\id 2CO  
\h 2 CORINTIOS 
\toc1 JA MYƗMAJTSKPƗ NØKY MIDI JA PABLO TYANƗGAJX JA CORINTƗ JA̱A̱ꞌY 
\toc2 2 CORINTIOS 
\toc3 2 Co. 
\mt1 JA MYƗMAJTSKPƗ NØKY MIDI JA PABLO TYANƗGAJX JA CORINTƗ JA̱A̱ꞌY 
\c 1  
\s1 Ku ja Pablo tnɨjayɨ ja janchjaꞌwɨbɨ pøn jam Corinto 
\p  
\v 1 Øts ɨdøꞌøn Pabloꞌa̱jtp. Tø øts ja Dios Teety xamɨdsøky jøts ø ngudanɨt ja Jesucristo. Jøts nayɨdeꞌen ja Timoteo midi øts møøt ya̱ꞌa̱t nøky nja̱ꞌa̱y jøts øøts ndanɨgaxɨ pøn jaty ja Dios Teety jaꞌa̱jtɨdɨp jam Corintɨ, jøts nayɨdeꞌen pøn jaty jam Acaya etjotp tsɨnaadyɨp.  
\v 2 Pa̱a̱ttɨ kupøjktɨ ja Dios Teety jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo kyunuuꞌkxɨn jøts ja yjotkujkꞌa̱jtɨn. 
\s1 Sa̱ Pablo yꞌayoꞌomba̱a̱jty 
\p  
\v 3 Tkajxa̱jkyɨndɨ ja Dios midi tyeetyꞌajtpy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo, jabɨ jadeꞌenxɨ døꞌøn ja tyeetyꞌa̱jtɨn tyiknɨgaxɨꞌɨky ku adøm xꞌayoꞌijxyɨndɨ, nɨjuunɨ xkaꞌɨxma̱jchɨndɨ, ejtp xka̱jpxjotꞌamøjkandɨ Diosꞌa̱jtɨngøjxp.  
\v 4 Jaꞌagøjxp ja Dios xka̱jpxjotꞌamøjkandɨ pønɨ sa̱ jaty nɨduꞌuk nɨduꞌuk nꞌayoꞌomba̱a̱jtyɨndɨ jøts jadeꞌen nnɨja̱ꞌwandɨt sudso døꞌøn ja nmɨguꞌuk nayɨdeꞌen nga̱jpxjotꞌamøjkɨmyandɨt sa̱m ja Dios tø xpudøjkandɨ.  
\v 5 Nayɨdeꞌen sa̱m adøm kajaa nguꞌayoꞌomba̱a̱jtaꞌandɨ ja Cristo yjaꞌ, kajats ja nayɨdeꞌen ja jotꞌamøkpøjkɨn xmøꞌøyɨm.  
\v 6 Ɨxya̱mts øøts nyikjemduñ jaꞌagøjxp ku meets ndukmadøy ja nɨtsoojkɨn ayuujk jøts ku meets nayɨdeꞌen nga̱jpxjotꞌamøjkɨdɨ. Ku øøts yøꞌøbɨ ayoꞌon ndanaxy, ja Dios øts tø xka̱jpxjotꞌamøjkɨ. Nayɨ meets mꞌøyꞌa̱jtɨngøjxp øøts ɨdøꞌøn jadeꞌen tø njaty jøts meets nduknɨja̱wɨt sa̱m nayɨdeꞌen ja Dios mbudøkɨyɨdɨt ku nay yøꞌøbɨ ayoꞌon wyɨnaty xpa̱a̱ttɨ.  
\v 7 Njantyimyjøpꞌijxyꞌajtpy øøts ɨdøꞌøn jøts meets nayɨdeꞌen ja Dios myikjotkujkꞌa̱tɨyɨdɨt sa̱m øøts, øy ɨdøꞌøn nayɨdeꞌen mjaꞌayoꞌomba̱a̱ttɨ. 
\p  
\v 8 Meets mɨguꞌuktøjktɨ, jadeꞌen øøts ndsøky jøts meets waanɨ xꞌext xnɨja̱wɨt sa̱ øøts ɨdøꞌøn jam ja ayoꞌon nyikna̱jxy Asia. Yikxon øøts møk ja ayoꞌon jam nꞌijxy, nɨti awejxɨn nɨti jøpꞌejxɨn øø wyɨnaty ngaꞌukmøøtꞌa̱jtnɨ, nɨti majada̱a̱jkɨnts øøts, ja oꞌjkɨn yjøpꞌa̱m øøts wyɨnatynɨ.  
\v 9 Jadeꞌents øøts ɨdøꞌøn ojts jam nnayja̱wɨyɨ sa̱m ja ja̱a̱ꞌdyɨ pøn ja xyøøw tø yiktanɨmachoꞌowɨñɨ jøts ja oꞌjkɨn tpa̱a̱ttɨt. Øyts ɨdøꞌøn ja neꞌegɨ ku jadeꞌen yja̱jty, jabɨ jaanɨmxɨ øts ja Dios ɨdøꞌøn tukɨꞌɨyɨ nmɨbøkøjxɨ jøts ku ooꞌkpɨba̱a̱t ja tyikjujkpyiky. Jøts øøts jadeꞌen nja̱ꞌgyujkɨyɨɨꞌñ ku adøm nɨti køꞌøm xkama̱ꞌa̱yɨm.  
\v 10 Jaꞌ øøts ɨdøꞌøn xꞌaxa̱jtujk xꞌagøꞌødujk jøts øøts jadeꞌen ja oꞌjkɨn xkadukpa̱a̱jty, jøts nayɨdeꞌen xyiknɨtsoꞌokꞌejtɨnt ku ja oꞌjkɨn wyɨnaty xmɨmajada̱ꞌa̱kwa̱ꞌa̱ñɨm.  
\v 11 Nayɨdeꞌen meets ɨdøꞌøn ja mdsa̱pkaaky tyumɨ jaꞌagøjxpts adøm ɨdøꞌøn nɨꞌamukɨ ngajxa̱jkɨndɨt ja Dios jøts øøts ja pudøjkɨn xmøyꞌett. 
\s1 Tigøjxp ɨdøꞌøn ja Pablo ojts kyanijkxy Corinto 
\p  
\v 12 Jaꞌagøjxp øøts nꞌa̱a̱w njoojt yjotkujkꞌaty ku øøts nnɨja̱wɨ ku øøts o ma̱dsoo øy tsuj tø nyiknaxy ja ndsɨna̱a̱ꞌyɨn, nɨti ta̱a̱y. Tuꞌugyɨ øøts ja Dios ja yꞌøyꞌa̱jtɨn tø xabudøkɨ, kaꞌap øøts ja ngøꞌøm wijyꞌa̱jtɨn tø myajada̱ꞌa̱ky. Meets wɨndumxɨ døꞌøn øøts ja ndsɨna̱a̱ꞌyɨn øy tø nyiknaxy.  
\v 13 Jøts nayɨdeꞌen ja nøky midi meets tø ndanɨgaxɨ, nɨti ta̱a̱y ja tkamøøtꞌaty, mɨbøkøxtɨ jaꞌ.  
\v 14 Nꞌawijxyꞌajtpy øøts ku meets ja nja̱a̱ꞌyꞌa̱jtɨn xkupøjkɨt tukɨꞌɨyɨ sa̱m ɨxja waanɨ tø xkupøkꞌokwa̱ꞌa̱ndɨ, jøts jadeꞌen nnadyajotkujkꞌa̱jtandɨt nɨxem nɨya̱m ku wyɨnaty myenɨ jadɨgojk ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo. 
\p  
\v 15 Jaꞌayɨ ndamøjꞌajtpy ku meets ɨdøꞌøn tø xkupøjknɨ, jøts ø nwa̱ꞌa̱ñ ku meets majtsk ojk nꞌatsꞌejxwa̱ꞌa̱ñ jøts jadeꞌen nꞌatsyikjotkujkꞌa̱ttɨt.  
\v 16 Jaꞌagøjxpts ndanɨbɨkta̱a̱jkɨyɨɨꞌñ jøts ku øts ya̱ nmiñ Macedonia, myɨjawyeen meets nꞌukꞌext jøts jadɨgojk ku nwɨmbejtnɨt. Wanɨk meets xpudøkɨt jøts øøts nja̱ꞌtt jam Judea.  
\v 17 ¿Kaꞌap øts ɨdøꞌøn ja ndejɨnt yikxon ndyimdyanɨbɨkta̱a̱jkɨyɨɨꞌñ ku øts øjts jam ngaꞌuknøjkxnɨ? ¿Sa̱ tø mwa̱ꞌa̱ndɨ, jadeꞌen øts ɨdøꞌøn xijy sa̱m muum ja ja̱a̱ꞌy ja yjaꞌ nugo tyikmajada̱ꞌa̱ky ku ja nugo tꞌukupiky jøts ja kaꞌ tꞌukpadunɨ?  
\v 18 Pø kaꞌaxɨ. Wa̱ꞌa̱ts ja Dios tnɨja̱wɨ ku kaꞌap øts jadeꞌen nugo nda̱a̱yꞌaty.  
\v 19 Jabɨ kaꞌaxɨ ja Dios Uꞌnk Jesucristo tya̱a̱yꞌaty midi øøts ja yjaꞌ nga̱jpxwa̱ꞌkxøø møøt Silvano jøts Timoteo, ma̱ meets jam. Pyadunguijxpy ja yꞌayuujk jaꞌ,  
\v 20 jøts jaꞌ tukɨꞌɨyɨ tmɨdanaagyøjxp pønɨ ti jaty ja Dios Teety ñɨꞌadsoꞌowɨp. Jaꞌagøjxpxɨ ja xyøøw ja yika̱jpxpa̱a̱ty ku adøm Dios Teety nmøja̱ꞌwaꞌam ngunuuꞌkxyja̱ꞌwaꞌam ja myøjꞌa̱jtɨn jøts nwa̱ꞌa̱ñɨm janch tɨɨgyajpxy ɨdøꞌøn yøꞌ, nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo køjxp.  
\v 21 Nayɨ Dios Teetyxɨ adøm ɨdøꞌøn xukmøøtꞌejtɨndɨp ja Cristo jøts øøts ja tø xjɨbiky jøts øøts ja jadeꞌen nga̱jpxwa̱ꞌkxɨt ja yjaꞌ.  
\v 22 Tø nayɨdeꞌen ja Espíritu Santo xmøꞌøyɨm midi ejxpajtꞌa̱jtp ku adøm ja xjaꞌa̱jtyɨm, jøts jadeꞌen nnɨja̱ꞌwɨndɨt ku xmøyꞌukwa̱ꞌa̱ñɨndɨ ja jujkyꞌa̱jtɨn midi xemɨkøjxpꞌetp. 
\p  
\v 23 Ñɨja̱ꞌwɨdyaapy ja Dios ku meets ngaꞌuknɨnøjkxnɨ jadeꞌengøjxp ku meets kaꞌ nyikjotmayꞌooktøkɨwya̱ꞌa̱ñ ku møk nwɨndsøꞌødyɨt. Pønɨ kaꞌats yjanchjadeꞌenɨ, pø jats øts ɨdøꞌøn ja Dios køꞌøm xɨɨdyuꞌunt.  
\v 24 Ku meets wyɨnaty nnɨnijkxy, ja xonda̱a̱jkɨn ja øyꞌa̱jtɨn meets ndanɨnøjkxwampy. Kaꞌap meets ndaꞌaguwa̱nɨwya̱ꞌa̱ñ ja janchja̱ꞌwɨn pø møkxɨ meets ja xmøøtꞌa̱jtnɨ. 
\c 2  
\p  
\v 1 Jabɨ jaꞌagøjxpxɨ meets ɨdøꞌøn tø ngaꞌuknɨnøjkxnɨ ku meets nugo nꞌatsyikjotmayꞌooktøkɨt.  
\v 2 Ja ku meets nꞌatsyikjotmadyøkɨt, ¿pønts øts ɨdøꞌøn ndajotkujkꞌa̱tp? ¿Kidi meedsɨp? Ya̱mts meets wyɨnaty køꞌøm tø nyikjotmadyøkɨ.  
\v 3 Patyxɨ meets tø nnɨjayɨ jawyeen jøts jam tukɨꞌɨyɨ xyikꞌøyɨdɨt xyikpa̱a̱dɨdɨt ku øts jam wyɨnaty nja̱ꞌa̱ty jøts meets xaxonda̱ꞌa̱kt. Jabɨ jadeꞌenxɨ nwa̱ꞌa̱ñ ku mee mxonda̱kmɨt ku meets xꞌext jøts ku øts jotkujk.  
\v 4 Ku meets jaꞌabɨ nøky ndanɨja̱ꞌyɨyɨɨꞌñ, janchjotmayꞌooꞌkp øts wyɨnaty, ja ya̱ꞌa̱xyɨ ja jɨꞌɨyɨ øts ɨdøꞌøn wyɨnaty xmɨmajada̱kp ku meets yja̱wɨ ja ja̱a̱ꞌy myikwɨnma̱a̱ꞌnmya̱ꞌa̱twa̱ꞌa̱ñɨdɨ jøts ø xkagupøktɨt. Kaꞌ meets nayɨdeꞌen nyikjotmayꞌookwa̱ꞌa̱ñ, jaꞌaxɨ øts ɨdøꞌøn na̱nkyꞌejxwa̱jnɨp ma̱ba̱a̱t meets ɨdøꞌøn ndsøky nbaꞌayøy, patyxɨ meets ɨdøꞌøn nga̱jpxwijy. 
\s1 Jadeꞌen pya̱a̱tꞌatyɨ jøts yikmaaꞌkxukt pøn tø tyundɨgøy 
\p  
\v 5 Ja ja̱a̱ꞌyuꞌnk pøn øts ɨdøꞌøn tø xꞌukyikjotmadyøkɨ kaꞌap øts ja nadyuꞌuk tø xyikꞌayøy jabɨ nɨxem nɨya̱mxɨ meets ɨdøꞌøn ndejɨnt wɨna̱a̱gɨn tø mba̱a̱jtmɨyɨdɨ nayjaꞌabɨ jotmay. Kaꞌap ø nwa̱ꞌa̱ñ ku nɨjum.  
\v 6 Kaꞌap øts ja møk nꞌukwɨndsøꞌøwya̱nɨ pøn ɨdøꞌøn tø tyundɨgøy. Jabɨ tøxɨ meets ja nɨjum neꞌegɨ køꞌøm xkastigɨmøøñɨ.  
\v 7 Jadeꞌen ɨdøꞌøn neꞌegɨ pya̱a̱tꞌatyɨ jøts meets ja xmaaꞌkxujknɨt, ka̱jpxjotꞌamøkɨdɨ, ja kuts ja jotmay myɨmajada̱knɨyɨt jøts jadeꞌen ja chɨna̱a̱ꞌyɨn tyikwɨndɨgøøñɨt.  
\v 8 Paty meets ɨxya̱m ja mayꞌa̱jt nꞌamɨdøy jøts jadɨgojk ja tsojkɨn ja paꞌayoꞌowɨn xmoꞌodɨt.  
