ujts abøkɨ tum ja møjaty a̱jkx, tukmagøꞌpxy ja wɨxijkxmya̱ktɨgøøk; jøts nɨkaꞌap ja xuumy yjapøøjty øy ɨdøꞌøn ja tyimyjajadɨneꞌenɨ.  
\v 12 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱a̱ñ: 
\p ―Men mꞌajopꞌa̱ttɨ. 
\p Jøts ja pabøjkpɨtøjk nɨ tuꞌugɨn ja sa̱ kyawa̱ꞌa̱ndɨ pønɨ pøn ɨdøꞌøn jaꞌ, pø tøxɨ ja wyɨnaty tnɨja̱wɨdɨ jøts ku ja yjaꞌajɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm.  
\v 13 Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja wɨngon ñɨmejnɨdøø, jøts ja tnɨxa̱jɨyɨɨꞌñ ja tsa̱pkaaky, jøts ja ojts myøꞌøyɨdɨ møøt ja a̱jkx. 
\p  
\v 14 Ya̱ꞌa̱t ɨdøꞌøn møøt myɨdɨgøøk ojk yjaty ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ña̱nkyꞌijxyɨ ma̱ ja pyabøjkpɨtøjk jam, ku ja wyɨnaty tø yjujkpyiky jadɨgojk. 
\s1 Ku Jesús møøt ñagyajpxyɨ ja Simón Pedro 
\p  
\v 15 Xjats ku ja yꞌajopꞌa̱jtꞌaba̱jtɨdøø, wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tnɨma̱a̱y ja Simón Pedro midi ja Jonás mya̱jnkɨp: 
\p ―Simón, ¿xtsojkp øts jawaanɨ sa̱m øts ya̱ꞌa̱t xtsoktɨn? 
\p Jøts ja Pedro ja tꞌadsøøy: 
\p ―Ndsøjkpy me nwɨndsønꞌa̱jtɨm, wa̱ꞌa̱ts mets ja xnɨja̱wɨ jøts ku me ndsøky. 
\p Wɨnets ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ñɨma̱a̱jyøø: 
\p ―Wɨnets ø xnøøꞌmøøjyɨt xuuꞌmøøjyɨt ja nbabøjkpɨtøjk. 
\p  
\v 16 Jøts ja mɨmajtsk ojk kujk yiktɨɨbyiky ja Jonás mya̱jnk, yɨdeꞌen ja yiknɨma̱a̱y: 
\p ―Simón, ¿xtsojkp øts? 
\p Jøts ja Pedro ja tꞌadsøøy: 
\p ―Ndsøjkpy nwɨndsønꞌa̱jtɨm, wa̱ꞌa̱ts mets ja xnɨja̱wɨ. 
\p Jøts ja ojts ñɨɨꞌmxyɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―Wɨnets ø xnøøꞌmøøjyɨt xuuꞌmøøjyɨt ja njaꞌ. 
\p  
\v 17 Jøts ja mɨdɨgøøk ojk yiknɨma̱a̱y ja Jonás mya̱jnk: 
\p ―Simón, ¿xtsojkp øts? 
\p Wɨnetnɨmts ja Pedro yjotmayꞌooꞌkpɨjky, ku ja mɨdɨgøøk ojk yɨdeꞌen yiktøøjɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm pønɨ chøjkpy jaꞌ, jøts ja tnɨma̱a̱y: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, mets tukɨꞌɨyɨ mnɨja̱ꞌwɨp. Mnɨja̱ꞌwɨpxɨ wa̱ꞌa̱ts jøts ku ndsøky. 
\p Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wya̱a̱ñ, jøts ja ñɨma̱a̱jyøø: 
\p ―Mets ndanɨpijkpy amuum, jøts xnøøꞌmøøjyɨt xuuꞌmøøjyɨt ja nbabøjkpɨtøjk.  