\v 9 Tø meets ya̱ꞌa̱tpɨ kajpxy ya̱ꞌa̱tpɨ ayuujk jawyeen ndanɨjayɨ jaꞌagøjxp jøts ø nꞌext nnɨja̱wɨt pønɨ xjanchꞌukpaduujnɨdɨp øts ɨdøꞌøn ja ngutujk.  
\v 10 Paty xnɨja̱wɨdɨt, pønɨ pøn meets mmeeꞌkxpy, nayɨdeꞌents øts ja maaꞌkxɨn ja nmøømyɨ. Pønɨ tø øts ɨdøꞌøn tigati nmeeꞌkxy, jaꞌagøjxpts øts jadeꞌen tø nduñ ku mee nꞌayoꞌixy, yꞌijxpy ñɨja̱ꞌwɨp ja Cristo.  
\v 11 Jøts jadeꞌen o tigati tkadamøjꞌa̱tt ja mɨkuꞌwɨndsøn Satanás, jabɨ nnɨja̱ꞌwampxɨ adøm wa̱ꞌa̱ts ku ja o tigati tamɨbøkɨ tamɨꞌejxɨ. 
\s1 Ku ja Pablo ttajotmayꞌøøky ja Tito jam Troas 
\p  
\v 12 Ku nja̱ꞌjty jam Troas jam ka̱jpjotp, nugo øts ndunk jam tyimyꞌity øy ma̱dsoo jøts øts ja Cristo yjaꞌ nga̱jpxwa̱ꞌkxɨt.  
\v 13 Ya̱mts øts wyɨnaty tø njaꞌuktundsooꞌmɨ, kumɨ kaꞌats øts øy njotkujkꞌaty jaꞌagøjxp ku øts ja Tito jam ngapa̱a̱jty, adøm ja nmɨguꞌuk, patyts øts jam øjts ndsoꞌongojmɨ jøts øts ojts nnøjxnɨ jam Macedonia. 
\s1 Ku ja Cristo møøt nmajada̱kꞌijtyɨndɨ 
\p  
\v 14 Nmøja̱ꞌwɨmp ngunuuꞌkxyja̱ꞌwɨmp ja Dios Teety ku ja ejtp xyikmajada̱a̱jkyɨ tuꞌugyɨ møøt ja Cristo, jøts ja kyajpxy jøts ja yꞌayuujk ja xuka̱jpxwaꞌkxyɨm øy ma̱gama̱.  
\v 15 Yꞌøyja̱ꞌwɨp chuja̱ꞌwɨp ja Dios Teety pøn ja Cristo møøt yꞌity jøts ja yjaꞌ tka̱jpxwa̱ꞌkxɨ.  
\v 16 Øy ja ma̱gama̱ ja yꞌɨxpøjkɨn wyɨdity jam muum tkamɨbøktɨ, oꞌjkɨn tɨgøꞌøyɨn ja yiktatɨɨdyuꞌundɨp. Jøts muum tjanchja̱wɨdɨ, jaꞌats ja tyajujkyꞌa̱ttɨp xemɨkøjxp. ¿Pønts ɨdøꞌøn yøꞌøbɨ tunk nugo nɨyjøjxk tyimyꞌuknɨyja̱jtp?  
\v 17 Jabɨ kaꞌaxɨ øøts ja nugo ndameembyiky ku øøts ja Dios kyajpxy nga̱jpxwa̱ꞌkxɨ sa̱m muum yꞌadøꞌøtstɨ, uk kaꞌba̱a̱t kaꞌpxy tnɨga̱jpxtɨ tum wɨmbet ja tnɨmadya̱ꞌa̱ktɨ. Kaꞌats øøts jadeꞌen nꞌadɨꞌɨch, tɨy janch øøts ja nnɨgajxpy pø tøxɨ øøts Dios køꞌøm xkexy jøts øøts kyajpxy ja nga̱jpxwa̱ꞌkxɨt Cristo pyudøjkɨngøjxp øy ma̱dsoo jam Dios wyɨngujkp. 
\c 3  
\s1 Ku ja Dios ja chojkɨn ja pyaꞌayoꞌowɨn jadɨgojk tyiktsoꞌonda̱a̱jky Jesucristo køjxp 
\p  
\v 1 ¿Sa̱ meets ɨdøꞌøn yø xja̱ꞌgyukɨ ku øøts jadeꞌen nwa̱ꞌa̱ñ? ¿Køꞌøm øøts ɨdøꞌøn xijy nnagyajxa̱ꞌa̱kwa̱ꞌa̱ñɨ sa̱m ja muum ma̱ ttundɨ pøn ja ɨxpøjkɨn wenk tya̱jktɨp? ¿Ja ejxpajtɨn øts ɨdøꞌøn kuwa̱nɨ ndyimyøøtꞌa̱tp jøts meets yø nꞌɨxpøjkɨn xmɨbøkɨt?  
\v 2 Kaꞌ yjadeꞌenɨ, jabɨ meetsxɨ myiknɨgaxɨꞌkpy pønɨ sa̱ øts ɨdøꞌøn ja ndunkjøøjp yꞌøyɨ. Jadeꞌen ja ñɨgaxɨꞌɨky ku meets ja Dios yjaꞌ tø xmɨbøjkɨ jøts øy ja pøn tꞌext tnɨja̱wɨt sa̱ døꞌøn ja mdsɨna̱a̱ꞌyɨn tø tyɨga̱tstɨ.  
\v 3 Køꞌømxɨ ja Cristo jadeꞌen tø mdanɨbɨkta̱a̱gɨyɨdɨ jøts mꞌejxpajtꞌa̱ttɨt jøts øts ja ndunk jadeꞌen wyɨngaxɨꞌɨky. Jabɨ Diosxɨ døꞌøn køꞌøm ja yꞌEspíritu Santo tø tyaky jøts ja yꞌejxpajtꞌa̱tt jaꞌagøjxpts jaꞌ kyakudɨgøy. Jawaanɨ møj jaꞌ, midi anmɨja̱ꞌwɨnjotp ja Dios pyɨktakpy jøts kaꞌap neꞌegɨ ja jawyeembɨ kutujk midi Moisés kyøxja̱a̱y tsa̱a̱gøjxp. 
\p  
\v 4 Sa̱ jaty øø nwa̱ꞌa̱ñ tɨy yøꞌ janch yøꞌ, wa̱ꞌa̱ts øøts nnɨja̱wɨ jøts ku øøts ja Dios Teety pyudøjkɨn amuum xmøꞌøy Cristo køjxp.  
\v 5 Kaꞌap øøts køꞌøm nna̱nkmyajada̱ꞌa̱gɨyɨ, ja Dios wyɨngujkpxɨ døꞌøn chøøñ ja møkꞌa̱jtɨn jøts øøts ja øybɨ nduꞌunt.  
\v 6 Jaa ku øøts ja jeexyɨp tø xkamøꞌøy ja møkꞌa̱jtɨn sudsots øøts ɨdøꞌøn jeexyɨp nnɨgajpxy sa̱ ja Dios chojkɨn ja pyaꞌayoꞌowɨn jadɨgojk tna̱nkyꞌijxyɨ sa̱ ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy ñɨtsoꞌokꞌa̱ttɨt. Kaꞌap ja tsɨna̱a̱ꞌyɨn yikpa̱a̱ty ku nbadungøjxɨnt tukɨꞌɨyɨ ja Moisés kyutujk, ja Espíritu Santoxɨ døꞌøn tna̱nkyꞌejxɨp ja øgyajpxy ja ømyadya̱ꞌa̱ky sudso yikpa̱a̱ty ja jujkyꞌa̱jtɨn xemɨkøjxp. Ja oꞌjkɨn tɨgøꞌøyɨn pyatpy ja anmɨja̱ꞌwɨn ku ja Moisés kyutujk ngabadungøjxɨnt ya̱m ja Espíritu Santo yjaꞌ tyumyikjujkyꞌaty. 
\p  
\v 7 Jadeꞌen ɨdøꞌøn ja Moisés kyutujk ja myøjꞌa̱jtɨn kyaxɨꞌɨky midi tsa̱a̱gøjxp yikja̱a̱y ku ja ajuꞌuk agujkp yikmøøy, janch tøøꞌkxp tsama̱mp ɨdøꞌøn ja wyeen yꞌa̱a̱w. Jøts janch wɨnꞌooꞌktɨp ɨdøꞌøn ja myɨguga̱jp israelɨt ja̱a̱ꞌy ku ja yjayikꞌejxwa̱ꞌa̱ñ. Waanɨ døꞌøn ja yꞌajuꞌuk møj yꞌatskaxɨꞌɨky, pojɨn ja ña̱xkojmɨ. Sa̱ts ɨdøꞌøn ja janchtyimyøj yꞌatsmiiñ jaꞌabɨ kutujk midi anmɨja̱ꞌwɨn ja oꞌjkɨn tyukupikyꞌajtpy.  
\v 8 Kuts ja øgyajpxy ja ømyadya̱ꞌa̱ky kaꞌap ja tmɨꞌaba̱a̱ty, pø kaꞌaxɨ ja wɨnma̱a̱ꞌñ myajada̱ꞌa̱ky ma̱ba̱a̱t ja yja̱ꞌa̱ty ja myøjꞌa̱jtɨn ja yꞌøyꞌa̱jtɨn midi ja Espíritu Santo xukꞌejxɨmp xuknɨja̱ꞌwɨmp.  
\v 9 Sa̱ts ɨdøꞌøn ja kutujk janch møj, ya̱m ja tjayikudɨgøy ja anmɨja̱ꞌwɨn, ¡sudsots ɨdøꞌøn ja Dios yꞌøgyajpxy yꞌømyadya̱ꞌa̱ky jawaanɨ kyidyimyꞌukmøjɨt midi adøm ja xagupøjkɨmp!  
\v 10 Jabɨ kaꞌaxɨ ja Moisés kyutujk møøt ñabya̱a̱dyɨ ja Dios yꞌøgyajpxy.  
\v 11 Øyɨ døꞌøn ja kutujk møj tø yjamiñ kaꞌap ja Dios yꞌøgyajpxy ja twɨna̱jxɨ midi ejtp xemɨkøjxp. 
\p  
\v 12 Jaꞌagøjxp øøts ja njøpꞌijxyꞌaty, paty øøts agujk jotkujk ja Dios yjaꞌ nnɨga̱jpxɨyɨ,  
\v 13 jøts kaꞌap yꞌukpa̱a̱tꞌa̱jtnɨyɨ jøts øøts nduꞌunt nayɨdeꞌen sa̱m ja Moisés ttuuñ ku ja yꞌijty ñawyɨnjuuxyɨyɨ jøts jadeꞌen ja myɨguga̱jp tkaꞌejxtɨt ku ja yꞌajuꞌuk tuda̱ꞌa̱ky tyɨgøøñɨ.  
\v 14 Ja israelɨt ja̱a̱ꞌy kaꞌap ja tja̱ꞌgyukɨdɨ tigøjxp ɨdøꞌøn ja Dios ttanɨbɨkta̱a̱gɨ ja kutujk midi ja Moisés yikmøøy. Nɨ ixya̱mba̱a̱t ja tkaja̱ꞌgyukɨdɨnɨm ku ja Dios ñøky tka̱jpxɨdɨ. Jaanɨm ja ja̱ꞌgyukɨn ja tpa̱a̱ttɨt ku ja Cristo yjaꞌ tkupøjkɨdɨt.  
\v 15 Yja̱a̱kjaka̱jpxɨdɨbɨmts ja Moisés kyutujk jaꞌadɨ, jadeꞌen ja tjøpꞌejxtɨ jøts ja ñɨtsoꞌokꞌa̱ttɨt ku ja tpadungøxtɨt.  
\v 16 Kuuyɨdsɨk øy pøngapøn tkupøktɨt ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo jatyɨts ja pyøky ja ñɨwa̱ꞌa̱dsɨdɨt jøts ja wa̱ꞌa̱ts tukɨꞌɨyɨ tja̱ꞌgyukɨgyøxtɨt.  
\v 17 Ja nwɨndsønꞌa̱jtɨmxɨ tmøøtꞌa̱jtp ja jujkyꞌa̱jtɨn jøts ja ja̱ꞌgyukɨn, pønts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm tjanchja̱ꞌwɨdɨp kaꞌap ja Moisés kyutujk ja yꞌukmɨmajada̱knɨyɨdɨt, nɨ kyaꞌukjujkyꞌa̱jtnɨdɨt ja pøky agujkpy.  
\v 18 Paty adøm ja ja̱ꞌgyukɨn nmøøtꞌa̱jtnaꞌandɨ ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm yikmɨbiky. Kuts ja ejtp njotmayꞌa̱jtɨndɨt ja yꞌøyꞌa̱jtɨn ja myøjꞌa̱jtɨn, nay jaꞌats na̱nkyꞌejxamp xjats adøm jadeꞌen nja̱jtnant sa̱m ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm. Yjujkyꞌa̱jtɨngøjxp ɨdøꞌøn ja jadeꞌen xpudøjkaꞌam. 
\c 4  
\p  
\v 1 Paty øøts ɨdøꞌøn nɨjuunɨ ngadawɨndsuuñ ja ndunkjøøjp midi øøts ja Dios yꞌøyꞌa̱jtɨngøjxp tø xanɨbɨkta̱a̱gɨ.  
\v 2 Jagam jɨxkøꞌøm øøts ɨdøꞌøn nbɨkta̱ꞌa̱ky midi amaaꞌtsk midi tsøꞌødyuñɨm yiktump. Kaꞌap øøts nꞌijxy ngøy jøts o pøngapøn nwɨnda̱a̱yꞌa̱tt. Nɨ ja Dios øøts ja yꞌayuujk ngaka̱jpxma̱ꞌjtɨ. Ja tyɨɨbyɨ ja yjanchpɨ øøts ɨdøꞌøn jaꞌayɨ nnɨgajpxpy, jøts jadeꞌen nɨpøn ja̱a̱ꞌy kyawa̱ꞌa̱nt jam Dios wyɨngujkp ku øøts nꞌayuujk kyatɨyɨ.  
\v 3 Ku jaa wɨna̱a̱gɨndɨ pøn tkaja̱ꞌgyukɨdɨp ja nɨtsoojkɨn ayuujk midi øø nga̱jpxwaꞌkxpy, ja kyudɨgøꞌøyɨn ɨdøꞌøn ja køꞌøm yꞌɨxaawya̱ndɨp.  
\v 4 Ku ja wyɨnaty køꞌøm tkajanchja̱wɨdɨ, ja mɨkuꞌwɨndsønts ɨdøꞌøn ja tø yikwɨna̱jpnɨyɨdɨ pøn jaꞌayɨ ya̱ na̱xwiiñ neꞌegɨ diosja̱ꞌwɨdɨp, jøts jadeꞌen tkapa̱a̱ttɨt ja kudøøꞌkxa̱a̱gɨ ja kuja̱jta̱a̱gɨ midi yajkpy ja øgyajpxy ja ømyadya̱ꞌa̱ky ku ja Cristo yꞌøyꞌa̱jtɨn myøjꞌa̱jtɨn yiknɨmadya̱ꞌa̱ky. Ja Cristots tna̱nkyꞌejxɨp ja Dios Teety pøn yꞌagojna̱xꞌajtpy.  
\v 5 Ku øøts nga̱jpxwaꞌkxy kaꞌap øøts ngøꞌøm jaꞌ nnɨgajpxy, ja Jesucristoxɨ øøts ja wyɨndsønꞌa̱jtɨn nga̱jpxwa̱ꞌkxɨp, jøts øøts jadeꞌen nyikwɨmbejtnɨt ja yꞌøyꞌa̱jtɨn midi tø tyaky, ku meets nbudøkɨ jaꞌ chojkɨngøjxp.  
\v 6 Jabɨ nay jaꞌabɨ Dios Teetyxɨ døꞌøn midi ja ja̱j ja tøøꞌkx tyiktsoꞌonda̱a̱jk, nay jaꞌ adøm tø xmøꞌøyɨndɨ ja kuja̱jta̱a̱gɨ ja kudøøꞌkxa̱a̱gɨ jøts nꞌejxɨndɨt nnɨja̱ꞌwɨndɨt sa̱ døꞌøn ja yꞌøyꞌa̱jtɨn myøjɨ midi ja Jesucristo ña̱nkyꞌejxɨp. 
\s1 Janchja̱ꞌwɨngøjxp ja tsɨna̱a̱ꞌyɨn nyikna̱jxyɨm 
\p  
\v 7 Dios wyɨngujkp ja chøøñ jaꞌabɨ kuja̱jꞌa̱jtɨn kudøøꞌkxꞌa̱jtɨn midi nɨwɨndem xøøw tkamøøtꞌa̱jtp ja kudɨgøꞌøyɨn, jaꞌ øøts nmøøtꞌajtpy njujkyꞌa̱jtɨngøjxp. Kaꞌap øøts ngøꞌøm møkꞌa̱jtɨn nyiktuñ, ja Diosxɨ myøkꞌa̱jtɨn ɨdøꞌøn jadeꞌen tyiknɨgaxøꞌjkp.  
\v 8 Øy øøts tsep agujkp akɨ agujkp ja njujkyꞌa̱jtɨn yjanaxy, nɨwɨndem xøøw øøts ja nnøøꞌ ja nduuꞌ kyaꞌaduky; øy øø njamay njata̱jy sudso øø nyikna̱xt, nbatpy øøts ja wɨnma̱a̱ꞌñ sudso tyuuꞌba̱a̱t tyuuꞌwetst.  
\v 9 Øy øø njayikjemduñ njayikteduñ, kaꞌap øøts ja Dios xꞌɨxmach; øy øøts ja nmɨdsep xjatekpyaꞌanꞌa̱twa̱ꞌa̱ñ, kaꞌap øøts ja tuꞌugyɨ xmɨmajada̱ꞌa̱ky.  
\v 10 Wɨnjaa wɨndsojk øøts ja ja̱a̱ꞌy ja oꞌjkɨn xjadukpa̱a̱twa̱ꞌa̱ñ sa̱m ja Jesús yja̱jty. Nay jaꞌayɨ øø køꞌøm xpudøjkɨp jøts jadeꞌen tyiknɨgaxɨꞌɨky ku ja ya̱ xemɨkøjxp yjujkyꞌaty.  
\v 11 Pøn jaty øøts møøt nbaduñ ja Jesús yjaꞌ, nay jaꞌagøjxp øøts ja oꞌjkɨn jabom jabom xꞌijxy xkøy, jaꞌagøjxp øøts ja xkaꞌɨxmach jøts jadeꞌen tyiknɨgaxøꞌøkt ja yjujkyꞌa̱jtɨn øøts nnɨkøjxp.  
\v 12 Øy øøts ja oꞌjkɨn xumɨjapa̱a̱twa̱nꞌity xumɨjamɨmajada̱ꞌa̱kwa̱nꞌity, ja xemɨkøjxpɨt jujkyꞌa̱jtɨn meets neꞌegɨ mba̱a̱jtɨp mꞌejxɨp. 
\p  
\v 13 Njanchja̱ꞌwɨp øøts nayɨdeꞌen ku yɨdeꞌen wya̱ꞌa̱ñ ja Salmos nøky: “Paty ø nnɨgajpxy ku njanchja̱wɨ.”  
\v 14 Nnɨja̱ꞌwɨp øøts ku ja Dios Teety tyikjujkpyɨjky ja Jesús, nayɨdeꞌents adøm ja møøt xyikjujkpyøjkɨnt, jøts jam nnøjkxɨnt nɨdukɨꞌɨyɨ jaꞌ wyɨngujkp.  
\v 15 Midi øø tø nguꞌayowɨ jaꞌagøjxp øøts ɨdøꞌøn ja ngupiky jøts meets ja øyꞌa̱jtɨn xpa̱a̱tt, mayts ja ja̱a̱ꞌy Cristo køjxp tpa̱a̱ttɨt ja Dios kyunuuꞌkxɨn ja Dios yꞌøyꞌa̱jtɨn jøts may nayɨdeꞌen pøn ttukmøja̱wɨdɨp pøn ttukunuuꞌkxyja̱wɨdɨp ja Dios jaꞌagøjxp ku ja tkajxa̱ꞌa̱ktɨ. 
\p  
\v 16 Jaꞌagøjxp øøts ɨdøꞌøn ngadawɨndsuuñ. Øy øøts ja nneꞌkx yjagaꞌukmajada̱knɨ, møwenɨp kajaajɨp øøts ja njanchja̱ꞌwɨn jabom jabom.  
\v 17 Yø ya̱ꞌɨt ayoꞌon waanɨ yø ña̱xkøjy, kaꞌap yø jeky tya̱a̱ꞌnɨ; jøts yøꞌ øyꞌa̱jtɨn xemɨkøjxp neꞌegɨ xukpa̱a̱jtɨmp ma̱ ja Dios.  
\v 18 Jabɨ kaꞌaxɨ yikꞌɨxa̱ꞌa̱y midi ya̱ na̱xwiiñ yikꞌejxp, ja Dios yꞌøyꞌa̱jtɨn neꞌegɨ yikꞌɨxaapy midi kagaxøꞌkp. Ja pɨkta̱ꞌa̱ky midi kaxøꞌkp myøøtꞌajtpy jaꞌ ja kudɨgøꞌøyɨn. Ja øyꞌa̱jtɨn midi kayikꞌejxp kaꞌap ja yꞌa̱a̱ts ja kyojpk ja kyudɨgøy. 
\c 5  
\p  
\v 1 Nnɨja̱ꞌwɨndɨp adøm ku ja nneꞌkx kyudɨgøꞌøyɨm midi kajajkp sa̱m tuꞌuk ja tøjk kyudɨgøy na̱xwiiñ, jap adøm ja Dios tø xadanɨbɨkta̱a̱jkɨndɨ tuꞌuk ja tsɨnaadya̱a̱jk tsa̱jpjøtpy. Etp ja xemɨkøjxp, jabɨ kidi na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌyɨpxɨ ja tø tyikꞌøyɨ.  
\v 2 Janch jadeꞌen ɨdøꞌøn yjaty ku adøm nneꞌkx ja yjujkyꞌa̱jtɨn tyiknaxy ya̱, kaꞌap adøm nꞌøyja̱ꞌwam, wɨnjaa wɨndsojk adøm nnøjkxwa̱ꞌa̱ñɨm ma̱ ja tsɨnaadya̱a̱jk ja Dios tø xadanɨbɨkta̱a̱jkaꞌam,  
\v 3 ma̱ adøm nꞌanmɨja̱ꞌwɨn yiknɨtana̱a̱ꞌyɨm.  
\v 4 Yø neꞌkx midi nmɨjujkyꞌa̱jtyɨndɨp ya̱ na̱xwiiñ kaꞌap yø øy ti xukꞌøyja̱ꞌwam, jøts yiktsojkp ja tsɨnaadya̱a̱jk midi ja Dios tø xanɨbɨkta̱a̱jkɨndɨ, yjagayikwa̱ꞌa̱ñ ja oꞌjkɨn. Yø na̱xwiiꞌñɨt tsɨna̱a̱ꞌyɨn adøm ɨdøꞌøn njadayiktɨga̱tswa̱ꞌa̱ñɨmp ja jemchɨna̱a̱ꞌyɨn.  
\v 5 Ja Dios ɨdøꞌøn køꞌøm tø xanɨbɨkta̱a̱jkɨndɨ jøts tø xuktatøjkɨndɨ ja Espíritu Santo midi ejxpajtꞌa̱jtp ku adøm ja nyikmøꞌøyɨndɨt midi ja yikꞌawijxpy. 
\p  
\v 6 Jadeꞌents adøm ɨdøꞌøn ndajotkujkyꞌa̱jtɨnt, jøts nnɨja̱ꞌwɨndɨp ku ya̱ yø nneꞌkx nmɨjujkyꞌa̱jtyɨndɨnɨm kaꞌap adøm ja tsɨnaadya̱a̱jk nba̱a̱jtyɨndɨnɨm. Kaꞌanɨm adøm ɨdøꞌøn ndyimyja̱ꞌa̱tyɨm ma̱ døꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm jam.  
\v 7 Janchja̱ꞌwɨngøjxp adøm ɨdøꞌøn nmøøtꞌa̱jtɨndɨt ja jøpꞌejxɨn øy ja njagaꞌijxyɨndɨ.  
\v 8 Kaꞌap ja oꞌjkɨn tɨgøꞌøyɨn ndsøꞌjkandɨt. Jotkujk ɨdøꞌøn adøm njøpꞌejxɨndɨt ja oꞌjkɨn ku wyɨnaty xpa̱a̱tꞌa̱jtyɨndɨ jøts nnøjkxɨndɨt jap ma̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm møøt nꞌejtɨnt.  
\v 9 Paty adøm ɨdøꞌøn øy ma̱dsoo nwɨndsøꞌjkaꞌant ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm wan neꞌkxkøjxp wan anmɨja̱ꞌwɨngøjxp.  
\v 10 Jabɨ kuwa̱nɨxɨ ja Cristo tyɨɨdyuꞌunt jøts jadeꞌen nyikmøꞌøyɨndɨt midi xpa̱a̱tꞌa̱jtɨndɨp nɨduꞌuk nɨduꞌuk pønɨ sa̱ wyɨnaty ja njujkyꞌa̱jtɨn ya̱ tø nyikna̱jxyɨndɨ. 
\s1 Ja kajpxy ja madya̱ꞌa̱ky midi ñɨgajpxpy sa̱ jadɨgojk møøt nnamya̱jyɨnt ja Dios 
\p  
\v 11 Jaꞌagøjxp ku øø nnɨja̱wɨ sa̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm yikmøja̱wɨt yikunuuꞌkxyja̱wɨt yꞌøyꞌa̱jtɨngøjxp paty øøts ja ja̱a̱ꞌy ndukja̱ꞌgyukɨwya̱nguixy ku øøts tɨy janch ja kyajpxy ja yꞌayuujk nnɨga̱jpxɨyɨ. Ñɨja̱ꞌwɨp ja Dios sa̱ øøts ja nja̱a̱ꞌyꞌaty, njøpꞌijxpy øøts jøts meets nayɨdeꞌen xja̱ꞌgyukɨt.  
\v 12 Kaꞌap øø køꞌøm nnayꞌagajpxyɨyɨ, ja ja̱ꞌgyukɨnxɨ meets ɨdøꞌøn ndukmøøtꞌa̱twampy jøts jotkuk mnayja̱wɨyɨdɨt ku meets ngawɨnda̱a̱yɨ. Jøts jadeꞌen agujk jotkujk xꞌadsojɨmbettɨt ja ja̱a̱ꞌy pøn yꞌanmɨja̱ꞌwɨn yjamøøtꞌajtpy.  
\v 13 Pønɨ nugo øøts ndyimgyajpxy pønɨ nugo øøts ndyimyꞌadɨꞌɨch, Dios ja tuꞌugyɨ tnɨja̱ꞌwɨp; pønɨ øyts, pønɨ tɨyts, pønɨ kaꞌpx øø nnɨgajpxy ja yjaꞌ, meets ja mdaꞌøyꞌa̱tp.  
\v 14 Ja Cristo chojkɨngøjxp pyaꞌayoꞌowɨngøjxp øøts ɨdøꞌøn ja ndunk ngamajtstuꞌuty jaa ku øøts ndyimyjanchja̱wɨ ku nɨdukɨꞌɨyɨ tø xkuꞌoꞌjkɨndɨ jøts kaꞌ nꞌuknɨjujkyꞌa̱jtnaꞌant ja pøky.  
\v 15 Paty ja Cristo tø xkuꞌoꞌjkɨndɨ jøts pøn jujkyꞌa̱jttɨp kaꞌap ja køꞌøm tꞌukøjøꞌømɨtꞌa̱jtnɨ ja chɨna̱a̱ꞌyɨn, ja Cristo ja ñɨjujkyꞌa̱jtnɨdɨp pøn ja ojts kyujujkpyøkɨyɨdɨ jadɨgojk.  
\v 16 Paty øøts jadeꞌen ngaꞌukꞌabaxnɨ pønɨ sa̱ nɨduꞌuk nɨduꞌuk ja chɨna̱a̱ꞌyɨn tyiknaxy; Cristo pa̱a̱t øøts yꞌijty nꞌabexy midi øø ngaꞌøyja̱ꞌwɨp ja yjaꞌ, ɨxya̱m kaꞌap øøts jaꞌabɨ wɨnma̱a̱ꞌñ nꞌukyiktunɨ.  
\v 17 Jadeꞌents ɨdøꞌøn, pøn ja Cristo møøt yꞌity, jemyja̱a̱ꞌy jaꞌ; ja tɨgøy wɨnma̱a̱ꞌñ midi yꞌijty nmøøtꞌa̱jtyɨndɨp kaꞌap ja yꞌuktunɨ, tum ja yjembyɨ døꞌøn tø nbabøjknandɨ.  
\v 18 Kyøꞌømdunkjøøjp ja Dios Teety jadeꞌen tyumpy Cristo køjxp jøts ja møøt nnamya̱jyaꞌant. Jøts øøts ja ndunk tø xmøꞌøy ku nɨdukɨꞌɨyɨ ja ja̱a̱ꞌy ja Dios møøt ñamya̱a̱ꞌñɨyɨt.  
\v 19 Yɨdeꞌen ɨdøꞌøn nbɨkta̱a̱jkɨnt, ja Cristo køjxp ɨdøꞌøn ja Dios Teety nɨdukɨꞌɨyɨ ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy møøt ñamyaawya̱ꞌa̱nɨyɨ. Kaꞌap ja pøky tmøjpɨkta̱ꞌa̱ky. Jøts øøts xanɨpɨjky ya̱ꞌa̱tpɨ øyꞌa̱jtɨn.  
\v 20 Paty meets xnɨja̱wɨt ku øøts ja Cristo xyikugajpxyꞌaty, sa̱m ɨdøꞌøn ja Dios Teety køꞌøm jeexyɨp meets mmɨnuuꞌkxa̱ꞌa̱gyɨyɨ. Paty øøts ɨdøꞌøn yɨdeꞌen nꞌaneꞌemy ku meets ɨdøꞌøn ja Dios ja mdsojkɨn xmøøgyøxt.  