\v 18 Janch ɨdøꞌøn nnøjmɨ, jøts ku yꞌijty mja̱a̱kꞌuna̱ꞌjkꞌatynɨm, yikxon yꞌijty mja̱a̱knaxyøxyɨ jøts mnijkxy pønɨ ma̱ køꞌøm xtsøky; kuts ja møja̱a̱ꞌyꞌa̱jtɨn xpa̱tnɨt, jøts mxa̱jtøønɨt, wyenkpɨts mets ja mwet mmoꞌojɨyɨp jøts ja myiknøjkxɨt ma̱ me kaꞌap mjanøjkxwa̱ꞌa̱ñ. 
\p  
\v 19 Ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jadeꞌen wya̱a̱ñ, jaꞌ ɨdøꞌøn ja yjatijpy sa̱ ja Pedro ja oꞌjkɨn tpa̱a̱tt ku yikøya̱kt, jøts ja Dios jadeꞌen yikmøja̱wɨt yikunuuꞌkxyja̱wɨt. Jøts ja ojts ñɨɨꞌmxyɨ: 
\p ―¡Paduujnɨk øts yø njaꞌ, kidi øts xmajtstuꞌuty! 
\s1 Ja Jesús pyabøjkpɨ midi janchmɨnamya̱a̱jyɨp 
\p  
\v 20 Xjats ku ja Pedro yꞌejxjɨmbijty, jøts ja ojts tꞌixy jøts ku øts nbamiñ midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús janchmɨnamya̱a̱jyɨp. Øts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús jam wyɨnaty nbutsɨnaapy ku øøts wyɨnaty xøjøøjty nꞌaꞌuxꞌaty, jøts øts wyɨnaty nwɨndsønꞌa̱jtɨm nꞌamɨdøøy: “Wɨndsønꞌa̱jtɨm, ¿pøn ɨdøꞌøn mgaꞌødyunwa̱jnɨp?”  
\v 21 Jøts ku døꞌøn ja Pedro ja ojts yꞌijxyɨ, wɨnets ja Pedro tnɨma̱a̱y ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús: 
\p ―Wɨndsønꞌa̱jtɨm, jøts yøꞌ, ¿sa̱ts yø yja̱tt? 
\p  
\v 22 Jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ojts yɨdeꞌen yꞌadsøyɨ: 
\p ―¿Ti mets yø xunkꞌaty, njadyimyjayikjujkyꞌaty øts yøꞌ nay jaa ku ø nmeꞌent jadɨgojk? Tujnɨk øts yø njaꞌ tuꞌugyɨ. 
\p  
\v 23 Xjats ja ayuujk yøꞌøgyøjy, jøts ja jadeꞌen tnɨmadowꞌa̱ttɨ pøn jaty ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús yjaꞌ pabøjkɨp, jøts ku jaꞌabɨ pabøjkpɨ kaꞌ yꞌookt. Kajadeꞌenɨpts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús wyɨnaty tø tnøjmɨ ja Pedro jøts ku jaꞌabɨ pabøjkpɨ kaꞌ yꞌookt, pø yɨdeꞌenxɨ ja wya̱a̱ñ jøts ku kaꞌ ttunkꞌa̱ttɨt pønɨ sa̱ ja yja̱tt. 
\p  
\v 24 Øts ɨdøꞌøn Juan, midiꞌits ɨdøꞌøn ya̱ꞌa̱t ayuujk njaadyampy, pø tɨy janchxɨ døꞌøn yøꞌ. Nꞌejx nnɨja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ øøts ku jadeꞌen yja̱jty. 
\p  
\v 25 Jaanɨm yø may ti jaty ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyuun, ku ja jeexyɨp jadeꞌen tø tyimyikja̱ꞌa̱y piy køñ, mayts nøky jeexyɨp chøkyɨ jøts yikjaagyøxt sa̱m yja̱jty kyubejty. Jadeꞌen ɨdøꞌøn ja yja̱jty.