\v 21 Nɨti pøky ɨdøꞌøn ja Cristo tkamøøtꞌa̱jty xjats ja Dios Teety tyimñayɨdeꞌen ja ttuuñ sa̱m ja møj pøkyja̱a̱ꞌy yiktuñɨm, jøts nyikupøjkɨndɨt sa̱m ja Dios Teety ttsøky ku ja Cristo møøt nꞌejtɨnt. 
\c 6  
\p  
\v 1 Jadeꞌents mɨguꞌuktøjk ɨdøꞌøndɨ, nɨdukɨꞌɨyɨ nɨwɨneꞌen adøm ndunkꞌa̱jtyɨndɨ ja Dios yjaꞌ, nꞌamɨdøøpy meets jøts kidi nugo ja Dios yꞌøyꞌa̱jtɨn xyikwɨndɨgøjyɨdɨ midi ja tø mdukꞌijxyɨdɨ midi ja tø mduknɨja̱wɨyɨdɨ.  
\v 2 Jabɨ jadeꞌenxɨ ja køøm wya̱ꞌa̱ñ ñøkyijxpy: 
\q1 Ku ja xøøw ja jumøjt tpa̱a̱jty nmadoow øts ja mjɨꞌɨyɨn ja mya̱jxɨn; 
\q1 jøts ku ja yiknɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn tpa̱a̱jty wɨnets me nbudøjkɨyɨɨꞌñ. 
\m Ɨxya̱m ɨdøꞌøn ja mxøøw ja mjumøjt tø yja̱ꞌtnɨ jøts ja myiknɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn tø tpa̱tnɨ. 
\p  
\v 3 Øy øøts ɨdøꞌøn ja ndsɨna̱a̱ꞌyɨn nyiknaxy jøts øøts jadeꞌen ja ndunkjøøjp nɨpøn xkadaꞌabaxt.  
\v 4 Jadeꞌenxɨ øøts ɨdøꞌøn neꞌegɨ nyiknɨgaxøꞌøkwa̱ꞌa̱ñ ku øøts ja Dios nmɨduñ, tuda̱ꞌa̱ky øøts ngupikyꞌaty tukɨꞌɨyɨ ja ayoꞌon;  
\v 5 tø øø nyiktsumy nyikwøpy; tø øøts ja ja̱a̱ꞌy namay xamuky, møk øøts ja ndunk nyiknaxy kunɨm øøts ngøꞌ ndeky kyaꞌukmajada̱knɨ; kawɨna̱a̱k tsuu øøts tø ngama̱a̱ꞌy tø ngaꞌity, ayuu øøts kawɨna̱a̱k xøøw tø nyiknaxy.  
\v 6 Njujkyꞌa̱jtɨngøjxp øøts nyiknɨgaxɨꞌɨky ku øøts ja Dios nmɨduñ. Jøts jadeꞌen kyaxɨꞌɨky ku øøts ja Dios yꞌɨxpøjkɨn kaꞌpxy nnɨja̱ꞌwɨyɨ jøts øøts nduda̱ꞌa̱kyja̱a̱ꞌyꞌaty. Tø øøts nꞌøyja̱a̱ꞌyꞌaty jøts tø øøts ja Espíritu Santo yjaꞌ nyiknɨgaxøꞌkmɨ jøts nayɨdeꞌen øøts ja tsojkɨn ja paꞌayoꞌowɨn øy pøngapøn tø nmøꞌøy.  
\v 7 Ja tɨyꞌa̱jtɨn ja janchꞌa̱jtɨn øøts tø nmøøtꞌaty, jøts ejtp øøts ja Dios ja myøkꞌa̱jtɨn xaꞌagøꞌduky xaꞌaxa̱jtuky. Ja ødyuꞌunɨn ja tɨɨdyuꞌunɨn øøts tø nyiktuñ ku øøts ja Dios yjaꞌ tø nyikyøꞌøyɨ jøts ku øøts ja yꞌayuujk nnɨtana̱a̱ꞌmɨyɨ.  
\v 8 Juunjaty øø nyikajxa̱ꞌa̱ky jøts nay jaayɨ øøts nyikpagajpxy. Øy øøts jaayɨ nꞌukyiknɨmadya̱ꞌa̱ky jøts nay jaayɨ øøts wenk nꞌukyiknɨmadya̱knɨmɨ. Ja øøts juunjaty nyiknøjmɨ ku øøts nugo nda̱a̱yɨ jøts nay jaayɨ wya̱ngojmɨdɨ kuk øøts ja yꞌøybɨ tyɨɨbyɨ nnɨgajpxy.  
\v 9 Juunjaty øøts ngayikꞌejxkapy jøts nay jaayɨ øøts nyikꞌejxka̱pmɨ; ja øøts ja ja̱a̱ꞌy juunjaty ja oꞌjkɨn xukpa̱a̱twa̱ꞌa̱ñ, jajujkyꞌa̱jtp øøts ɨdøꞌøn jadeꞌen. Yikastigɨmøøpy øøts, kaꞌap øø nꞌøøky.  
\v 10 Øy øøts njamay njata̱jy, xonda̱kp øø nnayja̱wɨyɨ; ayoobɨ ja̱a̱ꞌy øøts, ja øyꞌa̱jtɨnts øøts nyajkpy; øy øøts nɨti njagamøødɨ, jadeꞌen øø nnayja̱wɨyɨ ejxɨmdam øøts jeexyɨp tukɨꞌɨyɨ ndyimyøøtꞌa̱jtkøjxnɨ. 
\p  
\v 11 Meets mɨguꞌuktøjktɨ, tɨyꞌa̱jtɨngøjxp meets tø ndamɨgajpxy; tukɨꞌɨyɨ meets ja ndsojkɨn ja nbaꞌayoꞌowɨn tø ndamayꞌaty.  
\v 12 Øyɨmɨk ɨdøꞌøn wɨneꞌenɨn ngondukt nbøktukt øts ja ndsojkɨn øts ja nbaꞌayoꞌowɨn. Meets ɨdøꞌøn jadeꞌen yja̱wɨ neꞌegɨ mdumpy.  
\v 13 Sa̱m ja uꞌnkteety ja mya̱jnk tmɨgajpxy nayɨdeꞌen meets nmɨga̱jpxwa̱mɨ ku ja mdsojkɨn ku ja mbaꞌayoꞌowɨn nɨwɨneꞌen xkaꞌama̱ꞌa̱tꞌa̱ttɨt. Tundɨ nayɨdeꞌen waanɨ sa̱m øts tø nnajtstunɨ. 
\s1 Adøm nɨkøjxp ja Dios yjujkyꞌa̱jtyɨm 
\p  
\v 14 Kidi mjujkyꞌa̱jtɨn xyikna̱xtɨ møøt pøn tkajanchja̱ꞌwɨdɨp ja Dios, jabɨ nɨjuunɨxɨ kyanamyayɨdɨt ja tɨɨdyuꞌunɨn møøt ja tundɨgøꞌøyɨn, sa̱m ja kudøøꞌkxꞌa̱jtɨn møøt ja kugootsꞌa̱jtɨn.  
\v 15 ¿Sudso døꞌøn ja Cristo yjaꞌ møøt ñamyayɨdɨt ja mɨkuꞌ yjaꞌ? ¿Uk sudso ja janchja̱ꞌwɨbɨ ja̱a̱ꞌy møøt ñamyɨguꞌukwa̱ꞌa̱nɨyɨt pøn mɨdsepwa̱jnɨyɨp?  
\v 16 Kaꞌap ja yjujkyꞌa̱jtɨn tyikna̱xtɨ tuꞌugyɨ ja Dios Teety møøt ja dios midi køꞌøm yiktsajtstɨp. Kaꞌap adøm njadeꞌenɨndɨ jabɨ køꞌømxɨ Dios wyɨna̱a̱ñ yɨdeꞌen: 
\q1 Pønɨ ma̱ ja chøønɨdɨ jam øts ja nmøøtjujkyꞌa̱ttɨt, 
\q1 jøts pønɨ midi ja ñøjkxtɨp ejtp øts ja njamyøøtꞌa̱ttɨt; 
\q1 øts ja xdiosꞌa̱ttɨp, 
\q1 jøts øts nja̱a̱ꞌy jaꞌadɨ. 
\m  
\v 17 Paty ja yɨdeꞌen yja̱a̱kwa̱a̱ñ: 
\q1 Na̱nkyꞌabikyɨdɨ, 
\q1 kidi ja kyaꞌøybɨ xyiktundɨ; 
\q1 jøts jadeꞌen ngupøktɨt, 
\q1  
\v 18 øts meets xteetyꞌa̱tp, jøts øts meets nꞌuꞌnkꞌa̱tp, 
\q1 jadeꞌen ɨdøꞌøn wya̱ꞌa̱ñ ja Dios Teety. 
\c 7  
\p  
\v 1 Jadeꞌents meets mɨguꞌuktøjk ɨdøꞌøn xnɨja̱wɨdɨt ku ya̱ꞌa̱t øyꞌa̱jtɨn ja Dios tø tyiktañ. Jaꞌagøjxp adøm ɨdøꞌøn øy tsuj njujkyꞌa̱jtɨnt, kaꞌap ja nneꞌkx kaꞌap ja nꞌanmɨja̱ꞌwɨn nyikꞌejtɨnt pøky agujkp. Dios chøꞌjkɨngøjxp adøm ɨdøꞌøn ja Dios ndamɨyojxɨnt ja njujkyꞌa̱jtɨn. 
\s1 Sa̱ ja Corintɨ ja̱a̱ꞌy tyiktɨga̱tstɨ ja wyɨnma̱a̱ꞌñ 
\p  
\v 2 ¡Ja̱ꞌgyukɨdɨk øts ndsojkɨn nbaꞌayoꞌowɨn! Jabɨ kaꞌaxɨ meets nɨti wɨndɨgøꞌøyɨn tø xkapa̱a̱ttɨ øøts køjxp. Nɨpøn øø ngawɨnda̱a̱yꞌaty, nɨpøn øø nganaꞌixy.  
\v 3 Kidi meets ya̱ꞌa̱t xja̱ꞌgyukɨ ku meets nugo nbøkñɨpiky, jabɨ jadeꞌenxɨ tø nwa̱ꞌa̱ñ jawyeen ku meets ja ndsojkɨn ja nbaꞌayoꞌowɨn tø ndamɨyøxy, jadeꞌen ja tpa̱tnɨ møøt mee ñamyayɨ njujkyꞌaty jøts møøt mee ñamyayɨ nꞌookt.  
\v 4 Njøpꞌijxyꞌajtpy meets jøts amuum mee ndajotkujkꞌaty. Øy øøts ɨdøꞌøn nꞌayoꞌomba̱a̱ty janch jotkujk ø nnayja̱wɨyɨ. 
\p  
\v 5 Jaꞌayɨp øø nja̱ꞌjty ya̱ Macedonia, kaꞌap øøts ja pooꞌkxɨn nmøøtꞌaty, øy øøts ma̱gama̱ ja̱a̱ꞌy xmɨdsepwa̱ꞌa̱ñ jøts øøts ja tsøꞌøgɨ nyikmajada̱ꞌa̱kwa̱ꞌa̱ñ.  
\v 6 Yikjotjɨmbijtpy ja Dios ja yja̱a̱ꞌy, tøts øøts ja xyikjotjɨmbity ku ja Tiro tø yja̱ꞌa̱ty.  
\v 7 Kidi jaꞌayɨp øø nugo ndyimdyajotkujkꞌajtpy ku ja ya̱m tø yja̱ꞌa̱ty, jabɨ jaꞌaxɨ øø nayɨdeꞌen ndajotkujkꞌajtpy ku meets ja nekɨm mnɨmadya̱ꞌa̱kyɨyɨ mjantyaxonda̱jkɨp meets jaꞌ. Jadeꞌen øøts ja xamɨmadya̱ꞌa̱ky ku meets xjapa̱a̱twa̱ꞌa̱ñ xjaꞌejxwa̱ꞌa̱ñ jøts nayɨdeꞌen tnɨga̱jpxmɨ ku meets xajotmayꞌøøky. Jotkujk øts ɨdøꞌøn nnayja̱wɨyɨ ku meets xja̱ꞌmyech. 
\p  
\v 8 Øy ja nøky tø mjaꞌatsyikjotmaadyøkɨyɨdɨ midi meets øjts ndanɨguexy, kaꞌ øts ja ɨxya̱m sa̱ nꞌukja̱ꞌwɨñɨ. Njanchꞌayojɨyɨɨꞌñɨmts øts ɨdøꞌøn ja jawyeen, ku øts nꞌijxy ku øts nnɨja̱wɨ ku meets ja nøky yikxon ja jotmay tø mduktatøkɨyɨdɨ tøts ɨdøꞌøn ja jadeꞌen yꞌukja̱jtkøjy sa̱ nꞌukja̱tkaꞌam.  
\v 9 Jotkujk øts ɨxya̱m nnayja̱wɨyɨ jøts kidi jaꞌajɨp øts ndajotkujkꞌajtpy ku meets ja jotmay møkꞌampy tø mꞌatspa̱a̱dyɨyɨ, jabɨ jaꞌaxɨ ø ndajotkujkꞌajtpy ku meets ja mdsɨna̱a̱ꞌyɨn tø xyiktɨgach sa̱m ɨdøꞌøn pya̱a̱tꞌatyɨ. Tøxɨ døꞌøn xmɨdanɨdɨ ja jotmayꞌøøgyɨ sa̱ ja Dios ttsøky sa̱ Dios tkupiky. Jøts ku øøts ja nøky jadeꞌen tø nguexy kidi kaꞌøy adøtspɨp øøts, kidi ayoꞌonɨp meets ja mdukpa̱a̱twa̱jnɨyɨp.  
\v 10 Ja ayoꞌon midi tuda̱ꞌa̱ky yikupøjkp sa̱m ja Dios ttsøkyꞌaty, yiktɨgachp ja tsɨna̱a̱ꞌyɨn jaꞌ jøts jadeꞌen yikpa̱a̱ty ja yiknɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn. Pøn tkajanchja̱ꞌwɨdɨp ja Dios wenk ja tja̱wɨdɨ ja ayoꞌon jøts ja yꞌanmɨja̱ꞌwɨn tyikudɨgøydɨ.  
\v 11 Øy meets ja ngajpxy tø mꞌatsyikjotmaadyøkɨyɨdɨ, tuda̱ꞌa̱ky meets ja tø xkupiky sa̱m ja Dios ttsøkyꞌaty. ¡Ejxtɨts ɨnet ku ja mdsɨna̱a̱ꞌyɨn neꞌegɨ tø tyɨga̱tstɨ! Tø meets ja ngajpxy neꞌegɨ myikwɨnma̱a̱ꞌmbya̱a̱dyɨyɨ jøts jatyɨ tø xnɨga̱jpxtɨ ti døꞌøn tø xundɨ; tø mꞌatsyikjotma̱ꞌa̱dyɨdɨ, tøts nayɨdeꞌen xtsaachja̱wɨdɨ. Wɨnets meets jatyɨ xjadyimyɨga̱jpxwa̱ꞌa̱ñ jøts nayɨdeꞌen xɨɨdyunwa̱mɨdɨ pønɨ pøn ɨdøꞌøn tø mmɨdundɨgøyɨdɨ. Jaꞌ meets ɨdøꞌøn myiknɨgaxiꞌkpy ku meets tø mgatundɨgøy.  
\v 12 Jaꞌagøjxp meets jadeꞌen tø nnɨjayɨ ku meets ejtp nja̱ꞌmyech jøts kidi jaꞌagøjxpɨp øts ja nøky tø nguexy ku øts jaꞌayɨ nga̱jpxwejwa̱ꞌa̱ñ pøn tø tyundɨgøy uk pøn tø yikmɨdundɨgøy. Pø jaꞌagøjxpxɨ mee nnɨjayɨ jøts ja Dios xuknɨja̱wɨdɨt ma̱ba̱a̱t ja mbaꞌayoꞌowɨn myajada̱ꞌa̱ktɨ ku øø xpaꞌayøy.  
\v 13 Paty øøts jotkujk nnayja̱wɨyɨ. 
\p Jawaanɨ jotkujk øø nnayja̱ꞌwɨyɨ ku ja Tito ya̱ tø yja̱ꞌa̱ty jøts ku meets ja tø xpudøkɨ jøts ja jotkujk tyikna̱xt.  
\v 14 Kaꞌap ø nugo tø nwɨnda̱a̱yɨ ja Tito ku meets øy tø mja̱a̱ꞌyꞌaty sa̱mdam øts ja jawyeen ndamɨmadya̱a̱jky. Kaꞌap øts ja nꞌayuujk nugo tø xyiktsøꞌødyuñ, tɨy ja tø pyɨdsimy.  
\v 15 Jabɨ mdsojkɨpxɨ meets ja neꞌegɨ ɨxya̱m jawaanɨ møj ku meets ja tukɨꞌɨyɨ tø xpadunguixy pønɨ ti jam mdaꞌanaꞌamɨyɨdɨp, jøts ku meets ja øy tuda̱ꞌa̱ky tø xwɨndsøꞌøgɨ.  
\v 16 Kaꞌ xnɨja̱wɨdɨ ma̱ba̱a̱t øts nxonda̱a̱jkɨn yja̱ꞌa̱ty ku mee nnɨja̱wɨ ku adøm øy tsuj nnayja̱ꞌgyukɨyɨndɨ. 
\c 8  
\s1 Ku ja Pablo pudøjkɨn tꞌamɨdøy jøts yiktabudøkɨdɨt ja ayoobɨ ja̱a̱ꞌdyɨ 
\p  
\v 1 Ɨxya̱m meets mɨguꞌuktøjk nduknɨja̱wɨwya̱ꞌa̱ndɨ ma̱ba̱a̱t ɨdøꞌøn ja Dios yꞌøyꞌa̱jtɨn tø pyudøkɨyɨdɨ ja Macedoniɨt janchja̱ꞌwɨbɨdɨ.  
\v 2 Øy ja sa̱gasa̱ tjamøja̱ttɨ øyɨ myeeñ øyɨ pyɨkta̱ꞌa̱ky yjagaꞌettɨ may, jotkujk ja tø tya̱kojtɨ ja pudøjkɨn jadeꞌen sa̱mdam ja møj kumeeñ ja̱a̱ꞌdyɨ.  
\v 3 Tø ndyimyꞌixy tø ndyimñɨja̱wɨ ma̱ba̱a̱t ɨdøꞌøn tø tya̱ktɨ ja pudøjkɨn øy ja nɨti yjagaꞌukta̱a̱ꞌnxɨnɨyɨdɨ.  
\v 4 Møk øøts ja tø xꞌamɨdøy, tyimdyanuuꞌkxa̱ktɨp ɨdøꞌøn jøts pyudøjkɨn ja yikupøktɨt midi yiktabudøkɨwya̱ndɨp ja ja̱a̱ꞌy midi nayɨdeꞌen tjanchja̱ꞌwɨdɨp ja Dios.  
\v 5 Jɨnaxy ɨdøꞌøn ja neꞌegɨ tø ttundɨ ya̱m øts ja jadeꞌen ngajøpꞌijxyꞌaty, jabɨ jawyeenxɨ ja Dios ñadyamɨyojxɨyɨdɨ jøtsnɨm øøts ja xpaduñ sa̱mdam ɨdøꞌøn ja Dios ttanɨbɨkta̱a̱gɨ.  
\v 6 Jaꞌagøjxp øøts ɨdøꞌøn ja Tito ndaguwa̱nɨ jøts pudøjkɨn ja jam tja̱a̱kyikmukojt midi mee køꞌøm mdsojkɨngøjxp mya̱kwampy midi ja jam tø tꞌukyikmuktsøøñ.  
\v 7 Agajpxy mee mbɨdsimy øy yjadyimysudsoꞌambyɨ: møk meets ja ajotꞌa̱jtɨn xmøødɨ møøt ja wɨnma̱a̱ꞌñ sudso yikxon xya̱ktɨt ja Dios yꞌɨxpøjkɨn, jøts mwijy meets, wa̱ꞌa̱ts xja̱ttɨ wa̱ꞌa̱ts xnɨja̱wɨdɨ, jøts møk mee xtsøky møk mee xpaꞌayøy nɨwɨneꞌen øø nya̱mꞌaty. Patyxɨ øø nwa̱ꞌa̱ñ ku meets agajpxy mbɨdsømɨt nayɨdeꞌen ku ja pudøjkɨn xya̱ktɨt. 
\p  
\v 8 Kaꞌ meets ya̱ꞌa̱t ndyimdyaguwa̱nɨ, jaꞌ øøts ɨdøꞌøn na̱nkyꞌejxwa̱jnɨp sa̱ døꞌøn ja Macedoniɨt ja̱a̱ꞌy ja chojkɨndɨ pyaꞌayoꞌowɨndɨ jøts yiknɨja̱wɨt nayɨdeꞌen jøts ku meets ja mdsojkɨn ja mbaꞌayoꞌowɨn tyɨyɨ yjanchɨ.  
\v 9 Mnɨja̱ꞌwɨdɨpxɨ jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo ja yꞌøyꞌa̱jtɨn jadɨneꞌen tyikmajada̱ꞌa̱ky, jøts møk ja tsojkɨn møk ja paꞌayoꞌowɨn tmøøtꞌaty ku ja mguwanja̱tɨyɨdɨ jaꞌagøjxp ku ja mdsøkyɨdɨ mbaꞌayøyɨdɨ, jabɨ jotkujkxɨ ja yꞌijty tyiknaxy møøt ja Dios Teety. Adømgøjxp ña̱nkyꞌayodøjkɨyɨ jøts ja øyꞌa̱jtɨn jadeꞌen nba̱a̱jtɨnt Cristo køjxp. 
\p  
\v 10 Meets mꞌøyꞌa̱jtɨngøjxp øts ɨdøꞌøn yɨdeꞌen nwa̱ꞌa̱ñ ku meets junktɨꞌjyɨp ja pudøjkɨn xyikmukꞌokwa̱ꞌa̱ñ janch peꞌtpy janch yɨɨjy.  
\v 11 Nayɨdeꞌents ɨdøꞌøn ɨxya̱m xuꞌundɨt sa̱m tø xyiktsoꞌonda̱ꞌa̱ktɨ. Tukɨꞌɨyɨ ja mꞌa̱a̱w ja mjoojt xpɨkta̱ꞌa̱ktɨt kunɨm ja xyikꞌaba̱a̱dɨdɨt, pønɨ ma̱ba̱a̱t nɨduꞌuk nɨduꞌuk myajada̱ꞌa̱ktɨ.  
\v 12 Jabɨ kaꞌaxɨ ja Dios tukɨꞌɨyɨ tꞌamɨdooguixy, jaꞌaxɨ ja yꞌijxpy ma̱ba̱a̱t ɨdøꞌøn nɨduꞌuk nɨduꞌuk chojkɨngøjxp tyaky. 
\p  
\v 13 Kaꞌap jadeꞌen xja̱ꞌgyukɨdɨt ku meets ja mmɨguꞌuk ndukuꞌayowɨdyøkɨwya̱ꞌa̱ndɨ;  
\v 14 jabɨ nɨxem nɨya̱mxɨ døꞌøn tukna̱x nmøøtꞌa̱jtɨndɨt ja pɨkta̱ꞌa̱ky. Ɨxam meets xmøøtꞌaty midi yø kaꞌejtxɨdɨp, ja̱ꞌa̱tp ja xøøw ja jumøjt jøts ku meets yø wyɨnaty mgaꞌejtxɨmɨyɨdɨ wɨnets yø mmøꞌømyɨyɨdɨt. Jøts jadeꞌen ñɨꞌawichꞌa̱tt,  
\v 15 sa̱m ja Dios kyajpxy wya̱ꞌa̱ñ: “Pøn tyumøøtꞌa̱jtkijxpy kaꞌap ja tø wyɨnda̱ꞌa̱nxɨyɨ; jøts pønts waanɨ tmøøtꞌa̱jtp, tukɨꞌɨyɨ ja tø ttapa̱tkixy.” 
\s1 Tito jøts ja myɨguꞌuktøjktɨ 
\p  
\v 16 Jaꞌ øts Dios ndamøja̱ꞌwɨp ku meets ja Tito nayɨdeꞌen mbaꞌayøyɨ sa̱m øts.  
\v 17 Tø ja tjanchꞌøyja̱wɨ ku meets ja ndanɨgaxwa̱ꞌa̱ñ, tøyɨm ja jeexyɨp ttuñ køꞌømdsojkɨngøjxp jabɨ mjanchꞌejxwa̱jnɨpxɨ meets jaꞌ. 
\p  
\v 18 Ɨxya̱mts ja Tito møøt nguexy tuꞌuk adøm nmɨguꞌuktɨ midi øy yiknɨmadya̱kp ma̱ jaty ja janchja̱ꞌwɨbɨ ja̱a̱ꞌy ñamyukyɨdɨ, jadeꞌen ja yiknɨja̱wɨ ku ja øy tɨy tnɨgajpxy ja nɨtsoojkɨn ayuujk pønɨ ma̱ jaty ja tø wyɨdity.  
\v 19 Køꞌømyɨ ja Macedoniɨt ja̱a̱ꞌy tø twɨꞌejxtɨ jøts øøts yø møøt nduꞌunt jøts øøts yø møøt nja̱a̱kyikmukojt ja pudøjkɨn. Jaꞌagøjxp øøts yøꞌøbɨ tunk nduñ jøts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm jadeꞌen yiktawɨndsøꞌøgɨt jøts jadeꞌen meets xyiknɨgaxøꞌøkt ja mdsojkɨn ja mbaꞌayoꞌowɨn.  
\v 20 Ja nabyaga̱jpxɨ døꞌøn kayiktsojkp ku øøts ya̱ꞌa̱t pudøjkɨn nyikmuky.  
\v 21 Paty øøts nɨti ta̱a̱y ngayiktuñ øy øøts yø nmɨna̱xt Dios wyɨngujkp jøts ja̱a̱ꞌy wyɨndump. 
\p  
\v 22 Nayɨdeꞌen øøts ɨxya̱m ndamɨgaxɨ jaduꞌuk adøm nmɨguꞌuk midi ja Dios yjaꞌ øy tsuj pyaduujnɨp jøts ku meets ja nayɨdeꞌen mdajotkujkꞌa̱jtmɨyɨ.  
\v 23 Ku pøn jam tyiknɨdøøwɨt ti døꞌøn ja Tito tyumpy, jadeꞌen xꞌadsojɨmbettɨt jøts ku øts yø nmɨguꞌugɨ, øts nmøøtumbɨ yøꞌ, øøts ɨdøꞌøn ndumpy ja pudøjkɨn pønɨ pøn tsojkp ja Dios. Jøts pønɨ yiknɨdøøꞌjɨmyɨdɨp ti yø tyundɨp yø jaduꞌukpɨ mɨguꞌuktɨ, jadeꞌen xꞌadsojɨmbettɨt ku janchja̱ꞌwɨbɨtøjk yø tø kyexyɨdɨ jøts ku ja Cristo yø jadeꞌen twɨndsøꞌøgɨdɨ.  
\v 24 Paty ø nwa̱ꞌa̱ñ ku jam mba̱a̱dɨyɨdɨt yikxon xukꞌejxtɨt xuknɨja̱wɨdɨt sa̱ meets ja tsojkɨn sa̱ meets ja paꞌayoꞌowɨn xmøøtꞌaty jøts ñɨgaxøꞌøkt jadeꞌen jadits meets ndajotkujkꞌaty. 
\c 9  
\s1 Ku ja Pablo tnɨgajpxy sudso ja pudøjkɨn yja̱a̱kmukt 
\p  
\v 1 Kaꞌ pya̱a̱tꞌatyɨyɨ ku meets ya̱ꞌa̱tpɨ wɨnma̱a̱ꞌñ jeexyɨp ndanɨjayɨ,  
\v 2 jabɨ nnɨja̱ꞌwɨñɨpxɨ øts ku meets ja pudøjkɨn jatyɨ xya̱køjy. Jotkujk øts ɨdøꞌøn ja Macedoniɨt ja̱a̱ꞌy nnɨmayꞌettɨ ku meets junktɨꞌjyɨp ja pudøjkɨn xya̱kwa̱nɨ jøts jadeꞌen namay ttunwa̱mɨdɨ sa̱ me tø xunjøpɨ.  
\v 3 Jaꞌagøjxp øts ya̱ꞌa̱t mɨguꞌuktøjk ngaxtɨ jøts mdukja̱ꞌmyatsɨdɨt ku ja pudøjkɨn xyikꞌawejxtɨt. Jøts øts jadeꞌen ja nꞌayuujk tyøꞌøt sa̱m øts yø tø ndamɨmadya̱ꞌa̱ktɨ jawyeen.  
\v 4 Ja kuts jotmøñ ja Macedoniɨt ja̱a̱ꞌy nmøøtnøjkxt jøts ja jam mꞌatspa̱a̱dɨdɨt ya̱m meets jam wyɨnaty nɨti xkaꞌawixy. Tsøꞌødyuñɨmts ja tya̱ꞌa̱nt ku wyɨnaty jadeꞌen yjaty ya̱m meets øy tø nꞌuknɨmadya̱ꞌa̱ky. ¿Jaa kidi meets ja tsøꞌødyuꞌunɨn jawaanɨ møj mba̱a̱dɨyɨt?  
\v 5 Yɨdeꞌents øts yja̱wɨ neꞌegɨ ndanɨbɨkta̱a̱gɨ jawyeen ya̱ꞌa̱t ja̱a̱ꞌy mꞌatsꞌejxɨdɨt jøts jadeꞌen mja̱a̱kpudøjkɨgyojɨyɨdɨt jøts kya̱ꞌpxt ja pudøjkɨn midi meets tø xnɨꞌadsowɨ. Jøts jadeꞌen wyɨnaty jam mgøꞌømdsojkɨn xyiknɨgaxøꞌøktɨ jøts kaꞌ mwa̱ꞌa̱ndɨt ku øøts nugo ndyimyajada̱ꞌa̱ky. 
\p  
\v 6 Ejtp ya̱ꞌa̱t xja̱ꞌmyatsꞌettɨt: Pøn waanɨ nepp, nayɨ waanɨ ja tpiky ja pyɨkta̱ꞌa̱ky; jøts pøn may nepp, nayɨ may ja pyɨkta̱ꞌa̱ky ja wyɨmbijty.  
\v 7 Køꞌømdsøkyꞌampy ɨdøꞌøn ja pudøjkɨn xya̱ktɨt. Kidi adsepꞌa̱mɨp ja xuꞌundɨt jabɨ tsojkɨpxɨ Dios jaꞌ pøn xonda̱a̱jkɨngøjxp tya̱jkp ja pyudøjkɨn.  
\v 8 Ma̱a̱jyɨp ja Dios jøts tkaxt køx kɨda̱ꞌa̱k ja kunuuꞌkxɨn jøts jadeꞌen xmøøtꞌa̱tꞌettɨt pønɨ ti tsojkɨp, jøts nayɨdeꞌen ja mmɨguꞌuk xja̱a̱ktanɨpa̱a̱ttɨt tukɨꞌɨyɨ ja pudøjkɨn.  
\v 9 Pø yɨdeꞌenxɨ ja Dios kyajpxy wya̱ꞌa̱ñ: 
\q1 Pøn ttabaja̱a̱ꞌña̱xp ja ayoꞌon, 
\q1 pyudøjkɨp ja ayoobɨ ja̱a̱ꞌy jaꞌ, jøts ja yꞌøyja̱a̱ꞌyꞌa̱jtk nɨwɨndem ja kyagugøxɨ. 
\m  
\v 10 Aba̱a̱dɨ ja Dios tyaky ja jujkyꞌa̱jtɨn jøts adøm jadeꞌen tukɨꞌɨyɨ nmøøtꞌa̱jtkøjxɨnt jøts ja nmɨguꞌuk nayɨdeꞌen ja pudøjkɨn ndanɨpa̱a̱jtɨnt.  
\v 11 Jøts meets nayɨdeꞌen køx kɨda̱ꞌa̱k xmøøtꞌa̱ttɨt ja øyꞌa̱jtɨn jøts øy pøngapøn xmoꞌodɨt. Ja pudøjkɨn midi meets xanɨgaxɨp, ja Dios ja tyamøja̱wɨdɨp tyagunuuꞌkxja̱wɨdɨp ku ja wyɨnaty yiktanɨpa̱a̱ttɨ.  
\v 12 Kidi jaꞌayɨp adøm ja nugo ndabudøkɨwya̱ꞌa̱ñɨndɨp midi ja kaꞌejtxɨdɨp, jabɨ jaꞌaxɨ nayɨdeꞌen yiktump jøts ja Dios ja tkajxa̱kꞌettɨt.  
\v 13 Jaꞌagøjxp ja Dios ja ttamøja̱wɨdɨt ku meets tɨy kaꞌpxy xmɨmadowdɨ ja Cristo yꞌøgyajpxy yꞌømyadya̱ꞌa̱ky sa̱m nayɨdeꞌen ttamøja̱wɨdɨt ttagunuuꞌkxja̱wɨdɨt pøn jaty wyɨnaty pa̱a̱jtmɨyɨdɨp ja pudøjkɨn.  
\v 14 Jøts meets ja nay jaayɨ mguga̱jpxa̱jkmɨyɨdɨt jabɨ tøxɨ meets ja Dios ja myøjꞌøyꞌa̱jtɨn wyɨnaty xyiknɨgaxøꞌøktɨ.  
\v 15 ¡Janch møj ja Dios ku ja møj kunuuꞌkxɨn tø xmøꞌøyɨm! ¡Kaꞌap a̱a̱w ayuujk yikpa̱a̱ty sudso ja nnɨmadya̱jkɨn! 
\c 10  
\s1 Sa̱ ja Pablo yikutuky ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm tkudanɨ 
\p  
\v 1 Tyimgyøꞌøm øts ɨdøꞌøn nnuuꞌkxa̱ꞌa̱ky nayɨdeꞌen sa̱m ja Cristo jeexyɨp køꞌøm ttuñ. Jadeꞌen ja kajpxy yøꞌøy kuk meets nnɨjayɨ, tyimyꞌa̱p meets ja nøky ndanɨgaxɨ, jøts kaꞌap øts nayɨdeꞌen nja̱a̱ꞌyꞌaty ku øts ja ja̱a̱ꞌy møøt nnabya̱a̱dyɨ, ja tsøꞌøgɨk øts nyikmajadakpy.  
\v 2 Paty nwa̱ꞌa̱ñ, ku mee wyɨnaty nꞌatsꞌixy jøts ø xkayikꞌa̱mbøktɨt ku øts ja jamyɨ nꞌuknɨbɨdøꞌknɨt pøn ja yꞌa̱a̱w ttaka̱jpxtɨp ku øts ngøꞌømwɨnma̱a̱ꞌñ nyiktuñ sa̱m øy pøn ja̱a̱ꞌyɨn. Kaꞌap ø pøn ndsøꞌøgɨ pønɨ jadeꞌen ja ttsoktɨ.  
\v 3 Janch tɨy ɨdøꞌøn ku øts nbojkpɨtumbɨja̱a̱ꞌyɨ, kaꞌapts øts mɨba̱a̱t ja pøky xꞌanaꞌamt. Ja Diosxɨ øts ja yjaꞌ xuuꞌmøyꞌejtp.  
\v 4 Ja nmøkꞌa̱jtɨn øøts, kaꞌap ja pøky agujkpy pyɨdsimy, Dios wyɨngujkp ja chøøñ midi tyikudɨgøøpy pøn ja Jesucristo møøt kyanamyayɨ.  
\v 5 Jadeꞌents ɨdøꞌøn, nyikudɨgøøpy øøts ja katɨɨbyɨ kajpxy midi nugo na̱nkmyøjtøjkɨyɨp ku ja Dios ja yjaꞌ tkana̱nkyꞌejxwa̱jnɨyɨ. Jawyeen øøts ja Cristo nduknɨja̱wɨ sa̱ pønjabøn wyɨnmay jøts ja tuꞌugyɨ ja yjaꞌ tpaduujnɨdɨt pønɨ yikutujkpy ja jadeꞌen.  
\v 6 Ndɨɨdyuꞌump øøts pøn kaꞌpxy tkabaduꞌundɨp ya̱ꞌa̱tpɨ anaꞌamɨn ku meets wyɨnaty tø xpadunguixy jawyeen. 
\p  
\v 7 Ku mee xꞌijxy ku ndsøꞌøgɨ kaꞌ xnɨja̱wɨdɨ sa̱m ndyimyja̱a̱ꞌyꞌaty. Pønjabøn wya̱ꞌa̱ndɨ ku ja Cristo yjaꞌatyɨdɨ, nayɨdeꞌen ɨdøꞌøn tnɨja̱wɨdɨt ku øøts ja Cristo xjaꞌa̱jtmɨ.  
\v 8 Wan meets jam wɨna̱a̱gɨn mwa̱ꞌa̱ñ ku øts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm kyutujk nugo ndyimdyamajada̱ꞌa̱ky, nɨti ngapøkyja̱wɨ jabɨ køꞌømxɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm tya̱jky ja kyutujk jøts meets jadeꞌen ja mjanchja̱ꞌwɨn myøjɨt, jøts kaꞌap meets ja mgudɨgøꞌøyɨn nꞌɨxa̱jyɨ jadeꞌengøjxp.  
\v 9 Kidi xja̱ꞌgyukɨdɨ ku meets yø nøky nugo ndaꞌadsøꞌøgɨwya̱ꞌa̱ñ.  
\v 10 Jadeꞌen ja kajpxy yøꞌøy ku tyimyꞌa̱p ja nꞌayuujk nguexy jøts ja jaayɨ køꞌøm ngaꞌuknɨtanaañɨ, kaꞌabɨk øts øy tsuj ja madya̱jkɨn nmøødɨ.  
\v 11 Pøn ɨdøꞌøn yɨdeꞌen ja ayuujk tyikyøꞌøpy nayɨdeꞌen ɨdøꞌøn ja tnɨja̱wɨdɨt ku øøts nayɨdeꞌen ndyimyja̱a̱ꞌyꞌa̱tt meets wɨndump sa̱m øøts nꞌayuujk nguexy jagam. 
\p  
\v 12 Kaꞌap øø nnayꞌaꞌejxɨyɨ jøts øø køꞌøm nnayꞌaga̱jpxɨyɨt sa̱m jam muum wɨna̱a̱gɨn ttundɨ. Ja kaja̱ꞌgyukɨn ja yikmajada̱jktɨp ku ja nɨxem nɨya̱m køꞌøm yjanchꞌuknayꞌagajpxyɨdɨ.  
\v 13 Nɨjuunɨ øøts ja kutujk ngayiktuñ midi øø ngamøøtꞌajtpy. Ja Dios øøts ɨdøꞌøn xuknɨja̱ꞌwɨp ma̱ba̱a̱t ɨdøꞌøn ja tunkjøøjp yja̱ꞌa̱ty, jøts nay jaꞌ øøts tø xuuꞌmøꞌøy køꞌøm ku meets jam tø nꞌatsnɨja̱ꞌa̱ty Corinto.  
\v 14 Ku øø nwa̱ꞌa̱ñ ku øøts ja kutujk nmøøtꞌaty jøts meets nꞌanaꞌamt, kaꞌap øøts ngøꞌøm jaꞌ nyiktuñ, pø jadeꞌen ja jeexyɨp yjaty kuk øøts jam jawyeen jeexyɨp tø ngaꞌatsꞌøch. Jabɨ meetsxɨ jawyeen ndanɨja̱ꞌjt ja øgyajxpxy ja ømyadya̱ꞌa̱ky sa̱ ja Cristo yꞌøyꞌa̱jtɨn xukpa̱a̱jtɨnt.  
\v 15 Kaꞌap øø ndsøky jøts øøts nugo nnadyaꞌaga̱jpxɨt ja wenk ja̱a̱ꞌy tyunk ja ka̱jpxwejɨn midi tø myikmoꞌodɨ. Nꞌawixyꞌajtpy øøts ku meets ja mjanchja̱ꞌwɨn wɨnjaa wɨndsojk myøjɨt myayɨt ma̱ba̱a̱t ɨdøꞌøn pya̱a̱tꞌatyɨ jøts ma̱ba̱a̱t øøts nayɨdeꞌen nmajada̱ꞌa̱ky ku øøts jam nduꞌunt ma̱ meets jam.  
\v 16 Xjats øøts jadeꞌen nga̱jpxwa̱ꞌkxt ja nɨtsoojkɨn ayuujk abikyꞌet abikya̱jp meets mjɨxkøꞌøm, jøts nɨjuunɨ øøts nganadyaꞌaga̱jpxɨt ja wenk ja̱a̱ꞌy yꞌɨxpøjkɨn. 
\p  
\v 17 Pønɨ jaa pøn ñayꞌaga̱jpxwa̱ꞌa̱ñɨ køꞌøm, kaꞌap jadeꞌen pya̱a̱tꞌatyɨyɨ, ja Dios ɨdøꞌøn ja yꞌøyꞌa̱jtɨn ja neꞌegɨ jaꞌayɨ yꞌaga̱jpxɨp.  
\v 18 Kaꞌap yꞌøbyɨdsimy ja ja̱a̱ꞌy pøn køꞌøm nayꞌaga̱jpxɨyɨp, jaꞌats neꞌegɨ øbyɨdsømp pøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm tꞌøyja̱ꞌwɨp jøts ja tꞌagajpxy. 
\c 11  
\s1 Pablo jøts pøn ñadyijyɨ nañɨka̱jpxɨdɨp Jesús kyudanaabyɨ 
\p  
\v 1 Meets mɨguꞌuktøjktɨ, wan meets mwa̱ꞌa̱nt ku nugo moꞌtpɨn nmadya̱ꞌa̱ky, ja̱ꞌgyukɨ meets waanɨ wan øts ngajpxy tꞌukyiknaxy midi nꞌa̱m njotp nmøøtꞌajtpy.  
\v 2 Øy mee nꞌama̱ꞌa̱tꞌaty ja Dios øts ɨdøꞌøn jadeꞌen køꞌøm xyikꞌadøtsp; jabɨ tøxɨ ja Cristo yjaꞌ tuꞌugyɨ ndukpabøjkɨdɨ jøts ku meets ja ndawɨnguwa̱wɨwya̱ꞌa̱ñ. Wa̱ꞌa̱ts meets jam nyiknøjkxwa̱ꞌa̱ñ, sa̱m pøn ja pøky tkidyimyꞌijxyꞌa̱jtɨpnɨm.  
\v 3 Jadeꞌen sa̱m ja Eva ja tsa̱a̱ꞌñ wyɨnda̱a̱yɨyøø, wan meets yja̱wɨ nayɨdeꞌen myikwɨnda̱a̱yꞌa̱twa̱ꞌa̱ñ jøts mwɨnma̱a̱ꞌñ tyɨga̱tstɨt jøts jadeꞌen mgaꞌuknadyamɨyojxnɨyɨdɨt ja Cristo.  
\v 4 Jam pøn ja Cristo yꞌɨxpøjkɨn wenk tnɨga̱jpxɨp, kaꞌap nayɨdeꞌen sa̱m øøts nnɨgajpxy; jøts meets ja Espíritu Santo yjaꞌ nayɨdeꞌen wenk xnɨja̱ꞌwɨyɨ, tɨgach meets ja yiknɨtsokpɨ ayuujk xnɨja̱wɨdɨ, kaꞌap nayɨdeꞌen sa̱m øø nnɨgajpxy.  
\v 5 Pøn jadeꞌen myikwɨnma̱a̱ꞌnmya̱ꞌjtɨdɨp kaꞌap øts ja ma̱ba̱a̱t xyikꞌamutskɨdɨ øy ja nugo ñadyijyɨ yjanañɨkajpxyɨdɨ ja Jesús myøjkudanaabyɨ.  
\v 6 Øy øts nꞌa̱a̱w nꞌayuujk øy tsuj ngamøøtꞌaty, kaꞌap øts nwɨnma̱a̱ꞌñ ñayɨdeꞌenɨ. Tø øøts yø nyiknɨgaxøꞌknɨ ku meets o tigati tø ndabudøkɨ. 
\p  
\v 7 ¿Tø øts ɨdøꞌøn ndundɨgøy ndejɨnt ku meets jadiꞌiñɨ tø ndukmadøy ja nɨtsoojkɨn ayuujk ku nɨ tuꞌuk centa̱bɨ tø nganɨbiky, jøts øts jadeꞌen ayoꞌijxyɨm njaty nugo ku mee xpiky ja øyꞌa̱jtɨn?  
\v 8 Wenkpɨ janchja̱ꞌwɨbɨtøjk øts ja myeeñ tø ngupøjkɨdɨ ku meets janch nduknɨja̱wɨwya̱ꞌa̱ñ ja øyꞌa̱jtɨn.  
\v 9 Jøts ku øts jam nꞌukna̱jxy ma̱ meets jam, kaꞌap øts jam ojts pøn nyikꞌayøy pønɨ ti jaty ø xkaꞌejtxɨp; jabɨ ja nmɨguꞌukxɨ øts ojts xujnɨdɨ ja mayꞌa̱jt pøn tsoꞌondɨp jam Macedonia. Jadeꞌents mee kaꞌ nyikjotkixy, jøts kaꞌayɨm meets nugo nyikjotkøxwa̱ꞌa̱ñ, jadeꞌeñɨm ø nyikna̱xt sa̱yɨm ø nyiknaxy.  
\v 10 Nayɨdeꞌen sa̱m øts ja Cristo tyɨyꞌa̱jtɨn njanchja̱ꞌwɨyɨ nayɨdeꞌen ø nja̱wɨ ku meets nnøjmɨ, ku jam Acayɨ yꞌetjotp nɨ tuꞌuk ja ja̱a̱ꞌy jam, pøn ø xukꞌɨxma̱tsp jaꞌabɨ xonda̱a̱jkɨn ku øts Dios yjaꞌ nnɨga̱jpxɨyɨ.  
\v 11 ¿Jadits øts nꞌayuujk jadeꞌen nyikwa̱ꞌa̱ñ? ¿Jaꞌagøjxp ɨdøꞌøn ndejɨnt ku meets ngaꞌuktsojknɨ? Wa̱ꞌa̱ts ja Dios tnɨja̱wɨ ma̱ba̱a̱t øts ndsojkɨn yja̱ꞌa̱ty meets køjxp. 
\p  
\v 12 Jadeꞌeñɨm øts yø ndunk nyikyøꞌøyꞌett jøts ja kyamøjꞌa̱ttɨt pøn ñadyijyɨ nañɨka̱jpxɨdɨp ku ja nayɨdeꞌen tyumɨdɨ sa̱m øøts.  
\v 13 Yøꞌøbɨ ja̱a̱ꞌdyɨ nugo yø tya̱a̱yꞌa̱ttɨ ku ja Cristo tkudanɨdɨ.  
\v 14 Kaꞌap yø kuma̱a̱p nja̱ꞌwaꞌant, jabɨ køꞌømba̱a̱txɨ ja mɨkuꞌwɨndsøn Satanás ña̱nkyꞌijxyɨyɨ ejxɨmdam ja Dios yꞌa̱nkɨlɨs kunuuꞌkxy.  
\v 15 Paty nayɨdeꞌen yø tyumbɨ ña̱nkyꞌejxmɨyɨ sa̱mdam ja øybɨ tumbɨ ja̱a̱ꞌy. Ja chɨna̱a̱ꞌyɨn ja yiktatɨɨdyuꞌundɨp jadeꞌen sa̱m ja pya̱a̱tꞌatyɨdɨ. 
\s1 Sa̱ ja Pablo yꞌayoꞌomba̱a̱ty ku ja Jesús tkudanɨ 
\p  
\v 16 Ɨxya̱m mee nnɨmaagyojmɨ jøts kidi nugo mwɨnmaydɨ jøts ku nmøꞌøty. Pønɨ jadeꞌents xja̱ꞌgyukɨdɨ, wants øts jadeꞌen tmadya̱ꞌa̱ky jøts øts nadyijyɨ namyɨkajxɨbɨm nnayja̱wɨyɨt.  
\v 17 Kidi mee mwa̱ꞌa̱ñ ku øts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm jadeꞌen xyikmadya̱ꞌa̱ky, jabɨ nugo moꞌtpɨxɨ øts ɨdøꞌøn, ku njanchꞌuknayꞌagajpxɨyɨ.  
\v 18 Jaaxɨ ja̱a̱ꞌy pøn nadyamɨkajxɨdɨp ja ña̱xwiiꞌñɨt tsɨna̱a̱ꞌyɨn, wants ø nayɨdeꞌen nduknamyɨkajxmɨyɨ.  
\v 19 Jabɨ møj ja̱ꞌgyukɨpxɨ meets mja̱a̱ꞌyꞌaty, patyts meets sa̱ xkatijy pøn moꞌtpaꞌan madya̱kp.  
\v 20 Jaꞌ mee neꞌegɨ mꞌøyja̱ꞌwɨp pøn jɨyujkɨn myiktuujnɨdɨp, pøn mwɨnda̱a̱yꞌa̱jtɨdɨp, pøn mnɨjuuꞌynɨyɨdɨp, pøn mdekpyaꞌanꞌa̱jtɨdɨp. Mgupikyꞌa̱jttɨp jaꞌ øy sa̱gasa̱ myiktunɨdɨt.  
\v 21 ¡Øy øts ɨxya̱m nnabyøkyja̱wɨyɨ ku øts jadeꞌen tø ngaja̱a̱ꞌyꞌaty kudam meets yøꞌ neꞌegɨ jadeꞌen xꞌøyja̱wɨ! 
\p Pønɨ jaa pøn a̱p tyimñayja̱wɨyɨ, xmaapy øts jaꞌ, øy øts nayɨdeꞌen nja̱a̱ꞌyꞌa̱tt.  
\v 22 ¿Ja hebreo ayuujk nadyaꞌaga̱jpxɨdɨp? Nnɨja̱ꞌwɨp øts ja nayɨdeꞌen. ¿Israelɨt ja̱a̱ꞌy jaꞌadɨ? Nayɨdeꞌen øts. ¿Yꞌa̱pteetyꞌamøjꞌa̱jttɨp ja Abraham jaꞌ? Nayɨdeꞌen øts ja nꞌa̱pteetyꞌamøjꞌa̱jtmɨ.  
\v 23 ¿Jadeꞌen ja wya̱ꞌa̱ndɨ ku Cristo tmɨdundɨ? Jawaanɨ øy øts ja neꞌegɨ nmɨduñ, øy øts jadeꞌen ja tsojkɨn njagamøøtꞌaty jøts ø nnayꞌaga̱jpxɨt køꞌøm. Jawaanɨ møk øts ndunk neꞌegɨ tø nyiknɨgaxɨꞌɨky ya̱m yjaꞌ ja kaꞌ neꞌegɨ ñɨgaxøꞌøktɨ. Tø øts nguꞌayoꞌomba̱a̱dɨ ja ndunkjøøjp, neꞌegɨ kaꞌap jaꞌadɨ. Neꞌegɨ jawaanɨ may ojk øts ɨdøꞌøn ja tø nyiktagudsumɨ, jøts kawɨna̱a̱k ojk øts ja oꞌjkɨn tø nꞌixy jaayɨ wɨngon xwɨndanɨ.  
\v 24 Magoxk ojk øts ja ayoꞌon tø ngupiky midi øts nmɨguga̱jp israelɨt ja̱a̱ꞌy tø xmøꞌøy sa̱m ja kyutujk wya̱ꞌa̱ndɨ ku eeꞌpxma̱jk taxujk ojk nyikwøpy.  
\v 25 Tɨgøøk ojk ø tø nyikipwyøpy, jøts tuꞌuk ojk tø nyiktsa̱a̱ga̱ꞌa̱ch. Tɨgøøk ojk øts ja nba̱rkɨ tø myejyꞌokɨda̱ꞌa̱ky. Tuꞌuk ja xøøw tuꞌuk ja koots nyikna̱jxy jam mejkyujkꞌa̱m, ja kipy pyɨda̱sɨ, ja puuꞌ pyɨda̱sɨ øts iiy xja̱a̱kyiknøøwɨnganamp.  
\v 26 Jagamba̱a̱t øts kawɨna̱a̱k ojk tø nwɨdity jøts jam muum ja møj nøgom xyikjøꞌøtwa̱ꞌa̱ñ, jøts ja ja̱a̱ꞌy muum xwɨmaatswa̱mɨ. Ngøꞌøm mɨguga̱jp pa̱a̱t øts xnɨꞌadanɨ xuuꞌadanɨ sa̱m nayɨdeꞌen yꞌadøtsmɨdɨ ja wenka̱jp ja̱a̱ꞌdyɨ. Nbatpy ø nayɨdeꞌen ja ayoꞌon møj ka̱jpjotp sa̱mdam aba̱k etjotp uk jam mejyjotp. Nayɨdeꞌen øts ja xkaꞌødyumɨdɨ pøn ñadyijyɨ Jesucristo janchja̱ꞌwɨbɨdɨ nañɨka̱jpxɨdɨp.  
\v 27 Tø nduñ ma̱ba̱a̱t øts ja ngøꞌ ja ndeky myajada̱ꞌa̱ky, øy øts ayoꞌon ja xadukpa̱a̱ty; kawɨna̱a̱k ojk ø ngama̱a̱ꞌy ngaꞌity; ayuu adøøtsɨ tø nyiknaxy kawɨna̱a̱k ojk; tø ndanaxy ja tep ja xux, nɨ ja nwet nɨ ja nna̱a̱my tkaꞌukpa̱tnɨ. 
\p  
\v 28 Øy øts ɨdøꞌøn jadeꞌen ya̱ꞌa̱tpɨ ayoꞌon njapa̱a̱ty uk midi jatyts njayiknaxpy, møjɨp mayɨp øts ja njotmay ku øts ja njotmayꞌa̱tɨ jabom jabom pøn jaty tjanchja̱ꞌwɨdɨp ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm.  
\v 29 Pønɨ jaa pøn ja yjanchja̱ꞌwɨn kamøj, janch pama̱a̱ꞌyɨn ø nnayja̱wɨyɨ. Pønɨ jaa pøn wenkpɨ wɨnma̱a̱ꞌñ tpanøjkxnɨdɨp, møk øts ja nꞌayoojɨ, møk øts ja ngudsøꞌødyunɨ jøts øts ja nugo njantyaꞌa̱mbiky.  
\v 30 Pønɨ janchpa̱a̱tꞌa̱jtɨpts ɨdøꞌøn ja nayꞌaga̱jpxɨ ja ngamøkꞌa̱jtɨnts ø neꞌegɨ nadyaꞌaga̱jpxɨp.  
\v 31 Ja Dios Teety midi ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo tyeetyꞌajtpy midi pa̱a̱tꞌa̱jtɨyɨp xemɨkøjxp yikmøja̱wɨt yikunuuꞌkxyja̱wɨt, wa̱ꞌa̱ts ja tnɨja̱wɨ ku øts ejtp ja tyɨɨbyɨ ja yjanchpɨ nnɨgajpxy.  
\v 32 Jøts ku øts nna̱jxy jam Damasco ka̱jpjotp, jam døꞌøn tuꞌuk ja wɨndsøn midi tmɨdump ja yjaduꞌukpɨ møj wɨndsøn Aretas, ja Damaskɨt wɨndsønts ɨdøꞌøn ojts tꞌaneꞌemy ja tyumbɨtøjk jøts ja tyimyikꞌadujkøxtɨt ja tuuꞌ ma̱ jaty ja ka̱jp yiknɨdøkɨ jøts øts ja xma̱tstɨt jøts ø ndyimyiktsuꞌumt.  
\v 33 Ti ma̱ts ja Dios xukꞌɨxma̱jtsɨnt, jabɨ jamxɨ nguejky, ma̱ ja møj pøch jam, midi ja ka̱jp nawɨdejtɨp. Øts nmɨguꞌuk xkatstɨɨdyøø mutsk venta̱nɨ agøꞌøm kachjøtpy. Jadeꞌen øts ɨdøꞌøn ja xkapøktøø. 
\c 12  
\s1 Sa̱ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm tna̱nkyꞌijxyɨyɨ ja yjaꞌ Pablo kyuma̱a̱ꞌyjøtpy 
\p  
\v 1 Nnɨja̱ꞌwɨp øts ku nɨwɨneꞌen kyajamɨ ku nnayꞌaga̱jpxaꞌant køꞌøm. Meets ukja̱ꞌgyukɨ, kuwa̱nɨ øts ɨdøꞌøn nnɨga̱jpxt sudso nwɨndsønꞌa̱jtɨm ja yjaꞌ tø tna̱nkyꞌijxyɨyɨ ku ø køꞌøm nnayꞌijxyɨyɨ kuma̱a̱ꞌyjøtpy.  
\v 2-3 Ndyimyꞌijxyꞌajtpy tam øts tuꞌuk ja ja̱a̱ꞌy midi tjanchja̱ꞌwɨp ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo midik myakma̱jkts jumøjtɨp ojts yikwa̱a̱nijkxy jap tsa̱jpjøtpy. Pø sudso ɨdøꞌøn ja yikwa̱a̱nijkxy, pø møøt ñeꞌkx uk nugo yꞌanmɨja̱ꞌwɨnts ɨdøꞌøn ja nøjkxp Dios tuꞌugyɨ tyimyꞌuknɨja̱ꞌwɨp. Jaꞌayɨ ø nnɨja̱ꞌwɨp  
\v 4 ku ojts yikwa̱a̱nijkxy jap tsa̱jpjøtpy ma̱ ojts tmadøy ja kajpxy ja madya̱ꞌa̱ky midi kaꞌ pøn nugo ñɨyiktukmadøy.  
\v 5 Ti kanadyamɨguexyɨm ɨdøꞌøn ja yja̱wɨ ku øts jadeꞌen sa̱m ja ja̱a̱ꞌy, kaꞌats øts nnamyɨkexyɨyɨ pø wanɨmts øts ja ngamøkꞌa̱jtɨn nnadyamɨkexyɨyɨ.  
\v 6 Øyɨmts øts køꞌøm njanchjanañɨga̱jpxwa̱ꞌa̱ñɨyɨ, pø kaꞌaxɨ ja ñugo kajpxyɨ, pø tɨyꞌa̱jtɨnxɨ øts wyɨnaty nnɨgajpxpy; kaꞌats øts jadeꞌen nduñ jøts kidi pøn nugo wyɨnmay jøts ku øts ngamaabyɨ jøts ku øts kaꞌ njadeꞌenɨ sa̱m pøn ya̱mts øts ɨdøꞌøn ja jadeꞌen ngatuñ sa̱m ja wyɨnmaydɨ. 
\p  
\v 7 Kawɨnmaañɨxɨ døꞌøn ja chujɨ midi øts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm xukꞌejx nguma̱a̱ꞌyjøtpy; jøts øts ja nganadyamɨkaxɨyɨt, wɨnets nja̱ꞌwɨgyejky adsuꞌjky nɨkøjxp yja̱jkejky sa̱mdam ja kujp xkuuꞌmɨnt. Ja mɨkuꞌwɨndsøn Satanás ja tyunkjøøjp jadeꞌen ña̱nkyꞌejxɨp.  
\v 8 Tɨgøøk ojk øts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm ojts njanchꞌamɨdøy jøts tyikna̱xt ja ja̱jɨn ja tøøꞌyɨn;  
\v 9 jøts øts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm yɨdeꞌen jaꞌayɨ xꞌadsøy: “Ja ndsojkɨn ja nbaꞌayoꞌowɨn mets jaꞌayɨ mbudøkɨyɨp; jabɨ jadeꞌenxɨ øts nmøkꞌa̱jtɨn neꞌegɨ ñɨgaxɨꞌɨky ku nbudøkɨ pøn ja kyøꞌøm møkꞌa̱jtɨn kaꞌejtxɨp.” Jadeꞌen ja wya̱ꞌa̱ñ. Patyxɨ øts ja ngamøkꞌa̱jtɨn ndajotkujkꞌaty, jøts jadeꞌen ja Cristo yjaꞌ kyaxøꞌøkt.  
\v 10 Nꞌøyja̱ꞌwɨp øts ja kamajada̱jkɨn, nꞌøyja̱ꞌwɨp øts ku nyikjemnøjmɨ nyiktenøjmɨ uk ku tigati xkaꞌejtxɨ, uk ku øts Cristo køjxp nyikmɨꞌa̱mbiky nguꞌayoꞌomba̱a̱dɨ. Ku nnayja̱wɨyɨ nmøkꞌa̱jtɨn kyaꞌity jats ɨdøꞌøn nwɨndsønꞌa̱jtɨm ja myøkꞌa̱jtɨn tyikꞌawa̱ꞌa̱ñ jøts øts ja xukꞌajotꞌaty. 
\s1 Ku ja Pablo tpamay tpada̱jy ja Corintiɨt janchja̱ꞌwɨbɨdɨ 
\p  
\v 11 Janch moꞌtpɨn ø tø nmadya̱ꞌa̱ky ku køꞌøm tø nnayꞌagajpxyɨyɨ, køꞌøm meets tø xyikjaty jabɨ meetsxɨk ɨdøꞌøn jeexyɨp øy tø xnɨmadya̱ꞌa̱ky jøts øts jadeꞌen jeexyɨp køꞌøm tø nganayꞌagajpxyɨyɨ. ¿Tyimya̱ba̱a̱t ja ndejɨnt yja̱ꞌa̱ttɨ ja wyejɨn ja kyajɨn pøn ñadyijyɨ myøjkudanaabyɨꞌajtpy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm? Øy øts ɨdøꞌøn ma̱ba̱a̱t nguidyimyjaty kaꞌap øts ja mɨba̱a̱t xwɨna̱xtɨt.  
\v 12 Ku øts ja ndunk tø nyikyøꞌøy ma̱ meets jam ejtp øts nna̱nkyꞌijxyɨyɨ ku øts ɨdøꞌøn ndyimgyudanaabyɨꞌaty ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm. Ejxpajtɨngøjxp mila̱grɨkøjxp øts ɨdøꞌøn ja nꞌødyunk tø xꞌejxɨdɨ tø xnɨja̱ꞌwɨyɨdɨ.  
\v 13 Pønɨ mwa̱ndɨpts ku meets kaꞌ tukna̱x myikꞌødyuñ sa̱ øts ja jaduꞌukpɨ nꞌødyundɨ ma̱ jaty ø nwɨdity ma̱ jaty ø nba̱a̱ttɨ nꞌejxtɨ ja jaduꞌukpɨ janchja̱ꞌwɨbɨdɨ, janch ɨdøꞌøn mwa̱ꞌa̱ndɨ. Xmøøyɨmdsɨk meets jam ja kaaky ja ma̱a̱da̱a̱jk kuk øts jam nꞌatsꞌøjch. ¡Maaꞌkxtɨ, kidi xkaꞌøyja̱wɨdɨ ku øts yɨdeꞌen nwa̱ꞌa̱ñ! 
\p  
\v 14 Ɨxya̱m nnayꞌaꞌejxɨyɨ nnayꞌaba̱a̱dɨyɨ jaꞌ ku meets myɨdɨgøøk ojk nꞌatsꞌejxwa̱ꞌa̱ñ. Kaꞌap meets jam nugo nꞌatsyikꞌadujktɨwya̱ꞌa̱ñ. Jabɨ kaꞌaxɨ meets ja mbɨkta̱ꞌa̱ky nꞌɨxa̱a̱jyɨ, meetsxɨ døꞌøn ja mꞌøyꞌa̱jtɨn jaꞌayɨ nꞌɨxa̱a̱jyɨp. Yiknɨja̱ꞌwɨpxɨ ku ja uꞌnkteety tꞌɨxa̱ꞌa̱dɨ ja meeñ ja jɨnga̱a̱p midi ja yꞌuꞌnk ñɨdsɨnaꞌadyɨp jøts kaꞌap ja yꞌuꞌnk neꞌegɨ ja tyeety ja yjujkyꞌa̱jtɨn tjotmayꞌa̱ttɨt.  
\v 15 Xonda̱a̱jkɨn ø nba̱a̱tp ku mee ndamɨyoxkøxt ja nꞌa̱a̱w ja njoojt mjanchja̱ꞌwɨngøjxp; øy meets yja̱wɨ xjagatsøky sa̱mdam meets ndsøky. 
\p  
\v 16 Øy wɨna̱a̱gɨn tjaja̱ꞌgyukɨdɨ ku meets jam nugo ngayikꞌadujktɨ, jadeꞌen ja wya̱ꞌa̱ndɨ ku mee nugo tø nwɨnꞌɨɨñ.  
\v 17 ¿Tø meets ndejɨnt ndawɨnda̱a̱yꞌaty ja nmɨguꞌuk pøn jaty meets jam tø ndanɨguexy?  
\v 18 Køꞌøm øts ja Tito nꞌaneꞌemy jøts mꞌatsꞌejxɨdɨt jøts øts ndamɨgajxɨyɨɨꞌñ jaduꞌuk adøm nmɨguꞌuk. ¿Tits, mwɨnda̱a̱yꞌa̱jtɨdɨ ja Tito? ¿Ti kaꞌ xꞌejxtɨ ku øøts tuꞌugyɨ nwɨnma̱a̱ꞌñ nyikyøꞌøy jøts tum jadeꞌen øøts nꞌøyja̱a̱ꞌyꞌaty? 
\p  
\v 19 Wan meets jadeꞌen mwɨnmay ku øø nugo nnagyubøkɨyɨ. Kaꞌap yjadeꞌenɨ. Wa̱ꞌa̱ts ja Dios tnɨja̱wɨ ku øøts Cristo køjxp ja ndunk tø nyikyøꞌøy, jøts meets jadeꞌen ja mjanchja̱ꞌwɨn myøjɨt.  
\v 20 Ku øts jam wyɨnaty nꞌatsꞌøch jadeꞌen ø njøpja̱wɨ ku meets yja̱wɨ øy ngapa̱a̱tt sa̱mdam øts ja ndsojkɨn njadyimyjamøøtꞌaty. Jøts mee nayɨdeꞌen xkaꞌøyja̱ꞌwyɨmɨt ja nja̱a̱ꞌyꞌa̱jtɨn sa̱mdam meets xjadyimyjatsøkyꞌaty, ku meets xkaꞌøyja̱wɨt ja ka̱jpxwejɨn midi wyɨnaty nyajkpy. Jabɨ jadeꞌenxɨ nnajtsja̱wɨ ku meets wyɨnaty mgaꞌuknamya̱a̱ꞌnɨyɨdɨ nɨxem nɨya̱m, jøts xyikmøjtøjkɨñɨdɨ ja wɨndiiꞌñꞌa̱jtk, ja akɨ, ja tamɨꞌama̱ꞌa̱tꞌa̱jtk, ja nabyaga̱jpxɨ, sa̱m nayɨdeꞌen ja namyɨkajxan jøts nɨxem nɨya̱m mgaꞌuknamyɨmadoꞌonɨyɨdɨ.  
\v 21 Wan øts ja Dios yja̱wɨ nmɨdsøꞌødyuꞌunt ku meets jadeꞌen mja̱a̱ꞌyꞌa̱jtnɨ. Wan meets ngujɨyɨt nguya̱a̱xɨt ku meets wyɨnaty neꞌegɨ tø xpadøjkɨñɨ ja mgaꞌøchɨna̱a̱ꞌyɨn midi ɨxya̱mba̱a̱t mgamajtstuꞌutwa̱ndɨp. Tum ja axøøꞌkpɨ tum ja yigaappɨ mꞌa̱mp mjotp mmɨmajada̱jkɨdɨp. 
\c 13  
\s1 Xjats ja nøky yꞌaba̱a̱dɨ jøts ja ka̱jpxwejɨn ja ka̱jpxpooꞌkxɨn yꞌukyikya̱jknɨ 
\p  
\v 1 Ɨxya̱m mee myɨdɨgøøk ojk nꞌatsꞌejxwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku øts ja tundɨgøꞌøyɨn jam nyiktɨɨdyøkɨt pønɨ pøn jam nugo tyimdyunkꞌa̱jtnɨdɨp ja pøktyunk, tsokɨp ja aꞌejxna̱jxpɨ namajtsk uk nɨdɨgøøk pøn ja wa̱ꞌa̱ts tnɨmadya̱køxtɨp sa̱ yꞌejxɨ tyɨyɨ.  
\v 2 Ku myɨmajtsk ojk nꞌatsꞌøjch nꞌanaꞌamdɨ øts jaꞌ pøn jam yja̱wɨ wyɨnaty pøky agujkpy tyimchɨnaañɨdɨp. Xya̱mts nwa̱ꞌa̱ñ ku nnøjkxt jadɨgojk ku nayɨdeꞌen nba̱tkojmɨdɨt nay jaꞌ pøn ø tø nꞌanaꞌamdɨ, nɨwɨneꞌen øts ja ayoꞌejxɨn ngamøøtꞌa̱tt. Pønɨ jamɨdɨts pøn ja chɨna̱a̱ꞌyɨn tyikꞌejtnɨdɨp pøky agujkpy nayɨdeꞌen ja pya̱a̱tꞌatyɨdɨ jøts tɨɨdyuꞌunɨn tyagɨda̱ꞌa̱gɨdɨt.  
\v 3 Jadeꞌents meets ɨdøꞌøn xajotkujkꞌa̱tt ku øts ja Cristo xyikmadya̱ꞌa̱ky jøts meets jadeꞌen mgawa̱ꞌa̱nt ku jaꞌ kyajotmøjkɨ; jabɨ ña̱nkyꞌejxɨpts ja myøkꞌa̱jtɨn ma̱ meets jam.  
\v 4 Ja kyamøkꞌa̱jtɨn kyuꞌoꞌjkɨ kruskøjxp, xemɨkøjxpts ɨxya̱m yjujkyꞌaty Dios Teety myøkꞌa̱jtɨngøjxp. Nayɨdeꞌen adøm ɨdøꞌøn ja kajotmøkꞌa̱jtɨn njagyejpyɨm sa̱m ja yja̱jty. Ku ja xemɨkøjxp nmøøtjujkyꞌa̱jtɨnt ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm jadeꞌents ja Dios Teety tyaky ja møkꞌa̱jtɨn midi meets ndabudøjkɨp. 
\p  
\v 5 Yikxon meets køꞌøm nabyawɨnmayɨ, ¿mjanchpadundɨp ɨdøꞌøn ja mjanchja̱ꞌwɨndɨ? ¿Ja kaꞌ xja̱ꞌmyatstɨ ku ja Cristo xmøøtꞌa̱ttɨ? Uk nugo meets ɨdøꞌøn mnañɨkajpxyɨyɨ Cristo janchja̱ꞌwɨbɨ.  
\v 6 Jadeꞌents øø nwa̱ꞌa̱ñ jøts meets xnɨja̱wɨt ku mee kaꞌ nugo nwɨnda̱a̱yɨ ku øøts ja Cristo yjaꞌ nbaduujnɨ.  
\v 7 Nꞌamɨdøøpy øøts ja Dios jøts meets øy mja̱a̱ꞌyꞌa̱tt. Kidi jaꞌagøjxpɨp jøts øøts jadeꞌen ja nꞌanaꞌamɨn myøjtøkɨt. Ja mꞌøyꞌa̱jtɨnxɨ øøts jaꞌayɨ nꞌɨxaapy. Padun meets jaꞌ, øy øøts agajpxy njagabɨdsimy.  
\v 8 Kaꞌap øøts ja møkꞌa̱jtɨn nmøøtꞌaty jøts øøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm ja tyɨyꞌa̱jtɨn nga̱jpxweꞌjtɨt, jaꞌ øøts ndunkjøøjpꞌajtpy jøts ja yiknɨga̱jpxt tɨy kaꞌpxy.  
\v 9 Ndaxonda̱ꞌa̱kp øøts ku meets ja møkꞌa̱jtɨn xmøøtꞌa̱tt øy øts ja ngutujk njagayiktuñ. Ejtp øøts ja Dios nꞌamɨdooꞌett jøts meets ja mjanchja̱ꞌwɨn jøts meets ja mjujkyꞌa̱jtɨn yikxon yꞌøyɨt yikxon tyuda̱ꞌa̱kt.  
\v 10 Na̱mgaꞌanɨm ø ndsøøñ ku meets ya̱ꞌa̱t nøky ndanɨgaxɨ jøts ku meets wyɨnaty nꞌatsꞌixy kaꞌap xja̱wɨdɨt møk ja tɨɨdyuꞌunɨn midi ø tø xaguwa̱nɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm. Jaꞌagøjxp øts ja kutujk tø xmøꞌøy jøts meets ja mjanchja̱ꞌwɨn myøjɨt jøts kidi jaꞌagøjxpɨp øts ja nmøødɨ jøts meets ja kudɨgøꞌøyɨn xpa̱a̱ttɨ. 
\p  
\v 11 Meets mɨguꞌuktøjktɨ, øy meets. Yikxon meets ndamɨdsøky xyikna̱xtɨt ja mdsɨna̱a̱ꞌyɨn, ɨxa̱ꞌa̱dɨ ja øyꞌa̱jtɨn ja tuda̱ꞌa̱kyꞌa̱jtɨn, na̱nkyjotkujkꞌa̱tɨdɨ nɨxem nɨya̱m, yikxon mnamyɨguꞌukwa̱ꞌa̱nɨdɨt yikxon mnamyayɨdɨt, jøts jotkujk xꞌejxtɨt. Wɨnets meets ja Dios xemɨkøjxp mmøøtꞌetɨdɨt midi tya̱jkp ja jotkujkꞌa̱jtɨn midi tya̱jkp ja tsojkɨn ja paꞌayoꞌowɨn.  
\v 12 Nagya̱jpxpooꞌkxɨdɨ nɨxem nɨya̱m sa̱dam ja Dios ttsøkꞌaty.  
\v 13 Nɨdukɨꞌɨyɨ ja janchja̱ꞌwɨbɨdɨ midi øøts ɨxya̱m møøt, nayɨdeꞌen ja tkaxmɨdɨ ja kya̱jpxpooꞌkxɨn. 
\p  
\v 14 Pa̱a̱ttɨ kupøktɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo kyunuuꞌkxɨn, nayɨdeꞌen ja Dios Teety chojkɨn ja pyaꞌayoꞌowɨn jøts nayɨdeꞌen ja Espíritu Santo nɨma̱ mgamajtstuꞌudɨdɨt. Tɨɨgyajpxy ɨdøꞌøn, jadeꞌen ɨdøꞌøn yja̱tt.